The New World Disorder

Velkommen til The New World Disorder. Trump, teknologi og globalisering forandrer os lige nu og her. Vi har samlet de vigtigste trends og tendenser i professionen, samfundet og kommunikation for 2017. For nu kommer neo-postmodernismen, identitetspolitikken, The End of Liberal Internationalism, The Era of Power Politics, zero sum games, de-globalisering, de-industrialisering, fortællinger som våben, datacentrisk branding, Voice as Zero UI, psykografiens genkomst, The Visual Turbo Turn, chatbots, apriori selfisme, Platform Strategy, Hour Glass Branding, Exponential Organizations, Design Thinking as mainstream, den antropologiske imperalisme og meget mere.
Breaking WTF....The New World In Disorder. Kilde: Getty Images.
Breaking WTF....The New World In Disorder. Kilde: Getty Images.
 
 
Her er din nye k-afdeling. Hvis du ikke kan se dig selv her, er du lost. Bliv datanørd, eller find dig et andet arbejde, inden du bliver fyret.
 
Faglig trend: Big data er The Big Question
Hvert år gennemfører den europæiske sammenslutning af k-chefer en gigantisk spørgeskemaundersøgelse. 2710 personer fra 43 lande medvirker nu på tiende år om, hvad der er op og ned i k-verdenen. Tendensen er klar. Digitalisering slår hårdt og dybt. Big data, algoritmer, AI og automatisering er de nye buzzwords, men ingen ved, hvordan mulighederne skal forstås eller realiseres. 
 
Moralen er både skræmmende og fascinerende. Vi k-folk er totalt lost, medmindre vi alle bliver datanørder lige her og nu. Som man siger, og undersøgelsen bekræfter: 'Big data is like teenage sex: everyone talks about it, nobody really knows how to do it, everyone thinks everyone else is doing it, so everyone claims they are doing it.
 
Big data er det store buzzword. Få ved nemlig, hvad det for alvor kommer til at betyde. Som man siger, og undersøgelsen viser: 'Big data is like teenage sex: everyone talks about it, nobody really knows how to do it, everyone thinks everyone else is doing it, so everyone claims they are doing it.' Big data er tydeligvis The Big Question.
 
Tre ud af fire k-folk i undersøgelsen mener, at big data vil forandre faget, men deres viden om det er stærkt begrænset. Big data-revolutionen er derfor ikke blot en mulighed, men også en trussel, fordi k-folk ikke forstår den godt nok. Vi risikerer derfor at miste resurser, indflydelse og opgaver, fordi vi ikke er godt nok med på databølgen.
 
Hver femte nævner, at de gennemfører pilotprojekter på dataområdet, men det virker lidt usikkert, hvad det dækker over, fordi de tydeligvis er så uklare på begrebets betydning og dermed også dets udmøntning i konkrete projekter. Man kunne derfor spørge: 'pilotprojekter på hvad?' Ved de overhovedet, om det er big data, eller er det blot klassiske kvantitative undersøgelser, der nu er digitaliseret? Svaret er et stort?
 
Tilbage står, at vi må finde ud af at forandre spørgsmålstegnet til et godt svar og en ny digital k-faglighed.

Den sociale og grønne dagsorden er blevet mindre vigtig over tid. Den positive fortolkning er, at det er, fordi det er blevet en naturlig del af det at drive en moderne forretning. Den negative fortolkning er, at temaet ikke længere er smart, og finanskrisen skabte et entydigt fokus på blot at tjene penge. Kampen for faget såvel som kundernes omdømme er det evige problem. Tillidskrisen er stadig udbredt. Bemærk, at det at håndtere hastighed og volumen af informationsflowet nu er på en overraskende andenplads med hele 38 procent.
 
Fagligt: Forretning + Kommunikation =  ?
Samspillet mellem kommunikation og forretning er den altdominerende udfordring, fordi det både er svært og vigtigt. Ifølge undersøgelsen har det rent faktisk været den største udfordring i de sidste ti år. Muligvis et udtryk for fagets usikre nice-to-have rolle i mange virksomheder, som ikke ser kommunikation som vigtig og strategisk.
 
Udviklingen for de fem vigtigste udfordringer relativt. 'Show Me The Money' har siden finanskrisen været det ultimative, altafgørende krav. Digitaliseringen har naturligvis også sat dagsordenen, mens den grønne dagsorden desværre fylder mindre. Hvor meget de enkelte udfordringer fylder, kan enten ses positivt som udtryk for, at problemerne er løst, eller negativt, som at de blot er gået af mode. Grådigheden og ROI-tænkningen har erstattet den grønne dagsorden.
 
Fagligt:  Sociale medier er den centrale platform nu
Ikke overraskende er de sociale medier, events og kommunikation ansigt-til-ansigt blevet de store vindere de sidste ti år. Mens traditionelt PR- og pressearbejde med de gamle medier er blevet stadig mere irrelevant. 
 
Værdien af de nye meningsdannere på de sociale medier kan måles på mange måder. Usikkerheden er stor.
 
Fagligt: De nye meningsdannere i de nye medier
Alle er blevet deres egne mikro-medier; derfor er der opstået nye meningsdannere i sociale medier, som har svækket og erstattet de traditionelle mediers rolle som gate-keepers. Traditionelle kanaler for markedsføring er blevet erstattet med disse meningsdanneres Instagram- og Facebooksider.
 
Disse meningsdannere blivere mere og mere medskabende i brandingen af produkter og ydelser. Brugen af meningsdannere på sociale medier bliver også mere og mere strategisk og en stadig større investering for marketingbudgettet. Værdien af de nye meningsdannere på de sociale medier kan måles på mange måder.
 
 
 
Usikkerheden er stor, men flertallet fokuserer på, om de har en troværdig stemme og en pondus i deres nicheoffentlighed. Igen er her et kompetencehul, hvor mange k-folk savner social medie-kompetencer. Ofte omkring annoncering og monitorering af de sociale medier og de nye meningsdannere.
 
 
Politisk: identitetspolitik og neo-tribalisme
Globaliseringen har ændret den globale arbejdsdeling, og mennesker/penge/produkter/ideer kan nu bevæge sig frit rundt på kloden. Det medfører voldsomme sociale, politiske og økonomiske forandringer. Det skaber muligheder for de stærke og et større konkurrencepres og forringelser for de svageste dele af befolkningen. Frygten, verden og tabserfaringen skaber en folkelig iudentitetspolitik, neotribalisme og etnisk nationalisme vendt mod den pro-globale, asociale elite.
 
 
Politisk: neo-postmodernisme
Fiktionen bliver virkelig, og virkeligheden bliver i virkeligheden nu for alvor fiktiv. Den sociale konstruktion af sandheden er nu et levet og debatteret metapolitisk tema og har bevæget sig fra humaniora til mainstream-populisme. Postmodernisme er genopstået som en ny ”virkelig” hyperrealitet, hvor virkeligheden i stor skala efterligner fiktionen og modellen. Virkeligheden udfordres og formes påny af alternative sandheder og sammenblanding af fiktion og virkelighed, som vi kender det fra reality-tv. Ja, verdens mægtigste mand er en berømt og succesfuld tv-realitystjerne, som kæmper for alternative sandheder.
 
Fremtiden er risikomaksimerende kommunikation? Den virker mere ægte, skaber opmærksomhed og skaber ekskluderende tilslutning som identitet.
 
Politisk: Zero fuck given-politisk kommunikation
I mange år har vi i kommunikationsfaget set risikominimering som et ideal, men nu skal politikere lære at være mere risikosøgende. Det nye ideal er zero fuck given-politisk kommunikation, hvor den store gevinst forudsætter det store gamble. Det at fremstå autentisk slår det at fremstå troværdig. Autenticitetszonen er så at sige blevet udvidet: Brugt rigtigt kan grovheder, løgne og direkte amoral styrke en politisk kandidat, fordi det virker ægte. Risikomaksimerende kommunikation har fået en ny vitalitet, fordi den virker mere ægte, skaber opmærksomhed og skaber ekskluderende tilslutning som identitet.
 
Politisk: datadumps som omdømmeknuser og omdømmeopbygger
Hacking er blevet et etableret redskab til at skabe og knuse omdømme. Datadumps afdækker backstage af virksomheder og politikere. Denne nye, forcerede gennemsigtighed skaber nye konflikter og udfordringer. Ikke mindst for organisationer og politikere, som har en risikomaksimerende strategi eller ønsker at tiltrække antagonistiske stakeholder-grupper.
 
 
Politisk: polarisering i dem-mod-os og kollaps af den borgerlige offentlighed i meta-diskursivitet og en spiral af dialektisk udskamning.
Den manglende politiske konsensus om en fælles virkelighed har politiseret de diskursive regler og betingelser for den borgerlige offentlighed. Vi befinder os nu i en dødsspiralagtig meta-debat af udskamning, hvor udskamning medfører anti-udskamning, som medfører anti-udskamning, udskamning og så videre i en uendelig spiral. Metadiskussionen af den sociale konstruktivisme tager ilten fra diskussion af sagen og sandheden. Vi taler ikke længere sammen. Vi råber af hinanden.
 
Trump vinder kun, når andre taber. Det er et zero sum-verdensbillede.
 
Politisk: end of Liberal Internationalisme og non-zero sum games.
I spilteori kalder man spil, hvor den ene vinder, for at den anden kan tabe, for et nulsumsspil. Et klassisk eksempel er tennis. Det står i modsætning til en anden type af spil, som kaldes ikke-nulsumsspil. De fleste sociale spil i åbne, hyperkomplekse systemer er ikke-nulsumsspil. Her er altså mulighed for flere vindere samtidig og ingen tabere. Kærlighed er et godt eksempel. Jo mere du giver, jo mere får du – altså win-win for begge.
 
 
Trumps nye verdensorden er zero sum. Altså USA først, fordi USA vinder, når andre taber, og taber, hvis de andre vinder. Han er et totalt opgør med den liberale internationalismes tro på win-win, som tror på, at samarbejde skaber et bedre resultat for alle parter på samme tid. Hvad der også er et skift fra Obamas soft power-strategi til Trumps hard politics og alfahan-powerplay, hvor man selv skal vinde, og andre skal dø. America first. Os sidst.
 
Fake News: Hvor, hvem og hvad skal du så læse? Weaponized narrative seeks to undermine an opponent’s civilization, identity, and will by generating complexity, confusion, and political and social schisms.”
 
Politisk: falske nyheder og alternative fortællinger som våben
I gamle dage kaldtes det propaganda. Nu har det fået et nyt navn og justeret udtryk i de sociale medier. Falske nyheder og alternative fortællinger er blevet et våben. Målet er at slå modstanderens etos, identitet og handlerum i stykker. De sociale mediers viralitet og den socialkonstruktive præmis for den offentlige samtale har skabt fundamentet for de falske nyheder. De er våben til at slå andres sandhed i stykker.
 
 
Kommunikativt: Sociale data er det nye kreative koncept
De sociale mediers opsamling af data er blevet et nyt kreativt koncept. Hvordan brands kan bruge deres sociale data og indgå i forbrugernes selvmåling, er den centrale udfordring. Det kan være selvmåling som personligt redskab, socialt bevis eller fælles branded relation omkring data. Spotifys kampagne er et illustrativt eksempel.
 
Kommunikativt: datadrevet psykografisk segmentering
Hvordan man inddeler og begrebsliggøre sin målgruppe, er en klassisk k-disciplin. Historisk har der været en bevægelse fra demografisk segmentering mod psykografisk og sociografisk segmentering. Populært kendt som det freudianske fokus på fallossymbolet og subliminal kommunikation til Henrik Dahls Bourdieu-inspirerede sociografiske inddeling efter livsstil og værdier.
 
Globalisering, terrorisme og en oplevet global eksistentiel usikkerhed har medført en psykologisk regression. Mennesker er kort sagt mere bange og usikre nu. De er også mere vrede og aggressive. Det medfører, at en psykografisk segmentering nu giver et bedre billede af, hvordan målgrupper tænker og føler lige nu. Datadrevet psykografisk segmentering vandt valget i USA / Brexit for både Trump og Brexit-bevægelsen. Analysefirmaet bag var Cambridge Analytica.
 
 
Kommunikativt: Selfisme er nu den aprioriske præmis for deltagelse og opmærksomhed. De sociale medier er egocentriske i deres design. Gennem disse medier har vi lært at se alt i verden gennem os selv – som den første og mest naturlige synsvinkel. Det betyder, at der er nye krav til, hvordan man skal kommunikere til denne selvbevidste og selvcentrerede generation. Vi vil se flere og flere eksempler på, hvordan selfismen udvikler og spreder sig som et nyt kommunikativt fænomen. Lige nu er sejrsselfien det nye udtryk i slaget om Mosul.
 
Kommunikativt: multimedia på Facebook
Facebook er blevet den nye forside og det nye massemedie. Bevægelsen mod mere video på Facebook har medført, at flere og flere er begyndt at arbejde med små multimediale kombinationer af tekst/lyd/billede fortællinger. Resultatet er fremvæksten af en ny form for animeret infografik, udviklet til social deling på Facebook. Det vil vokse de næste år frem.  
 
 
Kommunikativt: Facebook er blevet et payed media
Facebook er med stor hastighed ved at bevæge sig mod at blive et betalingsmedie. Det betyder, at organisk reach næsten er ikke-eksisterende. Betaling for sponsorerede posts er en ny og voksende omkostning for indholdsproducenter. Mens det økonomiske misforhold mellem indholdsproducenter og Facebooks free-riding på gratis indhold tager til. Hvorfor og hvor meget skal Facebook tjene på andres indhold, er spørgsmålet? Konflikten og udnyttelsen vil tage til i 2017. Specielt fordi Facebooks Instant Articles er en økonomisk skuffelse for mange medier.
 
 
Kommunikativt: mobil annoncering – annoncørerne ved det bare ikke endnu
Vi er på mobilen, men reklamerne er alle andre steder. Misforholdet mellem, hvor der er annoncering og kundernes faktiske medieforbrug vokser. Vi bruger tiden på de medier, som annoncørerne glemmer og overser. De bruger til gengæld deres penge på de medier, vi ikke bruger tid på. Traditionelle medier er altså præget af annoncemæssig overinvestering, mens mobilannoncer er en overset og underinvesteret mulighed. Det vil og må ændre sig i 2017.
 
Kommunikativt: The Visual Turbo Turn: De sociale medier bevæger sig mod det audio-visuelle udtryk
Den visuelle drejning af de sociale medier tager til i hastighed, ikke mindst efter Facebooks sats på videomediet. Tekst erstattes af billeder som still-billeder, giffer, animationer eller små videoklip. En ny multimodal, interpersonal kommunikation opstår, hvor vi kommunikerer i forskellige modaliteter til hinanden. Det betyder, at en lang række nye værktøjer til at overvåge og genkende billeder bliver en central k-strategisk kompetence, ikke mindst i marketing i de næste par år.
 
 
Kommunikativt: SMS-kommunikation og SMS-platforme er nu større end de sociale medier. Vi bruger dem mere og mere. Spørgsmålet er, hvordan brands og medier kan udnytte og bruge disse platforme i deres marketing. Et inspirende eksempel er branded emoji-universer og linser i Snapchat
 
Kommunikativt: fra live til real-life. Video er blevet real-time live med Facebook Live
Vi bevæger os mod mere og mere live. Ikke mindst efter Facebook Live, hvor Facebook er blevet en tv-station for live-tv. Kvaliteten af Facebook Live vil stige, udbredelsen vil vokse, og nye koncepter udvikles omkring Facebook Live. 
 
Kommunikativt: mod Zero UI
Vi bevæger os mod en usynlig brugergrænseflade styret af vores stemme. Det vil sige, at stemme- og samtale-interface er den nye kommunikation og strategi. Vi ser nu fremkomsten af stemmestyret logo og stemmestyrede assistenter.
 
Nu snakker de sammen. De stemmestyrede assistenter Echo og Google Home.
 
Kommunikativt: Konversation er den nye interaktion
Fremkomsten af chatbots er et illustrativt eksempel på, at digitale chats er den nye kanal ikke mindst i sms-platforme såsom Slack og Messenger.
 
Tech: den 4. industrielle revolution
Vi gennemløber nu en fjerde fase af industrialiseringen, hvor The Internet Of Things og kunstig intelligens kombineres med den industrielle produktion i nye ”smart”-konfigurationer af automatisering i et globalt cyber-fysisk system.
 
Tech: maskinlæring og kunstig intelligens
Nye gennembrud indenfor maskinlæring, automatisering og kunstig intelligens rejser spørgsmålet om samspillet mellem menneske og maskine. Vil maskinen være et redskab for os, eller vil den være en erstatning. Altså hjælper, fjende eller erstatning?
 
Det rejser også spørgsmålet om algoritmens moral og beslutningsevne. Hvordan kan og skal maskinen tage beslutninger på højde med den menneskelig erkendelse, når processer automatiseres fuldt ud. Eksemplificeret med automatiske biler: Skal algoritmen programmeres til at slå føreren ihjel før fodgængerne eller omvendt? Computeren skal vælge. Vi skal vælge, hvad vi vil lære computeren, at den kan og skal vælge.
 
Hvordan en algoritme ser en frø
 
Tech: fra USP til ESP til ASP (Algorithmic Selling Proposition)
Algoritmer spiller en større og større rolle. Det er nu teknisk muligt at være og skabe en algoritmisk konkurrencefordel. Lige nu prøver forskellige internetgiganter at skabe en unik fordel ved at høste og få deres store mængder af data i spil som en unik konkurrencefordel og salgsargument. Et godt eksempel er Spotify eller Google Translate.
 
Tech: Learning from Machine Learning
Maskinlæring er blevet mainstream og breder sig til flere og flere områder. Vi lærer maskinerne mere og mere. Det lærer vi også noget af. Et læringsfeedback-loop er opstået. The Learning from Machine Learning er den nye trend. Tv-serien Westworld om robotternes (u)menneskelighed viser, hvordan dette loop virker. Menneskets metalæring af maskinernes læring er den ny central kompetence. Det kan kaldes freestyling.
 
Freestyling handler om at kombinere sit eget domæne og sin korpusviden med stærke og forskellige maskinlæringssystemer. Hvor man kan lære og udvikle sig sammen med maskinernes intelligens, fordi de altid har netop det, maskinen mangler og omvendt. Altså forstår at blive yin-yang med ekspertsystemerne, hvor de ser computerens blinde vinkler og vice versa.
 
 
Platforme udfordrer vores forståelse af forretningsstrategi. Porters Five Forces gælder ikke længere.
 
Forretning: platform-strategi og eksponentielle organisationer
Airbnb, Uber og Facebook. De er alle eksempler på den såkaldte netværksstrategi. Altså digitale markedsplatforme og medier som ny magtfuld strategi og disruption. Netværkseffekter i dobbeltsidige forretningsmodeller erstatter traditionel markedsdynamik a la Porters Five Forces.
 
Forskellen er, at de nye platforme ikke ejer værdikæden, men blot faciliterer og matcher som funktion af de lave transaktionsomkostninger for organisering og matching i digital handel. Disse platforme er ikke blot globale forretninger, men også globale brands af uhørt og gigantisk vitalitet. Det har brandmæssigt betydet en timeglas-problematik, hvor de stærke brands enten er globale platforme eller nichebrands med en klart defineret mission.
 
Brands, som hverken er niche eller platform, taber terræn og kunder. De bliver således angrebet fra begge sider med katastrofale konsekvenser. Platformforretningernes gigantiske globale succes er også blevet opfattet som en organisatorisk revolution. Altså en ny måde at bygge virksomheder med globalt sigte og mission, der på få år opnår verdensdominans.
 
Teoretisk er det forsøgt beskrevet som såkaldte eksponentielle organisationer med lav magtdistance og stor intellektuel kapital i evig udvikling. Spørgsmålet er så, hvor repræsentative sådanne virksomheder er, eller om de er outliers som ingen andre.
 
Designtænkningens udvikling fra eksil til mainstream, fra kulturstudie til Big Business.
 
Forretning: Alt er design. Alt er service. Designtænkning er blevet mainstream
Antropologi og designtænkning var i mange år outsider-nørddiscipliner langt fra mainstream forretningsudvikling. Sådan er det ikke længere. Erhvervslivet har taget designtænkning til sig.
 
Vi har gennemlevet en antropologisk imperalisme, hvor IT og innovation er smeltet sammen med antro-metoder i en potent blanding. Ikke mindst, efter at virksomheder som Google er begyndt at arbejde med og bruge designtænkning i for eksempel deres Sprint-koncept. De store konsulenthuse er dermed blevet udfordret af nye indsigter og metoder fra antropologien.
 
Ja, selv traditionelle selvhjælpsredskaber og psykologi udfordres nu af designtænkning som eksistentiel metode og nyt designinspireret livssyn. En tendens, som kommer tydeligst til udtryk i den nye selvhjælpsbog: Design Your Life fra Stanford Design School.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også