Hal 900.

 

Computeren bliver bare bedre og bedre til mere og mere. Den bliver klogere og hurtigere, mens vi blot bliver dummere og langsommere dag for dag. Suk! Vi har tydeligvis tabt kampen for mange år siden. Allerede i 1997 slog computeren verdens bedste skakspiller stort. Siden er de intellektuelle computersejrer blot vokset i antal og omfang. Lige nu kører den for eksempel ubesværet bil i Silicon Valley. Den eneste ulykke, den computerstyrede bil har været ude for, er til dato et uopmærksomt menneske, som kørte ind i bilen bagfra. Ikke nok med det. Computeren kan nu også afsløre kræft bedre og hurtigere end selv de bedste læger. Mulighederne synes uendelige, og ingen opgave virker længere for svær, blot der er nok ram og data i maskinen.

 

 

Computeren er og vil fortsat blive meget klogere end os. Fremtiden er et lærende selvforbedrende system af kunstig intelligens (rekursiv AI). Dette vil være dramatisk klogere end mennesker, og det vil ske om 50 år. 
 

Den aktuelle bog ’Average is over’, af den berømte økonom Tyler Cowen, diskuterer computerens nye magt og muligheder i arbejdslivet. Vi skal ikke prøve at slå den, for det er umuligt og for sent, lyder moralen. Vi skal i stedet slutte fred med den, for kun sammen med den kan vi blive bedre og undgå arbejdsløshed. For kun dem, som forstår at indgå i en symbiose med computerens algoritmer og data, vil få de gode job i fremtiden.

 

De første bliver ikke de sidste arbejdsløse

Computeren vil forandre brancher og arbejdsopgaver dramatisk lige straks. Oversættelse, journalistik og marketing er alle fag, som bliver, og vil blive, dramatisk forandrede, når computeren for alvor erstatter og automatiserer arbejdsopgaverne. Lige nu lyder det som fjern fremtidsmusik, men Google Translate, computerskrevne nyhedstelegrammer og automatiserede annoncesystemer viser potentialet såvel som problemerne. Vi befinder os i en dramatisk algoritmisk drejning af vores arbejde som kommunikationsfolk. Altså at computeralgoritmer og maskinlæring erstatter og vil slå vores evner til at lære og forstå på både kort og lang sigt. Det er blot et spørgsmål om tid, og tiden nærmer sig hastigt. Jo mere data, der opsamles, jo hurtigere computerne arbejder, jo bedre bliver de til at forstå og forudsige virkeligheden.
 

For nyligt vandt computeren verdensmesterskabet i Jeopardy. Den slagne verdensmester Ken Jennings udtalte i den forbindelse: ”Vi quizdeltagere er nogle af de første viden-arbejdere, som er blevet arbejdsløse af de nye tænkende maskiner. Jeg er sikker på, at vi ikke er de sidste”.

 

Skakmat, men hvem bestemmer, at vi har tabt?

Det lyder trist og farligt, for hvad skal der dog ske med os k-folk, nu vi er blevet erstattet og indhentet af maskinen? Vi tabte kampen, men måske er det slet ikke en konkurrence og kamp? Hvis vi ikke kan slå den, kunne vi jo arbejde sammen med den. Igen kan skakspillet vise os noget om menneske-maskine-relationen. Vi blev sat skakmat af maskinen, men det er jo os, som bestemmer reglerne og kårer vinderen. En ny form for skak med nye regler er vokset frem. Navnet er freestyling-skak, og denne gang vinder vi hver eneste gang. Denne gang er det menneske plus maskine, hvor skakspilleren må bruge alle de computerskakprogrammer, vedkommende har lyst til i fri kombination. Skakspillerne sidder altså og kører de mange forskellige muligheder igennem et utal af programmer. De ser og forstår computerens svagheder og muligheder. De bruger den menneskelige intelligens og overblik til at tage de vigtigste træk. Moralen er, at maskinen i tæt samarbejde med mennesket er så meget stærkere og klogere end maskinen mod mennesket. Det er fremtiden ikke blot på skakbrættet, men for alle os videnarbejdere i alle brancher.

 

Vi skal freestyle os frem

Freestyling bliver den nye altafgørende kompetence for alle. Ifølge økonomen Tyler Cowen er fremtidens vindere på jobmarkedet freestylerne. Freestyling-begrebet kommer fra rapverdenen. Det betyder evnen til at improvisere frit og modigt på en overbevisende måde. Det er evnen til på stedet lige nu at se og kommunikere nye sammenhænge i ord og mening. I bogen ’Average is Over’ beskriver Cowen, hvordan freestyle-skakspillerne er prototypen på fremtidens videnarbejder. Det handler ikke om at være en begejstret computernørd, nærmest tværtimod. At være god til at freestyle betyder, at man forstår computerens begrænsninger såvel som muligheder i et metaperspektiv, fordi man i sig selv allerede er ekspert på området. Man forstår altså at manipulere computeren og se problemet fra forskellige perspektiver – som en ekspert, der kritisk bruger ekspertsystemer til at blive en endnu bedre ekspert. Et illustrativt eksempel er det tidligere nævnte Google Translate-program. I sig selv en dårlig oversætter, men brugt i kombination med mange andre leksika og online ressourcer af en professionel oversætter stærk.
 

Gå i et med din computer

Freestyling handler altså om at kombinere sit eget domæne og korpusviden med stærke og forskellige maskinlæringssystemer. Fremtidens vindere bliver altså de, som kan lære og udvikle sig sammen med maskinernes intelligens, fordi de altid har netop det, maskinen mangler og omvendt. De forstår at blive yin-yang med ekspertsystemerne, hvor de ser computerens blinde vinkler og vice versa. Resultatet er en tripleloop-læring af computeren, hvor man kritisk forstår og forbedrer dens beslutningsregler og omvendt. Det giver en ny intelligens i højeste potens. De, som kan og vil dette, er vinderne, mens taberne bliver alle, som desperate holder fast i rutineopgaverne. De vil nemlig kæmpe den umulige og ulige kamp mod en computer, der konstant bliver hurtigere og stærkere. De vil som skakspilleren eller quizdeltageren blive gjort arbejdsløse, fordi maskinerne langsomt vil overtage flere og flere rutineopgaver inden for oversættelse, marketing og kommunikation i bred forstand.
 

Fremtiden er freestyling
Ifølge Cowen brækker samfundet kompetencemæssigt midt over inden længe. Vi får en lille rig elite af meget højt uddannede personer, som er gået i symbiose og tæt samarbejde med computersystemerne. Resten har meldt sig ud af kampen. Dette store flertal vil gå mod lavere løn og arbejdsløshed, mens de langsomt indhentes af computernes regnekraft og hukommelse. For når det kan ske for verdens bedste skakspiller, vil det også snart ske for alverdens sagsbehandlere og projektledere. I den fremtid er det ikke længere nok at være en middelgod middelklassemedarbejder uden evne eller lyst til at freestyle med de nye magtfulde it-systemer. Netop derfor hedder Cowens bog om fremtidens kompetence-kamp også en smule provokatorisk ’Slut med at være gennemsnitlig’. Kun målrettet, motiveret efteruddannelse kan trække folket op. Her vil de nye billige og globale online uddannelser være nøglen til at bryde ud af gennemsnitligheden og komme tættere på at forstå den fagre, nye it-verden. Kompetencer bliver altså noget, man selv skaffer sig på nettet med sin computer ved at opsøge de store mængder og muligheder for e-læring. Hvis man ikke hele tiden er i gang med dette, indhentes man på opgaver, indflydelse og kompetencer af kollegaerne såvel som maskinerne.
 

Forstå fremtidens freestyling i form og funktion

 

De kompetencer, som bliver afgørende i fremtiden for at blive arbejdsmarkedets nye vinder, kan oversættes til følgende fem freestylingopgaver. De er alle opgaver, som kræver evnen til at tænke mod og med computerens algoritmer.

• Man skal freestyle ved at oversætte virkelighedens situationer, opgaver og årsagssammenhænge til et sprog, computere forstår. Altså tænke som en computer, hvor virkelighedens kaos oversættes til valide sandsynligheder, logiske funktioner og formler. Det vil sige oversætte til computerens musik.
   
• Man skal freestyle ved løbende at justere computerens algoritmer og evner i forhold til en forandret og dynamisk virkelighed. Altså sikre, at computeren rammer virkelighedens rytme og takt.
   
• Man skal freestyle ved at se computeren som et blandt mange redskaber med evnen til at bruge sin egne kompetencer i et åbent, improviseret samarbejde. Altså åbne op for en jam-session, hvor forskellige redskaber kombineres frit for at løse opgaven og finde en fælles takt og tone.
   
• Man skal freestyle ved at kunne zoome ind og ud fra mikro til makro i en løbende kritisk afprøvning af induktive, deduktive og abduktive slutninger om, hvad dataene siger om virkeligheden og omvendt.
   
• Man skal freestyle ved at kunne se de blinde vinkler og kognitive begrænsninger i sine egen erkendelser og analyser. Altså bibeholde et åbent sind omkring, hvordan tingene hænger sammen. På samme måde som man fastholder at se begrænsninger og de blinde vinkler i computerens strenge regelbaserede forklaringer.
   
• Det er altså evnen til at forandre, hvordan computeren ’tænker’ og oversætte det tilbage til virkeligheden og sproget. Igen er Google Translate et godt eksempel, for hvad er det for regler, som medfører hvilke oversættelsesfejl? Hvordan kan jeg i min oversættelse korrigere dette? Altså vide hvornår og hvorfor virkeligheden snyder computeren.
   
• Man skal kunne se årsagssammenhænge og regler, hvor computeren blot ser sammenfald og korrelationer. Når mængden af data eksploderer, vokser antallet af mulige og falske korrelationer. At forstå hvilke mønstre og årsager, der forklarer de få vigtigste korrelationer, kræver dyb faglig viden og såkaldt domænekendskab om for eksempel oversættelse.

 

 

Denne artikel har været trykt i KOM magasinet.

 

Læs mere:

 

 

Bogen: "Average is over: Powering America Beyond the Age of the Great Stagnation" af Tyler Cowen

 

 

Bogen: "The Second Machine Age: Work, Progress, and Prosperity in a Time of Brilliant Technologies "

af Erik Brynjolfsson , Andrew McAfee, Jeff Cummings. 

 

 

Bogen: " Superintelligence: Paths, Dangers, Strategies" by Nick Bostrom