Hillarys emailsag fra A-Z

I næsten et år er Hillary Rodham Clinton, nuværende præsidentkandidat og tidligere udenrigsminister, -senator, -førstedame, -guvernørfrue med mere, blevet efterforsket af det amerikanske forbundspoliti FBI. De har blandt andet undersøgt, om hun er skyldig i ulovlig omgang med nationale hemmeligheder i sin tid som udenrigsminister.

Hillary Clinton under høringen.

Tirsdag den 5. juli kom konklusionen fra FBI på et pressemøde: Hun har været “ekstremt skødesløs”, men slipper for tiltale, da man ikke har kunnet finde beviser for “Intent”, at det har været bevidste omgåelser af lovgivningen. Direktør James B. Comey tilføjede desuden, at havde hun stadig siddet som udenrigsminister, ville hun være blevet tvunget til at gå af.

Det kan derfor måske undre, at hun så kan fortsætte sin præsidentkampagne uden sanktioner. Og der er generelt grundlag for en vis undren over sammenhængen imellem flere af de beviser, Comey lagde frem, og de konklusioner han har draget af dem, men det kommer vi tilbage til.

Hillary Clinton kan fortsætte sin præsidentkampagne uden sanktioner. Polfoto/Carolyn Kaster

På trods af FBI´s opgivelse af sagen, ser det dog ikke helt problemfrit ud for Clinton. Forude venter mindst 36 civile søgsmål, som verserer i øjeblikket ved domstole i Washington D.C., ligesom både Wikileaks og Anonymous har bebudet, at de vil offentliggøre inkriminerende dokumenter fra hendes mails. Og republikanerne i Kongressen bebudede allerede dagen efter pressemødet en høring om sagen med James Comey som vidne. En høring, som begyndte allerede torsdag, altså blot to dage efter Comeys pressemøde.

Her følger en gennemgang af sagen, som utvivlsomt ville have sendt almindelige mennesker i fængsel.

Hvad der lå hjemme i kælderen

Sagen begynder ugen inden hendes tiltrædelse som amerikansk udenrigsminister i januar 2009. Her satte en private medarbejder en emailkonto op på hendes server hjemme i kælderen i Chappaqua, New York. En ganske almindelig Windowsserver tilsluttet Internettet og med det lidet kamouflerende navn, Clintonmail.com. Et set up som James Comey kaldte mere usikkert end en almindelig Gmail-konto. Derefter afviste hun at få en regerings-email og fik i stedet dirrigeret alle indkommende arbejdsmails, også en stor mængde sendt på lukkede netværk, videre til sin private server og emailkonto.

Som det siden skulle vise sig, havnede mere end 2200 klassificerede dokumenter fra forskellige regeringskontorer og ambassader, samt diverse efterretningstjenester på den måde på en svagtsikret internetserver hjemme i Hillarys kælder. Der har været mails med navngivne C.I.A.-agenter i igangværende operationer. Der har været fotos fra spionsatellitter og rapporter om Nordkoreas atomvåbenprogram. Og så videre og så videre. Og det er endda blot, hvad vi må vide lidt eller blot en flig om, da selv emnet for andre mails er klassificeret.

Hillarys emailsystem ville sikkert ikke været blevet opdaget af offentligheden, havde det ikke været for en begivenhed i Nordafrika afledt af kaoset i kølvandet på Det Arabiske Forår.

Benghazi, Libyen, 11. september 2011

Det amerikanske konsulat stormes af lokale, islamiske militser. Ambassadøren og tre andre amerikanere omkommer, og sagen trækker lange spor i den amerikanske debat.

Som en del af efterspillet beslutter blandt andre borgerretsorganisationen Judicial Watch og Associated Press at søge aktindsigt i Clintons emails. Men udenrigsministeriet har kun deres egne ansattes mails til og fra Hillary, ikke hendes korrespondence med flere af hendes personligt ansatte eller folk ‘udenfor huset’, så der er store huller i materialet, de udleverer.

Imens Clinton går af i februar 2013, er flere sager kommet til imod udenrigsministeriet for at få udleveret resten af hendes mails.

Løbende får sagsøgerne tilkendt dommerkendelser, men det får de i første omgang ikke noget ud af. Først i

efteråret 2014 sker der noget, da en kongreskomité, som ligeledes undersøger Benghazi,

også vil se Clintons mails. Og så endelig den 5. december 2014 afleverer hendes advokater tolv kasser med 30.490 udprintede mails til udenrigsministeriet, mere end to år efter første ansøgning om aktindsigt. Yderligere cirka 30.000 mails på serveren var private og handlede om yoga og madopskrifter, som hun sagde og fik derefter slettet hele serverens indhold. Tre gange bare for at være sikker.

New York Post bragte denne forside, da det i marts 2015 kom frem, at Hillary Clinton havde slettet hele indholdet på sin server. Den direkte oversættelse lyder: “Sletter af den frie verden - Hillary afslører, at hun slettede 30.000 emails”.

IG-rapporten

Første opgave i udenrigsministeriet bliver at gennemgå hver enkelt mail for at afgøre, hvad der, af sikkerhedsgrunde, ikke kan udleveres. Det gælder både til de forskellige civile retssager, men også til kongreskomitéen. Opgaven tilfalder den offentlige undersøger for udenrigsministeriet, Inspector General Steve A. Linick, som hurtigt opdager, at flere mails ligger over hans sikkerhedsgodkendelse. Den offentlige undersøger for efterretningsvirksomhed, Inspector General Charles McGollough III, går derfor også ind i sagen.

I slutningen af juli beder de to undersøgere FBI om at indlede en efterforskning, og nogle uger senere informerer de i en foreløbig rapport senatet om, at “nogle emails har indeholdt klassificerede oplysninger på tidspunktet (for afsendelse eller modtagelse)”. En detalje Hillary hårdnakket har benægtet igennem hele forløbet.

Dagen efter reagerer FBI og henter Clintons formaterede server, og herefter begynder en hermetisk lukket efterforskning. Kun meget synlige handlinger fra bureauet når offentligheden, som eksempelvis en uanmeldt razzia i udenrigsministeriet i oktober sidste år, hvor de blandt andet tog fire servere med, men hver gang har F.B.I. forholdt sig tavse. Først i begyndelsen af februar i år kunne det overhovedet dokumenteres, at de rent faktisk foretog en kriminalefterforskning af Hillary. Denne umiddelbart enkle detalje har Hillary også hårdnakket har benægtet hele vejen igennem og i stedet insisteret på var en “sikkerhedsgennemgang”.

Imens fortsatte de to Inspectors General deres undersøgelser og i slutningen af maj kom så den endelige rapport. Hillary og hendes medarbejdere har overtrådt et hav af udenrigsministeriets regler med det formål, som rapporten direkte og ordret konkluderer, at omgå loven om aktindsigt. Desuden har de alle, på trods af Hillarys offentlige forsikringer, undervejs nægtet ethvert samarbejde med de to undersøgere, står der.

Forsiden af New York Post dagen efter IG-rapporten blev offentliggjort.

Mulige lovovertrædelser

Det er primært fra de to Inspectors Generals arbejde, at offentligheden har kendskab til de cirka 2200 klassificerede dokumenter på hendes kælderserver. Dokumenter som udelukkende må befinde sig på regeringsservere på de lukkede netværk, som forbinder regeringskontorer, ambassader, efterretningstjenester, militæret og så videre. Fra James Comey ved vi, at Hillary slettede “tusindvis” af arbejdsrelaterede mails, på trods af hendes forsikringer om det modsatte afgivet under ed i forbindelse med Benghazi-høringen - inden hun så afleverede, hvad hun havde lyst til.

Desuden er det kendt fra Judicial Watch, AP og domstolene i Washington, at Hillary har ignoreret adskillige dommerkendelser i halvandet år, mens hun siden har forsikret offentligheden om hendes fulde samarbejdsvilje. Det samme gælder hendes personlige medarbejdere, som i kontrast til ordene i stor stil har påberåbt sig tavshed i retssalene i henhold til forfatningens 5. Tillæg for ikke at inkriminere sig selv. Eller blot ikke har kunnet huske, hvad der var foregået. Hun afventer selv afhøring i adskillige sager, men har sikkert også glemt en del, kunne man forestille sig.

En række dommere og tidligere øverste anklagere i USA har, før FBI´s indstilling om ikke at forfølge sagen, vurderet, at Hillary burde blive tiltalt for en række forskellige lovovertrædelser. Her formuleret i Wall Street Journal af tidligere US Attorney General Michael Mukasey:

Opbevaring af fortrolige oplysninger på et usikkert sted
Risikere afsløring af fortrolige dokumenter gennem grov forsømmelighed.
Ødelægge regeringsejede informationer.
Lægge hindringer i vejen for opklaring af lovovertrædelser.
Lyve under ed.

Intent, grov forsømmelighed eller inkompetence?

Kigger man på Mukaseys liste, er det oplagt, skulle man synes, at hun har opbevaret fortrolige oplysninger på et usikkert sted. Og at de risikerede afsløring gennem grov forsømmelighed, fordi hjemmeserveren var imod reglerne, som der står i IG-rapporten. Comey kaldte det skødesløst i stedet for forsømmelighed og henlagde det på grund af manglende beviser for, at der var en (kriminel) hensigt med handlingen.

Direktør for FBI, James B. Comey.

Men loven taler grov forsømmelighed og specifikt ikke om “Intent”. Hun flyttede som udenrigsminister hele sin trafik hjem i kælderen på en usikker server. Ifølge IG-rapporten blev Clintonmail.com-serveren, der i fire år håndterede den digitale post for den øverste amerikanske diplomat, udsat for flere hackingforsøg. Som James Comey selv sagde - en gmail-konto ville have været mere sikker.

Hun har desuden modtaget træning i at kunne genkende og tage vare på klassificeret materiale, markeret eller ej, svoret under strafansvar på at hun kunne finde ud af det. Det var hendes job som udenrigsminister at modtage, afsende og i det hele taget have med hemmeligheder at gøre, og så opbevarer hun dem hjemme i kælderen på en Windows-server. Skødesløst er det helt sikkert, ekstremt skødeløst. Faktisk grænser det til en inkompetence som udenrigsminister, de fleste næppe ville tilskrive hende uanset, om man kan lide hende eller ej.

Det kan ligeledes ligne ødelæggelse af regeringsejede informationer, når hun, ifølge Comey selv, har slettet tusindvis af arbejdsrelaterede mails, inden hun selv besluttede, halvandet år efter første dommerkendelse, hvad hun ville aflevere. Det kan give mening, at det kan være svært at bevise det som en bevidst handling med kriminel hensigt. Omvendt kan det også, ud fra den logik, være svært at se, hvornår man så kan bevise det.

Så længe man bare gør det, sletter tusindvis af dokumenter, og bagefter siger ‘jeg gjorde det ikke med vilje’, så burde man vel så altid gå fri. Det er derfor blandt andre den tidligere offentlige anklager, Michael Mukasey, har nævnt, at loven ikke kræver beviser for “Intent”. Det er med andre ord kriminelt, om det er bevidst eller blot inkompetence. Det samme gør sig gældende for opbevaringen i kælderen.

Bevidst eller ej, så er det kriminelt at opbevare den slags oplysninger på et usikkert sted, hvis man ved, at oplysningerne er fortrolige. Og det gør en udenrigsminister, som har modtaget træning i det og har svoret under strafansvar på, at det er vedkommendes job at vide det.

Hvad har Comey tænkt på?

Så hvad har James Comey tænkt om ‘hensigt’, mens han har set tilbage på Hillarys halvandet år lange ignorering af indtil flere dommerkendelser og efterfølgende tre-dobbelte sletning af mere end 30.000 mails om ‘yoga og madopskrifter’? Hvad har tænkt om at rykke hele kontoret hjem i kælderen?

På James Comeys pressemøde fortalte han desuden, at Hillary havde brugt flere, private servere, “men at de fleste af dem var blevet ødelagt”. Var det blot uheld? Hvad har han tænkt, der kan have ligget på dem? Flere opskrifter og yogapositurer måske. Og hvorfor i det hele taget har hun gjort sig så store anstrengelser for at kommunikere udenom regeringsopsyn og udenfor rækkevidde af aktindsigt? I flere af hendes mails skriver hun selv og flere af hendes medarbejdere direkte, at de gerne vil undgå aktindsigt. IG-rapporten konkluderer det også. Hun gjorde det for at omgå loven, bryde loven. Så er dét ikke en ‘bevidst hensigt’ for ikke at tale om, siden hun nu selv skrev det direkte, en ren tilståelsessag?

James Comey vidnede torsdag i fem timer foran Kongressens House Oversight Committee om efterforskningen og sin beslutning om at henlægge sagen. Her fortalte han, at selvom bureauet har fundet flere mails med klassificeringsmarkeringer, slap hun for videre tiltale, fordi Clinton ikke var “sofistikeret nok” til at forstå, at hun udsatte nationale hemmeligheder for afsløring. Ikke sofistikeret nok. Han tilføjede desuden, at F.B.I. og Justitsministeriet har set bort fra lovgivningen om, at handlingerne ikke har krævet “Intent”. De mener nemlig, at loven er forfatningsstridig og har derfor ignoreret den. Og så er det jo nemt nok, at blive frikendt, kan man sige.

Er USA klar til Hillary?

“Vi er mystificerede og forvirrede over de fakta, du har lagt frem og de konklusioner, du er nået til”, som formand for komitéen Jason Chaffetz sagde, og fortsatte: “For os ser det meget ud som om, at den almindelige amerikaner, havde de gjort, hvad du har fortalt i din forklaring, ville være i håndjern”.

Chaffetz bad herefter James Comey og F.B.I. om at indlede en efterforskning af, om Hillary løj under ed overfor Benghazi-komitéen, da hun fortalte, at alle arbejdsrelaterede emails var blevet afleveret. Men også her kan hun jo så givetvist påberåbe sig ikke at være “sofistikeret nok”, da hun slettede “tusindvis” af dem.

På tirsdag er det så US Attorney General Loretta Lynch´ tur til at vidne for en Kongreskomité, denne gang House Judiciary Committee. Speaker of the House, Paul Ryan, har ligeledes planer om at indkalde Comey til at vidne foran andre komiteer, men det er tvivlsomt, hvad disse høringer vil bringe frem af nyt.

Men der vil komme ting frem fra de civile retssager. Mange (inkriminerende) oplysninger i denne sag er kommet frem derfra. Det er ihærdige mennesker, og dommerne er helt med dem. Hvad der kommer frem fra hacking og lækager, om det er Wikileaks, Anonymous eller andre, må tiden vise.