Præsidentens indsættelsestale
Trumpdemonium

Det moralske lederskab for verden har Trump på godt og ondt frasagt sig som USA's præsident. Hvad der træder i stedet, må tiden vise. Kilde : Getty Images.

Skrevet af

Mark Herron

15 artikler

0 indlæg

Det var nok de færreste, der forventede en traditionel indsættelsestale af præsident Donald Trump. Men Trumps fortsatte brug af kampagneretorik og vægtning af politisk konfrontation fremfor ceremoniel forsoning skabte en rodet tale med vægt på usikkerhed fremfor fornyelse. I en talegenre, hvor John F. Kennedy appellerede til fornyet borgeraktivisme, Abraham Lincoln til amerikanernes bedre engle og Barack Obama til en inklusion af amerikanske minoriteter i USA's historie, var Trump fokuseret på at gøde den populistiske vrede hos de amerikanere, der har båret ham ind i Det Hvide Hus.
Donald Trump holdt fredag indsættelsestale som USAs 45. præsident. I talen genbrugte han en del af retorikken fra valgkampen, hvor han bl.a. kritiserede politikerne for at have set stille til alt imens arbejdspladser blev rykket ud af landet.
 
Konfrontation fremfor forsoning
Indsættelsestalen er på mange måder den mest rituelle tale for amerikanske præsidenter. Den afholdes i forbindelse med en større ceremoni, der inkluderer fællesbøn og nationalsang. De epideiktiske og værdiladede taleelementer fylder traditionelt mere end de politiske tiltag, og talen leveres efter en ed afgivet af præsidenten, som ofte omtales i talen med et fokus på en demokratisk ’pagt’ med folket.
 
Talen markerer på denne måde en overgang på flere niveauer. Fra én administration til en anden, fra valgkamp til regeringsperiode og for personen på podiet, der nu går fra at være kandidat for sit parti til at være præsident for hele nationen. Et af talens formål er derfor ikke overraskende at gyde olie på vandene efter den opslidende valgperiode, der er gået forud. Det gælder helt tilbage til Thomas Jeffersons tale i 1801, hvor han udtalte at ”We are all republicans – we are all federalists,” med henvisning til datidens politiske fraktioner.
 
Trump indledte også sin tale med et fokus på overgangen ved at give valgsejren til folket:
 
“Today’s ceremony has very special meaning because today we are not merely transferring power from one administration to another or one party to another but we are transferring power from Washington, D.C., and giving it back to you, the people.”
 
Men denne indledning lagde også op til en kritik af det amerikanske politiske system, som er uvant at høre i præsidenternes indsættelsestaler:
 
“For too long a small group in our nation’s capital has reaped the rewards of government while the people have borne the cost. Washington flourished but the people did not share in its wealth. Politicians prospered but the jobs left and the factories closed. The establishment protected itself but not the citizens of our country.”
 
Her kan det virke, som om Trump blot tordner imod ulighed i det amerikanske samfund, på samme måde som Bernie Sanders gjorde det. Men Trump foretager en væsentlig udskilning og isolation af problemet. Hos Trump er gevinsten kun endt hos politikerne og i Washington D.C., mens firmaerne, der har sparet penge på at nedlægge amerikanske jobs, og de privat formuende, som også har tjent på krisen, ikke kritiseres. Med denne udskillelse puster Trump ikke kun til den populistiske frustration, han puster den også væk fra flere af sine udpegede ministre og sig selv for den sags skyld.
 
Trumps indsættelsestale var på flere punkter mindre forsonende end hans valgaftenstale. Det kan dog ikke overraske, da Trumps svar på kritik ofte er modangreb. På valgaftenen var han den ubestridte sejrherre, men siden valget har han både set sig overgået af Hillary Clinton i antallet af stemmer på landsplan, set sine meningsmålinger stagnere omkring de 40 procent, og har ikke mindst været i clinch med efterretningstjenesterne om Ruslands involvering i valget. Det er alle elementer, der i Trumps øjne er med til at stille spørgsmålstegn ved hans position som vinder af præsidentembedet og som vinder generelt.
 
I stedet for at anerkende det tætte valg, talte Trump noget bombastisk om sine vælgere som en bevægelse: “You came by the tens of millions to become part of a historic movement the likes of which the world has never seen before.” For Trump er det enten-eller. Man taber stort eller vinder stort, og fordi Trump har vundet, kan det ikke beskrives som en kneben sejr. Det forhindrer dog i sidste ende også den forsoning og det fællesskab med modstanderne, som er formålet med indsættelsestalen.
 
 Trumps tale levede op til forventningerne i form af hans konfliktsøgende retorik og hans typiske gestikuleren med thumbs up og knytnæver. Kilde: Getty Images. 
 
Nostalgisk nationalisme
Fællesskabet mellem amerikanere blev i talen i stedet fremsat med inspiration fra de amerikanske soldaters syn på hinanden: “…whether we are black or brown or white, we all bleed the same red blood of patriots…” Det er i konflikten, at Trump finder sit fællesskab, men det forudsætter også en opdeling af fællesskabet. Brugen og behovet for ‘den anden’ som syndebuk vil formodentlig bliver mere udtalt med tiden i Trumps taler som præsident.
 
I indsættelsestalen blev opdelingen bl.a. udtalt via Trumps fokus på nationalisme, herunder referencen til America First. Uden selv at anerkende det vækker brugen af America First minder om en organisation, som ikke mente, USA havde en rolle at spille i Anden Verdenskrig. Det er et greb i den amerikanske historie uden en fornemmelse for de større tråde, der binder begivenheder og nationale kerneværdier sammen.
 
Når Trump endelig brugte historiske referencer skete det på halvhjertet maner. En reference til Reagans beskrivelse af USA som ”A shining city upon the hill” blev til ”We will shine” hos Trump, og Franklin Roosevelts kampråb under 1930'ernes depression, ”The only thing we have to fear is fear itself”, blev i 2017 til ”There should be no fear.”
 
Der er hos Trump en søgen tilbage mod en ikke-historisk defineret tid, der i hans øjne var mere sikker og succesrig for amerikanerne. Det er Reagans konservative projekt, dog uden optimismen, som også fulgte med. I Trumps indsættelsestale er amerikanerne ikke helte, der bare skal se sig selv i spejlet for at finde inspiration, de er ofre. Ofre for kriminalitet, ofre for et dårligt skolevæsen, ofre for et forsømt industrielt samfund, ofre for politikernes grådighed.
 
Trumps nationale historie har først og fremmest handlet om forfald, og gør det stadig her i indsættelsestalen: ”Mothers and children trapped in poverty in our inner cities; rusted-out factories scattered like tombstones across the landscape of our nation... And the crime and the gangs and the drugs that have stolen too many lives and robbed our country of so much unrealized potential. This American carnage stops right here and stops right now.” Men ved f.eks. at beskrive det som “this American carnage” kobler han ubevidst også disse problemer til den nationale identitet, han prøver at skabe. Hvorfor er disse problemer unikt amerikanske?
 
Præsident Trumps sproglig forvirring
Hvor Trumps temaer i indsættelsestalen var en videreformidling af kampagnens mærkesager, så var den sproglige bro fra kandidat til præsident en sværere disciplin for Trump at mestre. Talen rummede direkte citater fra Trumps valgkamp som ”America First,” ”America will start winning again – winning like never before” og ikke mindst hans afsluttende anafor omkring ”Make America Great Again”-sloganet, der fik fire nye varianter her.
 
Talen rummede dog også et niveau af sproglige figurer, som det ikke er vanligt at finde i Trumps taler. F.eks. med brugen af assonans: ”a nation is only living as long as it is striving.” Og et forsøg på en kiasme: ”What truly matters is not which party controls our government but whether our government is controlled by the people.” Men hver gang mere vidtløftige sætninger som ”when you open your heart to patriotism, there is no room for prejudice” blev introduceret, blev det ikke efterfulgt af en uddybning, men i stedet af forsimplede sætninger som: ”When America is united, America is totally unstoppable.”
 
Sproget i sig selv skabte derved en splittet atmosfære under talen, hvor Trumps velkendte valgkampsfraser stak ud og underminerede de mere vidtløftige formuleringer, der var blevet tilføjet. Spørgsmålet er dog, om Trump ønskede at ramme det historiske ved øjeblikket med sine ord.
 
Abraham Lincolns anden indsættelsestale er et godt eksempel på, at en indsættelsestale ikke behøver at være kompleks for at være elegant. For Trump er enkelheden dog mere brutal end underfundig. De mange afkortede slogan-sætninger skaber ikke rum for fortolkning, men fungerer snarere som patosfyldte punktummer for diskussionen af de emner, Trump taler om, og efterlader derfor ikke meget råderum for Trumps modstandere.
 
På trods af, at Trumps kampagne-slogan 'Make America Great Again' henviser til USA i "de gode gamle dage", indegoldt indsættelsestalen bemærkelsesværdigt få historiske henvisninger. Kilde: Getty Images. 
 
En historisk historieløs tale
I sidste ende levede talen op til det, der er kommet til at kendetegne Trump igennem hele valgperioden. Trump er fundamentalt impulsdrevet og konfliktsøgende. Det impulsive var tilstede i Trumps vante gestikuleren med thumbs up og fist pumps både før, under og efter talen, mens det konfliktsøgende vanskeliggjorde en plads i talen til den del af befolkningen, som ikke deler hans vision for nationen. Det manglende historiske ’stræk’ i talen, der forbinder nationen med dets kerneværdier og folket med hinanden, var i stedet i Trumps tale en løsrivelse fra historien, der nu skulle nulstilles:
 
But that is the past. And now we are looking only to the future. We assembled here today are issuing a new decree to be heard in every city, in every foreign capital, and in every hall of power. From this day forward, a new vision will govern our land. From this day forward, it’s going to be only America First…We will seek friendship and goodwill with the nations of the world – but we do so with the understanding that it is the right of all nations to put their own interests first.
 
Det moralske lederskab for verden har Trump på godt og ondt frasagt sig som USA's præsident. Hvad der træder i stedet, må tiden vise.
 

Relaterede artikler

Knap så meget knockout i New York - Umiddelbart var der lagt op til, at to vidt forskellige talere skulle støde sammen ved aftenens præsidentielle debat i s...
#Pussygate: Trump er færdig - Donald Trumps præsidentkampagne er kollapset, og partiet er i frit fald efter videoafsløringen fredag af The Donalds san...
Trumps temperament tabte endnu engang - Det er som regel outsideren, der har alt at vinde ved de præsidentielle debatter i den amerikanske valgkamp, men Donald ...
Hillary griner hele vejen til valget - E-mail-sagen, der på blot ti dage blev åbnet og lukket igen, udfordrer narrativet om, at vi død og pine skal holde med H...
Mediedækningen der floppede - Trump fik tidligt et afgørende forspring i den amerikanske valgkamp, da medierne belønnede hans underholdningsværdi. Dan...
Så slemt bliver Trumps USA - WASHINGTON D.C. Hvordan kunne det ske? Da morgenlyset ramte Washington D.C. onsdag var det dette, tilsyneladende enkle, ...
Polls: Hvad er det vi ikke ser? - Så skete det. Trump vandt valget, på trods af at han havde været bagud i stort set samtlige meningsmålinger siden valgka...
Trumps vindertale: Granaten er kastet - Det blev langt ud på natten amerikansk tid, før Donald Trump kunne gå på scenen og tale til det amerikanske folk som pre...
Clintons tabertale: Hillary gav faklen videre - Hillary Clinton bliver ikke den første kvindelige præsident i USA. Derfor gik hun i går aftes på talerstolen for at hold...
Trumps zero fucks given kampagne - Det var MAGA-effekten, hele verden fik at føle, da Donald J. Trump blev valgt til USAs næste præsident. "Make America Gr...
Masserne skal mobiliseres - Et par dage efter er det faktisk allerede old news: Han vandt sgu. Få havde set det komme. Trumps valgkamp strider nemli...
Hvad kan K-branchen lære af Trump? - Hvordan kunne det ske? Vi har bedt ti eksperter om deres bud på, hvad vi kan lære af Donalds Trumps præsidentvalgkampagn...
Trold kan tæmmes? - Ny bog undersøger demokratiet i internettroldenes tidsalder. Det er en informativ og bevidstgørende beskrivelse af de så...
Liberalismens skibbrud - En af USA’s fremtrædende intellektuelle, idéhistorikeren Mark Lilla, har skrevet et ufrivilligt eksempel på den amerikan...
Fake news - Den borgerlige offentlighed er der, hvor vi samles og diskuterer, hvordan vi vil forholde os til, hvad der sker i verden...
Årets kommunikatører 2016 - Her er Kforums uforskammede, uforudsigelige og udskældte liste over årets kommunikatører.  Ofte efterlignet, aldrig kopi...
Best of Obama 2008 - 2017 - I anledning af Præsident Obamas afgang fejrer vi her på redaktionen de sidste otte år med et potpourri af Kforums dæknin...
K-brief uge 4 - Her samler vi det, du skal vide, nu vi ved det. Den amerikanske præsident får sin briefing hver morgen, du får den hver ...
Er der en voksen til stede? - Sean Spicer, Donald Trumps helt nye pressetalsmand, har allerede været på kanten af en fyring. Ikke fordi han løj foran ...
Hold op med at grine af Trump - Det kan godt være, at verden, som vi kender den, er ved at falde sammen, men mit Facebook-feed er en fest. Hver dag er d...
K-brief uge 5 - Her samler vi det, du skal vide, nu vi ved det. Den amerikanske præsident får sin briefing hver morgen, du får den hver ...
Once You're Lucky, Twice You're Good - Analysefirmaet Cambridge Analytica har arbejdet for både Trump og Brexit-kampagnen. Kan deres sejr spores tilbage til an...
Djævlens spindoktor med Nixon Tattoo - Hvis du mener, Trump er en smule skør, så skulle du møde hans bedste ven og politiske strateg Roger Stone. Han er crazyy...
Nu er det ikke sjovt længere - Donald Trump er en gave til den amerikanske tv-satire, som aldrig har haft bedre vilkår. Seertallene for shows som "Satu...
Når raketterne taler - Nordkorea og USA er i konflikt: Kim Jong-un taler med testmissiler, Trump med trusler om bål og brand, og hele verden ho...

Giv din stemme

16 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Job

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt

Mediechef

Frist: 12. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.