Årets kommunikatører 2010

Skrevet af

Redaktionen Kforum

759 artikler

57 indlæg

Her kommer Kforums uforudsigelige, udskældte liste over årets kommunikatører. Til alle, som synes Billy Adamsens comeback var alt for kort.

Mest overraskende product placement-triumf: Dan Cake Citronmåne

 

 

Dan Cake Citronmåne kom med i utallige tv-indslag og avisartikler, da et blad udgivet af Dansk Folkeparti påstod, at store sultne indvandrerfamilier ryddede kagebordene i hospitalernes opholdsrum. Hvordan kunne de dog gøre det mod os og velfærdssamfundet? Citronmåner blev derefter købt af cafelatte-segmentet, der sendte DF de efterlyste kager. Dan Cake jublede. Det er god reklame for en dårlig kage. Tak for kaffe.

 

Årets korteste comeback: Billy Boy

 

 

Læs og se mere her

Tilbage på den politiske scene er pludselig Poul Nyrup Rasmussens for længst glemte spindoktor, Billy Adamsen, for en stund. Brian Mikkelsen (højre halvdel af ovenstående dobbeltdyr) mener at kunne bruge Billy Adamsens evner nu, hvor Det konservative Folkeparti er gået så grundigt i brædderne, at Mikkelsen offentligt overvejer at trække sig fra politik. Men efter afsløringen af Billys sære ministerønskelister til Nyrup, trækker Adamsen sig, og mediecirkusset kører Billy Boy helt ned. Kom igen, Billy.

 

Bedste øgenavn: Trolex med Rolex

 

 

Trolex – sagt om tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen (se billedet), som elsker at modtage Rolex-ure af oliesheiker. Helt privat og helt tilfældigt, og han har skam betalt skat af brugtprisen.

 

Årets bevis på at Satan findes

 

 

Læs mere her

Satan kunne ikke have udtænkt et bedre og mere snedigt angreb på den katolske kirke. Den katolske kirke kunne ikke have forsvaret sig dårligere, mener mange medier – og de misbrugte børn.

 

Årets CEO billion dollar Q&A fuck up

 

 

Læs og se mere her

BP's CEO Tony Hayward gik glip af hyggesejladser i lystyachten og indtil flere feriedage, da olien bare blev ved og ved med at fosse ud af hullet efter koncernens eksploderede boreplatformen. "I'd like my life back," klagede han. Gudskelov for den plagede mand fik han sit privatliv tilbage. Faktisk det hele og er i dag eks-BP.

 

Næstbedste øgenavn: Kemiske Karen

 

 

Kemiske Karen– sagt om miljøminister Karen Ellemann, der ville have masser af gift sendt fra Australien til Nyborg. Lykke Friis virker og taler, som om hun spiser fluesvampe til frokost. Hvad spiser Kemiske Karen? Kig i hendes skraldespand.

 

Årets bedste tilbud: Hash og nøgler

 

 

Læs og se mere her

Årets grimmeste tænder sidder i munden på den elskelige småsvindler Wupti Pede. Især i årets begyndelse var det halve af Danmark vild med wupti.com's reklamefigur – trods tænderne, det svedne grin og tvivlsomme tilbud om "hash og nøgler".

 

Du får ikke 500 millioner venner uden lidt god PR

 

 

Læs og se mere her

The Social Networker er ikke blot en god film. Den er den bedste dumme-svin-reklame, Facebook kunne drømme om. Bedre PR skal man lede længe efter. I like.

 

Årets mest usolidarisk usocialdemokratiske ægteskab

 

 

Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock er årets mest mystiske ægteskab, idet parret vist ikke helt har styr på, hvornår de er sammen, når de er sammen, og hvornår de skattemæssigt set er væk fra hinanden.

Godt skatteeksperten Frode Holm kan holde liv i det ægteskab – i streng skattetænkningsmæssig forstand naturligvis, for hvad er der ellers tilbage?

 

Årets fucked up medicinerede psykiske syg

 

 

Læs mere her

Ditte Okman, kommunikationskonsulent i Venstres pressegruppe, begik årets Facebook-fadæse ved at svine en medarbejder til. Det var ikke pænt at kalde hende for "en fucked up medicineret psykisk syg".

 

Årets Billigste Tricks

 

 

Se og læs mere her

”Vi vil da ikke være kunder i en discountbank,” skreg adskillige kunder, da de så, at Danske Bank var gået i Netto-gult. Et billig trick fra en billig bank, som vupti forandrede bankens image. Nu er ansvaret for samfundet og alle de penge, de lånte, glemt.

 

Mest kiksede krisekneb

 

 

Læs og se mere her

Dells direktør bliver konfronteret og presset af Kontants vært, og han vælger den værst tænkelige udvej: En hemmelig medhjælper ringer ham op, og han gør krav på at tage telefonen midt under interviewet. Han slipper dog ikke væk og bliver dumt stående med telefonen i hånden (se blåt indrammet felt).

 

Journaliststanden er årets image-bundskraber

 

 

Journaliststandens image har ramt sit all time low, takket være Reimer Bo Christensen (manden der bakker Bagger og Zobel op), Kurt Lassen (manden der citerer dig for alt), Kenneth Plummer (manden der tilbyder alt) og Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen (manden der finder alt stoffet til sit blad i skraldespande).

 

Mest overraskende ministerudtalelse: Pis mig i øret

 

 

Læs og se mere her

Bertel Haarder gik bersærk på en DR-journalist. Han kaldte ham for røvhul og bad ham pisse sig i øret. Presset ud over kanten råbte ministeren ”spørg for Satan”, mens hugtænderne blottedes, og hornene nærmest voksede ud af panden på ham.

 

Forhadt og forladt hattedame

 

 

Suzanne Brøgger er årets hattedame, som under dække af fin fiktion ynder at svine folk til. Før var det dem, hun dyrkede sex med, det gør hun så ikke mere. Nu er det dem, som mener noget andet end Brøgger og Det danske Akademi, som får på hatten. En del af de tilsvinede tog til genmæle, heriblandt Henrik Dahl: Læs mere her.

 

Årets bedste valgplakat til næste valg

 

 

Læs og se mere her

Ole Sohn bliver snart finansminister. Her Kforums bud på, hvordan Sohn vil se ud til næste valgkamp.

 

For helvede, hvilket lydhelvede

 

 

Se og læs mere her

2.764 skærme i S-togene til at forstyrre og irritere passagerne. De rejsende påtvinges lyden af dumme jingles fra skærmene, uden man af den grund slipper med at betale det halve for turen. Det er snyd.

 

Public service? Nej, public enemy

 

 

Journalist Kåre Quist fra DR's Kontant blev kåret som public enemy af Charlotte Fischer fra Forsikring & Pension. Læs hendes begrundelsen her. På billedet ses prismodtageren sammen med en låsesmed, der er på vej ind i en bil. Det skulle bevise, at forsikringsbranchen taler usandt. Lidt for kontant og bastant.

 

No go logo

 

 

Læs mere her

Tøjfirmaet GAP gik grueligt galt i gaden, da de hovedløst forsøgte at ændre bomærke. Kunderne hadede det, og firmaet vendte tilbage til goe gamle GAP.

 

Fra ’Think Different’ til ’We think Apple is definitely evil’

 

 

Apple er fascistisk. Det gjorde Peter Svarre grundigt rede for i en artikel på Kforum. Læs den her.

Overskriften lød måske lidt vild i april, men Apple har i resten af årets måneder gjort alt for at leve op til ’Think and act evil’.

 

Glædelig jul og godt nytår.

 

---

 

Bliv opdateret med artikler, debat og stillingsopslag i Kforums nyhedsbrev hver uge – tilmeld dig her. Det er gratis.

Relaterede artikler

Årets Politiker - Selv om Dansk Markedsføringsforbund ikke tør sige det må titlen som Årets Politiker 1999 gå til Pia Kjærsgaard. E...
Årets personaleblad - Københavns Lufthavn A/S’s personaleblad CPH blev kåret som årets bedste personaleblad. Ikke nok med dette vandt de også ...
Årets mester i sort tale fundet - Donald Rumfsfeld fik prisen "Foden i munden" for bedste sort snak i år
Årets bedste tv-reklame er... - ...Realkredit Danmarks reklamefilm for FlexGaranti. Filmen, hvor Hans Bischoff formidler fordelene ved Realkredit Danmar...
Årets personaleblad bygger Bro i Gladsaxe - Broen. Et personaleblad i Gladsaxe. På forsiden: En skaldet mand. Munden er forvrænget. Næsen al for stor. Som om han ki...
Årets kommunikatører - Her har vi samlet vores uvidenskabelige, utilregnelige liste over årets kommunikatører og mindeværdig kommunikation. Til...
Årets kommunikatører kåret - Dansk Røde Kors og HTSI kan det næste års tid bryste sig af at være årets kommunikatører. I mandags vandt de Dansk Kommu...
Årets mest læste artikler - Her er listen over de mest læste artikler i 2006, med de nyeste først og ældste til sidst. Tre temaer har præget året de...
Årets mest læste på Kforum - De bliver læst flittigt. Nogle mere end andre. Få meget lidt. Mange rigtig meget. Vi har samlet årets mest læste. Fra al...
Årets top 5 specialer - Gode og kloge specialer er i årets løb blevet publiceret på Kforum. 5 af dem skiller sig ud. De er blevet læst mange gan...
8 Brands, der floppede i 2007 - SAS: dash and crash. Teleselskabernes tv-reklame overkill. Nasers Nedtur. Avisbranchens digitale selvmord. TV2 from hero...
Årets reklame er? - Hvad er årets bedste reklame? Vi har spurgt syv kommunikatører. De svarer alt fra Tryg Forsikring til Whopper Virgins, o...
Årets 10 mest læste artikler - I år handlede det om Facebook. Fem ud af top ti artikler eller sammenlagt 333.811 kliks. Interessen er ikke til at tage ...
Årets kommunikatører - Her har vi samlet vores uvidenskabelige, utilregnelige liste over årets kommunikatører og mindeværdig kommunikation i år...
Kforum kårer årets twitter-tosse - De kendte kvidrer løs på Twitter, hver med sit næb. Langtfra alt er skønsang. En helseguru hælder skinhelligt vand ud af...
Årets kommunikation ramte sjakbajsere og teenage-tøser - Dansk Kommunikationsforening uddelte forleden to priser til årets bedste kommunikatører. Prisen for årets bedste landsdæ...
Årets kommunikatører 2009 - Kforum kårer årets kommunikatører. Der uddeles rundhåndet priser for den gode og især for den dårlige præstation. Se den...
Logo go - Logoer skal virke og virke. Som en knytnæve i synet. Som en god popsang i øret. Som en tryg fornemmelse i maven. Se her,...
Et brøl af Benetton-bankbranding - En benløs sprinter, fattige og sultne afrikanere, Occupy-demonstranter, en lesbisk tungeslasker og kampklædte politibetj...
Valget vindes mellem valgene - Mens de andre politiske partier er usynlige i gadebilledet, kører Dansk Folkeparti en annoncekampagne for det kommende k...
Årets kommunikatører 2016 - Her er Kforums uforskammede, uforudsigelige og udskældte liste over årets kommunikatører.  Ofte efterlignet, aldrig kopi...

Giv din stemme

14 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

Content marketing bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Netværk

Kommunikatører

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Få nyhedsbrev

KOM17

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

4. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.