Lad det straks være sagt: Jeg er inhabil. Jeg repræsenterer en branche, forsikringsselskaberne, der er kørt gennem Kontants og Kåre Quists vridemaskine. Så hvad kan man forvente andet, end at jeg er sur på Kontant? Nej, vel?

Jeg vover alligevel et øje. Jeg tager de tæsk, der tilkommer mig og os som branche. Det hører med til jobbet. Og ja, ind imellem er tæskene berettigede. Så tager vi dem til os – og prøver at finde løsninger.

Men jeg vil ikke finde mig i tæsk, der uddeles skrupelløst og i modstrid med virkeligheden – og oven i købet på den danske licensbetalte public service-kanal, DR. En station, hvis erklærede programetik er at være "danskernes troværdige formidler i en kompleks verden".

En låsesmed og Kåre Quist (tv) demonstrerer i Kontant, at biler med startspærre kan stjæles. Det benægter adspurgte forsikringsselskaber ikke - men sådan fremstilles det mod bedre vidende i Kontant. Promotionfoto fra DRs hjemmeside

Kontant er manipulation og halve sandheder

Kontant er et program med en fin mission, nemlig forbrugerne. Programmet skal – selvfølgelig – være i haserne på landets virksomheder og derfor også forsikringsselskaberne. Ingen pardon. Sådan må det være. Men studieværten Kåre Quist har i den grad sat sig i spidsen for manipulation og halve sandheder, at det skader ikke alene DR's troværdighed, men forbrugerne. Det der skulle være public service og god forbrugerjournalistik, forvanskes til underholdning, hvor sensationen styrer, og målet helliger midlet.

Jeg skal bestemt ikke tale på vegne af andre, som Kontant har kigget i kortene. Jeg vil tage afsæt i min verden. Helt konkret i den Kontant, der blev bragt tirsdag 31. august. Den handlede om forsikringsselskaber, der ikke vil udbetale erstatning til kunder, der har meldt deres bil stjålet.

Kåre Quist allierer sig med en låsesmed for at drive udsendelsens bærende påstand: Forsikringsselskaberne siger, at man ikke kan stjæle en bil med startspærre. Så hvis en kunde har mistet sin bil med startspærre og i øvrigt har begge/alle nøgler, nægter selskaberne konsekvent at udbetale erstatning. Selv om enhver i udsendelsen kan se, at låsesmeden lykkes med at starte biler med startspærre og uden nøgle.

Kåre Quist driver pointen igen og igen i udsendelsen. F.eks. når han indleder programmet med: "Så viser jeg dig, hvor let det er at stjæle en bil, som man ifølge forsikringsbranchen slet ikke kan stjæle". Eller: "For nogle måneder siden fortalte vi her i Kontant, hvor let det er at stjæle en bil, som man ifølge forsikringsbranchen slet ikke kan stjæle". Jeg kunne citere flere steder med samme pointe.

Falsk påstand mod bedre vidende

Men Kåre Quist ved bedre. Det ene selskab i udsendelsen har udtrykkeligt fortalt Kontants redaktion forud for udsendelsen, at selskabet anerkender, at biler med startspærre kan stjæles – også uden at man har nøgle. Det samme siger selskabets skadesdirektør i et interview til Kontant. Kåre Quist? Ja, han fastholder ufortrødent og mod bedre vidende sin falske påstand.

Kontant selekterer ensidigt i informationen. F.eks. skal seerne ikke høre om, hvorfor selskaberne valgte at afvise erstatning. Trods alt ikke uvæsentligt. En oplysning om, at f.eks. den ene stjålne bil var et vrag, der ikke kunne køre mere end 50 kilometer i timen, fandt f.eks. aldrig nåde for Kontants skarpe blik. Selv om det hører med til billedet, når man skal vurdere sandsynligheden af, at en bil kan være stjålet – oven i købet med særligt elektronisk udstyr, der kan kortslutte startspærren. Omvendt gør Kontant sig umage med at udnævne en 14 år gammel Opel Vectra med defekt motor til "fin". Proportionerne er væk.

Anklage om snyd dokumenteres ikke

Branchen anklages for snyd. Ugen før udsendelsen annoncerer Kåre Quist i en trailer, at næste Kontant handler om, hvordan forsikringsselskaberne "snyder" deres kunder. For os er snyd en alvorlig sag. Man anklager ikke folk for at snyde med mindre, man har dokumentation.

Den dokumentation kniber det gevaldigt med. I ingen af de sager, Kåre Quist har fundet frem til udsendelsen, har kunden fået medhold hos ankenævn eller domstol. Værre er, at han i mangel af bedre hiver en sag frem, som den pågældende forsikringskunde har tabt med et brag i et enstemmigt Ankenævn for Forsikring. Kåre Quist ophøjer ikke desto mindre sagen til et slående eksempel på branchens snyd.

Ankenævnet? Ja, det dumpes på møddingen. Ikke et ord om, at en landsrets- eller højesteretsdommer sidder for bordenden i det uvildige ankenævn – og Forbrugerrådet deltager i alle afgørelser. Den slags mener Kåre Quist åbenbart er ligegyldigt. Hvad ankenævnet og Forbrugerrådet mener om sagerne, hører vi aldrig om. Til trods for at Kontant har talt med begge. De sagde åbenbart ikke det rigtige.

En ekstern lektor får med en vanvittig bisætning lov til at afskrive det uvildige klagenævn, for hvis bordende der ellers sidder en landsrets- eller højesteretsdommer. Screenshot fra Kontant den 29. august 2010

Det uvildige ankenævn fejes kækt af bordet

I stedet har Kontant fundet frem til en "lektor i forbrugerret" – eller rettelig "ekstern lektor i forbrugerret", viser et nærmere tjek. Forskel er der jo. Lektoren åbner udsendelsen med at slå fast: "I realiteten har de danske bilejere jo en forsikring, som ikke dækker ved tyveri". Slam! At klart over 90 procent af de kunder, der melder deres bil stjålet, får udbetalt erstatning, er tilsyneladende gået hen over hovedet på den uforfærdede lektor.

Kontant? Vås eller ej – de kvitterer med at give lektorens vanvittige dom en hædersplads først i programmet. Den underbygger så fint historien om arme forbrugere og skurkagtige selskaber. Højere ambition findes tilsyneladende ikke på Kontants redaktion. Noget så elementært som at præsentere seerne for et retvisende billede af virkeligheden, synes so much yesterday.

Den eksterne lektor får siden sagt i en bisætning, at ankenævnet slet ikke duer til at træffe afgørelser i den slags sager. Duer ikke, væk. Aha. Et uimodsagt frontalangreb mod danskernes uvildige klagesystem serveret på en håndfuld sekunder. Bekvemt for Kontant. På den måde kan Kåre Quist affærdige et enstemmigt ankenævns afgørelse. Seerne? De fleste vil formentlig sidde noget forvirrede og med skår i deres tillid til dette hersens tvivlsomme nævn. På verdens tyndeste grundlag: En bisætning.

Kontant tør ikke tage en diskussion live

Kåre Quist fortæller gerne andre om presseetik, men tøver ikke selv i Kontant med at udfordre selvsamme. En af metoderne i Kontant er båndede interviews. I sig selv en metode, der ind imellem kan have sin berettigelse. Hos Kontant er båndede interviews bare et must – ellers kan man glemme alt om at være med i Kontant. Live-interviews er tilsyneladende kun noget for tøserne i Magasinet Penge – et magasin, hvor man i øvrigt også kommer i vridemaskinen, men blot på en mere hæderlig vis.

Kontants konsekvente bandlysning af live-interviews har en åbenlys fordel. De båndede interviews kan der klippes og klistres i. Båndede interviews dækker over en asymmetri: Interview-ofret kan udspørges i hele og halve timer – og bagefter kan intervieweren plukke de linjer ud, hvor ofret klarer sig dårligst, og han selv bedst. Plus at intervieweren kan kortslutte sammenhænge. Det ved Kåre Quist alt om. Tænk, jeg synes, at det er pinligt, at manden konsekvent kun tror, at han kan klare sig, hvis han bagefter kan klippe og klistre i 20 minutters bånd.

Kåre Quist er sikkert lykkelig over denne svada fra et "offer". Ham om det. Men efter at have været udsat for Kontant nogle gange, har jeg fået nok. Også som licensbetaler. Jeg betaler gerne til public service. For at vi kan blive klogere og få troværdig journalistik af høj kvalitet. I stedet betaler jeg til et program, hvor oplysninger forties, pointer fordrejes, og helte og skurke mases ind i en omhyggelig koreografi. Blev jeg klogere i den sidste udsendelse? Jeg blev dummere. Kontant, din public enemy.