Vivi Andersen
Hanne Sandvang
Seán Powell
Kristoffer Brink Jonsson
Ida Schrøder
Bjarke Rubow
Rikke Oberlin Flarup
Betina Thomsen
Betina Mikkelsen
Morten Wittrock
Anders Christiansen
Katrine Nyholm Tingskov
Cathrine Anderberg Leth
Ane Eggert
Sidse Marie Holm
Lars Hoffmeyer Novrup
Lene Nielsen
Søren Riise
Gitte Thode Karpinski
Magnus Harald Haslebo
Esben Fjord
Marie Lykkebo Dreier
Lise-Lotte Sundahl
Angela Bentin
Michael Eriksen
Martin Bylund Larsen
onsdag d. 21. april 2010
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (7)

maria lyskjær
Louise Grau
paul hertz
Claus Dahl
Christian Sommer
Claus Eriksen
John de Summer-Brason

Ole Sohn-kampagne lækket ved uheld

Redaktionen Kforum
Opsigtsvækkende propagandamateriale for den ledende SF'er, folketingsmedlem Ole Sohn er i går fundet efterladt i en mappe på café Soupanatural på Nørrebro. Der er tale om helt nye valgkampplakater, hvis grafiske stil tydeligvis er inspireret af kommunistiske plakater fra Sovjettiden, men hvis tekst er nutidige bud på en ansvarlig dansk politik fra Ole Sohns og SFs side. Kforum kan her som det første medie bringe to plakater fra kampagnen.

Sammen med plakaterne lå et strategi-papir, hvoraf det fremgår, at plakaterne skal positionere Ole Sohn som Danmarks nye økonomi- og erhvervsminister i den forventede S-SF-(R)-regering efter næste folketingsvalg. Det vil i givet fald være en danmarkshistorisk begivenhed, at en tidligere formand for DKP bliver minister.

Ifølge strategipapiret er det afgørende for Ole Sohn-kampagnen, at han fremstår markant dagsordensættende i forhold til afgørende interessenter og alliancepartnere i erhvervslivet og de forandringsorienterede dele af den offentlige sektor.

Strategi-papiret citerer fra en fokusgruppe, der vurderer, at Ole Sohns slogans skal bygges over den troværdighedsbefordrende vending "er nøglen til". Uden om denne kerne anbefaler fokusgruppen at sætte utallige ord, der tilsammen danner små sætninger, som kan bruges i politiske taler, ved optræden i Deadline og som input til billedtekster i ugebladene: "Vækst er nøglen til velfærd", "Samarbejde er nøglen til tryghed", "Tryghed er nøglen til samarbejde", "Fremtiden er nøglen til velstand", osv.

Klik på plakaterne for at se dem i dobbelt størrelse.


Omtalt på nettet

Folk, der anbefaler 'Ole Sohn-kampagne lækket ved uheld'

John de Summer-Brason
John de Summer-Brason - fede konnotationer!
Claus Eriksen
Claus Eriksen - Glimrende
Christian Sommer
Christian Sommer - Spørgsmålet er, om ikke det hele er en smart viral strategi. Lidt for nemt - glemt på en café!!!
Claus Dahl
Claus Dahl - Hvordan de sure i kommentarsporet kan lave nogen form for kommunikation, når de er så humorforladte og dårlige til at scanne et budskab, ved jeg simpelthen ikke
paul hertz
paul hertz - Den som kun tar spøg for spøg - Og alvor kun alvorligt - Han og hun har faktisk fattet - Begge dele dårligt.
Louise Grau
Louise Grau - Hæhæ
maria lyskjær
maria lyskjær - lidt for utroligt
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (45)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her

Af: K. Mårtensson / onsdag 21. april 2010

Nøje planlagt hovsakampagne som iPhone G4?
Michael Aage Jensen

Af: Michael Aage Jensen / onsdag 21. april 2010

Er det 1. april? Bortset fra det, ville lidt humor og selv ironi pynte i en valgkamp!
Jens Langergaard

Af: Jens Langergaard / onsdag 21. april 2010

ja, det er åbenbart blevet populært at glemme noget på en cafe. Men ville de plakater blive godkendt af SF og er de lavet med Ole Sohns vidende!!
Lotte Keinïcke

Af: Lotte Keinïcke / onsdag 21. april 2010

Det kan da kun være VU, der har "glemt" den kampagne.

Af: Signe Hansen / onsdag 21. april 2010

Eller Liberal Alliances Ungdom, som vist er ved at lave en kampagne om Ole Sohns fortid. Men ja lugter lidt af Apple-taktikken!
Jesper Andersen

Af: Jesper Andersen / onsdag 21. april 2010

Flot at K-forum er begyndt ukritisk at bringe VU-smædekampagnemateriale! Har man på redaktionen tænkt sig at gøre det samme for SFU'erne? :-S

Af: Gitte Holberg / onsdag 21. april 2010

Enig med Jesper. Uanset om det er ungdomspartier fra Liberal Alliance Ungdom, SFU eller andre, så er det her vel ikke stedet til den slags. Rygter og sladder får vi rigeligt af andre steder :-)

Af: Frederik Storgaard Simonsen / onsdag 21. april 2010

Jeg kan godt slå fast, at det ikke er materiale fra Venstres Ungdom, der er viderebragt her. Men det virker lettere suspekt...
Mikkel Feldstedt Brandrup

Af: Mikkel Feldstedt Brandrup / onsdag 21. april 2010

Helt ærlig tror jeg mest på en "omvendt" minimalstat. V offentliggjorde også i sin tid alle de dele af AFRs bog, som de forventede, at S ville hive frem. Det resulterede i, at ingen gad skrive om det.

Alle ved, at VKO vil forsøge at sætte "kommunist-mærket" på Ole Sohn, så hvis den debat kan gøres til grin allerede nu, er det en fordel. Jeg bider mærke i, at kampagnen er positivt ladet(læs. mindre interessant for chr.borg-journalister), så omtale her og nu er ikke målet, og den lækkes til et nichemedie, der primært benyttes af kommunikationsfolk og journalister.

Det handler vel om at gøre debatten ligegyldig allerede nu, så ingen gider diskutere om OS er kommunist eller ej, når valgkampen går i gang. Men det er naturligvis spekulation for egen regning:-)
Jesper Andersen

Af: Jesper Andersen / onsdag 21. april 2010

Det er faktisk en meget interessant teori Mikkel...

Af: jm / onsdag 21. april 2010

Enig med Mikkel. Nu bliver det nærmest lidt synd for OS at han bliver udstillet som kommunist. Så gider ingen tage det alvorligt.

På den anden side tror jeg ikke på at SF tør stille med en gammel kommunist som minister kandidat. Det lyder for farligt.
Tom Vilhelm Jensen

Af: Tom Vilhelm Jensen / onsdag 21. april 2010

Hvis det var kommet for 20 dage siden, havde det været et hit!

Af: Erik Nørgaard / onsdag 21. april 2010

Ak ja. Det rigtigt spændende ved det efterladte materiale ville være at vide hvem der har fabrikeret det og "glemt" det. For udover at det er dårligt lavet og så er det det vigtigste dog at det fortæller en hel del om hvem "afsenderen" er og om "afsenderens" politiske og mentale niveau.
Jesper Andersen

Af: Jesper Andersen / onsdag 21. april 2010

Jeg kunne bare godt tænke mig at vide, hvorfor/om Redaktionen ikke stillede sig selv det spørgsmål, om det var noget, der overhoved burde blive bragt her på K-forum?

Uanset om det er højre eller venstrefløjen, der har placeret det, så virker det bare sådan lidt upassende at præsentere det som en reel nyhedsartikel, når de fleste virker enige om, at det skriger langt væk, at historien om et fund på en cafe, som faldt K-forum i hænde er dybt utroværdig?

Af: Rasmus W / onsdag 21. april 2010

Det er udelukket, at det er et seriøst strategioplæg fra SF. Partiet har brugt lang tid og penge på at strømline et fælles grafisk udtryk som ikke kan støde nogen og plakaterne falder langt uden for. Jeg hælder til, at det er SF’s sekretariat, som selv har lækket det. Hvis pressen skriver om det er det en effektiv måde at stoppe den forventede kampagne fra Venstre mod alt hvad der kan skydes på i SF. Sohns kommunist fortid, påstået terrorstøtte, you name it, Venstre vil bruge alle beskidte knep for at trække modstanderne gennem sølet.
Nikolaj Stig Nielsen

Af: Nikolaj Stig Nielsen / onsdag 21. april 2010

Ja, kunst har den pusseløjerlige egenskab, at den genererer dialog. Således også K-kunst.

Af: jesper Hjelm / onsdag 21. april 2010

Det er da i allerhøjeste grad "Kommunikation", uanset budskabet !
stine holmgaard

Af: stine holmgaard / onsdag 21. april 2010

Men de politiske spekulationer hører til et andet sted end her...

Af: Kim Jacobsen / onsdag 21. april 2010

Jeg synes klart mikkel har en pointe her. Og det er da også værd at bide mærke i, at det er en fokusgruppes anbefalinger, som bliver trukket frem - ganske uforpligtende og måske lidt for belejligt.

Ja, det er åbenbart på mode at glemme vigtige pairer. Den interesse forglemmelsen tjener vil altid give grobund til spekulation.

I forhold til Nick Clegg's glemte tv-debat noter i en taxa, er Ole Sohn strategipapiret en tynd kop te nyhedsmæssigt, og jeg kan ikke se den store medieinteresse i at bringe det.

I Nick Clegg's glemte tv-debat noter var der direkte anvisninger og en mere klar afsender af anbefalingerne end udmeldinger fra en fokusgruppe - og desuden kunne man sætte sig og gense og analysere debatten med nye briller. For mig en interessant nyhed.

En lille ekskurs - jeg læste for nyligt om en Taxichauffør i N.Y som var taget fra Bangladesh for at få et bedre liv. En forretningmand glemte en taske på vej til lufthavnen i hans bil - vist nok med omkring ca. 100.000 US. Da taxachaufføren var kommet tilbage til centrum af N.Y. og opdagede at kunden havde glemt mappen, tog han den lange vej tilbage til lufthavnen for at finde manden, som han against all odds fik fat på og afleveret mappen. Han ville ikke efterfølgende have nogen findeløn, men hans mor var pavestolt.

Kodeordet i ovenstående lille historie er naturligvis mandens integritet. Havde han ikke haft den, ville han måske have beholdt pengene. Taxichaufføren som fandt Nick Gleggs noter havde nok et lidt andet forhold til integritet - men hans valg af medie, når han nu ville sælge tv-debat noterne var rimeligt oplagt - et skandaleblad, som er kendt for at lønne bl.a. paparazzier godt - the Sun.

Hvad angår Ole Sohn strategipapiret, så kan det hverkren være redelighed eller økonomiske interesser, som har motiveret "finderen" til at indlevere det til netop Kommunikatiosforum. Så havde valgene været andre. Men hvorfor så ?

Timme Bisgaard Munk

Af: Timme Bisgaard Munk / onsdag 21. april 2010

Kære alle debattører

K for kommunist komik

Plakaterne er blot redaktionens humoristiske kommentar til den aktuelle rebrandingen af Ole Sohn. Længere er det ikke. Vi har tidligere lavet en falsk Facebook side for Bondam med DF vennerne og nye logoer til Ny Alliance. Denne gang blev det så Ole Sohn. Næste gang bliver det en fake twitter besked fra Udenrigsministeren, når hun ikke er på arbejdsophold i Danmark. We promise! Al lighed med eksisterende politiske kommunikationsstrategier er uintenderet. For de nysgerrige Ole Sohn-kendere vil vi henvise til de ægte optagelser og billeder af Sohn ved fejring af DDRs sprudlende 40-års jubilæum i 1989. Guf for kendere af kommunismens europæiske historie, og alle der gerne vil lidt på tættere på Danmarks kommende Økonomi- og Finansminister. Se dem her: http://www.uriasposten.net/?p=9547

Kærlige kammeratlige hilsner fra Kforum
Marie Honoré

Af: Marie Honoré / onsdag 21. april 2010

Men er det så også K-Forum der har lækket iPhone4'eren??? :-)

Af: Carl Rosschou / onsdag 21. april 2010

Øh, hvilken (anden) aktuel re-branding af OLE SOHN?
redaktionen skulle måske holde sig til at være alvorlige - og glemme ambitionen om humorisme?

Af: anonym / onsdag 21. april 2010

De er meget flot lavet. De minder om materiale fra den gamle 'Minut - fri konservativ' blog.

Af: cc / onsdag 21. april 2010

mærkeligt så god kvalitet plakaterne er I, hvis de er scannet ind...
Flot Kommunikationsforum...
Kristian S. Kjærgaard

Af: Kristian S. Kjærgaard / torsdag 22. april 2010

Hæ, I er sgu frække! Det er også lidt risikabelt at kommunikere helt autonomt på andres vegne. Pas på I ikke får en over nallerne på et tidspunkt...

Jeg vil også sige at plakaterne virkeligt sætter fut på den visuelle kommunikation - friskt pust der godt kunne inspirere partiernes alvorlige og traditionelle stil.
Jens Langergaard

Af: Jens Langergaard / torsdag 22. april 2010

Det er da prisværdigt at Timme melder så klart ud. Men når det er sagt, er K-Forums linie pinlig - uanset hvilken politiker det går ud over - og ligner noget, der skal trække sidefremvisninger. Pinligt K Forum. Vi ses når Timme har fået grinet færdigt og forhåbentlig indset, at han ikke behøver spilde tid på en fake twitter besked fra Udenrigsministeren.
Morten Bo Rasmussen

Af: Morten Bo Rasmussen / torsdag 22. april 2010

Bestemt da. De er faktisk ved at fremelske et, hvad man kan undre sig lidt over...
Jesper Andersen

Af: Jesper Andersen / torsdag 22. april 2010

Enig Jens!!
Sebastian Nigro Jensen

Af: Sebastian Nigro Jensen / torsdag 22. april 2010

Høhø... Undskyld mig, men det er da ikke Kforums lille satiriske indslag, som er småpinligt, men derimod alle spekulationerne om VU propanda, Proaktiv SF strategi osv – og ikke mindst de fornærmede reaktioner da joken blev ekspliciteret. Come on...
Tom Vilhelm Jensen

Af: Tom Vilhelm Jensen / torsdag 22. april 2010

@Jesper, Jens, Steen, Kristian: enig

Af: Tommy / torsdag 22. april 2010

"Fremtiden er nøglen til velstand". Kan man overhovedet sige det?!
Kristian Levring Madsen

Af: Kristian Levring Madsen / torsdag 22. april 2010

Timme - jeg forstår det ikke: Er det en del af KForum s funktion at tage røven på læserne? (for der har jo været stor forvirring om, hvad formålet med denne artikel var, hvem afsenderen (bag Kforum) var etc.) Og i forlængelse heraf: Er det hensigtsmæssigt, at brugerne kommer i tvivl om, om Kforum har politiske interesser?

Af: Holger Wilcks / torsdag 22. april 2010

Fokusgrupper er nøglen til banaliteter.
Esben Theis Jensen

Af: Esben Theis Jensen / torsdag 22. april 2010

Enten er der ikke meget humor tilbage blandt danske kommunikationsfolk eller måske er folk bitre over ikke at kunne gennemskue spøgen. Det burde have fået alarm klokkerne til at ringe at designet ikke passer ind i den ellers stringente visuelle kommunikation som kendetegner SF eller at "Vækst er nøglen til velstand" ikke ligefrem er et SF slogan. Mere kritiske kommunikationsfolk kunne måske ønskes! Er Kforum i virkeligheden ved at hvidvaske Ole Sohns fortid er vel spørgsmålet?

Af: Josef S / torsdag 22. april 2010

Det er nogle fine plakater Ole Sohn har lanceret rart at se de gamle dyder stadig holdes i hævd - SF har været mainstream længe, så lidt spræl pynter når man nu ikke kan lave en økonomisk politik man kan fremlægge da alle vil kunne se den økonomiske ruin.

Man må håbe at danskerne kan fastholde billedet af Ole Sohn som en gammel Stasi elsker og Honeckers yndling.

Af: Niels Geertsen / torsdag 22. april 2010

Det mest er imponerende, at halvdelen af alle indlæg i denne tråd har kommafejl eller problemer med sammensatte navneord. Korrekt sprog er nøglen til kommunikation, som SF ville have sagt.
Lotte Lundberg Thomsen

Af: Lotte Lundberg Thomsen / torsdag 22. april 2010

Venter med spænding på Kforums kommentar til Lars Løkkes tid som mujahedin-kriger i Afghanistan: http://politiken.dk/indland/article647887.ece

- Eller Brian Mikkelsen støtte til apartheid-styret i Sydafrika: http://ekstrabladet.dk/nationen/article1186605.ece
Morten Bo Rasmussen

Af: Morten Bo Rasmussen / fredag 23. april 2010

"Det mest er imponerende" alligevel? :-)

Af: Jonas Petersen / fredag 23. april 2010

Wow kommunikationsfolk har sgu ik megen humor :-S
..og vist heller ik megen forstand, hvis man seriøst troede sætningerne "Tryghed er nøglen til samarbejde" og "Fremtiden er nøglen til velstand" skulle bruges i en valgkamp, go griner :-D

Af: Anonym Kujon / lørdag 24. april 2010

Ole Sohn har aldrig sagt undskyld: http://www.youtube.com/watch?v=6sqCfjHxNcs
Bertel Torp

Af: Bertel Torp / mandag 26. april 2010

Niels Krause Kjær har lavet en udsendelse om Ole Sohn's forhold til sin fortid i DKP - og SF's herresving mod magten/midten:
http://www.dr.dk/P1/Krause/Udsendelser/2009/12/07104813.htm

Af: FALAFELPRINZ / tirsdag 4. maj 2010

Haha, i er sådan nogle idioter!!!! :D

Af: Jean Thierry / fredag 14. maj 2010

Poul Schlüter (konservativ statsminister i Danmark dengang) var også nede og besøge og rose DDR kort før det brød sammen.
Nicklas Sandvad

Af: Nicklas Sandvad / tirsdag 16. november 2010

hahaha... det var en god joke :) ikke så meget selve joken fra Kforums side af, men derimod alle dem der for i flint efterfølgende.

Jeg syntes det var dejligt forfriskende med sådan et grin. Især ovenpå en optakt til en valgkamp der bliver andet end køn at skue.
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.