Sprint: Løb dig til bedre idéer

Sprint fra mandag til fredag

Tilgangen går kort og godt ud på, at et team med syv medlemmer på fem dage går fra idé til færdigt koncept. Et koncept, som på den korte tid både er valideret af eksperterne, testet med brugerne og nikket til af cheferne. Tilgangen bygger på velkendte greb fra designdrevet udvikling, hvor du bruger visuelle redskaber og prototyper til at teste dig frem til, om idéen virker, mens du udvikler den.

Tag med til K-dag 10. oktober 2017 og lær, hvordan du lynhurtigt rykker på dine ideer med sprintmetoden.

Kilde: Google Venture, SPRINT

De fem dage består af følgende trin dag for dag:

Mandag, 1. dag: Problemet foldes ud, og teamet finder frem til de spørgsmål, som danner baggrund for idéudviklingen. Her kan inddrages eksperter indenfor teknologien eller organisationen, ofte i form af korte interviews. Når dagen er slut, har du dit sprintspørgsmål, som du besvarer i løbet af ugen. Læs mere om mandag hos Google Ventures her.
Tirsdag, 2. dag: Du går fra problemet til løsningen. Henter inspiration fra andre, som har arbejdet med lignende løsninger. Her arbejder teamet hver for sig med at skitsere løsninger. Læs mere om tirsdag her.
Onsdag, 3. dag: De enkelte løsningsforslag samles til én løsning, og teamet beslutter, hvilke prototyper de vil udvikle. Ved dagens afslutning har teamet udviklet et storyboard som inkluderer brugeroplevelsen af den nye løsning. Læs om onsdag her.
Torsdag, 4. dag: Her bygger alle fra teamet en prototype og samarbejder om at udvikle eksempelvis tekst, billeder eller skitser til, hvordan den nye løsning ser ud. Læs om torsdag her.
Fredag, 5. dag: Prototypen testes på mulige brugere. Det kan være i form af korte testinterviews med de vigtigste brugere. En eller to fra teamet interviewer. De andre noterer de vigtigste pointer. Når dagen er omme, har du brugerdata på din løsning. Læs om fredag her.

Start igen, og gentag sprintet, hvis du har behov.

Hvorfor er sprint løsningen?

Det geniale ved sprint er, at konceptudviklingen både bliver taget alvorligt og går hurtigt på én og samme tid. Vel at mærke hvis de vigtigste beslutningstagere/eksperter er samlet og samarbejder. Løftet er, at man under disse betingelser kan løbe fra de gode idéers værste fjender, blot man løber sammen i det rette team i den rette retning efter nogle få, men vigtige, praktiske retningslinjer.

Google Venture illustrerer herunder, hvorfor det så tit går så galt med nye idéer: En af udfordringerne, når nye idéer tager form, er, at det ofte tager langt længere tid at bygge løsningerne end forventet. Det er hårdt arbejde at fikse alle produktionsproblemerne, få identificeret opstartsproblemerne og få detaljerne på plads.

Kilde: Google Venture, SPRINT

Google Ventures bud på en succesfuld iterativ proces: Med et designsprint kan du komme langt hurtigere frem til at blive klogere på, om din idé rent faktisk virker, fordi du springer to tids- og ressourcekrævende faser over, hvor du bygger og lancerer din idé. På den tid, det tager at bygge og lancere et nyt produkt, kan du gennemføre adskillige designsprint og hele tiden forbedre din prototype. Et sprint er en genvej til, at du kun lancerer de løsninger, som rent faktisk har potentiale.

Kilde: Google Venture: SPRINT

Hvilke top-irriterende problemer løser et designsprint?

Gode idéer har det tit rigtig dårligt i mange organisationer. De lever et usselt, alt for kort og usikkert liv. De fleste dør som spæde. Få får lov at vokse op og forandre verden og virksomheden. Alt for ofte visner de nye idéer, længe før de overhovedet bliver testet på markedet.

Grundene er mange. Langsomme beslutningsgange med manglende fysisk samvær og dialog i hverdagen gør idéudviklingen umulig eller svær. En arbejdskultur med fokus på drift gør koordineringen så svær, at der bliver spændt ben for mange idéer. Ja, nytænkning er ofte noget ubehageligt noget, hvor gevinsterne er svære at få øje på. Silotænkning kan få de uheldige konsekvenser, at elementer eller faser i et nyt koncept ikke bliver samlet til en idé, som kan afprøves for alvor.

Selve idéen eksisterer altså tit som adskilte brikker og kompetencer, som ikke er samlet endnu. Tanken er, at et designsprint kan samle disse brikker og mennesker, så idéen hurtigt kan blive belyst samlet.

Tilgangens styrke er, at den som et tidsafgrænset drivhus bevidst og meget praktisk sikrer de vigtigste livsbetingelser for idéer i deres første skrøbeligste fase. Et designsprint virker dog ikke altid i alle sammenhænge, men er langt at foretrække for glemte post-its i tomme mødelokaler, oversolgte luftkasteller eller uendelige magtkampe.

Sprint er ikke et mirakelmiddel, men alt andet lige hjælper metoden med at give et bedre og mere realistisk billede af en idés styrker og svagheder. Ingen idéer tager nemlig skade af at blive kigget grundigt efter af en gruppe eksperter i en uge.

I et sprintforløb bliver alle i teamet sat i gang med at skitsere idéerne. Det tvinger sprintteamet til at blive konkret meget hurtigt. Det giver et vigtigt fokus på slutproduktet og brugeroplevelsen. Kilde: Dansk Design Center.

Et stærkt koncept bygger på en stærk forståelse for markedet, målgruppen og brugerne. Derfor er mange velfungerende organisationer begyndt på at have brugerinddragelse og prototyper som en naturlig del af virksomhedens udvikling. Det kan dog være svært at koordinere hurtigt og effektivt mellem de enkelte faser i en eksperimenterende udviklingstilgang.

Endelig kan manglende ledelsesopbakning og hierarkiske strukturer med konkurrerende beslutningsparadigmer gøre det svært at bevæge sig hurtigt frem. Ja, ofte ved mange egentlig ikke, om ledelsen støtter idéen eller afprøvningen af den. Det kan skabe inerti.

Det er netop disse svagheder og barrierer, som sprinttilgangen vil modvirke og ophæve. Alene det at dedikere hele fem dage og engagere cheferne direkte undervejs er en synlig autokommunikation til organisationen om, at dette skal tages alvorligt. Et effektivt acting out, hvor organisationen beslutter sig for, at nu kan og skal organisationen komme op med et godt og holdbart koncept.

Ved at man samler et fast, nøje udvalgt team, som arbejder koncentreret, effektivt og visuelt i samme retning, undgår idéerne at blive ved flyvske drømmerier eller blive spist af evige magtkampe.

Her er gode råd og de vigtigste erfaringer fra nogle, som selv har arbejdet med designsprint.

#1 Sprint dig til konkret løsning på det, der er allervigtigst lige nu

Forsøg ikke at løse eller favne alle udviklingspotentialer ved hjælp af et enkelt sprint. Afgræns problemet, og find ind til det område, som er allervigtigst for din virksomhed eller organisation lige nu, men som I stadig mangler at komme med effektive bud på at løse. I Googles SPRINT-bog opfordrer de til at sætte fokus på et virkeligt og vigtigt problem, ellers er det komplet umuligt at få dygtige ansatte og chefer til at bruge en hel uge:

“When we talk to startups about sprints, we encourage them to go after their most important problem. Running a sprint requires a lot of energy and focus. Don´t go for the small win, or the nice-to-have project, because people won´t bring their best efforts. They probably won’t even clear their scedule in the first place” (Jake Knapp: SPRINT, s. 27).

Her kan en god indikator være, at nogle i organisationen allerede er så optaget af problemet, at de har udarbejdet et råt bud bud på, hvordan en løsning kan se ud. Måske har organisationen på den måde allerede udpeget de smertepunkter og centrale problemer, som på én gang er vigtige og velafgrænsede. Her kan være gode oversete muligheder.

Case: Et hurtigt sprint gav konkret bud på løsning af en vejledningssituation: STIL (Styrelsen for IT og Læring)

Ud fra en idé givet af en gymnasieelev havde erfarne vejledere i STIL allerede udviklet et simpelt bud på, hvordan dialogen med de unge om deres fremtid kunne hjælpes på vej. Et sprintforløb gjorde konceptet klar til lancering. Kilde: STIL.

I Styrelsen for IT og Læring (STIL) er de blandt andet optaget af at få de unge i udskolingen til at tænke over deres valg af ungdomsuddannelse. Rigtig mange unge vælger uden yderligere overvejelser at gå i STX (det almene gymnasium), og relativt få vælger andre ungdomsuddannelser, eksempelvis HTX og EUX.

Pointen er her, at de unge naturligvis gerne må vælge STX, så længe det er et bevidst og oplyst valg. Derfor har STIL gennem længere tid drømt om at udvikle et redskab, som kan bringe de unge til at reflektere over deres valg. Værktøjet skal således især ’forstyrre’ de unge, der automatisk vælger det almene gymnasium. Og det er svært. Både for de unge og for dem, som har til opgave at vejlede de unge. Derfor havde vejlederne allerede inden sprintforløbet udviklet et simpelt, visuelt redskab ved hjælp af papkort.

Redskabet kan sammenkoble de unges faglige præferencer med valg af ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at dette nye redskab fastholder et udgangspunkt i noget, unge kan forholde sig til. Redskabet bygger i øvrigt videre på en idé givet af en gymnasieelev.

Et sprintforløb viste sig at være et effektivt afsæt for at finde frem til, hvordan vejledningssituationen ideelt set skulle håndteres. Eksempelvis hvad menneske-maskine-mikset skulle være: Hvilke spørgsmål er det bedst, at en vejleder håndterer face-to-face med de unge, når de modtager kollektiv vejledning i skolen? Hvad kan gøres godt og mere effektivt på et onlineredskab eller en app, som selvsagt kan komme ud til mange flere unge og maskinelt kan sammenkoble et langt større miks af faglige interesser og drømme om fremtiden og uddannelsesretninger?

Ved udgangen af sprintforløbet stod STIL med et solidt bud på, hvordan vejledningen af de unge kunne håndteres langt bedre i denne situation. Ergo: Her var et sprint rammen om fælles udvikling af en konkret løsning på et problem, som ramte i hjertet af organisationens opgave.

Kursus: Involver og engager på møder og workshops.

Læring fra STIL

Tænk over, hvordan du ambitiøst rammer, hvad der er vigtigst for din organisation lige nu, men undgå at løse alt på én gang. Se på de ufærdige hackerløsninger på det oplevede problem, som allerede eksisterer. Ofte har medarbejdere allerede udpeget, hvad der er vigtigt, og identificeret brugbare løsningen på problemet. Det er god inspiration.

#2 Når du skal udforske og forfine en idé, som allerede er udviklet

Står du med konturerne af en løsning på et problem, men er du ikke helt sikker på, om du har ramt plet, så kan et sprint være en oplagt vej videre. Man kan let fristes til at lade sig forføre af en løsning, når den først er spottet, men med et sprint kan du trykteste, om konceptet holder vand, før der kastes tid og ressourcer efter at gøre idéen til virkelighed.

Case: Et sprint på en visionær idé gav fornemmelse for brugerefterspørgsel: SKAT

I SKAT arbejder de med sprint, når idéer til nye digitale løsninger skal udvikles. Her er et sprintteam i gang med at få feedback på en prototype, hvor brugerne kan se deres skat via Netbank.

I SKAT arbejdes der konstant på at gøre det nemmere for borgerne at få adgang til deres skatteoplysninger. SKATs egen hjemmeside er ikke et sted, hvor brugerne tit logger ind for at holde øje med, om de for eksempel betaler for lidt eller for meget i skat. Deraf opstod idéen om at koble sig på en digital platform, hvor brugerne færdes ofte. Nemlig deres netbank. Mange danskere tjekker deres netbank dagligt, og det er en platform, de er fortrolige med.

"I SKAT valgte vi at gennemføre et sprint for at validere idéen med brugere og vurdere relevansen for brugerne. Ud fra simple skitser af konceptet var brugernes feedback klar; de kunne se sig selv i løsningen, og særligt de unge var positivt stemt over for tanken om at få skat koblet mere konkret til deres hverdagsøkonomi, " forklarer Nanna Petersen, der er servicedesigner i SKAT.

Sprintet hjalp SKAT til at få en hurtig fornemmelse for brugernes vurdering af idéens værdi og et indblik i, hvilke dele af prototypen brugerne købte særligt ind på. Feedbacken fra brugerne gør det nemmere for SKAT at vurdere, om det er et koncept, som der skal arbejdes videre med.

Læring fra SKAT

Hvis du skal invitere brugere og andre interessenter med om bord, når du ønsker at validere eller bearbejde en idé, så husk at afsætte god tid til at få rekrutteret de rette personer. Hvem de rette personer er, vil variere alt efter dit sprints fokus og tema, men sørg for at sammensætte et team med en facilitator, designer, beslutningstager, faglige eksperter og repræsentanter fra din målgruppe. Det tager lang tid at planlægge et sprint, og jo flere du vil involvere, jo mere tid skal du bruge på planlægning og koordinering.

#3 Sprint som effektiv pop-up-organisation: Når den eksisterende struktur i organisationen ikke er gearet til hurtig udvikling.

"Forstyr dig selv indefra, før du bliver forstyrret udefra" synes moralen at være, hvis du vil klare dig godt som virksomhed eller organisation i dag. Derfor er sprinttilgangen ikke kun udbredt, når de hurtige og agile virksomheder i Silicon Valley skal være cutting edge. Den er udbredt både i offentlige organisationer og virksomheder i alle størrelser. Det er nemlig en effektiv struktur og metode for en pop-up organisation. En midlertidig konstruktion, som på én og samme tid kan rykke hurtigt og sikkert uden om den eksisterende organisation og samtidig forankre nye idéer så godt, at det ligger lige for at realisere dem, når de fem dage er slut.

Case: Sprint til en spritny forretning: Moment / 1508 / Dansk Design Center

Moment og designbureauet 1508 skaber en ny forretningsmodel ved hjælp af sprinttilgangen. Kilde: Danske Design Center / Plus-programmet

Moment er en af Danmarks førende vikar- og rekrutteringsvirksomheder og er interesseret i at skabe stærke match mellem jobsøgende og virksomheder. Men hvorfor ikke også interessere sig for, hvordan nye medarbejdere så hurtigt som muligt kommer i gang med at præstere i deres nye job, når det nu er veldokumenteret, at det er en af de største udfordringer?

Ofte tager det et halvt år for en akademisk medarbejder at være fuldt arbejdsdygtig i et nyt job. Det er dyrt for virksomheden og frustrerende for medarbejderen. Opstartsprocessen hedder Onboarding. Det er også navnet på den nye virksomhed, som Moment udviklede på basis af et to måneders samarbejde med designbureauet 1508 under Dansk Design Centers Plus- program. Her spillede designsprint en helt central rolle.

Udviklingsarbejdet forløb i et nyetableret team på tværs af designbureauet 1508 og Moment, som arbejdede tæt sammen. Gennem arbejdet i en sådan pop-up-organisation blev de nødvendige rammer skabt for at imødekomme den hastighed, som sprintmetoden krævede, og teamet kunne arbejde mere fleksibelt og iterativt uafhængigt af Moments etablerede arbejdsgange.

En af udfordringerne ved at arbejde med sprintmetoden er, at den lægger op til, at ledelsen deltager på lige fod med resten af teamet. I dette tilfælde var det umuligt for CEO’en at afsætte fem dage. Det blev løst ved at CEO’en hele tiden kunne følge med i processen. Løsningerne er nemlig visuelle gennem hele sprintet og kan derfor bruges som kvalificeret afsæt for at briefe undervejs og inddrage CEO i vigtige beslutninger.

Ergo: For Moment blev sprinttilgangen en genvej til at skabe en konkret og lanceringsklar forretningsmodel meget hurtigt.

1508 og Moment lancerer en ny virksomhed blot få måneder, efter at sprintprocessen er afsluttet. Kilde: Dansk Design Center / Plus-programmet.

Læring fra Moment

Brug sprintmetoden til at skabe en tidsafgrænset, effektiv mini-projektorganisation i organisationen, som kan arbejde hurtigt og koncentreret i samme retning.

En af de stærke ingredienser i sprinttilgangen er, at man samler beslutningskompetencerne i rummet. Det kan dog i praksis være vanskeligt for CEO eller andre, som er øverst i hierarkiet, at afsætte fulde fem dage. En mulighed er at kompensere ved at benytte de visuelle greb undervejs til løbende orientering og invitere de relevante beslutningstagere på udvalgte tidspunkter i processen.

#4 Når du skal realisere en kompleks forandring og har brug for at afbøde uforudsete bump på vejen

Hvis du står overfor at skulle føre større forandringstiltag ud i verden og gerne vil sætte hurtigt ind, eller hvis det viser sig nødvendigt at lave justeringer eller tilretninger for at opnå den ønskede effekt, kan et designsprint også være en hjælp. Et designsprint kan give dig en hurtig fornemmelse for, hvordan dine brugere, dine ansatte eller dine interessenter reagerer på de forandringer, som du barsler med. Kendskabet til, hvordan praksis reagerer på en ny reform eller ledelsesstrategi, kan geare dig og din organisation til at sikre en effektiv implementering, fordi opståede udfordringer hurtigt kan spottes og adresseres.

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har man anvendt sprint til at understøtte implementering af reformer på beskæftigelsesområdet. F.eks. har styrelsen gennemført et sprint for at afklare, hvorfor muligheden for at tage en erhvervsuddannelse og forbedre sine jobchancer ikke blev anvendt.

Case: Udvikling stopper ikke ved implementering (STAR)

Forrige år blev der lanceret et nyt initiativ på beskæftigelsesområdet under overskriften ‘Uddannelsesløft’. Initiativet åbner op for, at ufaglærte og faglærte ledige med en forældet uddannelse kan tage en erhvervsuddannelse i deres dagpengeperiode. Det viste sig, at meget få blev opkvalificeret til faglærte gennem initiativet. Derfor gennemførte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med MindLab et sprint for at undersøge årsagen til den manglende interesse for tilbuddet. Var det mangel på motivation hos de ledige eller udsigten til et økonomisk opsving og nye jobmuligheder, som holdt de ledige fra skolebænken? Besøg i jobcentre og a-kasser viste, at de ledige gerne ville uddanne sig for på sigt at få bedre jobmuligheder. Udfordringen bestod snarere i at det var administrativt bøvlet for sagsbehandlerne at give tilbuddet. Sagsbehandlerne manglede redskaber til at spotte og vejlede de rigtige i målgruppen. Samtidig var der brug for et bedre samarbejde med uddannelsesinstitutioner og a-kasser til at give et relevant uddannelsestilbud til de ledige. Sprintet hjalp styrelsen til at finde ud af, hvad der reelt var grunden til, at jobcentrene ikke brugte muligheden for løfte ufaglærte til faglært, og hvor man kunne sætte ind. Det viste sig, at STAR skulle hjælpe sagsbehandlerne i at kunne vejlede de ledige og bygge bro til uddannelsesverdenen.

Ergo: Sprintet hjalp styrelsen til at prioritere, hvor de skulle sætte ind, hvis de skulle hjælpe ledige med at komme tilbage på arbejdsmarkedet gennem et løft i deres uddannelsesprofil.

Læring fra STAR

Hvis du arbejder med et kompliceret stofområde som for eksempel implementering af reformer eller en ny virksomhedsstrategi, kan det være en god idé at arbejde med gentagne sprint. Et sprint kan ikke favne alt, så sørg for at fokusere på en specifik problemstilling, og gem andre til en ny runde, hvor du kan bygge videre på den viden, du får fra dit første sprint.

Tænk nøje over, hvilke fagpersoner og eksperter du inviterer om bord når du sprinter. I STAR inviterede de en jurist med i feltet, da de sprintede på uddannelsesløftet, som hurtigt kunne afklare om det ville være nemt eller vanskeligt at eksekvere på understøttende aktiviteter ud fra et lovgivningsmæssigt perspektiv.

#5 Opgør med siloerne: Sprint, når du skal sikre dig, at din virksomhed løber i samme retning

I de fleste store og velfungerende virksomheder er der en klar arbejdsdeling mellem de enkelte afdelinger. Det er effektivt og svært at undgå. Men med den klare arbejdsdeling kan der også være opstået mure og grænser mellem afdelingerne og resten af virksomheden, som kan være et vanskeligt klima for nye idéer.

Gode idéer og stærke koncepter kræver netop det modsatte: tæt og hurtigt samarbejde på tværs af fagligheder. En af styrkerne ved et designsprint er, at det samler et stærkt og tværfagligt team på tværs i organisationen, som arbejder intenst i samme retning.

Case: Fra spredt idéudvikling til et samlet koncept: Alm. Brand

Visuelt maskinrum: Et team på tværs af IT, marketing og forretningsudvikling arbejder med et nyt forsikringskoncept til mobiltelefonen. Alle deltagerne skitserer undervejs. Kilde: Alm. Brand.

I forsikringsselskabet Alm. Brand synes de, at det var på tide at lancere et produkt målrettet mobiltelefonen. Men her hørte enigheden også op. Der var forskellige bud på, hvad der var vigtigt, afhængigt af om man sad i marketing, forretningsudvikling eller IT. Samtidig var ingen, der påtog sig opgaven med at samle alle de forskellige stemmer til én samlet satsning på området.

Et sprint med deltagere fra Alm. Brands forskellige afdelinger blev startsskuddet til at få samlet alt til et sammenhængende koncept. I løbet af de fem dage blev der skabt et meget konkret bud på, hvordan løsningen skulle se ud. I kølvandet på præsentationen af konceptet blev der etableret et team som finjusterede og færdiggjorde konceptet.

Læring

Det kan være en selvstændig pointe at sammensætte sprintteamet på en måde, så det består af medarbejdere, der normalt ikke arbejder sammen, men som alle er eksperter med forskellige vinkler på samme problem. Ved at arbejde tæt sammen med nogle, som har et andet blik på løsningen, vil du se, hvilke udfordringer den nye løsning har fra lige netop deres perspektiv. Det gør på én gang løsningen stærkere, men styrker også samarbejde på tværs af siloer i organisationen.

#6 Spin-offs, når du sprinter: Få nyt blik på udvikling i din organisation

Sprintmetoden bygger i høj grad på velkendte greb og metoder til udvikling som blandt andet brugerinvolvering, idébrainstorming og brugervalidering. Det nye ved metoden består snarere i metodens hurtighed - at man på ganske kort tid kan få udforsket en problemstilling eller udviklet et nyt løsningsdesign ved at samle et relevant team med beslutningskompetence.

Muligheden for at få rykket på en agenda på kort tid appellerer selvsagt til mange, og derfor ser vi også flere og flere, som prøver kræfter med tilgangen og også retter den til, så den harmonerer med lige netop deres organisation.

SKATs kontor ‘Digital Kommunikation og Design’ er et af husets kontorer, som har taget sprintmetoden til sig og skræddersyet den til egen organisation.

SKAT sprinter i dag på alt fra udvikling af en digital blanket til, hvordan der skal kommunikeres til specifikke målgrupper. I SKAT blev sprintmetoden i sin originale form taget i brug for godt to år siden, hvor der i starten blev arbejdet efter Google Venture-opskriften.

"Det viste sig at være en ressourcemæssig og logistisk udfordring at samle et helt team i fem dage. I stedet for at afvise metoden helt, har vi valgt at lade os inspirere af at samle relevante folk med en kort tidsramme. Derfor arbejder vi med vores egne versioner af sprint, hvor forløbet er komprimeret til en-tre dage," forklarer Nanna Petersen, servicedesigner i SKAT.

De korte sprintforløb betyder, at SKAT inden for en kort tidsramme kan opnå hurtig afklaring på problemstillinger, som det normalt ville tage lang tid at afsøge i en større, kompleks organisation. Selv om det kræver en del ressourcer her og nu at planlægge og afholde et sprint, er det en god investering at blive skarp på, om man præcist rammer brugernes behov. Et sprint kan derfor på kort tid undersøge om konceptet skaber værdi eller ej. På denne måde undgår man at spilde unødige ressourcer i længden.

Også i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er de blevet inspireret til nye processer efter erfaringerne med sprintforløb. I løbet af 2017 skal styrelsen arbejde med ‘praksistjek’. Det er en-tre dages intensiverede sprint, hvor styrelsen skal opnå hurtig erfaring med, hvordan borgere, sagsbehandlere og a-kasser oplever nye politiske indsatser som for eksempel ændrede regler for, hvordan man kan optjene dagpenge.

Læring

Korte sprint på for eksempel en-tre dage kræver, at du har metoderne godt inde under huden. Dit fokus for sprintet skal være knivskarpt, og du skal være bevidst om, hvilke aktiviteter der skæres fra eller kortes ned.

Hent inspiration og råd

En del bøger indeholder både praktiske råd og metoder samt gennemgår teknikker til at gennemføre designsprint.

Biblen over dem alle er: Knapp, Jake et al: SPRINT - How to solve big problems and test new ideas in just five days. Her gennemgår de tre forfattere fra Google Ventures alt, hvad du har brug for at vide, hvis du selv vil i gang med at udvikle ved hjælp af sprinttilgangen. Bogen er overskueligt inddelt i de fem dage, et sprint varer, og indeholder tjeklister, cases og gode råd til metoder, du får brug for undervejs.

Google Venture har samlet en række eksempler på, hvordan virksomheder har arbejdet med sprint. Se blandt andet eksempler på hvordan FN og Spotify har arbejdet med metoden.

Et andet praktisk bud på, hvordan du arbejder med designsprint, hvis du arbejder med digitale løsninger, er Banfield, Banfield et al: Design Sprint - A Practical Guidebook for Building Great Digital Products.

Sprint bygger på velkendte metoder fra designdrevet udvikling. Disse bøger indeholder nyttig information om metoder og cases, hvis du vil arbejde iterativt:

Bason, Christian: Form fremtiden - designledelse som innovationsværktøj.
Kotler, Steven: The Rise of Superman: Decoding the Science of Ultimate Human Performance.
Lövlie, Lavrans et al: Service Design for Business, Livework.
Sharon, Tomer: Validating Product Ideas - Through Lean User Research.

Andre artikler om designmetoder på Kforum: Runa Sabroe & Stine Schulze

Andet:

Blog som gennemgår et designsprints fem faser.
Harvard Business Review om Design Thinking.
Hvis du arbejder i Trello, er her et bud på, hvordan et designsprint kan struktureres simpelt og visuelt.
Der findes også en App til at arbejde med designsprint.
Playbook for Design Sprint Methods fra Google