Krisestyring på katastrofekurs
Fake it till you CanopyLAB it

CanopyLABs direktør og medstifter, Sahra-Josephine Hjorth, introducerer Obama til Copenhagen Democracy Summit i juni i år. Imens lå årsregnskabet for hendes virksomhed, der også er hendes adgangsbillet til talerstolen, og ventede på at blive revideret og indsendt til Erhvervsstyrelsen. Det blev årsregnskabet dog først, da selskabet allerede var sendt til tvangsopløsning, og da viste det ifølge Berlingske og Ekstra Bladet en mistet egenkapital, stort underskud og en række lovbrud. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Skrevet af
CanopyLAB-sagen er en sjældent kulørt beretning. Den omfatter en mystisk colombiansk medarbejder i et sydamerikansk datterselskab, der kommunikerer med Erhvervsstyrelsen og Ekstra Bladet. Den rummer anklager om, at Ekstra Bladets journalister opretter falske Twitter-profiler. Den kulminerer med et for sent indsendt årsregnskab, som revisoren efterfølgende trækker tilbage. Det er historien om en opsigtsvækkende medieføljeton og en katastrofal krisehåndtering. Moralen er bl.a., at hvis man har skabet propfyldt af små og store skeletter, så er det en supersløj idé at tirre medierne.
I sidste uge blev iværksættervirksomheden CanopyLAB A/S sendt til tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen. Det er den foreløbige kulmination på et halvt års stejl deroute for det tidligere beundrede startup og dets frontfigur, direktør og medstifter Sahra-Josephine Hjorth.
 
Under faldet fra tinderne har en række medier flig for flig afsløret en lang række hele og halve usandheder. Ifølge et for sent afleveret, og siden tilbagetrukket, årsregnskab har selskabet mistet sin kapital og ifølge flere medier i øvrigt gjort sig skyldig i en række overtrædelser af diverse love.
 
Selve faldet og den akavede dans med de kritiske medier undervejs har været en spektakulær opvisning i en katastrofal krisehåndtering. En krisehåndtering, hvor man trods en imponerende samling små og store skeletter i skabet vælger at gå til modangreb på mediernes kritiske afdækning af selvsamme skabs indhold.
 
Og det er en krisehåndtering, der involverer kommunikationsbureauet Ulveman og Børsting, omfatter et falsk citat, medieboykot og en mystisk medarbejder fra Bogotá.
 
Her følger en gennemgang af årets mest opsigtsvækkende medieføljeton og kommunikative forsvarsstrategi. Advarsel: Det bliver langt.
 

Alle røde lamper blinker

Det var torsdag den 18. august, at Erhvervsstyrelsen tilføjede ordene “Under tvangsopløsning” til firmanavnet CanopyLAB A/S. Årsagen til navneændringen var et for sent indsendt årsregnskab. Forsinkelsen var inklusive en måneds fristforlængelse bevilget af Erhvervsstyrelsen.
 
I sig selv behøver det ikke at være en katastrofe, at et selskab sendes til tvangsopløsning. Årligt havner en del selskaber i den situation, og en del råder bod på det forsømte, indsender det manglende regnskab og genoptager normal drift. En del ender dog også med at blive erklæret konkurs.
 
Den manglende indsendelse af årsregnskabet sender naturligvis under alle omstændigheder et problematisk signal om selskabets professionalisme og forhold til rettidig omhu.
 
Men hvis det pågældende selskab ydermere i en længere periode op til tvangsopløsningen har været genstand for en yderst kritisk mediedækning af selskabets økonomiske forhold og direktørens forhold til sandheden, så sender det dog mere end bare et problematisk signal at blive sendt til tvangsopløsning.
 
Så vil tilføjelsen af de to ord hos Erhvervsstyrelsen bekræfte og forstærke de kritiske mediehistorier. Så blinker alle røde lamper.
 
Det er lige nu situationen for selskabet CanopyLAB A/S og direktør og medstifter Sahra-Josephine Hjorth.
 

CanopyLAB har fået tilføjet de to ord “under tvangsopløsning” til firmanavnet. Screendump.


En bemærkelsesværdig krisehåndtering

Da Erhvervsstyrelsen ændrer CanopyLABs status i det centrale virksomhedsregister, sker der efterfølgende flere ting.
 
Ifølge Ekstra Bladet modtager Erhvervsstyrelsen få timer efter det forsinkede regnskab fra CanopyLAB. Senere er mediet i kontakt med en repræsentant for CanopyLAB ved navn Emma Flores, og hende vender vi tilbage til.
 
Samme aften bringer det lille nichemedie Bootstrapping et eksklusivt interview med Sahra-Josephine Hjorth om bl.a. det for sent indsendte regnskab.
 
Og endelig udløser de to ord, som Erhvervsstyrelsen har tilføjet, et betragteligt antal overskrifter rundt omkring i mediebilledet.
 
CanopyLAB er nemlig ikke et hvilket som helst selskab, der har været sendrægtige med at indsende et revideret regnskab.
 
Frem til februar i år var medieomtalen af Sahra-Josephine Hjorth og CanopyLAB i store træk ren medvind. Ufarlig passiar i Go’ Morgen Danmark, medvirken i diverse podcasts og en forside i Børsen.
 
For det første var CanopyLAB og direktør Sahra-Josephine Hjorth så sent som i begyndelsen af indeværende år stjerner på iværksætterhimlen.
 
For det andet har både virksomheden og direktøren det seneste halve år som nævnt været genstand for en kritisk dækning fra medier som Ekstra Bladet, Berlingske og Frihedsbrevet.
 
Og for det tredje – og ikke mindst – har CanopyLAB og direktør Sahra-Josephine Hjorths håndtering af den kritiske medieomtale bygget på udenomssnak, bortforklaringer og at tirre medierne med anklager om urent trav.
 

Forsiden af Børsen, næstformand i DI Digital og anbefaling fra Anders Fogh

Frem til februar i år var medieomtalen af Sahra-Josephine Hjorth og CanopyLAB i store træk ren medvind. Ufarlig passiar i Go’ Morgen Danmark, medvirken i diverse podcasts og en forside i Børsen.
 
Virksomheden CanopyLAB var nærmest et eventyr, og medstifter og direktør Hjorth var en stjerne, eventyrets ubestridte hovedperson.
 
Sahra-Josephine Hjorth blev på Anders Fogh Rasmussens anbefaling udpeget til Obamas program for unge, europæiske ledere. Hun blev valgt som næstformand for DI Digital. Hun blev håndplukket til bestyrelsen for det unge medie Frihedsbrevet.
 
Men så begyndte Ekstra Bladet på baggrund af et tip at interessere sig for CanopyLAB og Hjorth, og mediemedvinden aftog for så at vende til en strid modvind: Sahra-Josephine Hjorth havde f.eks. alligevel ikke en ph.d., og hun havde heller ikke en amerikansk bachelor.
 
Samtidig såede Ekstra Bladets artikelserie tvivl om, hvorvidt CanopyLAB overhovedet har de kunder og samarbejdspartnere, de ellers hævder.
 
Posten hos DI Digital har hun ikke længere, og bestyrelsesposten hos Frihedsbrevet blev yderst kortvarig.
 
På Altinget står Sahra-Josephine Hjorth fortsat anført som PhD i læring og sociale medier. Virkeligheden er at PhD-afhandlingen blev afvist. Screendump.
 

Ulveman & Børsting på banen

Hvor Sahra-Josephine Hjorth tidligere stillede beredvilligt op i medierne, så begyndte hun nu at sige nej, og i stedet allierede hun sig med dels kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting og dels med føromtalte iværksættermedie Bootstrapping.
 
Kforum blev også ufrivilligt inddraget i sagen, da vores mulighed for, at registrerede brugere kan oprette blogindlæg, blev benyttet til at publicere et interview, hvor Sahra-Josephine Hjorth bliver interviewet af sin mand, Christian Skræm Juul Jensen.
 
På Bootstrapping får CanopyLAB-direktøren mulighed for helt ufiltreret og udokumenteret bl.a. at beskylde Ekstra Bladets journalister for at oprette falske Twitter-profiler.
 
Medieboykotten varede indtil maj, hvor Sahra-Josephine Hjorth gav et interview med Berlingske. Formålet med interviewet fra Sahra-Josephine Hjorths side var, ifølge Kforums oplysninger, at tage til genmæle og gendrive Ekstra Bladets afsløringer.
 
Det blev dog ikke resultatet, for også Berlingske stødte i deres research på for meget, der ikke hang sammen. Interviewet blev bragt under overskriften Der er mange historier om Sahra-Josephine Hjorth – og de kan ikke alle være sande
 
I stedet for at blive et genmæle bidrog interviewet tværtimod til at forstærke billedet af en direktør og virksomhed med et uklædeligt slapt forhold til rigtigt og forkert.
 
Selv siger Sahra-Josephine Hjorth i interviewet om bl.a. den ph.d-titel, som hun angiveligt ved et uheld er kommet til at smykke sig med: “Det, der er blevet afsløret, er, at vi er en scale up-virksomhed. At skabe noget fra nul, det er en ekstremsport, og nogle gange så går det en lille bitte smule stærkt.”
 
Interviewet med Berlingske bliver den sidste egentlige medieoptræden, når vi vi ser bort fra førnævnte Bootstrapping.
 
Det afholder naturligvis hverken Ekstra Bladet, Berlingske eller Frihedsbrevet fra fortsat at bore i de hele og halve usandheder, der omgiver CanopyLAB og Sahra-Josephine Hjorth. De kritiske historier fortsætter således med at komme dryppende.
 
Interviewet med Berlingske der skulle have været et positivt vendepunkt, men som i stedet forstærkede det problematiske billede. Screendump.
 

En forventet tvangsopløsning

Det er med det bagtæppe af et hårdt medtaget image og omdømme, at nyheden om at CanopyLAB er sendt til tvangsopløsning rammer torsdag den 18. august og efterfølgende skaber overskrifter i mediebilledet.
 
Tvangsopløsningen er ikke engang en overraskelse. Allerede i slutningen af juli kunne Ekstra Bladet på baggrund af aktindsigt berette, at den var på vej.
 
Den oplysning kommenterede Sahra-Josephine Hjorth endda på sin LinkedIn-profil:
 
“Ekstra Bladet melder meget dramatisk om at CanopyLAB kan blive tvangslukket grundet for sen indlevering af årsrapport og citerer så fra et standard brev tusindvis at virksomheder fik for to uger siden”, skrev hun et par uger før, selskabet rent faktisk blev sendt til tvangsopløsning.
 
Halvanden time efter nyheden om, at CanopyLAB er kommet under tvangsopløsning, modtager Erhvervsstyrelsen som nævnt et årsregnskab fra virksomheden. Og det er ifølge aktindsigter, som Ekstra Bladet og Berlingske har fået, ikke noget kønt syn.
 
Ifølge begge medier viser det indleverede årsregnskab udover et massivt underskud og en mistet egenkapital desuden en række lovbrud. Det er muligvis derfor, at CanopyLABs revisor henvender sig til Erhvervsstyrelsen og noget usædvanligt anmoder om at trække det indleverede regnskab tilbage.
 
 
I punkt 2 slår Sahra-Josephine Hjorth Ekstra Bladets historie om en forestående tvangsopløsning hen. Få uger senere blev den en realitet. Punkt 1 er i øvrigt tilsyneladende korrekt: Det var ifølge Frihedsbrevet den allestedsnærværende colombianske medarbejder Emma Flores, der var i kontakt med mediet. Screendump.
 

Rod med revisionen igen-igen

Samme dag som CanopyLAB bliver sendt til tvangsopløsning, og det tvivlsomme regnskab med de angivelige lovbrud eftersendes til Erhvervsstyrelsen, for derefter at blive trukket tilbage af revisoren, udkommer et eksklusivt interview med Sahra-Josephine Hjorth på Bootstrapping.
 
I interviewet giver Hjorth en række forklaringer på det for sent indleverede regnskab. Hun siger bl.a.:
 
“Det har desværre været udenfor vores kontrol, og i år har vi set en del revisorer aflevere for sent, som det har også været tilfældet hos os”.
 
Senere i interviewet uddyber hun baggrunden for det forsinkede regnskab:
 
“Nej, det er helt banalt sygdom, der er skylden.”
 
I en mailkorrespondance mellem det af Hjorth hyrede firma Navi Management og Erhvervsstyrelsen lød det tidligere på sommeren, “at revisoren er væk i løbet af sommeren”.
 
Noget tyder i det hele taget på, at Sahra-Josephine Hjorth og hendes mand og medstifter af CanopyLAB, Christian Skræm Juul Jensen, har en ualmindelig uheldig hånd, når det kommer til revisorer.
 
Da slutafregningen for CanopyLABs coronakompensation blev forsinket sidste år, lød forklaringen slet og ret, at selskabet manglede en revisor.
 
Og da Ekstra Bladet tidligere i år spurgte ind til forkert momsindberetning og overtrædelser af bogføringslovgivningen i både CanopyLAB og det sydamerikanske datterselskab CanopyLAB LATAM i et tidligere regnskabsår, lød det skriftlige svar:
 
“Vi har haft nogle udfordringer i forbindelse med vores revision, det er blevet løst ved at ansætte et nyt revisionsfirma. Det er naturligvis beklageligt, men det er der rettet op på.”
 
Om det så var dette nye revisionsselskab, der var ramt af sygdom og/eller var væk i løbet af sommeren i år, er uklart.
 
Tilbage til interviewet med Bootstrapping. Sahra-Josephine Hjorth bliver også spurgt til oplysningen om, at værdien af aktierne i CanopyLAB A/S er værdisat til et rundt nul i stifterparrets holdingselskab.
 
“Det er noget vrøvl”, svarer Hjorth.
 
 
“Det er jo rent faktuelt, at investeringen er værdiansat til nul i hendes og ægtefællens holdingselskab, uanset hvordan det indregnes”, svarer Kiertzner.
 
I interviewet siger Sahra-Josephine Hjorth desuden:
 
“Vi er i dialog med Erhvervsstyrelsen, og forventer de retter status på virksomheden i morgen. CanopyLAB A/S fortsætter selvfølgelig driften uforstyrret.”
 
Revisionsekspert Lars Kiertzner giver hos Berlingske ikke meget for Sahra-Josephine Hjorths bortforklaringer. Screendump.
 

Hvem er Emma Flores?

Samme dag som det forsinkede årsregnskab blev indsendt var bl.a. Ekstra Bladet som tidligere nævnt i kontakt med en vis Emma Flores.
 
Det er sparsomt med digitale spor af Emma Flores, men hun har dog en LinkedIn-profil, hvor hendes profilbillede er CanopyLABs firmalogo. Ifølge profilen er hun hjemmehørende i Bogotá, Colombia. 
 
Af profilen fremgår det også, at hun er enten underviser eller Customer Service Representative i CanopyLAB LATAM, det sydamerikanske datterselskab. Samme Emma Flores var juni i år kontaktperson på en pressemeddelelse fra CanopyLAB.
 
Da Ekstra Bladet var i kontakt med Emma Flores torsdag den 18. august, gav hun over for avisen udtryk for samme forventning om, at CanopyLAB snart ikke længere ville være under tvangsopløsning, som Sahra-Josephine Hjorth gjorde i Bootstrapping-interviewet.

“En person ved navn Emma Flores, der repræsenterer Canopylab, oplyste over for Ekstra Bladet sent torsdag aften, at Canopylab var i dialog med Erhvervsstyrelsen, og at man forventede, at styrelsen ville ændre selskabets status, så det ikke længere var under tvangsopløsning,” skrev avisen.
 
Ifølge Kforums oplysninger foregik kommunikationen mellem Ekstra Bladet og colombianske Emma Flores i øvrigt på dansk.
 
Også Frihedsbrevet har været i forbindelse med Emma Flores. Da mediet researcher på den eneste videnskabelige artikel, Sahra-Josephine Hjorth står som forfatter på, og som blev blankt afvist af tidsskriftet Interactive Learning Environments, modtager de en mail fra Emma Flores, der i denne sammenhæng optræder som personlig assistent hos CanopyLAB.
 
“Iværksætteren afviser pure, at hun er forfatter til den afviste artikel. I en mail fra en Emma Flores, der præsenterer sig som “personlig assistent” hos CanopyLAB, står der, at CanopyLAB har været i kontakt med redaktørerne bag tidsskriftet, som afviser, at hun skulle være forfatter til artiklen,” skriver Frihedsbrevet i artiklen Afsløring: Kontroversiel tech-iværksætters forskning blev dumpet med et brag – forsøgte at skjule det med vildt spind af løgne.
 
“Det vilde spind”, som Frihedsbrevet henviser til, omfatter et fabrikeret citat, der angiveligt skulle stamme fra en repræsentant for Interactive Learning Environments ejer, Taylor & Francis:

“Ifølge tidsskriftet har CanopyLAB altså opfundet et falsk citat fra Taylor & Francis, der har til formål at afkræfte, at Sahra-Josephine Hjorth skulle have skrevet artiklen”, skriver Frihedsbrevet.
 
I anden episode af deres podcast-serie Den talentfulde fru Hjorth om Sahra-Josephine Hjorth sætter Frihedsbrevet direkte spørgsmålstegn ved, om Emma Flores findes i virkeligheden, eller om hun er Sahra-Josephine Hjorths alter ego.
 
Vi kan i hvert fald fastslå, at denne Emma Flores er lidt af en blæksprutte og kandidat til årets medarbejder, der fra Bogotá tilsyneladende varetager både kunde- og pressekontakt på vegne af CanopyLAB. Og så endda på dansk.
 

Der er ikke mange digitale spor af underviser/Customer Service Representative/personal assistant Emma Flores. Men der findes dog en LinkedIn-profil. Screendump.
 

Hjorths kommunikative forsvarsstrategi

Da Sahra-Josephine Hjorths bliver udnævnt til næstformand i DI Digital og udpeget til Barack Obamas lederskabsprogram, så ændrer medieinteressen for hendes person og meritter karakter. 
 
Nu bærer hun det, der inden for journalistikken kaldes “gyldne kæder” og er dermed et relevant mål for journalistisk granskning.
 
Det er et skifte i medieopmærksomhed, som Konservatives formand, Søren Pape, aktuelt også oplever, efter han trådte frem som statsministerkandidat.
 
Det virker i lyset af det seneste halve års mediedækning helt evident, at Sahra-Josephine Hjorth og co. var uforberedte på dette skifte i mediernes fokus. Der er to forhold, der peger på dette.
 
Dels mængden af økonomisk rod og sjusk samt hele og halve usandheder, som i første omgang Ekstra Bladet og siden Berlingske og Frihedsbrevet har kunnet afdække. Omfanget af problematiske forhold peger på, at virksomheden og dens centrale aktører har befundet sig under radaren. Samlet set giver det indtrykket af en “går den, så går den”- og “fake it till you make it”-mentalitet.
 
Dels peger karakteren af krisestyringen, da afsløringerne begynder at komme som perler på en snor, på, at virksomheden og dens centrale aktører ikke er i stand til at omstille sig fra at blive strøget med hårene til at møde modstand.
 
Ingen af afsløringerne er blevet gendrevet, men står tværtimod som faktuelle og dokumenterede. Alligevel har hjørnestenen i det kommunikative forsvar fra Hjorth og co.  været “der er ikke noget at komme efter”.
 
En omtale fra DI’s hjemmeside, der indkapsler hvorfor medierne for alvor begynder at fatte interesse for Sahra-Josephjine Hjorth: Nu bærer hun gyldne kæder. Screendump.
 

Kommunikationsbranchens svar på Michael Juul Eriksen

Meget symptomatisk for denne indstilling vælger man at entrere med bureauet Ulveman & Børsting, som primært er kendt i offentligheden for at tage kommunikativt udfordrede sager, der sjældent ender godt for kunderne. Tænk fx kopi-Bitz, TV 2’s #metoo-sag og Dyrbys exit fra B.T..
 
Michael Ulvemans slagord er, at "alle har ret til at få deres historie frem", et kommunikativt forsvar. Altså en parallel til forsvarsadvokaters funktion i retsvæsnet, hvor alle har ret til et juridisk forsvar. Og Ulveman og Børsting er da også blevet positioneret som en slags kommunikationsbranchens svar på forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen.
 
Det sender derfor også et signal i sig selv, når man lader dette bureau kæmpe sin kommunikative sag.
 
I stedet for fx at lægge sig fladt ned i den kritiske dæknings tidlige begyndelse og i samme ombæring proaktivt gennemgå virksomhedens historik med en tættekam og lægge sjusk, usandheder og unøjagtigheder frem vælger man i stedet at tage kampen op.
 
Strategien går overvejende på to ben: på den ene side at lade som ingenting og ufortrødent fortsætte fortællingen om den succesrige virksomhed på bl.a. sociale medier og på den anden side dels at boykotte og angribe medierne.
 
Michael Ulveman erklærede sig som "advokat" for senere svindeldømte Lars Nørholt, pointerede Knud Brix på Twitter.
 

Angreb på medierne

Her har det tidligere omtalte medie Bootstrapping været instrumentelt som platform for ukritisk mikrofonholderi, der på bemærkelsesværdig vis ignorerer den overbevisende mængde af faktuelle afsløringer.
 
Valget af et iværksætter-nichemedie som platform peger desuden på en vis “bunker mentality”, hvor Hjorth søger tilflugt hos en begrænset målgruppe, i dette tilfælde iværksættermiljøet eller “vores økosystem”, som det kaldes på Bootstrapping. CanopyLAB er under angreb, og der appelleres til at danne vognborg.
 
Et særligt omdrejningspunkt og argument i artiklerne med Sahra-Josephine Hjorth er da også at journalister og lægmænd ikke forstår vilkårene for startups og scaleups: at løbende underskud er et udtryk for at man vokser og ekspanderer.

Det er i princippet korrekt, at man ikke nødvendigvis kan vurdere en iværksættervirksomhed på de røde tal på bundlinjen i dens tidlige år. I stedet skal man vurdere virksomheden på en række øvrige variable som fx kundevækst, vækst i forbrug af produktet og vækst i brugerengagement. Men de tal er i tråd med CanopyLABs generelle uigennemsigtighed ikke tilgængelige.
 
Bootstrapping har desuden lagt platform til angreb på navngivne journalisters (og en enkelt journalistpraktikants) faglige integritet med bl.a. slet skjulte antydninger af sexisme og anklager om hetz. På Bootstrapping er Hjorth endda gået så langt, at hun har anklaget Ekstra Bladet for at oprette falske Twitter-profiler, der havde til formål at mistænkeliggøre Hjorth.
 
Journalister er blevet blokeret på LinkedIn, og andre har fået vrede besøg i indbakken. Ekstra Bladet er blevet politianmeldt for chikane, og andre bliver truet med Pressenævnet.
 
Den narrative motor i denne strategi er, at man som virksomhed er udsat for en mediehetz, som har mere at gøre med mediernes forfald end den anklagede virksomheds habitus.
 
Svagheden ved denne mediekritiske strategi er, at den skaber en konflikt mellem medierne og virksomheden. Der skabes en kontraproduktiv spiral, hvor de kritiserede medier vil befæste deres status og troværdighed ved at bevise, at den kritiske dækning er berettiget. 
 
Hver gang CanopyLABs direktør angriber medierne for hetz og dårlig journalistik, bliver de endnu mere fokuserede på at finde kritisable forhold som modbeviser anklagerne om hetz og dårlig journalistik. Krisespilteoretisk får de som virksomhed stærkere, bredere og endnu mere gennemarbejdet journalistik som svar på deres angreb.
 
I CanopyLABs tilfælde har Ekstra Bladet m.fl. undervejs allokeret ikke ubetydelige ressourcer til at dække sagen.
 
Dertil kommer så medietavsheden siden interviewet med Berlingske i maj, hvilket ikke forløb som håbet. De manglende svar på journalisternes reelle og rimelige spørgsmål lader i sagens natur afsløringerne og den kritiske dækning stå alene.
 
I de tilfælde, hvor Sahra-Josephine Hjorth faktisk har kommunikeret med medierne, har hun gjort ondt værre ved ikke at anerkende fakta, ved at fokusforskyde – bl.a. med henvisning til de særlige vilkår for startups – og ved at fokusere på uvæsentlige, f.eks. processuelle, detaljer i stedet for den konkrete kritik.
 
Alt i alt fremstår den sparsomme kontakt til medierne de sidste seks måneder som forsøg på en slags gaslighting: Gennem manipulation at så tvivl om den dokumenterede virkelighed, journalisterne fremlægger.
 
Afsløringer af bl.a. en falsk ph.d., urigtige oplysninger om kunder og samarbejdspartnere og en uigennemskuelig økonomi karakteriseres på Bootstrapping som hetz. Screendump.
 

Dobbeltkrise og “It’s not the crime. It’s the coverup”

Resultatet af den kommunikative håndtering er, at Sahra-Josephine Hjorth og CanopyLAB skaber det, professorerne Johansen og Frandsen kalder en dobbeltkrise: Første krise var de konkrete sager med bl.a. ikkeeksisterende ph.d., ugennemsigtig økonomi og rod i regnskaberne. Den gennemført mislykkede kommunikative håndtering med usandheder, udenomssnak og en mystisk colombiansk medarbejder udløser næste krise, og dobbeltkrisen er en realitet.
 
Berlingske Business’ nyhedschef, Simon Bendtsen, indkapsler håndteringen, da han om Hjorths undskyldning om, at CanopyLAB er en scaleup-virksomhed, konstaterer:

“Det er en tynd bortforklaring på det forvirrende net af halve sandheder, der omgiver virksomheden.”
 
Om CanopyLAB er en scaleup-virksomhed vil vise sig, hvis offentligheden ellers en dag får indblik i selskabets økonomiske nøgletal. Indtil da kan vi blot fastslå, at Sahra-Josephine Hjorth står i spidsen for en imponerende krise-scaleup: Med ganske få ressourcer er det på kort tid lykkedes at stable en overvældende krise på benene.
 
Paradoksalt nok kunne den oprindelige krise formentlig have haft behersket omfang, hvis ikke den efterfølgende håndtering havde været så spektakulært problematisk.
 
Dermed har Sahra-Josephine Hjorth og CanopyLAB leveret en eksemplarisk opvisning i den gode, gamle talemåde: “It’s not the crime. It’s the coverup.”
 
Læringen er i al sin banalitet, at hvis man af den ene eller anden årsag har akkumuleret en bunke snavs, så bør man hellere sent end aldrig komme i gang med hygiejnen. Og hvis medierne passer deres job og fatter interesse for skidtet, så er det den sikre vej til kommunikativ katastrofe at tirre dem i stedet for at samarbejde.
 
Nåja, og så er det naturligvis en rigtigt, rigtigt god idé at aflevere et revideret regnskab til tiden, hvis man i forvejen er under berettiget lup for tidligere økonomiske uregelmæssigheder. Det klinger jo f.eks. hult, at alt er godt, når ens advokat venter en vanskelig situation for selskabet i skifteretten.
 
CanopyLAB rummer dog også stof til mediekritik. Denne kritik skal dog ikke handle om, at selskabet og dets nøglepersoner er blevet uretfærdigt behandlet. Kritikken bør i stedet handle om, at der gik så lang tid, før CanopyLABs luftige og modstridende fortællinger blev underkastet et kritisk blik.
 
Trods Sahra-Josephine Hjorth (og Emma Flores’) forventninger om snarligt at genoptage normal drift, så er CanopyLAB A/S i øvrigt i skrivende stund fortsat under tvangsopløsning en uge efter.

Relaterede artikler

Britta bashing Safari - Britta-sagen har været på alles læber, siden det første gang kom frem, at en offentligt ansat fra Hvidovre havde snydt s...
Bech-Bruun Bedrag ..? - Advokatfirmaet Bech-Bruun er midt i orkanens øje i en mediestorm, der nok ikke driver over lige foreløbig. De står til a...
Fyre Festival-fiasko: Influencerstuntet, der snød alle - Fyre Festival blæste alle omkuld med verdens måske mest massive influencer-markedsføring. Men hvad der skulle have været...
Fake It Till You Make It? - Alt var løgn. Intet virkede. Alle var forelskede i den unge femme fatale. John Carreyrous "Bad Blood: Secrets and Lies i...
Pers private trepart - Per Christensen gik tirsdag af som formand for Danmarks største fagforening, 3F. Årsagen til hans afgang er ikke flerkon...
Tre k-scenarier for CanopyLAB - Tidsfristen er udløbet, og den tidligere så feterede virksomhed CanopyLAB balancerer på kanten af endelig opløsning. Ind...
Advice-stifter forlader bestyrelsen - Advices bestyrelse får to nye ansigter, da bureauets stifter Jesper Højberg Christensen og direktøren i Advices nye datt...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

31 JOB

Strategic Communications Advisor

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.