Tag ansvar, Dyrby

Hykleriet i cheflaget i #MeToo-skandalen er efterhånden så tykt, at man skal skære sig igennem det for at nå frem til noget, der bare minder om en indrømmelse. Journalist Anne Lea Landsted har set nærmere på Michael Dyrbys kommunikation.
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
af Anne Lea Landsted
Chefer holder hånden over hinanden, lyver i håb om, at ingen nævner deres navn. Selv nyhedsdirektør Ulla Pors fra TV 2 væver rundt i det og minder mest af alt om en skyldig, der lige er blevet afsløret med hænderne i kagedåsen, når hun bliver konfronteret med spørgsmål om ledelsessvigt.
 
I en ny dokumentar på discovery+, som, ja, enig, burde have været vist på TV 2 – but they didn’t have the guts – stiller modige kvinder sig frem og fortæller om en syg kultur på TV 2. Det er rystende beretninger om groft magtmisbrug og en flok mandlige chefer, der halser rundt efter kvindelige praktikanter og nyansatte kvinder på gangene med pikken ude af bukserne.
 
Nu ved vi, at en af dem er Michael Dyrby, og det gør vi kun, fordi kommunikationsrådgiver Anna Thygesen fik nok af hykleriet og tog bladet fra munden. Og tak for det. Det vender vi tilbage til, men først lidt om Michael Dyrby og hans holdning til den rådne TV 2-kultur, som han selv var en del af.
 
Han medvirker ikke i discovery+-programmet MeToo: Sexisme bag skærmen, og jeg kan ikke helt befri mig for den tanke, at han godt ved, at hans udtalelser næppe vil kunne holde til en kritisk konfrontation, og at det er derfor, han holder sig væk og kun sender skriftlige kommentarer som den, der bliver vist i dokumentaren.
 
”Det er en voldsom og frygtelig beskrivelse af kulturen på TV 2, som jeg tager min del af ansvaret for, som nyhedsdirektør fra 2002-2015. Jeg – og TV 2’s ledelse – burde have set den sexisme, der også var en del af TV 2, men gjorde det ikke, og det undskylder jeg for. Det har beklageligvis præget en række medarbejdere unødigt. Sexisme i nogen form bør ikke være en del af arbejdspladsen.”
 
Mandag den 29. november 2021 – samme dag som #MeToo-dokumentaren bliver vist, gentager Dyrby sit ”ubehag” over kulturen på TV 2 i sin egen avis, B.T. Igen kun på skrift.
 
”Det er en ubehagelig beskrivelse af kulturen på TV 2, der står tilbage efter denne dokumentar. Det gør ondt at høre, hvordan flere kvinder har oplevet det. Jeg tager min del af ansvaret som nyhedsdirektør i perioden 2002-2015 og burde have set den sexisme, som nu bliver beskrevet. Jeg så det ikke dengang, og det undskylder jeg for, som jeg også gjorde tidligere i år,” lyder det i svaret til avisen.
 
I en faktaboks offentliggør journalisten de spørgsmål, han gerne ville have haft svar på, hvis Dyrby havde stillet op til interview. Et af dem lyder, om han er en af de chefer, der bliver omtalt i dokumentaren. Svaret blæser i vinden. Dyrby bryder tavsheden, skriver Ekstra Bladet ganske vist. Men som Jyllands-Postens politiske chef, Marchen Neel Gjertsen, skriver på Twitter, så er det svært at tale om brudt tavshed fra en, der ikke vil sige det højt.
 
 
 

Du er for gammel

 
Lige her dukker billedet af de tre ikke høre, ikke se, ikke tale-aber op på min nethinde, for et eller andet sted er det fantastisk, hvor mange chefer – inklusive den nuværende kvindelige nyhedsdirektør, Ulla Pors – der, som Michael Dyrby, tilsyneladende hverken har set eller hørt noget, og som slet ikke vil tale om det, de hverken har set eller hørt. 
 
Michael Dyrbys bullshit provokerer Anna Thygesen så meget, at hun bryder tavshedsetiketten og afslører til Ekstra Bladet, at han ikke alene var ansvarlig for en rådden og sexistisk ledelseskultur på TV 2 – han var selv en del af den.
 
Under en bustur i forbindelse med en julefrokost på TV 2 i 2007 sætter Anna Thygesen sig ved siden af nyhedsdirektør Michael Dyrby. Hun kender ham ikke, men ved godt, hvem han er, og går ud fra, at han også ved, hvem hun er. Ifølge Anna Thygesen er ingen af dem berusede.
 
Han spørger til hendes fremtidsplaner på TV 2, hvilket hun er lidt overrasket over.
 
”Jeg har været gennem den her PFA-skandale og er selvfølgelig noget stækket og helt vildt glad, da jeg får det her job på TV 2. Det er på mange måder en rigtig fed arbejdsplads. Så jeg tænker lidt: Nåh, er det en MU-samtale her om natten,” fortæller hun til Ekstra Bladet.
 
Ifølge Anna Thygesen siger Michael Dyrby:
 
”Du bliver aldrig til noget her på TV 2. Du er for gammel. Du er for rapkæftet. Og fordi jeg ikke vil kneppe dig.”
 
Michael Dyrby nægter. I en kort sms til Ekstra Bladet skriver han:
 
”Jeg er overbevist om, at jeg ikke har sagt noget så grænseoverskridende til Anna Thygesen – det ville naturligvis være helt uacceptabelt.”
 
Som journalisten på B.T. har Ekstra Bladet selvfølgelig en stribe opfølgende spørgsmål, men igen nægter Dyrby at svare på spørgsmålene.
 

Blind og døv

 
Det er ikke første gang, Michael Dyrby bliver taget med bukserne nede i #MeToo-debatten. Som Kforum skrev tidligere på året, skete det også i Presselogen på News den 21. marts i år, da Politiken og Ekstra Bladet spurgte ind til hans rolle i krænkelseskulturen på TV 2.
 
”Jeg synes ikke, stedet er her, hvor jeg skal sidde og involvere mig selv i de spørgsmål. Jeg er blevet inviteret til at diskutere den sag, der har været på B.T.”
 
Sagen på B.T. handlede om krænkelse af otte studentermedhjælpere, som han heller ikke var så glad for at tale om, fordi der var tale om personalesager. Senere fortrød han sin optræden og forsøgte at redde i land med en kommentar i B.T.
 
På B.T. fik det ingen konsekvenser. Tværtimod.
 
Dyrby undskyldte for at have været ”blind og døv” på B.T., ligesom han fortrød, at han ”så gennem fingre med” en jargon og en opførsel, der på nogle få redaktioner i nyhedsafdelingen (på TV 2, red.) var sexistisk. 
 
”Jeg burde have stoppet det konsekvent, da jeg blev øverste chef. Det var et ledelsessvigt set i bakspejlet.”
 
Michael Dyrby fratrådte sin stilling som nyhedsdirektør på TV 2 efter en ”kortvarig affære” – i parentes bemærket var det ikke med en ansat på TV 2 – hvor der blev ”udvekslet kompromitterende materiale”. På nudansk: dickpics.
 
Dickpics, krænkelsessager på B.T. og nu afsløringen af, at Michael Dyrby selv spillede en aktiv rolle i krænkelseskulturen på TV 2. Det burde vel få konsekvenser, medmindre vi intet har lært af skandalen, hvilket meget kunne tyde på?
 
Berlingske Media har ifølge koncernchef Anders Krab-Johansen taget sagerne på B.T. alvorligt. Han skriver i et svar til mig på Facebook, som jeg ikke vil linke til, fordi det er på min private profil, at sagerne på B.T. blev fejlhåndteret i starten, men at der blev rettet op, og sagerne blev håndteret med ekstern hjælp. Der blev givet undskyldninger både internt og i offentligheden, fordi Berlingske Media ifølge koncernchefen tager sexisme ekstremt alvorligt. 
 
Men åbenbart ikke alvorligt nok til, at det skal have konsekvenser for ledende medarbejdere, der ikke kan holde fingrene for sig selv. Eller måske kan mænd bare ikke diskvalificere sig til ledende og indflydelsesrige stillinger i medierne for nu at gentage, hvad forfatteren og journalisten Gretelise Holm skrev i en kronik i Politiken i 2006.
 
 
 

Dyrby er "ked af det"

 
Den rådne kultur på TV 2, som bliver fremstillet på discovery+, har ikke noget med B.T. at gøre, men den har noget at gøre med Dyrby, og det bliver koncernen nødt til at forholde sig til, fordi det påvirker medarbejderne.
 
Onsdag formiddag er der stormøde på B.T., hvor koncernchefen taler med medarbejderne og fortæller, at chefredaktør Michael Dyrby er blevet opfordret til at holde ferie, fordi Michael Dyrby er ”ked af det” efter dokumentaren om krænkelser på TV 2.
 
I en sms til Ritzaus Bureau bekræfter Dyrby, at ”Anders Krab og jeg er blevet enige om, at jeg tager fri nogle dage.”
 
Cheflaget på både B.T. og i Berlingske Media-koncernen i øvrigt understreger, at der ikke er tale om en hjemsendelse, og det vækker opsigt blandt andet hos venstrepolitikeren Camilla Søe, hvilket hun skriver om på Twitter.
 
Anders Krab-Johansen har fuld tillid til Michael Dyrby, der som ansvarshavende chefredaktør for B.T. de seneste fire år har ”bidraget til at skabe en åben og sund kultur”, som han udtrykker det. 
 
Enten er koncernchefen tonedøv, eller også lever han i en helt anden verden. 
 
”Hvis de synes, det er en sund kultur, at man freder den medarbejder, som en række medarbejdere har følt sig krænket af, så er jeg meget chokeret. Jeg står derfor tilbage med en opfattelse af, at de blåstempler denne her meget usunde kultur, hvor det er i orden at krænke unge medarbejdere. Mine oplevelser er tilmed spritnye, så her kan man ikke forsvare sig med, at det er 20 år siden,” siger Anne Louise Rühe, der er en af de otte studentermedhjælpere, der blev krænket på B.T., og hvor man altså valgte at lade den krænkende medarbejder blive på arbejdspladsen.
 
Gør de mange beretninger om sexisme og magtmisbrug da slet ikke indtryk på chefgangene? Gør det ikke indtryk, at en af de chefer, som var med til at krænke ansatte på TV 2 og senere som chef på B.T., tacklede en #MeToo-sag katastrofalt? Åbenbart ikke. Og det er måske i virkeligheden det allermest rystende.
 
Både B.T. og TV 2 forsvarer sig med, at de har håndteret sagerne internt, og at der er iværksat nye procedurer. Det ville have klædt B.T. at hjemsende Michael Dyrby, indtil hans rolle på TV 2 er afklaret. Det skylder vi både kvinderne og Dyrby, ligesom det ville have klædt TV 2 selv at producere dokumentaren om sexisme og rydde op i en syg og rådden kultur i nyhedsafdelingen. Som Ditte Giese skriver i en anmeldelse på Heartbeats, så minder det, der foregik på TV 2, om den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconis Bunga-Bunga-fester.
 
Det kræver mod at stille sig frem, som kvinderne i MeToo: Sexisme bag skærmen har gjort. Det har da heller ikke været uden omkostninger. Flere er blevet beskyldt for at lyve, blandt andet af Michael Dyrby, andre er blevet udskammet: Hvorfor sagde I ikke fra dengang? Og herregud. Det er 20 år siden.
 
 
Alvorlige seksuelle krænkelser og overgreb, som dokumentaren om TV 2 afslører, er ikke noget, man bare glemmer, selvom der går 20, 30 eller 40 år. Det bliver hængende på en bøjle bagerst i hukommelsen. Så i stedet for at rette skytset mod kvinderne, skal man i stedet rette det mod de mandlige chefer, der krænkede. Det er dem, der er de skyldige. Ikke kvinderne, så her er en appel til jer chefer, der udnyttede jeres magt til at komme i kassen med unge kvindelige ansatte og praktikanter. Tag ansvar. I ved, hvem I er. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også