iQuit

Apples livsstilsprodukter bliver samlet af selvmordstruede kinesere på Foxconn-fabrikkerne. The New York Times' seneste afsløringer slår dybe sprækker i Steve Jobs' hjertebarn og i den CSR, som skal være både lækker og moralsk tip-top i vore dage. Spørgsmålet er bare: Hvad fanden skal man gøre, hvis man har ondt af selvmordstruede kinesere? Findes der en iQuit-knap til en iPhone med dårlig samvittighed?
af Bo Kampmann Walther
Forside fra Wired: Foxconn-arbejderne sidder på trøstesløse rækker og pakker din nye iPad
 
For et par år siden rejste den amerikanske forfatter og samfundskritiker Mike Daisey ud i verden for at finde ud af, hvor hans nye iPad egentlig kom fra. Som forretningsmand undercover førte missionen ham til fabriksbyen Shenzhen i Kina, hvor Foxconn ligger. Her arbejder op mod en halv million kinesere i akkord for at samle og distribuere alle de dippedutter og smarte maskiner, som er uundværlige for os i vores arbejde og fritid. Apple-computere og iPhones for eksempel.
 
I Shenzhen så en chokeret Daisey en supply chain, som løfter Foxconn Technology Group op på en førsteplads i verden, når det gælder effektivitet og evnen til at møde en mere og mere hidsig efterspørgsel, men han iagttog også en dybt uansvarlig brug af neurotoxinet n-hexan til at sprøjte iPad-skærme med og udokumenteret børnearbejde i et trøstesløst miljø, hvor vold og trusler er hverdagskost. På rad og række står arbejdere så længe, at de mister følelsen i benene og får varige rygskader, og alene i 2010 var Shenzhen vidne til 12 selvmord. Nu har de sat et net op.
 
Foxconn har monteret store net på fabriksbygningernes sider. Det har fået selvmordsraten til at falde. Men hvad med omdømmet?
 
Apple er ikke det eneste elektronikfirma, som slås med moralen og en jammerlig social ansvarlighed. Også Dell, Hewlett-Packard, IBM, Motorola, Nokia, Sony, Toshiba – for bare at nævne nogle – er på listen over moderne entreprenører, der med den ene hånd jagter de mest profitable forretningsvilkår og med den anden hånd forfatter lysegrønne og lovpligtige CSR-rapporter på miljøvenligt smid-ikke-væk-papir.
 
Problemet er bare, at Hewlett-Packard ikke er en religion. IBM har ikke en afdød helgen som ikonisk CEO. Det kan være, at Nokia "connecter people", som deres slogan lyder, men de laver ikke "insanely great products" som Apple. "1 million workers, 90 million iPhones, 17 suicides", skrev Wired den 28. februar 2011, og spurgte sarkastisk: "Who's to blame?"
 
En ny iPhone eller en træt kineser?
For så vidt harmløst nok med polemiske replikker fra Daisey og Wired og deres selvbestaltede kritik af den kreative klasses produktionsmekanismer, som de selv nyder frugten af. Lige indtil The New York Times kom på banen i sidste uge med artiklen "In China, Human Costs Are Built Into an iPad", der kulegraver Apples, og ikke mindst den nye direktør, Tim Cooks, anløbne Foxconn-foretagende. Heri fortælles den rystende historie – jovist, patos siver ned ad siderne – om den tidligere arbejder Lai Xiaodong, som blev dræbt i en eksplosion i Shenzhen. Og avisen beretter om forhold, som end ikke Apples eget, globalt udstillede CSR-arbejde har formået at rette op på. Bemandingen på Foxconn lever på så sammentrængte kvadratmetre, at der ikke er ilt nok. "Made in China" er synonym for systematisk ophobning af livstruende affaldsdumpning og stakkevis af løgnagtige rapporter, der dækker over 24-timers skiftehold og børnearbejde.
 
Historie fra New York Times om den Foczonn-arbejderen Lai Xiaodong, der blev dræbt i en eksplosion på fabrikken
 
En tidligere mellemleder i Foxconn, som The New York Times har interviewet, sætter sagen på spidsen: "Du kan producere i komfortable, arbejdervenlige fabrikker, eller du kan genopfinde dit produkt hvert evig eneste år og gøre det bedre, hurtigere og billigere, hvilket kræver produktionsvilkår, som kan synes kyniske efter amerikanske standarder. Og lige nu bekymrer forbrugerne sig mere om en ny iPhone end om arbejdsforholdene i Kina".
 
New York Times-featuren kommer i kølvandet på ét af Apples allerbedste finanskvartaler. På et kvart år har Tim Cook & co. langet 15 millioner iPads og 37 millioner iPhones over disken, og samlet set har det magtfulde firma på adressen Infinity Loop 1 i Cupertino, der for nylig overhalede Exxon-Mobil som verdens største industrivirksomhed, solgt udstyr for mere end 46 milliarder dollar. Det er tal som disse, der har fået vittige amerikanere til at forelå, at finanskrisen kunne løses én gang for alle, hvis altså blot Apple indfriede USA's gæld.
 
Under tallene er der myter, der definerer selve marven i Richard Floridas forkætrede "kreative klasse", og der er halleluja og positiv stamina nok i Steve Jobs' sakrale eftermæle til, at en anden mand på en piedestal, Barack Obama, kan udbryde:
 
"Hør her. En økonomi, som er sund og skal vare ved, er én, hvor vi udvikler talentet og gåpåmodet i alle mennesker i vores samfund. Det betyder, at kvinder skal have den samme løn for det samme arbejde. Og det betyder, at vi skal støtte enhver, som er parat til at arbejde, og alle de risikovillige iværksættere, som håber at blive den næste Steve Jobs".
           
Det kompetente tyranni
Den nuværende Palo Alto-investor og tidligere Apple-insider Jean-Louis Gassée har adresseret Jobs' komplekset sådan: "Demokratier skaber ikke store produkter. Man har brug for en kompetent tyran".
 
Er Apple en religion? Kræver en religion ofre? Spørg Google. Skriv "I love Apple" i søgefeltet. Resultat efter 0,12 sekunder: 625.000.000 søgeresultater
 
Der gik ikke lang tid efter The New York Times' svada, før Tim Cooks e-mail-svar tikkede ind på alverdens skærme. Husk også, at Cook har personlige aktier i sagen. Det var ham, der var én af de væsentligste aktører i opbygningen af "the fastest supply chain in the world":
 
"Som virksomhed og som individer er vi defineret af vores værdier. Desværre er der nogen, som i disse dage sår tvivl om Apples værdier, og dem ønsker jeg at adressere direkte: Vi bekymrer os om alle de mennesker, der arbejder i vores verdensomspændende udbudskæde. Ethvert uheld er dybt foruroligende, og enhver sag, der har med vores arbejdsforhold at gøre, giver os grund til eftertanke. Enhver anklage om, at vi er ligeglade, er lodret løgn og et direkte angreb på os. Som I ved bedre end nogen, går anklager som disse stik imod vores værdier. Det er ikke sådan, vi er".
 
Uddrag af Tim Cooks email til medarbejderne. Se mere her
 
Modkulturens diskrete charme
Men hvem er "vi" så? Hvad er "vi" så? Bevidstgjorte protofascister med hang til pisselækkert design, som Peter Svarre beskrev her på siden i en tankevækkende opsats om Apples techno-futuristiske blær? Halvhjertede CSR-prædikanter, der virker som et Greenpeace, der skriver sange om hvalerne, men ikke gider sejle ud til dem på åbent hav – a la Mette Morsings nødvendige essay, også her på Kforum? Er vi, jævnfør Timme Bisgaard Munks polemiske anmeldelse af Steve Jobs' auto-erigerede bekendelseslitteratur, medlemmer af en "gadgetisme", der ganske vist ikke er så farlig som tidligere ideologiske strømninger med deres savlen over kreative supermænd, men alligevel gemmer på en blind vækstutopi, som vil koste os alle dyrt på den lange bane?
 
 
Direktøren af Foxconn, Hon Hai, har over en million arbejdere. Forleden kaldte han dem for dyr, og inviterede Zoo-direktøren Chin Shih-Chien til at give et foredrag om, hvordan man bedst leder dyr. Det er nok ikke helt i tråd med Apples CSR-politik  
 
For et par år siden lavede Umair Haque, manden bag "The New Capitalist Manifesto" og "Betterness: Economics for Humans", et lille regnestykke: Hvor meget dyrere ville en "god" iPod være i forhold til en "ond" iPod? Cirka 23 procent dyrere. Underforstået, så ville selvmordsraten måske falde i Longhua; børnearbejde ville gradvist blive udfaset til fordel for humant akkordarbejde på ordentlige kontraktvilkår, og måske ville der ikke længere være brug for de store net i bunden af Foxconns endeløse fabrikshaller. Den hurtige aritmetik viser med al tydelighed, at Apple kun er halvtreds procent "konstruktiv" i sin kapitalisme, nemlig på efterspørgselssiden. Den anden halvdel, produktionssiden, døjer fortfarende med selvmord.
 
Fortrøstningsfuldt forsidebillede på Apples ’Supplier Responsibility. 2011 Progress Report’. Apple har tilsyneladende styr på alle tænkelige forholdsregler. Læg mærke til den glade medarbejder, der ikke ligner en, som lige vil kaste sig ud fra fabrikkens tag
 
Virkeligheden langt væk fra CSR-rapporten: Stressende, ensidigt gentaget arbejde på Apple-leverandøren Foxconns kæmpemæssige fabrikker med omkring en halv million ansatte. En anonym ansat siger til den udenlandske presse: "Livet er meningsløst. Hver dag gentager jeg, hvad jeg gjorde i går. De skriger ad os hele tiden. Det er hårdt herinde"
  
Faktum er, at den kreative klasse har malet sig op i et hjørne. For selv en kollektivt veldesignet modkultur til Apples hykleriske uhyrligheder får karakter af den aflad, man kan købe lige ved siden af den funklende iMac til 8.999 kroner. Findes der en "iQuit"-knap til en "iPhone" med dårlig samvittighed? Hvor går evangelisten hen, når han får besk smag i munden? Vis mig en ny sandkasse for den kreative klasse, der pludselig vejrer moralsk integritet og pubertær kineserempati, som ikke vil kræve nye ofre i en global jagt på mening og autenticitet.
 
Findes der en iQuit-knap til en iPhone med dårlig samvittighed?
 
Hvor Apple for få år siden var domesticeret it-masturbation – onani med iLife – er det nu en klub for selvfede socialentreprenører. Eller sagt mere lokalt: en selv-fortrængning på Østerbro. En sagte klukken af twitterisme og venners venner på Facebook, der kun lige akkurat overdøver de evigt tændte maskiner på Foxconns fabrikker.
 
Den kreative klasses samling af brand-ikoner. Her smukt sat op som et alter med religiøse relikvier. Hvor mange kinesere koster en iPhone?  
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også