Stressende, ensidigt gentaget arbejde på Apple-leverandøren Foxconns kæmpemæssige fabrikker med omkring en halv million ansatte. En anonym ansat siger til den udenlandske presse: "Livet er meningsløst. Hver dag gentager jeg, hvad jeg gjorde i går. De skriger ad os hele tiden. Det er hårdt herinde"
Den globale bekymring om verdens sociale og miljømæssige udvikling retter i disse år blikket stift mod de globale virksomheder. Virksomhederne forventes ikke kun at levere et økonomisk fundament for verdens udvikling, men virksomhederne overdrages også i stigende grad ansvaret for at løse substantielle dele af verdens sociale og miljømæssige problemer. Mens virksomhedernes respons i starten af 1990'erne var præget af en vis modvilje, træghed og overraskelse over samfundets udtrykte forventninger til deres deltagelse i store samfundsspørgsmål, træder både store og ikke-så-store virksomheder i dag ind på den politiske scene drevet håb om mere legitimitet og større profit.
Stigning i CSR-rapportering
En central del af denne politiske rolle er produktionen af etiske kodeks og CSR-politikker og CSR-rapporter, hvor virksomhederne dokumenterer deres villighed og handlekraft til at sætte ind overfor globale humanitære og miljømæssige udfordringer. Mens det i de fleste lande er frivilligt at rapportere om CSR, blev det i Danmark gjort lovpligtigt i 2008 for de største virksomheder.
Det er ikke uvæsentligt at bemærke, at det stadig er virksomhederne selv, som bestemmer om hvad og på hvilke områder og hvilke aktiviteter, de rapporterer. Alligevel vælger flere og flere globale virksomheder årligt at producere ressourcekrævende CSR-rapporter efter UN Global Compacts principper, hvor de fremviser og dokumenterer deres indsats på en række områder, som i videnskabelige analyser argumenteres for at gøre virksomhederne til eksplicitte politiske aktører (e.g. Scherer & Palazzo 2007, Crane, Matten & Moon 2010).
Fortrøstningsfuldt forsidebillede på Apples ’Supplier Responsibility. 2011 Progress Report’. Apple har tilsyneladende styr på alle tænkelige forholdsregler. Men kan og skal Apple "redde" Kina?
Apple er én af disse virksomheder. Apple har netop fremlagt deres femte CSR-rapport, som de fremadrettet kalder
Supplier Responsibility. 2011 Progress Report. Her kan man igennem 25 sider læse om resultaterne af Apples engagement med et uvildigt auditerings-firma, som i 2010 har besøgt 127 (imod 39 besøg i 2007) af Apples underleverandører i Kina, Taiwan, Thailand, Tjekkiet, USA, osv.
Dette foto, der cirkulerer på nettet, forestiller angiveligt fundet af en 21-årig, der i maj 2010 er sprunget ud fra et højhus med arbejderboliger, ejet af Foxconn.
Apple indrømmer børnearbejde og selvmord hos storleverandør
Der rapporteres blandt andet om anvendelse af 49 børn til fabriksarbejde, mindre end minimums-betaling for normal arbejdstid og manglende betaling for overarbejdstid til halvdelen af medarbejderne, for få hviledage, for mange arbejdstimer, ulovlige ansættelsesgebyrer som stavnsbinder immigrant-arbejdere, for mange farlige kemiske stoffer i produktionen og i produkterne, osv. Og et særligt kapitel i rapporten er viet selvmord på Foxconns fabrikker. Apple beskriver, hvordan man allerede i juli 2010 iværksatte en række undersøgelser og aktiviteter for at undgå flere end de 11 selvmord og 4 selvmordsforsøg blandt medarbejderne hos den kinesiske storleverandør.
Mailkorrespondance fra maj 2010, hvor Apple-CEO Steve Jobs beklager dødsfaldene og forsikrer, at man er i fuld gang med at tage sig af problemet – som dog minimeres med ordene: "Foxconns selvmordsrate ligger under det kinesiske gennemsnit". Det er muligt, men er det en passende udtalelse fra en CEO i CSR-krise?
Det er en rapport, som tegner et portræt af en virksomhed, der synes oprigtigt at bekymre sig om klodens sociale og miljømæssige tilstand, og som leverer en næsten åbenhjertig indsigt i virksomhedens uhensigtsmæssige og illegitime gerninger. Eller mere præcist: dens underleverandørers illegitime gerninger. Apple selv fremstår nemlig som en aktør, der ønsker at bidrage til forbedringer ved at levere systematisk indsigt i de uhensigtsmæssige implikationer af dens egne internationale engagementer for derefter at producere omfattende tiltag for at forbedre sig.
Apple/Foxconns svar på selvmordene: psykologer, hotline og net, fremgår det af Apples CSR-rapport fra 2011
Apple strør om sig med politisk-sociale løfter
Det er en bemærkelsesværdig rapport, fordi den fremhæver mange problematiske situationer omkring arbejdsforhold og miljø. At læse indholdsfortegnelsen i Apples rapport vækker associationer til statslige løfter over for et demokratisk lands borgere. Apple taler om: “empowering workers”, “protecting foreign contract workers”, “improving supplier management systems”, “monitoring compliance”, “holding suppliers accountable”, og “monitoring the source of extractives”. Man lader sig imponere over Apples enorme frivillige indsats (jeg tør ikke gætte, hvad dette apparat af auditører og kurser og kommunikationsmateriale har kostet) for at fremstå – ikke blot som et globalt feteret brand – men også som en virksomhed, der formår at spille med sine moralske muskler (Mintzberg 2004) og udvise vilje til at lade sig se efter i kortene: ”vi er endnu ikke tilstrækkeligt socialt og miljømæssigt ansvarlige, men vi arbejder systematisk på at blive det, og vi har ikke noget at skjule”.
Foxconns produktionslinje
Apple befinder sig i et global spotlight
Lad os lige huske på at Apple er et globalt ikon, som nyder verdens beundring på linie med Silicon Valley naboerne Facebook og Google. De er alle del af Silicon Valley IT-bølgen, hvor deres sociale teknologier og mobile apps har gjort dem til globale stjerner, som leverer teknologiske platforme for kommunikation. De har vist hele verden, hvordan de er blevet indbegrebet af både moderne politiske samfundsrevolter og progressiv økonomisk forretningsudvikling. Med den globale stjerne-status følger en øget opmærksomhed omkring Apples handlinger og flere eksplicitte forventninger om, at Apple også viser førerskab ved at optræde som en legitim samarbejdspartner på globale markeder. Apple har for eksempel tidligere oplevet, hvordan Greenpeace har produceret kritiske kampagner om deres tilsidesættelse af miljøhensyn. Det samme har Facebook og Google. Så Apple opfordres og forventes – ligesom mange andre virksomheder – at producere årsrapporter om deres bidrag til at løse samfundsproblemer. Og det gør de så.
Men mens vores og aktivisternes energi og mediernes opmærksomhed samler sig om Apples CSR-aktiviteter og virksomhedens ansvar, indsats og villighed til at sætte ind for at forhindre endnu flere børn som arbejdere på kinesiske fabrikker og endnu flere selvmord blandt Foxconn-fabrikkens én million medarbejdere, rumler en anden historie om Apple i baggrunden.
Foxconn har monteret store net på fabriksbygningernes sider. Det har fået selvmordsraten til at falde. Men hvad med omdømmet? Sådan lyder beskrivelsen af nettene i den tørre stil, som præger businessinsider.com: "Apple was worried enough about the suicides to send COO Tim Cook and a group of other execs to check out the plant in August. Foxconn had already taken some steps -- including installing nets around buildings to prevent jumpers -- but Apple recommended better training for counselors there." Foto: Wired/Tony Law
Det store spørgsmål: Kan Apple løse statens opgaver?
Den historie handler om, i hvor høj grad vi tør give virksomhederne ansvaret for at løse substantielle dele af verdens sociale og miljømæssige problemer. Den handler om sårbarheden i borgernes nye tillid til, at virksomhederne kan udføre statens job.
Apple beskriver omhyggeligt, hvordan virksomheden flere gange har fravalgt bestemte underleverandører som f.eks. har børnearbejdere. Er det udtryk for social ansvarlighed at fravælge underleverandører med børnearbejdere? Kunne Apple i stedet have gjort noget for at hjælpe disse børn? Apple nævner faktisk, at de også har sørget for at forbedre forhold for 49 børn i 2010. 49 børn? Er det nok? Og hvordan har de hjulpet børnene? Apple nævner også, at de arbejder for at forhindre flere selvmord ved blandt andet mere information til arbejderne og ved at spænde net ud under højhusene i Foxconn-området. Er det godt nok? Er det en socialt ansvarlig måde at hjælpe selvmordstruede kinesiske arbejdere på?
Apple er desuden kendt for – ifølge en kinesisk insider – at være villig til at gå til ”ekstreme metoder” for at bevare sine hemmeligheder, og Apple beskyldes – samtidig med publiceringen af den progressive CSR-rapport – for at ville skjule overgreb på menneskerettighederne ved at være indblandet (og i fald vidende) om voldeligt overfald på en korrespondent, som rejste til Foxconns fabrik for at foretage en kritisk undersøgelse af Apples arbejdsmetoder hos underleverandøren. Hvorfor er denne kritiske hændelse ikke registreret i 2010-rapporten?
I Foxconns egen CSR-rapport er der udelukkende billeder af glade medarbejdere. Det nærmeste, man kommer problemer, er denne situation, hvor en ansat taler med en helserådgiver på fabrikken
Dækker strategisk gennemsigtighed over taktisk tilsløring?
Det er indlysende, at en virksomhed ikke kan løse alle sociale og miljømæssige problemer, som den involveres i. Det er lige så indlysende, at den heller ikke kan rapportere om alle kritiske hændelser, som opstår omkring dens aktiviteter. Det er heller ikke alle forhold, som er interessante for eksterne publikummer. Men det er værd at bemærke, at virksomheder selvstændigt og strategisk vælger, hvilke CSR-aktiviteter, de gennemfører, og hvorvidt de vælger at rapportere om dem. De sætter selv dagsordenen for, hvilke kritiske forhold der fortjener en plads i CSR-rapporten, og hvilke der ikke får lov at optræde.
Eksempel på Apple-kritik på nettet
Så mens Apples kritikere og fans på Facebook, Twitter, Kforum og i andre online- og offline-medier diskuterer (manglende) sammenhænge mellem Apples retoriske indsats i CSR-rapporten og Apples faktiske adfærd over for selvmordstruede kinesiske arbejdere, fristes man til at træde et skridt tilbage og spørge, hvorvidt Apples frivillige og vidtspændende CSR-rapport er udtryk for en strategisk transparens, som tjener til formål at dække over andre intransparenser og hemmeligheder, som man end ikke kan forestille sig endnu? Hvad er det vi ikke får at vide? I hvor høj grad er CSR-rapporten fra Apple blevet et ritual, der skal gennemføres, fordi det tjener til at holde de mange fans overbeviste om Apples legitimitet og de mange kritikere optaget af problematikker, som virksomheden selv vælger at fremstille? Og mens det måske er et naivt spørgsmål, for alle virksomheder har selvfølgelig noget at skjule, så er pointen her at et stigende antal CSR-rapporter ikke må opleves som en garanti for, at virksomheder i stigende grad løser globale samfundsproblemer. Det gør ikke Apples CSR-rapport mindre vigtig eller overflødig. Men det gør læsningen af den mere krævende. Og det minder os om, at lovgivning om årlige CSR-rapporter er ét skridt i retning af større indsigt i virksomheders sociale og miljømæssige aktiviteter. Men det kan ikke stå alene. Og virksomhederne kan ikke stå alene.
CSR-dilemma: Virksomheder har begrænset handlekraft
Sagen om selvmordene hos Apples kinesiske underleverandør har gjort Apple til dagens eksempel. Den minder os om, at mange virksomheder arbejder systematisk for at bidrage til forbedre samfundets sociale vilkår. Men den minder os også om virksomhedernes imperfektion på dette område. Selv om de bruger store ressourcer på at hjælpe udsatte samfundsborgere og bidrager til at forbedre miljømæssige ubalancer, så er virksomhederne drevet af deres egne forretningsmæssige agendaer og har ikke nødvendigvis den rette kompetence til at løse sociale og miljømæssige problemer i et lokalområde. Ikke fordi de ikke vil. Men fordi de ikke kan og ikke skal løse verdens globale samfundsproblemer alene.
Så sagen om Apple og selvmordene hos den kinesiske underleverandør rejser især et grundlæggende politisk spørgsmål, som vi bliver nødt til at debattere: hvor meget ansvar ønsker vi at overlade til virksomheder i at agere som politiske aktører, når det handler om at løse verdens samfundsmæssige udfordringer på en bæredygtig måde?
---
Læs mere her: Wired, marts 2011
---
Deltag i debatten om denne artikel. Det kræver blot, at du er logget på din profil på Kforum. Mangler du en profil, så oprettes den hurtigt her.