Brætspil, strikketøj og nostalgi
Fortællinger om kærlighed, familieliv og venskaber. Fremkomsten af gamle kendinge som ABBA og Carrie Bradshaw. Fritidsinteresser, der kræver nærvær, og arbejdspladser, der er indrettet som hjem med sofa og plaid. Vi søger det nære. Præcis, som vi tidligere har gjort det, når verden bliver for vild.
Selvom det går for sig igen med faldende arbejdsløshed, fejringer i flertal og spirende aktiviteter på alle niveauer, har vi stadig ikke glemt den usikre periode, der netop er gået forud. Det er der i hvert fald noget, der tyder på, hvis vi ser på et udsnit af de interesser, kulturtilbud og indretningsdesigns, som hitter lige nu.
Halløjsa, der flyver en bogfinke!
Strikketøj, brætspil og namedropping af fuglearter er blandt de interesser, der ifølge det amerikanske nyhedssite CVT News er under opblomstring. Vi har under uforudsigelige og utrygge perioder i historien brug for at genoptage ufarlige aktiviteter, som engang – måske i barndommen – gjorde os lykkelige og minder os om en tid, der i tilbageblikkets formildende omstændigheder føles mere sammenhængende og tryg.
Pandemien har tilsyneladende givet nyt liv til aktiviteter, der vandt frem i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne under The Great Depression. Hvor fritidsinteresserne holdt folk beskæftigede dengang, fordi arbejdsløsheden steg markant, har den nuværende fritidsbølge måske mere sit afsæt i en postperiode med lidt for meget tid i hjemmet – og et behov for en flugt og en pause fra nutidens strukturelle udfordringer.
Tiden vil vise, om brætspillet og fuglebogen bliver ved med at trække os ned i en uldsok og en varm kop te fredag aften, nu hvor alt er ved at være muligt igen.
Lad os genindspille en klassiker
Fokusset på det nære og lysten til gentagelser og forudsigelighed ses også i udbuddet af serier. HBO er netop aktuel med genindspilningen af Bergmans Scener fra et ægteskab fra 1973. I serien anno 2021 er rollerne bytte rundt; hun tjener pengene og har den hårde magt, men konflikterne og dramaet foregår derhjemme: i køkkenet, i soveværelset, hviskende over deres sovende datter.
Som om gentagelsen i titel og grundhandling ikke er nok, iscenesætter Hagai Levi, forfatter og instruktør, serien med en begyndelse, hvor vi ser filmsettet og mindes om, at det her blot er et skuespil. Metaniveauet bliver en reminder på det tidsløse, den konflikt og den kærlighed, der ikke er bundet op på samfundets aktuelle udvikling, men handler om at være menneske. Til alle tider.
Tilbage til fortiden i New York City
I en lidt anden boldgade er Sex and the City-holdet blevet samlet igen for at lave en ny sæson under den nye titel And Just Like That. Om karaktererne også har flyttet fokus fra shopping og hinandens hardcore markedsværdi til noget lidt tættere på, vil premieren vise. Men HBO’s markedsvurdering af, at der er salg i et fortidigt – bedaget vil nogle mene – univers, der trækker seerne med på et nostalgisk trip, hvor alle problemer kan fordufte i spidsen af et par nye Manolo Blahniks, er ret indlysende.
Aktuelle bøger om vores nære relationer
Forfatteren Sally Rooneys nye hypede roman, Skønne verden, hvor er du?, som vi allerede har omtalt her på Kforum, har også noget så genkendeligt og universelt som venskab, kærlighed og knuste forventninger til tilværelsen som omdrejningspunkt. Der kommer kun den trold op af æsken, vi selv har i os. Og som forfatteren Alice konstaterer i et brev til sin veninde, interesserer vi os – når dagen er omme – i bund og grund mest for de nære relationer til hinanden, hvilke sjældent kører som perler på en snor.
Herhjemme er to danske forfattere, der normalt skriver fiktion, begge aktuelle og succesfulde med selvbiografiske romaner om deres nære familierelationer. Jesper Stein med Rampen og Katrine Marie Guldager med Det samme og noget helt andet. Begge bøger slår ned de steder i relationen til vores familie, vi normalt fortrænger eller flygter fra. Vi er i hjemmene, hvor hverdagens afgørende dramaer udspiller sig – og ligesom i Scener fra et ægteskab kommer vi kun tættere og tættere på. Til det til sidst kryber helt ind under huden og får dig tæt på at skrive et brev eller gribe telefonen.
Bulgarsk forfatter om farlig nostalgi
Apropos tilbageblik og nostalgi. Den bogaktuelle bulgarske forfatter Georgi Gospodinov fortalte for nyligt i et interview i Politiken, at vi lever i en usikker tid med stor omskiftelighed, hvor vi har brug for det glansbillede, nostalgien tegner. Virkeligheden stresser os, gør os bange, og derfor søger vi ro i store fortællinger om fortiden.
I den aktuelle roman Tidsskjul foreslår politikerne at afholde folkeafstemninger om, hvilket årti befolkningerne helst vil leve i. Ideen bygger på, at mange mennesker lige nu forsøger at flygte ind i fortiden, fordi de er desillusionerede. En farlig vej på et samfundsplan, ifølge Gospodinov, der nævner Brexit og Trump som eksempler på bevægelser, der glorificerede fortiden helt ud af proportioner.
Alligevel ønsker han sig ikke tilbage til ideologiernes årtier, men er i tråd med et fornyet fokus på det nære mere optaget af hverdagens små mirakler. Som han udtaler i interviewet: ”Normale mennesker ønsker at have eftermiddagene for sig selv.”
Det nære er også rykket ind på kontoret
Den klassiske hvide kontorindretning med rene flader er blevet pakket ind i hjemmelige tekstiler, sofaer, planter og små borde med plads til nips, skriver Joe Pinsker i The Atlantic.
Det umulige ord resimercial er blevet fællesbetegnelsen for en kontorindretning, der ikke længere adskiller arbejdstimerne fra privatlivet, men netop udviske den distinktion. Nærheden og den hjemmelige følelse er med os allevegne sammen med vores sneakers og bløde, komfortable tøj, mens stiletterne samler støv i skabet.
Selvom vi har forladt den egentlige cocooning og igen har bevæget os ud i verden, vil tiden vise, om vi fandt noget tæt på under den seneste samfundskrise, vi ikke slipper igen. Sådan med det første.
