Visuel indretning
Vi indretter os efter nye hybrider

Skrevet af
Gennem de senere år har vi langsomt ændret den måde, vi indretter os på. Grænsen mellem arbejde og hjem er i opløsning, webshops har udfordret de fysiske butikker, og COVID-19-epidemien har fået det hele til at accelerere med rekordfart. Frederikke Aagaard fra Together Architecture fortæller om den ”nye” måde, vi indretter verden på.
Frederikke Aagaard er partner i Together Architecture – en arkitektvirksomhed, der specialiserer sig i adfærdsarkitektur. Det er en evidensbaseret metode og holistisk tilgang til arkitektur, der baserer sig på forskning og en virksomheds dna, kommunikation og branding – for at skabe design og indretning med mennesket i centrum.
 
Med corona er der sket et jordskred, når vi taler om såvel det private hjem som arbejdspladsen og det offentlig rum.
 
”De ting, vi ser, er bevægelser, der var i gang i forvejen. Corona har bare accelereret tendenserne meget hurtigt,” forklarer hun.
 
”Vi har længe talt om, at vi skulle se lønmodtagere som frivillige og se på, hvad det er for nogle liv, vi lever. Det er cirka 30 år siden, at vi gik fra at arbejde 39 timer om ugen til 37 timer, men der er ikke sket noget radikalt siden. I dag er der mange, der taler om en firedages arbejdsuge – der er allerede virksomheder, der har indført det. Det ses også i den måde, vi indretter os på, og der har længe været en tendens til at indrette os, så vi ikke er så pressede,” siger Frederikke Aagaard.
 
Et eksempel er nærheden til naturen, både i de naturmaterialer, vi indretter med, og mængden af planter, som, vi ved, har en både luftrensende og afstressende effekt.
 
 

The Home fra Ferm Living, der inkorporerer naturen i indretningen. Kilde: Ferm Living
 
 
Flere virksomheder har givet medarbejderne lov til delvist at arbejde hjemmefra. Et eksempel er Hjerteforeningen, som Together Architecture for tiden arbejder sammen med. Her har de tilladt deres medarbejdere at arbejde, hvor de vil, når de vil, og sagt, at de må tage de omsorgsdage, de har brug for. De har valgt en tillidsbaseret ledelse. De var med andre ord på forkant og stod et godt sted, da corona kom. Fleksibiliteten har også påvirket indretningen hjemme i privaten.
 
”Vores hjem er ikke længere kun en privatsfære, men også en arbejdssfære. Vi sidder på Zoom og kigger på folks boghylder og børnetegninger. Kontoret har penetreret hjemmet. Så kontoret er pludselig til stede hele tiden. Derfor har de, der har plads, indrettet et kontor et sted, hvor man ikke ser det hele tiden. Det er klart den største ændring, der er sket i hjemmet,” forklarer hun.
 

Det flyder sammen – også i indretningen

 
Men det er ikke kun arbejdet, der har sneget sig ind i privaten. Det hjemlige har også sneget sig ind på arbejdspladserne.
 
”Det er igen en tendens, vi så før corona, men som er speedet op. Før i tiden var det kontraktmøbler, der dominerede kontoret, men i dag indretter vi arbejdspladsen med møbler, der er skabt til hjemmet. Fordi, vi arbejder mere hjemme, kommer arbejdspladserne til at mangle nærvær. Hvis vi arbejder fordybet hjemme et par dage om ugen, så går vi på arbejde for at dele viden, for at socialisere og for at føle os som en del af en virksomhedskultur.
 
Det gør man dårligt ved hvert sit nanolaminatbeklædte skrivebord bag en skærm. Det er ikke særligt indbydende. Derfor kommer vi til at indrette kontoret meget mere hjemligt. Vi kommer til at bruge kvadratmeterne på en anden måde. Det med at bruge en masse plads på en kantine, som bruges kl. 11-13, er hul i hovedet, når halvdelen af medarbejderne alligevel arbejder hjemme halvdelen af tiden.

 

Køkkenfesten er flyttet ind på kontoret

 
Designvirksomheden Vitra har eksempelvis lanceret et koncept, de kalder Club Office. Det er et koncept, hvor kontorets sociale zone er mere som en hotellobby, hvor man både kan få hjælp, men også holde uformelle møder, få noget at spise, drikke en kop kaffe eller sidde at arbejde,” siger Frederikke Aagaard og uddyber:
 
”Vi har lige indrettet et større hovedkontor for en kunde, hvor vi har sat et køkken ind i det centrale område. Der kommer medarbejderne til at spise og have uformelle møder. Og så er det jo altid køkkenfesten, der er bedst. Det er med til at trække det meget formelle ud, der kan være på en arbejdsplads. For at citere Morten Albæk er det jo det hele menneske, der går på kontoret – der skal ikke være forskel på vores værdier professionelt og privat. Det er det samme, man ser i mange moderne kontorfællesskaber, hvor der er flere forskellige rumligheder og grader af privathed – café, mødelokaler, stillezoner, loungeområder osv., som kan noget forskelligt. Sådan bliver fremtidens arbejdsplads, når arbejdet altså ikke udføres i hjemmekontoret.”
 
 

Vitras Club Office. Kilde: Vitra 
 

Butikker kan give folk en oplevelse, webshopping ikke kan

 
Internethandel har i flere år ligget på lur som et sultent rovdyr, der bare ventede på at fortære alt, hvad der så meget som duftede af fysisk butik. Og som Frederikke Aagaard pointerer, så behøver vi egentlig slet ikke butikker længere – altså, hvis man skal sætte det på spidsen, men der er naturligvis mere til den sag end som så.
 
”Nethandel eksploderede under corona, og der er mange områder, hvor løbet er kørt for den gammeldags, fysiske butik. Men det, butikkerne kan, som nettet mangler, er, at de kan give folk en oplevelse. Hvis jeg skal købe en bog, køber jeg den bare på nettet, men hvis jeg kan få en oplevelse ved at gå ned i boghandleren – vejledning, oplæsningsaftener, forfatterbesøg eller saloner, så har det en merværdi, som giver noget ekstra. The Home / Ferm Living er et godt eksempel – det er iscenesættelsen, det handler om. Det er en forlænget fysisk branding,” forklarer hun.
 

Mere plads mellem tingene

 

Men der er også nogle praktiske greb, der kan komme i spil for at gøre det hele mere tillokkende i en post-coronatid.

”Hvis jeg eksempelvis skulle indrette en tøjbutik, så ville jeg skabe mere plads. Lige nu hænger meget af tøjet langs væggene, hvor du kun kan se det fra én side. Hvis der står en og kigger på noget, du gerne vil kigge på, så står du og venter. Man tør ikke gå tæt på. Jeg ville rykke stativet ud i rummet, så kunderne kan tilgå det fra flere sider, og skabe plads, så man ikke skal stå tæt. Jeg tror også, at der vil komme flere berøringsfri løsninger, så du slipper for at røre ved en masse håndtag.
 
Det tror jeg, at vi kommer til at se mere af, når der skal indrettes nye butikker. Og som café- eller restaurantejer ville du nok heller ikke indrette et nyt sted i dag uden at sætte det op, så du nemt kan servere takeaway – takeaway-lugen bliver en fast del af et restaurantkoncept i fremtiden,” siger Frederikke Aagaard.  
 

Det offentlige rum er blevet mere fleksibelt i sin indretning

 
Det offentlige rum har også ændret karakter med coronaepidemien, og det er ikke længere god stil at vade rundt med slalombevægelser ned ad gågaden.
 
”Det med at have en midterlinje på Strøget er en lavpraktisk ting, men folk retter sig efter det, som havde den indbygget 220 volt-stød. Der hænger plexiglas foran kassemedarbejderen, og der står standere med håndsprit i indgangen – de ting kommer nok ikke til at ændre sig foreløbigt.
 
 

Striben på Strøget, der indikerer gåretning 
 
 
Det handler om at skabe tryghed. En anden tendens i det offentlig rum er at korttidsleje af lokaler og pop op-butikker er blevet meget populære. Det er en måde at sikre sig på og skabe fleksibilitet, hvilket nok er kodeordet for det hele. Både hjemmet, arbejdspladsen, butikkerne og det offentlige rum er blevet mere fleksible og kan bruges til forskellige ting alt efter, hvilket behov der er nu og her,” slutter Frederikke Aagaard.

Relaterede artikler

Tragisk optimisme slår giftig positivitet - Pandemiens usikkerhed og uforudsigelighed påvirker vores mentale velbefindende. Løsningen er hverken at lade som om, alt...

Giv din stemme

22 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

50 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationsansvarlig

Frist: Hurtigst muligt

Projektleder

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikatør med en kreativ pen

Frist: 6. februar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.