Something rotten at the station of TV 2

Hvis du har penge, så kan du købe dig til redaktionel omtale på TV 2.

Det burde være utænkeligt og umuligt, men som Jyllands-Posten har afsløret, så har det ikke desto mindre været praksis på den statsejede public service-station.

Afsløringen kunne måske have nøjedes med at være problematisk i egen ret, hvis ikke det var for den høje frekvens, hvormed TV 2 leverer sager, der er egnede til at skade virksomhedens generelle omdømme.

Sagerne om betalt redaktionel omtale på TV 2 lægger sig nemlig i slipstrømmen af afsløringerne af en sexistiske virksomhedskultur i dokumentarfilmen Sexisme bag skærmen, og ikke mindst den endnu uopklarede sag, hvor TV 2 lagde platforme til et stykke fake news, der var egnet til at påvirke det grønlandske landstingsvalg i 2021.

Fælles for alle sagerne, som er kontroversielle i sig selv, så har håndteringen af dem tillige været famlende og usikker, hvilket har forlænget og forstærket de kriser, de har medført.

Karl Marx’ sidekick, Friedrich Engels, er ophavsmænd til udtrykket “kvantitetens omslag i kvalitet”: Når mængde og omfang bliver til egenskab.

I TV 2’s tilfælde kan karakteren og frekvensen af møgsager tyde på, at der er noget grundlæggende galt.

Man har aldrig kunnet købe redaktionel omtale, så nu holder TV2 op med at sælge redaktionel omtale

Det er k-bureauet Advice, der driver lobbyorganisationen Drukfri Ungdom på finansiering fra alkoholindustrien. Tilbage i slutningen af oktober kunne Jyllands-Posten afsløre, at Drukfri Ungdom var blevet tilbudt at købe redaktionel omtale i TV 2-programmet Go’ morgen Danmark.

Afsløringen afstedkom en yderst interessant krisehåndtering, hvor TV 2 på den ene side afviste, at man kan købe redaktionel omtale, og på den anden side lovede, at man nu ville stoppe salg af redaktionel omtale.

”Vi er det medie, der når ud til flest danskere. Det ansvar tager vi meget alvorligt, og det har aldrig været og vil aldrig være muligt at købe sig til redaktionelt indhold og omtale på TV 2.”

”For at rydde enhver usikkerhed af vejen har vi derfor besluttet, at vi ikke længere vil indgå partnerskaber, hvor vi modtager produktionsstøtte i GO-programmer,” udtalte TV 2’s indholdsdirektør, Lotte Lindegaard, dengang i et skriftligt svar til Journalisten.

Bemærk, hvordan ordvalget “usikkerhed” og “produktionsstøtte” anvendes som fiffig sproglig udvanding af substansen i “vi er blevet afsløret i at sælge redaktionel omtale”.

“Lad os nu være ærlige”

Rent kontrafaktisk anskuet kunne sagen – ukonventionel håndtering eller ej – måske være landet her. Valgtrommerne buldrede på det tidspunkt trods alt med rygter om udskrivelse af folketingsvalg primo november.

Tilbuddet til Drukfri Ungdom om redaktionel omtale mod betaling skulle dog vise sig ikke at være en enlig svale.

Jyllands-Posten kunne siden berette, at både et tysk turistkontor og Læsø Turist- og Erhvervsforening havde betalt for omtale i TV 2 Vejret, der hører under TV 2’s nyhedsafdeling.

I tilfældet Læsø kunne Jyllands-Posten ydermere citere en intern TV 2-mail:

“Lad os nu være ærlige: Havde vi selv valgt at sende fra Læsø, havde vi næppe produceret reklame-indslag om saltsyderi, tangtage og jomfruhummere. Vi havde – som vi gør i den daglige redaktionelle proces – valgt vejr-relaterede indslag og/eller indslag med spændende fortællere ude i vejret.”

Og på den måde levede historien videre efter folketingsvalget og endte forleden i Presselogen på TV 2 News.

Her spurgte værten, Mads Frimann, føromtale indholdsredaktør, Lotte Lindegaard:

“Hvor mange penge har TV 2 egentligt tjent på det her”

Hvortil Lotte Lindegaard svarede:

“Det… det kommer … Hvor mange har du tjent … på sponsoraftaler?”

Awkward... 😑 #dkmedier @MadsFrimann pic.twitter.com/Hyglo3ap39
— Kristian Corfixen (@kcorfixen) December 12, 2022

I kommentarsporet på Twitter forsøger en k-medarbejder fra TV 2 at komme indholdsdirektøren til undsætning: Spørgsmålet var i virkeligheden henvendt til Ekstra Bladets chefredaktør, Knud Brix.

Det er uklart om k-medarbejderen mener, at Lotte Lindegaards retoriske spørgsmål dermed fremstår mindre besynderligt.

Lotte kunne desværre ikke se, at det var Frimann, der spurgte - troede det var Brix. Ærgerligt kiks på den skærm, hun kunne se.
— Cathrine Kier (@CathKier) December 12, 2022

Et bagtæppe af fake news og sexisme

Den specielle håndtering af sagen om betalt redaktionel omtale er heller ingen enlig svale. Et tilbageblik på de møgsager, TV 2 de senere år har været involveret i, viser et mønster af kluntet og ufuldstændig håndtering.

I foråret 2021 stod TV 2 bag en af de største medieskandaler i mange år. Op til landstingsvalget i Grønland bragte TV 2 en usand historie, der forsøgte at miskreditere den senere landstingsformand, Múte B. Egede.

TV 2 undskyldte efterfølgende og erkendte fejl, men har i øvrigt ikke bidraget til, at den alvorlige sag er blevet opklaret. TV 2 har i stedet valgt at beskytte kilden bag den usande historie, der var egnet til at påvirke det grønlandske valg.

Dermed klæber sagen stadig til TV2 og dens ledelse.

Senere i 2021 fik dokumentarfilmen Sexisme bag skærmen premiere efter en tumultarisk tilblivelse, hvor TV 2 havde forsøgt at skrinlægge dokumentaren.

Det lykkedes altså ikke, og da dokumentaren blev vist, sendte den rystelser gennem både den offentlige debat i almindelighed og mediebranchen i særdeleshed.

I Sexisme bag skærmen medvirkede TV 2’s nyhedsdirektør, Ulla Pors. Her forsøgte hun at generalisere, og dermed fralægge sig, ansvaret for de i dokumentaren beskrevne krænkelser af blandt andre unge praktikanter.

På premieredagen for dokumentaren gik Ulla Pors i tv-programmet Go’ aften Live og gav nu en undskyldning. Pors gik således fra fralæggelse til undskyldning på én dag, som Kforum skrev dengang.

Dokumentaren "Sexisme bag skærmen" sendte rystelser gennem den offentlige debat. Først fralagde TV2's nyhedsdirektør sig ansvaret. Senere samme dag undskyldte hun. Foto: Discovery+

Pilen peger på bestyrelse og direktion

På den ene side har vi altså møgsagernes kvantitet, der nu konstituerer kvaliteten af virksomhedskultur og ledelse på TV 2. De seksuelle rovdyr har indtil for nylig kunnet jage frit, og har man penge, så kan man få.

På den anden side kan vi konstatere, at den gennemgående tvivlsomme håndtering tyder på, at TV 2 er i tvivl om, hvori problemerne egentlig består. Dertil kommer et tilsyneladende fuldstændigt fravær af proaktive indsatser for at genoprette omdømmet.

Samlet tegner det et bekymrende billede af lav kommunikationshygiejne samt et sløret blik på egen habitus og omverdenens forventninger.

Begrebet kommunikationshygiejne dækker over, at i stedet for at skulle rydde op efter dårlige sager sørger man for, at der ikke er nogle dårlige sager. Begrebet repræsenterer et praktisk skifte fra at forsøge at få virksomheden til at se ren ud til i stedet at sørge for, at den ER ren.

Med andre ord en proaktiv tilgang til sund virksomhedsdrift og deraf følgende dannelse af omdømme. Kommunikationshygiejne er således, trods navnet, ikke en sag kun for k-folk: Det er en grundlæggende tilgang til ledelse og skabelse af virksomhedskultur.

Sagerne om fake news-indblandingen i det grønlandske valg og købt redaktionelt indhold viser f. eks., at den mangelfulde kommunikationshygiejne rækker dybt ind i det redaktionelle maskinrum, der er selve TV 2’s eksistensberettigelse.

Konsekvensen af dårlig kommunikationshygiejne er, at der opstår et reaktivt behov for issue management og/eller krisestyring, når sagerne vælter ud af skabet. Herefter er det kvaliteten af håndteringen, der bestemmer eventuel skade på virksomhedens omdømme.

Håndteringens kvalitet bliver dertil bestemt af virksomhedens evne til at kaste et kritisk blik på sig selv og et realistisk blik på omverdenen. Hvis dette blik er uskarpt eller sløret, så bliver håndteringen det også.

Meget tyder på, at TV 2 skal have pudset brillerne. Og lige så meget tyder på, at der i den forbindelse skal kastes et kritisk blik på TV 2’s bestyrelse og direktion.

Det kunne meget vel være en af de mere presserende opgaver for den nytiltrådte kulturminister, Jakob Engel-Schmidt.