Ullas fake news-shitshow

Dokumentet er på 11 sider. Det bliver oprettet af en ukendt person et ukendt sted den 15. marts 2021. Dokumentets genstand er Múte B. Egede, partileder for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA) og favorit til at vinde landstingsvalget tre uger senere.

I dokumentet fremføres alvorlige – men grundløse – anklager mod Múte B. Egede. Anklager, der allerede et år forinden blev dementeret i avisen Sermitsiaq, hvor anklagerne i første omgang blev fremsat i et anonymt læserbrev.

På et ukendt tidspunkt mellem 15. marts og 2. april bliver dokumentet sendt til TV 2. Den 2. april bringer tv2.dk på baggrund af dokumentet en artikel med rubrikken Bejleren til at blive Grønlands nye leder undlod at erklære sig inhabil i to sager.

Lodret forkerte anklager

Ikke nok med, at anklagen er lodret forkert, Múte B. Egede får end ikke mulighed for at kommentere artiklens påstande før offentliggørelse. Til gengæld forsøger TV 2 at få en kommentar fra Egedes politiske modstander Kim Kielsen fra Siumut. Det lykkes dog ikke.

To dage efter offentliggørelsen foretager TV 2 rettelser i artiklen.

6. april er der landstingsvalg. IA bliver største parti og kan ti dage senere danne en koalitionsregering med Múte B. Egede som landsstyreformand. Det er uvist, hvor mange stemmer TV 2-historien rent faktisk flyttede, men den bremsede under alle omstændigheder ikke Múte B. Egede og IA.

To dage inden valget trækker TV 2 den usande artikel tilbage og beklager, at den blev offentliggjort.

Ulla pressede historien igennem

To måneder senere, den 7. juni, kan Ekstra Bladet afsløre, at redaktionschefen på TV 2 News, Ulla Østergaard, var den redaktionelle drivkraft bag den falske historie:

“Ulla Østergaard var ifølge Ekstra Bladets oplysninger primus motor i tilblivelsen af historien, og af uvisse årsager pressede hun historien igennem og fik to menige journalister til at skrive den. Det fremgår af beskeder og mails, som Ekstra Bladet kender indholdet af, samt kilder tæt på sagen.”

Ulla Østergaard er ikke hvem som helst i det danske mediebillede. Hun er tidligere Christiansborg-journalist, spindoktor for bl.a. Lars Løkke Rasmussen og redaktør på TV 2 News.

Ulla Pors, der er nyhedsdirektør på TV 2, afviser at afsløre kilden til den falske historie. Hun tilkendegiver over for Ekstra Bladet, at TV 2 har begået ”fejl på fejl på fejl” i sagen. Samtidig afviser Ulla Pors, at TV 2 er gået nogens ærinde i sagen ved at bringe den for Múte B. Egede stærkt skadelige falske historie op til landstingsvalget.

“Jeg har ikke nogen grund til at tro, at vi skulle være spændt for nogen vogn her. Det har jeg ikke nogen grund til at tro,” udtalte Ulla Pors til Ekstra Bladet.

Otte dage efter Ekstra Bladets afsløring sygemelder Ulla Østergaard sig. To dage senere, den 17. juni, meddeler hun på Facebook, at hun har valgt at fratræde sin stilling på TV 2.

Politiske modstandere, fremmede magter og erhvervsinteresser

Hovedpersonen, Múte B. Egede, er ikke i tvivl om, at den falske historie var et forsøg på at påvirke det demokratiske, grønlandske valg.

»Jeg kan ikke udlægge det anderledes. Det kommer fire dage før det grønlandske valg. På et belejligt tidspunkt, når slutspurten er i gang. Jeg kan kun se, at det er en plantet historie, der har til hensigt at påvirke valget,« siger Múte B. Egede i et interview med Berlingske.

I samme Berlingske-artikel peger seniorforsker Ulrik Pram Gad fra Dansk Institut for Internationale Studier på tre typer aktører, der kunne have interesse i at skade en toneangivende politisk kandidat: politiske modstandere, fremmede magter og erhvervsinteresser.

I forhold til politiske modstandere, så er fænomenet ”opposition research”, hvor politiske aktører samler til bunke med skidt på modstanderne, velkendt. I denne sammenhæng er det dog værd at bemærke, at to oppositionspartier, det socialdemokratiske Siumut og det centrum-højreorienterede Atassut, allerede 16. juni krævede en undersøgelse af forløbet.

"Det er skadeligt for demokratiet at forsøge at påvirke folkets opinion, og derfor skal et medie være klar til at stå frem og give de oplysninger, når man har fejlret, som vi ser i denne beklagelige sag", udtalte Siumuts formand Erik Jensen i Berlingske i midten af juni.

For såvel en erfaren politisk redaktør som Ulla Østergaard som en public service-station som TV 2 bør alarmklokkerne ringe, og de anonyme anklager bør nidkært granskes – særligt i slutspurten i en valgkamp.

I forhold til fremmede magter vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste, at Rusland har en interesse i at skabe splittelse i Rigsfællesskabet. Som bekendt har også USA stærke strategiske interesser i Grønland.

I 2019 blev den dansk-grønlandske relation også ramt af fake news, da et forfalsket brev fra en grønlandsk politiker til en amerikansk ditto blev flittigt delt på sociale medier. Her pegede en militæranalytiker til Politiken på Rusland som den mest oplagte ansvarlige.

Givet den geopolitiske interesse i Arktis, hvor stormagterne kæmper for indflydelse, bør også muligheden for indblanding fra fremmede magter skærpe Østergaards opmærksomhed.

Valgtemaet: Kvanefjeld

Og så er der erhvervsinteresserne. Et af de største temaer i den grønlandske valgkamp var mineprojektet på Kvanefjeld. Bag projektet står det australsk-kinesiske selskab Greenland Minerals, der vil udvinde sjældne grundstoffer, herunder uran.

Múte B. Egede og IA var og er store modstandere af projektet på Kvanefjeld. En valgsejr til IA og Egede ville således være et alvorligt bump på vejen for Greenland Minerals og deres mineprojekt.

Greenland Minerals har bedyret, at de ikke blander sig i et demokratisk valg, men ikke desto mindre var selskabet aktivt med annoncering i bl.a. Sermitsiaq under valgkampen. Public service-mediet KNR blev undervejs desuden pålagt at fjerne en reklamevideo fra Greenland Minerals. Dette kaldte virksomheden censur.

I det hele taget er Greenland Minerals i gang med en systematisk public affairs-kampagne, der udover mediehåndtering og påvirkning bl.a. omfatter borgermøder i lokalområdet omkring Kvanefjeld.

Det danske bureau

I Hellerup ligger PR- og kommunikationsbureauet Rostra, der i hvert fald siden 2011 har leveret ydelser til Greenland Minerals. Det gjorde Rostra også før og efter landstingsvalget 2021. Her står Christian Olesen, partner i Rostra, anført som pressekontakt side om side med direktøren i Greenland Minerals, John Muir.

I en selskabsmeddelelse fra 9. april – tre dage efter valget – kommenterer Greenland Minerals på resultatet. Her står John Muir og Christian Olesen anført sammen med en Nathan Ryan. Sidstnævnte er managing director i det australske kommunikationsbureau NWR Communications, der er specialiserede i investorrelationer.

Jeg har kontaktet Greenland Minerals’ mangeårige konsulent Christian Olesen for at høre, om virksomheden bistod Greenland Minerals under valgkampen. Christian Olesen har ikke reageret på henvendelsen.

Som et kuriosum skal det i forbindelse med Rostra nævnes, at en af bureauets tidligere partnere hedder Peter Arnfeldt. Han forlod i sin tid Rostra for at blive særlig rådgiver i Skatteministeriet. Arnfeldt er i dag atter public affairs-konsulent, og privat er han gift med den nu afgåede redaktionschef hos TV 2 Ulla Østergaard.

Jeg har kontaktet både Peter Arnfeldt og Ulla Østergaard for en kommentar.

Det nødvendige efterspil

Måske er kilden til det 11-siders dokument med falske anklager en privatperson, der har set sig sur på Múte B. Egede? Måske er det russiske trolls? Måske er kilden operatører, der handler på vegne af kommercielle interesser i fx Grønlands undergrund?

Det er under alle omstændigheder en kilde, som Ulla Østergaard har haft tillid til. Så stor tillid, at den garvede journalist og redaktør med stor ildhu har begået ”fejl på fejl på fejl”, som hendes nyhedsdirektør formulerer det. Tilliden kostede hende jobbet, og de nærmere omstændigheder kender vi ikke, da Østergaards afsked er lukket ned som en personalesag.

Lige nu er det få mennesker, der ved, hvem kilden er. TV 2 påberåber sig kildebeskyttelse, og så stopper offentlighedens mulighed for indsigt i et alarmerende forløb, der kunne have tippet det grønlandske valg.

I den konkrete sag er det et problem, da der står mange ting på spil: Vigtigst er integriteten af demokratiske valg i såvel Grønland som Danmark samt den generelle tillid til medierne.

For kommunikationsbranchen i almindelighed står troværdigheden atter på spil. Falck/Advice- og DSB/Waterfront-skandalerne spøger stadig, og der må trods alt være en øvre grænse for, hvor mange svaler der kan være enlige.

Og så er der TV 2 selv. Stationens omdømme var i forvejen ramponeret af en stribe #MeToo-sager, og senest Anders Langballes, og Knud Brix’, kritik af for tætte bånd mellem TV 2 og partiet Venstre.

Og nu altså en vaskeægte, højkaliber fake news-stinker, der sætter berettiget spørgsmålstegn ved stationens grundlæggende troværdighed.

Umiddelbart forekommer det i TV 2-bestyrelsens klare interesse at få undersøgt sagen til bunds, også selvom det kan få ansættelsesmæssige konsekvenser i direktionen. Ellers er der nemlig en vis sandsynlighed for, at nogle andre sætter gang i en undersøgelse.

Sagen er nemlig ikke politisk afsluttet. Både SF og Enhedslisten har ligesom Siumut og Atassut krævet en undersøgelse. ”Det her skal kraftedeme frem", som SF’s Karsten Hønge udtrykker det.

Dermed ligger sagen på skrivebordet hos den nyudnævnte kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen.

Det bør den også i den grad gøre. Denne sag kræver et grundigt efterspil.

Opdateret: Redaktionen har efter ønske fra Peter Arnfeldt fjernet et afsnit fra artiklen.