Medievant forsker lader sig ikke diktere af journalister

Hvad kræver det at være på speed-dial hos journalisterne som ekspert? Det ved energiforsker Brian Vad Mathiesen alt om efter et år, hvor han er citeret over 2.000 gange.
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Kend dine modtagere, stil krav til journalisterne, og husk det større perspektiv. Sådan kan nogle af de vigtigste læringer, som Brian Vad Mathiesen har gjort sig oven på et 2022, hvor han blev citeret i medierne 2.183 gange. 
 
Dermed topper han listen over de 50 mest citerede eksperter, som DM Akademikerbladet laver i samarbejde med Infomedia. Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og tager et stort spring op fra sin placering som nummer 42 i 2021. 
 
Kforum har talt med ham om, hvad det kræver at være en god ekspertkilde, og hvad han har af råd til andre. 
 
”Jeg bliver interviewet af mange forskellige typer medier, så det er afgørende at forstå, hvilke lyttere, seere eller læsere der er på den anden side, og formidle sin viden, så de forstår den,” siger Brian Vad Mathiesen, som ikke har modtaget medietræning eller hjælp til sin kommunikation.
 
SERIE: I den kommende tid sætter Kforum fokus på ekspertkilder i medierne og på, hvordan man bliver det baseret på aktuelle målinger af de mest omtalte organisationer i medierne og de mest citerede eksperter
 
Han fortsætter:
 
”Der er jo stor forskel på, om det er P1 Orientering, Ultra Nyt, Kerteminde Avis eller TV 2 News. Jeg har vist været i de fleste danske medier efterhånden.”
 

Er "lidt streng med sin tid"

 
Ud over at være fagligt velfunderet og tilgængelig for medierne er hans status som den mest citerede forsker i 2022 også et resultat af, at ”journalister googler”, som han siger. Jo flere artikler man er med i, jo større er chancen for, at man kommer med i endnu flere.
 
”Det har en selvforstærkende effekt,” siger Brian Vad Mathiesen.
 
Som ekspertkilde skal man gøre sig klart, at journalisterne har brug for ens viden, lyder hans råd. Derfor er Brian Vad Mathiesen ikke bleg for at stille krav til medierne.
 
”Det er klart, at hvis man gerne vil formidle sin viden, så skal man stå til rådighed i et vist omfang, men jeg er lidt streng, og jeg har ikke oplevet det store brok,” siger han og tilføjer:
 
”Man skal passe på med at lade sig diktere af medierne, for de kører døgnet rundt. Derfor sætter jeg gerne en tidsramme for et interview, så kan jeg håndtere min tid.”
 
”Ringer de fra radioen, så må de lave interviewet med det samme, og ikke når programmet går i luften. Er det et tv-interview kommer jeg først, når det hele er stillet op, så jeg siger nej til flere forinterviews,” siger Brian Vad Mathiesen.
 
Ellers ville han komme til at bruge alt for lang tid på de enkelte interviews og nå færre af dem, lyder hans rationale.
 

Undgå at blive en del af en konflikt 

For at blive opfattet som en seriøs ekspertkilde gælder det om at holde sig på sin egen boldgade, og at man er opmærksom på, hvordan medierne bruger en, mener Brian Vad Mathiesen.
 
”Jeg arbejder på et område, hvor der er mange komplicerede hjørner, og hvor man hurtigt kan blive sat i konflikt. De fleste journalister er rigtigt dygtige, men jeg opdager jævnligt nogle faktuelle fejl,” siger han og tilføjer:
 
”Ofte taler jeg om nogle områder, hvor der kan være en konflikt involveret, som jeg ikke nødvendigvis ønsker at bidrage til. Derfor er det vigtigt at vide, hvilken kontekst mine citater skal bruges i, så de ikke bliver misforstået.”
 
Brian Vad Mathiesen har også for længst afkodet, når journalister er på udkig efter bestemte pointer.
 
”Hvis jeg medvirker i et tisekunders klip i nogle tv-nyheder, fletter jeg mine ord sammen på en måde, så jeg får tilføjet nogle aber dabei på en måde, der ikke kan klippes ud,” siger han og tilføjer:
 
”Det sker også, at jeg ikke svarer præcist på det, jeg bliver spurgt om. Det skyldes, at mange journalister ikke har energi som hovedområde.”
 

Andedamsløsninger er ikke de bedste

Ofte oplever Brian Vad Mathiesen, at han som forsker skal holde fast i det store perspektiv.
 
”Energisystemer er svære at forholde sig til for almindelige borgere, politikere eller journalister, så man tænker løsninger ud fra sin egen andedam. Men det skaber ikke de bedste resultater, for alle sektorer skal tænkes ind. Så jeg ser det som en vigtig opgave at kvalificere informationen.”
 
Hvad får du selv ud af at være en ekspertkilde, medierne ringer til?
 
”Jeg får lejlighed til at formidle den forskning, vi laver i vores forskningsgruppe om, hvordan Danmark, Europa og verden kan komme et grønnere sted hen. Det er rigtigt skønt for alternativet er, at den viden ikke kommer ud at arbejde.”
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også