DI er den mest citerede organisation i 2022

Danske interesseorganisationer er dygtige til kommunikation, men der er plads til forbedring. ”Det er ikke nok bare at være synlig og tage telefonen, når den ringer,” siger ekspert, der mener, at for mange organisationer ikke er proaktive nok og dermed ikke formår at sætte egne dagsordner.
Dansk Industri (DI) er landets suverænt mest omtalte interesseorganisation. Foto: Søren Nielsen / DI
Dansk Industri (DI) er landets suverænt mest omtalte interesseorganisation. Foto: Søren Nielsen / DI
af Niels Christiansen
Ifølge en spritny undersøgelse fra mediemonitoreringsvirksomheden Infomedia, hvilken viser de mest synlige interesseorganisationer i de danske medier, er Dansk Industri (DI) landets suverænt mest omtalte interesseorganisation med 7.592 omtaler. Derefter kommer erhvervsorganisationen Dansk Erhverv skarpt efterfulgt af fagforeningen 3F.
 
De nye tal om organisationernes synlighed i den redaktionelle presse fra Infomedia udkommer i dag i kommunikationsrådgiver Troels Johannesens bog Ekspertstemmer.
 
Kommunikation flytter magt, siger man i PR-branchen, og synlighed i det traditionelle mediebillede er i den forbindelse stadig vigtig, derfor er tallene fra Infomedia interessante. Det siger Troels Johannsen, der i knap 20 år har arbejdet med kommunikation, og som i de senere år har specialiseret sig i toplederkommunikation på sociale medier:
 
”Mediesynlighed er vigtigt for at kunne bruge medierne til at lægge pres på det politiske system i forhold til de dagsordner, interesseorganisationerne har. Det er stadig de journalistiske medier, der er dagsordensættende i forhold til, hvad der sker på politisk niveau, når vi taler kommuner, regioner og Christiansborg. Som interesseorganisation kommer man simpelthen ikke særligt langt uden medieomtale.”
 

Plads til forbedring

De organisationer, der topper Infomedias liste, er store organisationer, der har brede samfundspolitiske dagsordner, og derfor er det ikke overraskende, at de ligger højt på listen, forklarer Troels Johannesen, men understreger, at der også er tale om organisationer, som har professionaliseret deres talspersonssystem.
 
 
”De benytter mange forskellige typer talspersoner: Lige fra topdirektør til fagligt stærke eksperter, der bliver benyttet til at udlægge alt muligt i et mediebillede, som er meget fragmenteret,” siger Troels Johannesen, der også peger på, at de danske medier er eksploderet i mindre fagmedier, så der dermed er et kæmpe potentiale i at komme ud i de særlige nichemedier.
 
Men der er plads til forbedring, mener han, særligt på det strategiske niveau. ”Det handler om at være til stede på de dagsordner og sager, som man som organisation gerne vil påvirke,” siger Troels Johannesen.
 
”Det er ikke nok bare at være synlig og tage telefonen, når den ringer. Topti-organisationerne på denne her liste er dygtige til selv at sætte deres dagsorden, men når vi går længere ned ad listen, så er der mange organisationer, der ikke på samme måde bruger talspersoner og ekspertstemmer til at komme proaktivt ud med deres budskaber.”
 
Ifølge Troels Johannesen er der mange faglige organisationer, der ikke er gode til at sætte sager på dagsordenen proaktivt, og i stedet reagerer de blot, når der f.eks. kommer et udspil. Og Infomedias liste ser ud til at bekræfte hans kritik.
 

De rigtige talspersoner

En af hemmelighederne bag en effektiv mediesynlighed er at have de rigtige talspersoner på plads, mener Troels Johannesen.
 
 
”Talspersoner er en af de mest afgørende faktorer i moderne organisationskommunikation. Måske er det den vigtigste strategiske overvejelse, kommunikationsfolk skal gøre sig i disse år, at man vælger de rigtige talspersoner til de rigtige områder, at de konstant bliver trænet og coaches. At de bliver gode til at bruge de sociale medier og er tilgængelige for medierne og andre målgrupper," siger Troels Johannesen og fortsætter:
 
"Den personlige kommunikation fra folk, der ved noget om det, de snakker om, er den mest troværdige, frem for en topleder, der udtaler sig noget om det hele." 
 
Ifølge Infomedias opgørelse er den mest citerede talsperson fra de store interesseorganisationer Tore Stramer fra Dansk Erhverv, og han er en faglig rollemodel, som mange andre interesseorganisationer kan lære af, mener Troels Johannesen:
 
”Han sover med skoene på og er klar til at tale med journalister hele tiden. Det er man nødt til, hvis man skal være en tydelig ekspert i medierne, for der er så mange organisationer, der konkurrerer om opmærksomheden.”
 

Frem med eksperterne

Det er ikke nyt, at kommunikationsfolk skal tænke sig rigtigt godt om, når der skal arbejdes med talspersoner. Men det er et nyt paradigme at frem for at placere langt den meste del af kommunikationen hos en topleder, så bliver kommunikationen i dag i langt højere grad placeret decentralt hos organisationernes eksperter, forklarer Troels Johannesen.
 
Han peger blandt andet på, at nogle af de store patientorganisationer, som f.eks. Kræftens Bekæmpelse, er dygtige til at benytte eksperter i deres kommunikation.
 
”Det er utroligt vigtigt, at en interesseorganisation som for eksempel Kræftens Bekæmpelse sikrer sin medieoptræden på evidens og data for derefter at bruge det i sin interessevaretagelse,” siger Troels Johannesen.
 
Men selvom Infomedias lister handler om de redaktionelle journalistiske medier, er der ingen tvivl om, at de sociale medier har rykket meget ved den taktiske måde, interesseorganisationerne kommunikerer på i dag.
 
”Twitter er helt uundgåelig i dag, hvis man har nogle politiske dagsordner,” forklarer Troels Johannesen og tilføjer: ”Alle de journalister, jeg taler med, siger, at Twitter er helt nødvendig for, at talspersoner – i en vis kaliber – gør sig tilgængelige for medierne og andre beslutningstagere. Gør de ikke det, så er der andre, der får opmærksomheden.”
 
På LinkedIn er der flere målgrupper, hvilket gør, at man som talsperson når ud til andre målgrupper end dem, der nås via Twitter. Det kan være ansatte fra egen organisation eller medlemmer, borgere, offentlige myndigheder eller personer fra andre organisationer, som kan være potentielle alliancepartnere.
 
”Twitter er drevet af journalister, hvor LinkedIn er en bredere kanal, hvor talspersonerne kan fortælle om deres viden og deres dagsordner til et bredere publikum, men stadig med basis i viden og holdninger,” siger Troels Johannesen.
 
Indtil videre ser det ud til, at når danske interesseorganisationer forsøger at påvirke og flytte magt, så netop deres medlemmers interesser bliver tilgodeset af politikerne i lovgivning og i fordelingen af samfundets ressourcer, så er det i DI's retning man skal kigge, og så skal man ligesom Tore Stramer fra DE sove med skoene på.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job