Mette får et stort 12-tal
Det er nu et år siden, Danmark fik en ny regering. Ergo tid til en kommunikativ årskarakter. Det bliver en fin karakter, for sjældent har en regering haft så meget succes med sit spin. Alt er gået Mettes vej. Læs her, hvorfor det bliver et 12-tal.
Selvom det endnu ikke er blevet Arnes tur, har Socialdemokratiet ikke ligget bedre i meningsmålingerne siden 90’erne. Og de har knap nok gennemført noget konkret politik, udover på klimaområdet, hvor de modigt har besluttet at bygge nogle vindmøller.
Hovedårsagen til de gode målinger ligger i stedet i en historisk god kommunikationsindsats. Både før og under corona.
Mundkurv på manden med rullekraven
Allerede før, Mette Frederiksen fik nøglerne til Statsministeriet, var udsigterne gode. Hun fik nemlig spinnet de radikale overflødige. Hun satte mundkurv på Østergaard.
Allerede før, Mette Frederiksen fik nøglerne til Statsministeriet, var udsigterne gode. Hun fik nemlig spinnet de radikale overflødige. Hun satte mundkurv på Østergaard.
En socialdemokrats værste mareridt har altid været, og vil formentlig altid være, Det Radikale Venstre. De tørlægger konsekvent venstrefløjens vådeste drømme. Mette Frederiksen så det derfor som sin første og vigtigste opgave at få tøjlet Morten Østergaard. Al fremtidig lovgivning, kommunikation og spin afhang af det.
Kunne man få tøjlet manden med rullekraven, kunne man sætte en dæmper på blokkens interne stridigheder om udlændinge, klima og fordelingspolitik. Man ville kunne videreføre Socialdemokratiets kommunikative og politiske strategi, uden at de radikale, som de plejer, ville forpurre processen.
Forståelsespapiret mellem de røde partier og Radikale Venstre var derfor Mette Frederiksens første kommunikative succes. Det lagde grobunden for den minimale modstand, hun har mødt i alt, hvad hun gør. Det er hovedårsagen til, at hun den dag i dag kan positionere sig selv som den altoverskyggende landsmoder.
Forståelsespapiret er lige underskrevet.
Man gav de radikale lukningen af Lindholm og Udrejsecenter Sjælsmark samt et løfte om 70 % CO2-reduktion inden 2030. Ingen tilbagerulning af paradigmeskiftet og ingen konkrete tiltag på klimaet. Mette Frederiksen delte småting ud, mens de brede linjer forblev, som hun havde forestillet sig. De radikale fik altså ingenting af substans ud af forståelsespapiret – og Mette Frederiksen fik, hvad hun kom efter.
Østergaard var ikke blot en tåbe. Han var hårdt presset internt, da Margrethe Vestagers, de radikales messias, tid som EU-kommissær var ved at udløbe. Han var altså bundet på begge ben af Vestagers bagkant. Betinget af Frederiksens støtte til Vestager lagde han sig fladt ned på stort set alt. Og gør det fortsat.
Trump, Grønland og Godhavn
Regeringen havde en fantastisk spin- og kommunikationsstart. Det gik vi på Kforum i dybden med i artiklen Mettes spitzenklasse spin. Alt gik deres vej. De høstede alle de lavthængende frugter.
Regeringen havde en fantastisk spin- og kommunikationsstart. Det gik vi på Kforum i dybden med i artiklen Mettes spitzenklasse spin. Alt gik deres vej. De høstede alle de lavthængende frugter.
Først var der undskyldningen til Godhavnsdrengene. Godhavn-undskyldningen var en både smuk og god idé. Mette Frederiksen valgte at sige undskyld på hele Danmarks vegne og viste samtidigt en oprigtig interesse i at tage vare om de svageste. Det kunne ikke gøres meget bedre.
Hvad kan man mere kræve af en socialdemokratisk statsminister? Intet.
Så kom hele Trump-fadæsen om Grønland. Her lykkedes det Mette Frederiksen, som nok den eneste politiker til dags dato, at fremstå som anti-Trump med integritet samtidig med, at Trump tilgav og kaldte hende “a nice lady".
Noget, der skete, fordi hun gik i personlig samtale med Det Hvide Hus og skabte sympati for sig selv og Danmark. Det er verdensklasse diplomati. Fra “nasty” til “nice”.
Mette Frederiksen lykkedes med et diplomatisk stunt, som ingen andre er lykkedes med. Hun trådte ind på den globale scene i et direkte opgør med den mest uforudsigelige præsident i mands minde.
Og sateme, om hun ikke kom ud på den anden side som sejrherre og som hende, der sagde bullshit til Trumps bullshit.
På vej ned i afgrunden til en krise med det mest magtfulde land i verden, satte hun begge ben i jorden, trak en streg i sandet og overbeviste Trump, Danmark og hele kloden om sin kløgt.
Mette Frederiksen bliver til Mette – coronakrisen
Så kom corona. Samfundet skulle lukkes. Vi skulle stå sammen ved at holde afstand.
Så kom corona. Samfundet skulle lukkes. Vi skulle stå sammen ved at holde afstand.
Coronavirussen havde, som alle andre kriser, potentialet til at vælte enhver statsleder. Men Mette Frederiksen tog sagen i egen hånd og illustrerede for den danske befolkning, hvad det vil sige at have en beslutsom leder.
Pressemøde efter pressemøde tog hun ansvaret på sine skuldre. Og som coronatiden gik, opbyggede hun semilandsmoderstatus: Hende der stoppede virussen.
Mette Frederiksen holder et af sine famøse pressemøder. (Martin Sylvest/Ritzau Scanpix).
Mette Frederiksen blev til Mette. Og vi blev til socialdemokrater. Mere end 85 % var enige i regeringens håndtering af corona.
Mette Frederiksens regering, og i den grad statsministeren selv, klarede coronavirussen fortrinligt. Kontante beslutninger. Hurtige reaktioner. Fremragende kommunikation.
Krisen har været et perfekt match for den socialdemokratiske Big Mamma-branding af partiet og Mette. Partiets autoritære og romantiske tro på staten har været den naturlige sundhedsfaglige løsning og den eneste psykologiske tryghed i en utryg pandemisk verden.
Den danske folkesjæl er socialdemokratisk, og æder coronafrygten sjælen op, står det kongelig danske socialdemokrati heldigvis tilbage som den sidste redning.
Det økonomiske efterspil vil desuden vise sig at være en spingave af dimensioner. Eftersom det store flertal ikke pålægger Mette ansvaret for den slemme økonomiske situation, kan hun ikke tabe på det.
Hun kan til gengæld bruge de dårlige udsigter som en forklaring på, hvorfor hun ikke kunne gennemføre de store og dyre reformer af ret til tidlig pension og klimaet, hun har lovet. Reformer, hun nok alligevel ikke ville kunne have gennemført.
Coronakrisen skabte et stærkt Socialdemokrati, men post-coronakrisens økonomiske råderum kan skabe et bomstærkt Socialdemokrati. Et parti med en uudtømmelig kilde til dårlige undskyldninger, blot ‘90 % økonomien’ bliver spinnet rigtigt.
Den store udfordring og slattent spin
Selvom stort set alt er gået den socialdemokratiske regerings vej, har der været et par småsager og noget slattent spin. Især historierne om Martin Rossen og Joy Mogensen har fyldt på en negativ måde.
Selvom stort set alt er gået den socialdemokratiske regerings vej, har der været et par småsager og noget slattent spin. Især historierne om Martin Rossen og Joy Mogensen har fyldt på en negativ måde.
Muligvis den mest magtfulde spindoktor nogensinde. (Scanpix)
Derudover står Socialdemokratiet over for en enorm udfordring på den lange bane: Partiet har ingen andre store profiler end Mette Frederiksen.
Den nye Struensee
Først var der Martin Rossen, der pludseligt hang som en kæmpebaby-ballon ude foran Christiansborg. Mette Frederiksens spindoktor er ofte blevet brandet som en anden Struensee. En alt for magtfuld magtfuldkommen aktør uden for demokratisk kontrol og mandat.
Først var der Martin Rossen, der pludseligt hang som en kæmpebaby-ballon ude foran Christiansborg. Mette Frederiksens spindoktor er ofte blevet brandet som en anden Struensee. En alt for magtfuld magtfuldkommen aktør uden for demokratisk kontrol og mandat.
Alt statsministerens spin er lykkedes, undtagen historien om spindoktoren. Men nu er han væk. Rossen rykkede, inden historien for alvor kulminerede.
Måske Rossen-sagen vender tilbage og hjemsøger Mette Frederiksen på et senere tidspunkt. Det må tiden vise. For nu er den lagt i graven.
Kulturministeren, der ikke går op i kultur
Under corona har sosserne kun haft én dårlig historie: Kulturministeren, der ikke gik op i kultur.
Under corona har sosserne kun haft én dårlig historie: Kulturministeren, der ikke gik op i kultur.
Da smitten var på sit højeste, og regeringen sad i forhandlinger om hjælpepakker og forskellige prioriteter, trådte Joy Mogensen i karakter for sit eget ministerium med denne power-udtalelse: “Jeg ville opfatte det som upassende, hvis jeg stod og talte om kultur lige nu”.
Joy Mogensen er nok den eneste dårlige historie for regeringen. Hun kom fra et job som borgmester i Roskilde, måske landspolitik ikke er noget for hende? (Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix).
Udtalelsen var så uheldig, at et flertal på tværs af blokkene ville fjerne hende fra forhandlingerne. Som de radikales Zenia Stampe udtalte: “Vi har mistet tilliden til, at Joy Mogensen er i stand til at sikre, at vi fortsat har et rigt og velfungerende kulturliv efter krisen.”
Senere havnede kulturministeren i en shitstorm for pege på Absolute Music 2 som sit yndlingsalbum. Hun blev i den sammenhæng mødt af overskrifter som denne på Berlingske: ‘Jo, det er et kæmpe problem, at Joy Mogensens yndlingsplade er »Absolute Music 2«’
Kort sagt, Joy Mogensens folkelighedsspin gav bagslag. Faktisk er det gået så dårligt for kulturministeren, at Mette Frederiksen nu har taget teten på kulturen. For hvem ellers? Mette Frederiksen er jo den eneste i det parti.
Mette er Socialdemokratiet, og Socialdemokratiet er Mette
Socialdemokratiet har kun én profil. Én stemme. Statsministerens stemme. Resten er anonyme. Og det er et kæmpe problem. I Anders Krabs ord: “Sundhedsminister Magnus Heunicke virker fortsat som en assistent, og Nicolai Wammen er den mest anonyme finansminister i nyere tid".
Socialdemokratiet har kun én profil. Én stemme. Statsministerens stemme. Resten er anonyme. Og det er et kæmpe problem. I Anders Krabs ord: “Sundhedsminister Magnus Heunicke virker fortsat som en assistent, og Nicolai Wammen er den mest anonyme finansminister i nyere tid".
På den korte bane er det godt for Mette Frederiksen. Magten centreres om hende. Hun bestemmer mest muligt. Men for langtidsudsigterne gør det mere skade end gavn for partiet, hun står i spidsen for.
For hvad gør hun, når der er en sag, hun ikke vil røre ved? Hvem sender hun ud for at lave det beskidte arbejde? Hvilken socialdemokrat har troværdigheden? Statsministeren skal ikke blande sig i det hele. Hun skal fx ikke tage teten på kulturen, når hun har en kulturminister. Men hvis hun er den eneste autentiske stemme, kan hun blive nødt til det.
Socialdemokratiet nyder lige nu opbakning blandt næsten 35 % af vælgerne. Og det kan partiet godt takke Mette Frederiksen for. Men i det lange løb bliver de nødt til at spørge sig selv: Hvem løfter hun? Hvem gør hun bedre?
Lige nu løfter Frederiksen sig selv. Hun ophøjer sig som statsminister og landsmoder. Hun gør kun sig selv bedre.
Socialdemokratiet er domineret af Mette. Mon hun vil tillade en ny profil at skinne frem i de kommende år? (Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix).
Hun skal nok være statsminister i mange år frem. Men enhver socialdemokrat bør se med en del bekymring på det parti, hun efterlader.
Stort stort 12-tal
Om man vil det eller ej, så har regeringen haft et fantastisk år. Mette og co.s kæmpe forspring i meningsmålingerne skyldes en kommunikativ indsats af historiske kaliber. Regeringen får derfor et kæmpe 12-tal for det første års kommunikative indsats.
Men de næste par år bliver muligvis en endnu større stresstest af regeringen, end corona nogensinde var. For når smitten forlader vores land, skal der gennemføres politik. Det skal blive Arnes tur. Det skal blive børnenes tur. Det skal ikke blive indvandrernes tur.
Spørgsmålet bliver altså, om man kan spinne og kommunikere sig ud af de løfter, eller om man skal til at lovgive.
