Er du også blevet planteforælder?
Flere og flere – især unge – kaster sig ud i at få ”grønne børn”, som de navngiver, passer og plejer til plantevenlige playlister fra Spotify. At være planteforælder er blevet en ting under pandemien, og Kforum ser nærmere på det nye fænomen. Hvorfor denne nyforelskelse i grønne blade?
Vi udveksler stiklinger, omplanter og vander mere, end vi plejer. Under pandemiens ellers nedslående tidsfordriv er et nyt forhold til husplanten spiret op. Et forhold, der ikke kun handler om, at planter skaber ren luft og er pæne at kigge på, men stikker et spadestik dybere.
Stueplanten har, specielt for Millennials (født efter 9-11), fået en lidt mystisk, men ret fascinerende betydning, hvor den ikke længere bare er en klassisk komponent i en Insta-venlig boligindretning, men et levende væsen i hjemmet, for hvilken der er opstået nye og mere stærke følelser.
Fra interesse til passion
Som antropologen Gideon Lasco konstaterer, adskiller den nye relation til vores planter sig fra tidligere ved, at vi navngiver dem og dermed skaber følelser for dem på linje med dem, vi har til vores kæledyr og hinanden.
At navngive noget er, ifølge antropologen, en social handling, og mennesker navngiver kun det, der betyder noget for dem på et dybere plan. Udtrykket “kært barn har mange navne” er jo netop opstået ud fra det behov for at navngive det/dem, vi holder af.
Så når vi kalder vores planter for navne og lytter til playlister til ære for dem, er det, fordi vi er gået fra interesse til passion i forholdet til vores planter. Vi har med et litterært udtryk skabt en besjæling, hvor vi tillægger de grønne planter menneskelige egenskaber, følelser og tanker – som vi kender det fra H.C. Andersens eventyr.
Vi er forbundne
Timingen er ikke tilfældig, ifølge Gideon Lasco. Den forbundethed, som det er blevet mejslet ud i pap under pandemien, at alt liv på jorden befinder sig i, har mindet os om, at vi ikke er de eneste levende organismer med ret til at eksistere.
Og under denne lange og gentagende periode med trusler og sygdom tilfører stueplanter skønhed i vores hjem – og er et dagligt levende bevis på livets regenerering og vores slægtskab med hinanden.
Sig hej til Bodil, en smuk Philodendron Congo
Navngivningen af udvalgte yndlingsplanter i hjemmet hører med til den nye relation og skal ses som et udtryk for omsorg og accept af, at vi har med en levende organisme at gøre, hvilken kræver vand, lys og pleje. Et navn gør det sværere at svigte, fordi det forstærker forpligtelsen i enhver relation.
Ingen har lyst til at se Bodil visne hen og dø af tørst og mangel på lys og pleje, hvorimod en tilfældig plante i reolen, du lige glemte at vande i et par travle uger, blot ryger ud sammen med de tomme mælkekartoner.
Maren Malkeko er også lidt sværere at tygge sig igennem (for os bymennesker) end en tilfældig ko pakket i plastik.
Vi skaber vores eget lille mikrokosmos i hjemmet, som afspejler en genopdaget forbundethed med naturen, der forhåbentlig får et positivt aftryk på det overordnede planet-plan også. Foto: Getty Images.
Plant Parenthood før Parenthood
For Millennials kan omsorg for og pleje af en plante også være en midlertidig substitut for et kæledyr eller et barn, der trods planteforelskelsen kræver en del mere af dig og din tid.
I de fleste vestlige lande er alderen, før vi får vores første barn, rykket længere og længere frem de seneste årtier, og vi bliver derfor først forældre en del år senere, end vores biologi fortæller os, vi er i stand til at være det. Her er det så, planterne kommer ind i billedet som genstand for vores spirende omsorgstrang og lyst til at passe og pleje nogen eller noget, der kan vokse og shine under vores kærlige hænder.
Intet går kapitalismen forbi
Selvfølgelig findes der allerede apps, der kan hjælpe dig i din nye rolle, hvor du for eksempel lægger et foto af din plante op – og modtager en vejledning til pasning og pleje i retur. Interaktiviteten er sjov, at tage det rette foto er sjovt – og en måde at vise andre dit hjem og dine grønne fingre på. Win-win i nutidens optik.
Derudover findes der playlister på Spotify med musik, du kan lytte til, mens du plejer dine planter, og et hav af “plantfluencers” på Instagram og TikTok.
Plantfluencers er en stor ting
En af de mere kendte plantfluencers er den New York-baserede forretningskvinde Maryah Greene med det belejlige efternavn. Hun er plantestylist og startede sin karriere med at give tips til plantepleje og -styling på Instagram, og hun står i dag bag konceptet Greene Piece, hvor du kan booke en plantestylist til arrangementer og indretningskoncepter.
Selvom onlinesalget af planter er stigende, er det stadig de fysiske butikker, der dominerer markedet. Det bliver spændende at se, hvem der laver det første plantekassekoncept herhjemme, hvor du kan købe Lige Flyttet Hjemmefra-kassen eller Den Passionerede Planteelsker-kasse.
Modetendens – eller mere end det?
Hvem skal passe Bodil, når vi sænker skuldrene på Maldiverne næste vinter? Eller når Teams-møderne, der lurer lige om hjørnet, erstattes af fysiske møder langt fra vores hjemlige botanikbobler? Er vores følelser for planter bare en tendens, der forsvinder sammen med restriktioner og rejser?
Nej, mener de fleste, der har set på fænomenet, fordi tendensen gør os rent faktisk godt. Vi er bedre mennesker med ansvaret for grønne planter – og de giver os en masse igen for en tår vand og lidt god jord at vokse i. Planteforældreskabet kan derfor ses som en del af en større stræben efter at få mere natur ind i livet, hvor vi med det mikrokosmos, vi skaber i vores hjem, udtrykker et (tiltrængt!) fornyet syn på naturen.
Plantetendensen er tæt forbundet med cottagecore, som Kforum tidligere har skrevet om:
”Det er på overfladen en bevægelse, der stræber efter en mere enkel tilværelse. En tilværelse, hvor der er tid til at plukke blomster, bage boller af surdej eller sidde i skæret fra olielampen og brodere, strikke eller tid til at gå en tur i marken eller tilbringe dagen i værkstedet og dreje en keramikvase."
Vi er kodet til at reagere positivt på planter og andre former for liv, og derfor skaber det såvel sindsro som nærvær og glæde at omgive sig med planter, der reagerer på vores omsorg og pleje, fremfor at sidde med hovedet mod en skærm. Tendensen går derfor snarere i retning af, at vi indretter arbejdspladsen med flere planter og hjemlige ting – end at vi svigter de små skud, vi har sat til at spire.
Så bare kast dig ud i det, hvis du ikke allerede har en plante i dit liv.
