Kompetence er knyttet til praksis
Vores kompetencebegreb er helhedsorienteret og handler i høj grad om, om en praktiker – her kommunikationsrådgiveren – kan handle kompetent i en given situation. Kompetence kommer altså altid til udtryk gennem handling i praksis. Her er vi bl.a. inspireret af Knud Illeris (2012), læringsforskningens grand old man i en dansk kontekst, og hans definition af at være en kompetent praktiker, nemlig, at man som praktiker er i stand til at vurdere, beslutte og handle effektivt i kendte og ukendte, forudsigelige såvel som uforudsigelige situationer.
Kompetence består af kompetenceelementer
’Viden’, ’færdigheder’ og ’mindset’ er de kompetenceelementer, som findes i nærmest alle teoretiske definitioner af kompetencebegrebet. Og det er også disse områder, der er mest fremtrædende i de svar, vi har fået, når vi i vores forskningsprojekt har spurgt kommunikationsrådgivere om, hvad den dygtige og effektive rådgiver skal kunne.
Selvom disse elementer i høj grad er vigtige – faktisk fundamentale – når vi taler om kompetence, minder Illeris os om, at de alene er kompetenceelementer. Det vil sige, at de ikke giver det fulde billede af, hvad det vil sige at være kompetent. De tre elementer kan til nød være nok, når man skal løse meget rutineprægede opgaver, men i en stadig mere kompleks verden, er det langt fra tilstrækkeligt. For at kunne beskrive den kompetente kommunikationsrådgiver skal vi altså inddrage en række andre kompetenceelementer også.
Den kompetente kommunikationsrådgiver
Vores analyser er baseret på teori om kompetencer, viden og læring samt forskningsprojektet Toplederkommunikation og Fremtidens Rådgiver, som er et samarbejde mellem Københavns Universitet og kommunikationsbureauet RelationsPeople. Her har vi i perioden 2018-2019 bl.a. interviewet 55 erfarne danske kommunikationschefer og -direktører i den private og offentlige sektor, som alle har mange års erfaring med toplederrådgivning. Derudover har vi også interviewet 17 danske topledere for at blive klogere på, hvad de forventer fra deres nærmeste kommunikationsrådgiver.
På baggrund af analyser af alle disse interviews og ved at sammenligne Illeris’ oplistning af kompetenceelementer med vores analyser, har vi udviklet en model, der indeholder ni kompetenceelementer: Tre grundlæggende og seks udvidede kompetenceelementer, som alle er vigtige for den kompetente kommunikationsrådgiver. Vi beskriver kort de ni kompetenceelementer nedenfor.
Den kompetente kommunikationsrådgiver. Ni kompetenceelementer beskriver tilsammen den kompetente kommunikationsrådgiver (Gravengaard et al. 2020).
Viden
Viden er et fundamentalt kompetenceelement og handler i høj grad om en kognitiv aktivitet hos den enkelte. Og når vi analyserer vores interviews, viser det sig, at viden på en række områder er nødvendig. Naturligvis bliver viden om kommunikation altid fremhævet af respondenterne – og alle kalder de det ”en hygiejnefaktor”. Samtidig er det også tydeligt, at viden om kommunikation ikke er nok til at skabe en kompetent rådgiver. Hun har også brug for viden inden for en række andre professionelle områder. Disse er eksempelvis:
-
Rådgivning og facilitering af processer
-
Undersøgelsesmetoder og dataanalyse
-
Ledelse og organisationsteori
-
Psykologiske fænomener hos individer, grupper og organisationer.
-
Forretningsforståelse og økonomi
-
Megatrends, fx FN’s klimamål, bæredygtighed og diversitet
-
Lovgivning, politik, kultur og historie.
Således må den kompetente rådgiver have viden inden for en lang række områder, som i mange tilfælde ligger uden for, hvad der eksempelvis normalt inkluderes i en kommunikationsuddannelse på universitet.
”Du er nødt til at være god til kommunikation. Det er din profession og din ’license to operate’. Det giver dig mulighed for at komme ind i rummet. Når du så er kommet ind i rummet, vil du hurtigt mislykkes, hvis du insisterer for hårdt på din kommunikationsfaglighed.”
- Erfaren rådgiver, den offentlige sektor
Færdigheder
Færdigheder handler om at kunne bruge sin viden i praksis. Den kompetente kommunikationsrådgiver skal kunne overføre typen af viden, som er listet ovenfor, til praksis for eksempelvis at være i stand til at skrive taler, udvikle strategier, håndtere journalister, lede møder, rådgive topchefen osv.
Det overordnede mål for den kompetente kommunikationsrådgiver er at yde rådgivning, der er alignet med, understøtter og endda driver forretningen og forretningsstrategien. Hun må derfor både være en effektiv producent og en strategisk rådgiver, dvs. integrere al sin viden – på de områder, vi beskriver ovenfor – i den måde, hun kommunikerer, rådgiver og generelt agerer på. Det betyder, at der stilles en række krav til rådgiverens færdigheder, som ligger udover de færdigheder, der udelukkende er knyttet til kommunikation.
”Det hele handler om at bringe din professionelle viden om kommunikation i spil – og kombinere det med en forståelse af, hvad der er vigtigt for virksomheden.”
- Erfaren rådgiver, den finansielle sektor
Mindset
Det tredje kompetenceelement handler om rådgiverens måde at tænke på – hendes holdninger og tilgang til sit job, toplederen, organisationen, sig selv, andre medarbejdere, kunder osv. Rådgiverens mindset inkluderer både meninger, følelser og værdier. For eksempel: Betragter rådgiveren en kommende opgave som et problem eller en mulighed? Har rådgiveren en ’can do-attitude’?
Kommunikationsrådgiverne i vores undersøgelse er meget enige om, hvilket mindset der er mest værdifuldt for den kompetente kommunikationsrådgiver. De vigtigste karakteristika er:
-
Sætte forretningen før kommunikationen
-
Være proaktiv og gribe muligheder for at gøre en forskel for CEO’en og organisationen
-
Se om hjørner og foregribe, hvad der muligvis kommer til at ske i fremtiden
-
Arbejde med en løsningsorienteret tilgang, så man ikke blot udpeger et problem, men også tilbyder mulige løsninger
-
Prioritere CEO over alt andet og være tilgængelig 24/7.
Som allerede nævnt er de basale kompetenceelementer – viden, færdigheder og mindset – altafgørende for at kunne blive en effektiv og kompetent kommunikationsrådgiver. Samtidig viser vores undersøgelse, at en række andre kompetenceelementer også i høj grad er relevante for denne beskrivelse. Når vi fokuserer på den kompetente rådgiver i hendes praksis, på hvordan hun responderer effektivt på forudsigelige såvel som uventede situationer, bliver det tydeligt, at der er en række udvidede kompetenceelementer.
Strukturel forståelse
Strukturel forståelse indbefatter en holistisk forståelse af relationer og kontekster, således at man kan analysere og respondere effektivt i komplicerede og ofte uforudsigelige situationer. På den måde er den strukturelle forståelse forudsætningen for at kunne skabe hensigtsmæssig kommunikation, designe processer og strategier samt rådgive CEO.
”I earn my place at the table KUN, hvis jeg har en grundlæggende forståelse for forretningen. Du må være en nogenlunde ligeværdig sparringspartner, som er strategisk og tung nok”
- Erfaren rådgiver, den finansielle sektor
Vurderinger og beslutningstagen
Dette kompetenceelement drejer sig om evnen til at udføre kvalificerede vurderinger og tage hensigtsmæssige beslutninger inden for et givent område. For at kunne foretage vurderinger må man som rådgiver besidde evnen til at læse øjeblikket – og situationen i bredere forstand – og afkode dets karakteristika og muligheder. Udover at kunne vurdere forskellige situationer må rådgiveren også være i stand til at kunne træffe kvalificerede beslutninger – sommetider endda hurtigt og spontant – og præsentere dem med gennemslagskraft.
Socialitet
Sociale kompetencer gør rådgiveren i stand til succesfuldt at indgå i sociale relationer på en hensigtsmæssig måde. Al rådgivning er en del af en social praksis og involverer andre mennesker, og derfor er dette kompetenceelement så vigtigt.
Vi har i en tidligere artikel her på Kforum beskrevet relationen mellem rådgiver og CEO og uddybet, hvordan sociale evner er en forudsætning for, at rådgiveren er i stand til at skabe en tillidsfuld relation til den, hun rådgiver. Socialiteten er også en meget vigtig forudsætning for at være i stand til at samarbejde med og håndtere såvel interne som eksterne stakeholdere. Her handler det i høj grad om at være i stand til at sætte sig i andres sted, læse andre mennesker og udvise empati.
”Du har brug for at have en hel del menneskekundskab og lytteevne og … en vis grad af menneskelig modenhed.”
- Erfaren kommunikationsrådgiver, uddannelsessektor.
Personlig profil
Rådgiverens personlige profil er endnu et vigtigt kompetenceelement. En rådgivers personlige profil er det, som betyder, at den professionelle kompetence udfolder sig på forskellig måde fra individ til individ – og derfor kan man tale om forskellige rådgivningsstile.
De karaktertræk, som vores informanter fremhæver, er nødvendige for at blive en kompetent kommunikationsrådgiver, inkluderer bl.a. integritet, loyalitet, likeability, fleksibilitet, stamina og resiliens. Det er ligeledes af afgørende betydning for rådgiveren, at hun kender sig selv og har en nuanceret indsigt i sin egen personlighed – i sine præferencer, styrker og svagheder.
Kreativitet
Vores moderne, omskiftelige og uforudsigelige omverden betyder, at man som kommunikationsrådgiver ofte vil stå over for komplekse og hidtil usete udfordringer, hvor en mangeårig erfaring ikke alene er nok ift. at løse et givet problem. Hvad der virkede for den tidligere CEO, virker muligvis ikke for den nye. En krise ligner muligvis noget, som rådgiveren har oplevet før, men hvor sikker kan hun være på, at den vil udspille sig på samme måde?
I denne type situationer har kommunikationsrådgiveren i høj grad brug for sin kreativitet. Her definerer vi kreativitet som evnen til at håndtere ukendte og uforudsigelige situationer, der kræver, at rådgiveren tænker på nye måder, finder andre veje end normalt, kombinerer allerede kendte elementer for at skabe overblik og udfordrer vanetænkning.
Intuition
Den kompetente kommunikationsrådgiver er også en intuitiv ekspert (Dreyfus & Dreyfus 1986), og derfor er det niende kompetenceelement intuition. Den erfarne rådgiver har netop mange erfaringer fra sin professionelle praksis, og det betyder, at hendes ekspertviden i høj grad er kognitivt struktureret som intuition. Derfor kan hun ofte intuitivt og hurtigt forstå, skabe overblik over og vurdere en given situation – uden megen bevidst eller systematisk refleksion – og derpå træffe relevante beslutninger og løse komplekse problemstillinger.
Det kommunikationsfaglige er ikke nok
At være en kompetent kommunikationsrådgiver handler altså ikke blot om at have viden om kommunikation og være i stand til at skrive taler og facilitere processer. For at være i stand til at agere som en kompetent rådgiver i den praksis, man er en del af, må man besidde alle ni kompetenceelementer. Og man må sætte disse kompetenceelementer i spil, når man agerer i såvel kendte og forudsigelige situationer som i ukendte og uforudsigelige situationer.
Denne måde at tale om den kompetente kommunikationsrådgiver på viser meget tydeligt, at de dage, hvor vi kunne tale om, at kommunikationsfaglig viden og færdigheder var nok, for alvor er ovre. De er, med vores informanters ord, hygiejnefaktorer. Og samtidig kan vi også ret konkret udpege, hvad det er, der kræves ud over kommunikationsfagligheden.
”Han forventer ikke særligt meget. Eller det gør han jo, men det bliver
der ikke sat ord på. Det er mig, der er den proaktive.”
- Erfaren rådgiver, industri
Brug modellen til at analysere din egen kompetenceprofil
Vi ved fra vores forskningsprojekt, at kommunikationsrådgiverne for topledere ikke – eller meget sjældent – har konkrete mål for deres rådgivning eller har en plan for toplederens kommunikation. De får heller ikke struktureret feedback på deres rådgivning fra toplederen og efterspørger det ikke selv. Ansvaret for struktureret kompetenceudvikling er dermed i de fleste tilfælde overladt 100 % til rådgiveren.
Vi håber, at overblikket over kompetenceelementer vil give den enkelte rådgiver bedre mulighed for selv at analysere og reflektere over sin egen praksis og kompetenceprofil ud fra et nyt helhedsperspektiv på den kompetente kommunikationsrådgiver.
Hvis kommunikationsrådgiveren oplever ikke at have den fornødne succes og gennemslagskraft over for toplederen – ja, måske ligefrem har en oplevelse af inkompetence i sin rolle – betyder granulariteten i kompetencebegrebet, at det også er muligt for hende at sætte ind med målrettet udvikling på lige det eller de områder, hvor hun oplever at komme til kort.
Bliv klogere på emnet og forskningsprojektet
Artiklen er baseret på forskningsprojektet Toplederkommunikation og Fremtidens Rådgiver og på vores nyeste whitepaper: Developing competences for impact in the new normal, Gravengaard et al. (2020)
Læs mere om forskningsprojektet, og download alle whitepapers på forskningsprojektets hjemmeside ceocommunication.dk.