Sådan bliver du frivillig i Obamas valgkamp
Gate crashing for Obama

Det er faktisk latterligt nemt at blive involveret i den amerikanske præsidentvalgkamp. Det er bare på med kondiskoene og ud at stemme dørklokker.
Jeg har fået flere henvendelser fra folk, som gerne vil hjælpe til i Obamas valgkamp. Sjovt nok har jeg ikke hørt fra nogen, der vil hjælpe til i Romneys valgkamp. Det er ved at være sidste udkald, så her er en guide til, hvordan man gate-crasher den største politiske gadefest og det vanvittige drama, som en amerikansk præsidentvalgkamp er.
 
Canvassing en søndag eftermiddag i boligkompleks i Virginia, hvor vi mødte en enkelt hardcore-Romney-fan, nogle tvivlere og flere dedikerede demokrater. Begejstringen for Obama nåede dog ikke 2008-højder.
Foto: Anna Ebbesen
 
Trin 1: Kom af sted
Hvis du vil være frivillig i Obamas valgkamp, finder du oplysninger om kampagnekontorer i den stat, du befinder dig i, eller du kan via postnummer finde en event i nærheden af, hvor du befinder dig i USA, og så bare møde op, også selv om det er hjemme i privaten hos nogle dedikerede demokrater. Hvis du er i New York, kan du fx tage til Pennsylvania, og fra Washington DC kan du tage til Virginia, delstaten som Obama vandt i 2008 efter 44 års republikansk dominans. Hver stat har også en Facebook-side, hvor du kan følge med, her fx Virginia.

Det eneste spørgsmål, der bliver stillet, er, om man har været frivillig før. Hvis ikke man har det, giver de den fornødne træning. Og så er det bare om at komme i sving – tiden er ikke inde til kritisk analyse. Nu skal der handles.
  

Snup en gratis doughnut som tak for arbejdet. Trods Obama’ernes sunde linje er der stadig rigeligt med glaserede doughnuts på kampagnekontorerne.


Trin 2: Metoden
Der har været skrevet meget om microtargeting i denne valgkamp, læs bl.a. på Kforum. Vælgerundersøgelserne er blevet endnu mere avancerede, og kandidaternes databaser bugner af informationer om vælgerne. Men ude i marken er det meste, som det plejer at være. Her handler det om to ting: canvassing og phonebanking. Formålet er at overbevise tvivlerne og at få støtterne til stemmeurnerne. Valgdeltagelsen er lav i USA, så mobilisering kan afgøre valget.

En interessant analyse af Obamas og Romneys kampagneorganisationer i The Atlantic viser, at Obama er mange æselhoveder foran Romney. Hvor Romney har overladt organiseringen til partiet, har Obama den største græsrodsorganisation i amerikansk historie fra 2008 at trække på. Og han får brug for den, for valget bliver tæt.

Stemme dørklokker anno 2012
At gå fra dør til dør og spørge folk til noget så relativt privat som, hvem de stemmer på, må være sådan, det er at være Jehovas Vidner – trivielt og ikke særlig glamourøst. Men man gør det i den større sags tjeneste, og man ved med sig selv, at man er på den rigtige side. 
 
Canvassing højner ifølge Obama-kampagnen valgdeltagelsen med 2-4 pct. Det er til gengæld den mest tidskrævende kampagneaktivitet, og så giver det kun mening, hvis man er i eller i nærheden af en af de svingstater, som afgør valget.

Canvassing som format har ikke udviklet sig meget gennem årene. Besøgslisterne – walk sheets – er givetvis blevet bedre og mere målrettede i forhold til at ramme partiets støtter og potentielle svingvælgere, men samtalen mellem den frivillige og vælgeren er stadig det essentielle her. Der har dog sneget sig to nye tiltag ind i Obamas lejr i 2012-valgkampen. Det ene er et dedikationskort – commitment card – hvor man beder folk, der støtter præsidenten, om at udfylde en blanket, hvor de forpligter sig på at stemme. På blanketten skriver man sit navn, adresse, email og telefonnummer, så den kan sendes til vælgeren få dage før valget som en påmindelse om det afgivne løfte. Det er naturligvis ikke bindende, men kampagnens analyser viser, at der blandt folk, der udfylder et dedikationskort, er 2-5 pct. flere, der stemmer. Fænomenet er nærmere beskrevet i en artikel på Slate af Sasha Issenberg. I sin bog The Victory Lab beskriver  han, hvordan commitment cards har været brugt i en årrække i primærvalgkampen i Iowa, og det har nu spredt sig til præsidentvalgkampen.
 
Når vælgeren udfylder et ’commtiment card’ regner kampagnen det for en sikker støtte.

 
 
Den aktuelle bog: The Victory Lab af Sasha Issenberg giver et godt overblik over hvordan man driver præsident kampagner lige nu i USA.
 
Læg en plan
Det andet nye påfund er at få vælgerne til at lægge en plan for, hvornår de vil stemme – før arbejde, i løbet af dagen eller efter arbejde. Det spørger man vælgerne om både ved canvassing og phonebanking, ligesom kampagnen på nettet opfordrer vælgerne til at planlægge deres stemmeafgivelse. Ideen er ikke så meget at vide, hvornår folk har tænkt sig at stemme, men mere at få vælgeren til at overveje, hvornår på dagen hun har tænkt sig at stemme, ud fra devisen om, at denne konkretisering/visualisering højner chancerne for, at vedkommende rent faktisk kommer af sted på valgdagen.
 
Ved at bede vælgeren planlægge deres valghandling øger man sandsynligheden for at de rent faktisk stemmer på valgdagen, mener Obama-kampagnen.

Så tag den telefon!
Modsat canvassing kan phonebanking foretages alle steder fra, også hjemmefra ved computeren via my.barackobama.com; men det er lidt sjovere at gøre det sammen med andre på et af de lokale kampagnekontorer eller hos partidedikerede folk, der stiller deres private hjem til rådighed. Den forhøjede stemmetilslutning ved phonebanking er 1-2 pct., så det er mindre effektfuldt end det fysiske møde, til gengæld kan man nå flere opkald end besøg i timen.
 
Et udsnit af det papir, som den frivillige udfylder, mens man taler i telefon med vælgerne. Oplysningerne tastes herefter ind på computeren. Meget kampagnearbejde er stadig utrolig old-school.
 
Cirklen sluttes med data-entry
Hvis man ikke er til menneskelig kontakt, kan man lave data-entry på et af kampagnekontorerne, hvor man via sin medbragte bærbare computer indtaster de andre frivilliges resultater fra besøg hos eller opkald til vælgere. Dataene kommer ind i kampagnens database, votebuilder.com. I databasen bliver det fx registreret, hvilket emne folk er mest optaget af, eller om de har brug for at blive kørt til valgstedet. Man kunne spare et led, ved at folk taster direkte ind i databasen via en smartphone-app eller web, men folk bliver stadig sendt på gaden med papirlister. Måske fordi det er sådan man plejer, eller fordi det fortsat opleves som nemmere end at taste det direkte ind.


Udsnit fra databasen votebuilder.com. Det er kun muligt at tilføje et emne pr. vælger (under Issue ID). Der er også en knap, som gør det muligt at markere flere ”Not Home” på én gang - dem er der nemlig mange af.
 
Trin 3: GOTV – Get Out The Vote
Det korte af det lange er, at hvis man vil hjælpe præsidenten med at blive genvalgt, er det ud at trave svingstater eller til telefonerne. Der er få dage tilbage til valget den 6. november. Er du ’fired up, ready to go’?
 
 
 
---
 
 
Astrid Haug er ekspert i sociale medier og politisk kommunikation. Hun har blandt andet skrevet:
 
 
 

Relaterede artikler

Obama SWOT - Først var han underdog, så blev han frontrunner. Først var han en ukendt senator fra Illinois, så blev han det bedste bu...
Kære Obama - Spindoktorernes konge, Karl Rove, giver seks gode råd til Barack Obama. Det sker i magasinet Newsweek. Vi har forkortet ...
Obama vs. McCain - Modsætningerne mellem de to kandidater i kampen om at blive USA’s næste præsident har sjældent været større. Den ene er ...
Obama Online On Target - Demokraternes præsidentkandidat Barack Obama har for altid ændret spillereglerne i amerikansk politik. Det har han gjort...
No. She. Can’t. - 10 lektier fra Hillary-kampagnen I lørdags trak Hillary Clinton omsider stikket ud på sin præsidentvalgskampagne, d...
Obama tingel tangel - Hvordan bliver man top cool til det amerikanske valg? Vi har undersøgt markedet for Obama tingeltangel, og har fundet mæ...
FO + NTL + GOTV = præsident Obama - Barack Obamas kampagne er ikke bare den dyreste præsidentkampagne nogensinde. Han har også skabt en organisation, der på...
Helt Obamamanisk - Om en uge er Barack Obama verdens mægtigste mand, og takket være de tårnhøje forventninger kan han kun skuffe. Dyrkelsen...
Bom og Obama - Kforum følger valget af verdens mægtigste mand. Mette Bom er udsendt. Læs, hvorfor demokraternes kampagneleder David J. ...
Obamamama - Præsidentvalget. 2. november 2008, New York City, 17 grader, 2 dage tilbage, efterår, høj sol – meget nervøsitet.
Obama we can - Efter valget - Klokken 06 morgen, den 5. november 2008. New York græder af glæde.
Stjæl Obamas strategi - Dagen efter valget i USA konkurrerede de danske partiledere lige fra Villy Søvndal til Pia Kjærsgaard om, hvem der elske...
Hvad kan Obama med håb? - I går fik USA en ny præsident. Verden en ny leder. Hvordan vil han lede sin administration? Som de mange andre moderne l...
Fumle-tumle Flickr Facebook Twitter strategien - Twitter tosserier, døde blogs og mærkelige netstationer, ingen ser. Hvorfor fumle-tumler toppolitikerne altid rundt, når...
Obamas kampagne dekonstrueret - Obama vandt, fordi han ikke fulgte Washingtons konventioner. Han ignorerede råd fra egne partifæller, og han afstod fra ...
En krammer fra Obama - Præsident Obamas kampagneleder, David Plouffe, har skrevet en peptalk af en bog om den banebrydende valgkamp, der førte ...
10 ting den gode taleskriver skal tænke på - Hvordan kan det være, at nogle taler huskes i en evighed, og andre glemmes hurtigt? Find ud af hvorfor Barack Obamas tal...
Obamani på Borgen - Intet er tilsyneladende vigtigere i dansk politik lige nu end at have den amerikanske præsident Barack Obama på sin side...
Obamas skjulte stemme - Vi kender Barack Obamas taleskriver for slagordene 'Yes we can'. Og så kender vi ham for patosfyldte taler og måske for ...
Tag til USA med Kforum og Lasse Jensen - Hvordan udspiller den amerikanske valgkamp sig i medierne? Hvad kan vi lære af Obama ’12-kampagnen? Hvilken rolle spille...
What is Mitt Romney hiding? - Den amerikanske valgdag den 6. november nærmer sig hastigt – og onde kampagneindslag fra både republikanerne og demokrat...
Obamamamma rykker - Retorikken på Demokraternes konvent spændte fra poesi over pral til pladder. Klarest, stærkest og mest personligt braged...
Ryger Romney på det? - Den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney ’disser’ 47 procent af den amerikanske befolkning. Slipper han ligesom B...
Obamas vinder-app - Digitalkampagnens hellige gral. Sådan er Obama 2012-kampagnens nyeste digitale værktøj – Dashboard – blevet beskrevet. D...
Barack Obamas hemmelige våben - Yes, we can, råbte vælgerne sidste gang Obama blev præsident. Nu skal præsidenten genvælges. Bølgen af begejstring er væ...
Big data er the big issue - Big data er et begreb, der dækker over den store mængde digital information, som mennesker efterlader sig, og som virkso...
Korthusets mestertricks - Obama vandt sin anden præsidentperiode efter en usædvanlig hård valgkamp. I den republikanske lejr var Romney last candi...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

47 JOB

Praktikant

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.