Kreativitet og brainstorming i teams
Brainstorming er spild af tid

Organisationer og teams vælger ukritisk brainstorming som en automatrefleks når nye ideer skal udvikles. Men problemerne med brainstorming er mange: mental blokering, ensretning, tab af motivation, nivellering til laveste fællesnævner, frygt for dumme ideer, frygt for konflikt, manglende viden og naiv tro på at en bestemt fasemodel automatisk skaber ideer. I stedet for brainstormingmøder for alle, skal man hellere skabe gode muligheder for højt motiverede og kompetente medarbejdere.
Begrebet brainstorm blev præsenteret af Alex Faickney Osborn i 1953 i bogen Applied Imagination. I irritation over at reklamefolk var for ringe til at udvikle nye ideer, introducerede Osborn brainstorming som en kollektiv idegenereringsteknik.
 
Brainstorming: en bunke hjerner der spytter ideer ud. En velkendt teknik der bliver brugt mange steder, men en teknik der er fuld af fejl  
 
Som den første af sin slags var Osborns bog påtrængende i en kultur hvor folk typisk arbejdede isoleret og manglede teknikker for bedre problemløsning. Bogen blev en bestseller, og i dag er brainstorming en del af enhver medarbejders aktive ordforråd. Dagligdags møder og større workshops introduceres med meddelelsen om at man nu skal have en brainstorm. Med det mener man at man skal følge en fasebaseret ideudviklingsteknik hvor deltagerne skal følge to principper:
 
  1. Man må ikke vurdere eller kritisere ideer. 
  2. Man skal gå efter at få så mange ideer som muligt.  
 
Osborn så rigtigt da han i sin tid introducerede den gruppebaserede ideudvikling som en reaktion på den usystematiske og uprofessionelle udvikling af ideer. Det var et svar på et problem i tiden. Men i dag har teamorganiseringen og brainstormingsmøderne taget overhånd. Der er nogle alvorlige problemer der gør brainstorming til en dårlig løsning og til en myte om hvordan man får de rigtig gode ideer. Her er en oversigt over problemerne:  
 
Brainstorming skaber mental blokering
Kun én kan tale ad gangen, og som tiden går, vil andre enten glemme deres idé eller vurdere at den nok ikke er værd fortælle om. De bliver mentalt blokerede af de mange andre indtryk, og taber deres egen ide af syne.
 
Brainstorming favoriserer færdigt udtænkte ideer
Der er en tendens til at deltagere kun taler når de føler sig i stand til at udtrykke færdige ideer.  Mange skitseagtige ideer bliver derfor holdt tilbage af frygt for at de ikke bliver godt modtaget og ikke er til at formulere klart.     
 
Brainstorming nivellerer ansvaret for udvikling af ideer
Udviklingen af ideer tilskrives kollektivets ansvar og dermed afkobles den enkeltes drive og energi på ideen. Når ansvaret for udviklingen af ideen er alles, bliver det dermed også ingens i en nivellering efter laveste fællesnævner. Forskellen der afføder nye, interessante ideer, opstår ud af den enkeltes handlinger. Bevægelsen må have et klart begyndelsespunkt og et personligt ansvar.   
 
Brainstorming skaber konform ensretning
Mentalt og socialt sker der en ensretning i samtalen når mennesker mødes. Den første vedtagne gode ide danner en ramme for hvad der videre bliver talt om, og efter samtalen har bevæget sig ud fra et forgreningspunkt, kommer den ikke tilbage. Folk retter ind og søger hurtigt mod beslutning. Folk vil bare gerne være en del af gruppen og er hellere konforme i brainstormingen end radikalt nytænkende.  
 
Brainstorming favoriserer de ekstroverte 
De der råber højest og taler mest og længst, og som udtrykker sig i de flottest og mest overbevisende sætninger, får typisk gennemtrumfet deres ideer. Brainstorming er de ekstrovertes legeplads, og den mere introverte type med de gode ideer får ikke taletid på de frie associationers kampplads.
 
Brainstorming fører til tab af motivation
Man yder sjældent en ekstra indsats når andre heller ikke gør. De der har mere at bidrage med, taber motivationen og gider ikke yde ekstra, fordi de ikke vil trække folk på frihjul.  
 
Brainstormingen glemmer at folk er dårlige til at associere
Præmissen i brainstorming er at man med en storm skal slippe ideerne løs. Men det forudsætter at folk er i stand til det. Meget få er gode til at associere frit, og endnu færre er gode til at skabe de nødvendige skæve associationer.
 
Brainstorming bygger på en lineær, kvantitativ logik
De virkeligt interessante ideer sker i en kombination mellem forskellige ideer. En brainstormingproces er derimod oftest lineært organiseret ud fra fremlæggelse af ideer og udvælgelse af ideer.
 
Brainstorming foregår i et videnstomt rum
Der ligger en idealistisk illusion om samtalens og synergiens potentiale i brainstormingmøder. Det forudsættes at nye interessante ideer kan opstå gennem interaktionen, og det ignoreres at råstoffet for ideer er den konstante tilføjelse af ny, fortolket viden.  
 
Brainstorming foregår i et kontekstfrit rum
Brainstorming er blot en ubetydelig lille del af en større innovationsproces, hvor den virkelig udvikling og betydning sker i produktionen af prototyper og i samspillet med resten af de organisatoriske processer. Ideudvikling bør knyttes præcist til praksis. Implementeringen gør forskellen.
 
Brainstorming underkender kritik og konflikters betydning 
Brainstorming bygger på ideen om at kritik og vurdering af ideer ikke må komme ind for tidligt. Man skal have ja-hatten på og ikke pege på mangler eller problemer i ideerne. Men den væsentligste udvikling af nye ideer opstår som hovedregel i brydningen af holdninger, værdier og perspektiver. Konflikt og kritik er snarere en dynamo end en barriere for ideudvikling.
 
Brainstorming er for alle
Der skal være plads til alle i en demokratisk, egalitær organisationskultur, og det betyder at inkompetente eller uvidende folk trækker niveauet ned. Der går for meget tid med at afstemme forventning og få et fælles sprog og et fælles fundament for viden.   
 
Brainstorming er fase-idealistisk   
Udviklingen af ideer sker ikke som konsekvens af at man har fulgt en bestemt fasemodel. En ny ide er ikke en funktion af en model. I den konkrete udvikling af ideer er forskellige elementer vigtige, men deres rækkefølge er ikke central. Det helt centrale er derimod at de ”rigtige” mennesker med forskellige kompetencer er til stede på de rigtige tidspunkter. Man kan skabe de rette betingelser for udvikling af ideer ved at lade de rette mennesker mødes og udveksle erfaringer – som man fx har set med Building 20, hvor blandt andet Noam Chomsky blev inspireret til at udvikle sin berømte sprogteori.   
 
Det gode møde
Brainstormingmøder og teambaseret ideudvikling kan ikke bruges til rigtig at udvikle nye, interessante ideer. Til det er der alt for mange sociale og kognitive barrierer. Det vigtigste gode råd er derfor at gøre sig klart hvad møderne, det sociale samarbejde og teamorganiseringen kan bruges til. Nemlig:
 
  • at skabe fælles retning og en definition af hvad der er centralt og vigtigt.
  • at fortælle om sine ideer og sit arbejde og få nye input og inspiration.
  • at skabe social samhørighed og fornemmelse af meningsfuldt fællesskab.
  • at afstemme forventninger til hvad der forventes af hvem.
  • at uddelegere opgaver og ansvar.
 
Det er naivt at forestille sig at det kollektive gruppesamarbejde er løsningen på problemet med få og dårlige ideer. Brainstormingmøder er gode for fællesskabet, men udvikling af radikalt nye og interessant ideer kommer fra ambitiøse, motiverede, visionære og arbejdsomme individer der er i stand til at opsøge relevant viden og modspil fra andre personer og discipliner. Så giv dem tid til at udvikle ideerne uden at bebyrde dem med brainstormingmøder.    
 
Læs mere

Ericsson, A. (1999). Creative Expertise as Superior Reproducible Performance. Psychological Inquiry.

Paulus, P. B., & Yang, H. (2000). Idea Generation in Groups: A Basis for Creativity in Organizations. Organizational Behavior and Human Decision Processes, 82, 76-87.

Paulus, P. B. (2000). Groups, Teams, and Creativity: The Creative Potential of Idea-generation Groups. In Applied Psychology. An international Review. (p. 237-284). International Association for Applied Psychology.

Furnham, A. (2008) Personality and intelligence as predictors of creativity. Personality and Individual Differences Volume 45, Issue 7, November 2008, Pages 613–617

Csikszentmihalye, M. (1997) Creativity: Flow and the Psychology of Discovery and Invention. Harper Perennial

Feist, G. (2006) The Psychology of Science and the Origins of the Scientific Mind. Yale University Press

West, M. (2003) Effective Teamwork. Excel Books

---
Skal din virksomhed også selv til at tænke mere ud af boksen? Så tag på kursus i kreative teknikker hos Kforum.
 

Relaterede artikler

Lotte Darsøs visionsindustri - om kunst og erhvervssamarbejde - Vi er i Slovenien. Det er juni 2001 og vi sidder midt i Sloveniens symfoniorkester med alle sanserne åbne. I de foregåen...
Innovation: En tango mellem top- og bundlinie - Hvor mange topledere har truffet beslutning om virksomhedens innovationsstrategi? Hvor mange har også overvejet og beslu...
Opfind eller forsvind – Mindlab for staten - Inde i Erhvervs- og Økonomiministeriet sidder en mand, der har store visioner for den offentlige sektors fremtid. Han he...
Gode ideer = reedi egilråd - Alle gode ideer er dårlige ideer, læst bagfra. Hvorfor jagte den ene gode idé når der er så mange dårlige? Tal før du tæ...
Kreativitet er aldrig at eje det rigtige udstyr - How to be creative råd nr.10. Hvis jeg mødte en person, som havde skrevet et mesterværk på bagsiden af en bon fra superm...
Back in the box - I sin nye bog Get Back in The Box gør Douglas Rushkoff op med årtiers konsulenttricks. Slut med 'værdier' og overfladisk...
Det kreative potentiale - Fundamentale forandringer på det personlige, det organisatoriske og det teknologiske plan i det vestlige samfund tvinger...
Kreaaativiiitet er godt – men ... - Kreativitet er en god ting. Det er godt, at Kommunikationsforum tager initiativ til en kreativ dag. Det er fint at være ...
Teams er tåbelige - Teams er dårlige end deres rygte. De er i værste tilfælde et helle for dovne free ridere, der hellere vil fortælle røver...
De 10 største løgne om innovation - Rækken af halleluja-opskrifter på innovation er endeløs. Innovation kan og skal redde verden, virksomheden og dit job. D...
Innovation skal gøre ondt - Nej, innovation er ikke noget sjovt, inspirationsagtigt, 'væk fra det daglige arbejde'-noget, som udspiller sig i farves...
30 ideer til mere kreative møder - 9 ud 10 oplever jævnligt spildtid ved møder. Dårlige møder fører til trætte og frustrerede medarbejdere. Møder er tit dy...
Formlen for talent - Du er et talent – tro på det. Du kan gøre, hvad du vil. Du skal blot være på det rigtige sted, med de rigtige evner blan...
Kreativitetens dna - Blot du følger denne eller hin hemmelige formel for kreativt arbejde, får du succes. Det er budskabet fra mange bureauer...
Guide til kreativitet - Hvordan bliver jeres idéudvikling mere effektiv? Hvordan får I omsat ideerne til praktiske løsninger i hverdagen? Kforum...
Stealthstorm din næste ide - Du har fået en god ide. Nu gælder det om at få den ført ud i livet. Men du møder modstand alle steder. Og ideen bliver a...
Lykken er en prototype - Silicon Valley har altid haft en umættelig lyst til at løse verdens store og små problemer. Nu er tiden så kommet til me...
Fire råd til bedre møder - Lad mig komme med et lille frisk gæt: "Inden for de seneste år er du begyndt at gå til flere og flere møder". Og endnu e...

Giv din stemme

8 stemmer
3,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

23 JOB

Copywriter

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Public Affairs Student

Frist: 1. juli

Copywriter

Frist: 5. juli

Reputation and Advocacy Specialist

Frist: 5. juli kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.