Læs Jakob Elkjærs indlæg mod borgerjournalistikken her. 

Farligt? Næh

Skulle borgernes bidrag være farligt for journalistikken? Næh, tværtimod! Naturligvis under forudsætning af, at det er tydeligt for læseren, hvem afsenderen er. Åbenhed er generelt en god ting i journalistik. Det kunne alle medier med fordel arbejde mere med. 

Dumt? Nej da

Men er borgerjournalistik så dumt, da? Journalisten vurderer, at der ikke er penge i skidtet. Men de brugertal, jeg har set, virker både fornuftige og lovende – i betragtning af, at alt nyt skal have tid til at finde sit publikum. Om borgerjournalistik i sig selv giver overskud, er vel lidt ligegyldigt, hvis det samlet set styrker mediehusets varemærke og kontakt med det publikum, det skal betjene. På længere sigt er det derfra, pengene skal komme fra.

Et modefænomen? Næppe

Et opblæst modefænomen? Det er det vist alt for tidligt at konkludere noget som helst om. Som andre har konkluderet i den gode debat de seneste dage, så er det endnu begrænset, hvad medierne har investeret af tid og penge i at udforske de journalistiske muligheder i at lade borgerne komme til fadet. Og derfor giver det heller ikke mening at drage vidtgående konklusioner. 

Den virkelige fjende

Men det er vigtigt lige at få en ting på plads: Det er ikke brugergenereret indhold eller Web 2.0, der truer journalistikken. Det er de vældig mørke udsigter for mediernes traditionelle forretningsmodeller, der allerede har ført til massive besparelser på mange redaktioner. Desuden ser det ud til, at krisen kan føre til chefredaktionelle beslutninger, der er usunde for journalistikken, som Jakob Elkjær også påpeger.

Men det er vigtigt at foretage den rigtige analyse i en tid, hvor så mange ting er på spil for journalistikken og medierne. Jeg mener, det er en forkert analyse, at journalisterne skal beskytte sig mod fænomener som brugergenereret indhold. Tværtimod må medierne eksperimentere og forsøge at integrere disse metoder og ideer på en måde, der passer dem. Ellers risikerer journalistikken og journalisterne, at publikum i stigende grad opfatter dem som ligegyldige og overflødige. 

Især lokaljournalistikken kan få et kvalitetsløft

Jeg mener, at borgerjournalistik og brugernes aktive deltagelse i almindelighed har store perspektiver især i lokaljournalistikken. Hvis lokale medier skal løse opgaven at komme tættere på borgernes hverdagsliv og de emner, de er optaget af, er medierne ganske simpelt nødt til at involvere borgerne langt mere end tidligere. På UPDATE følger vi i øjeblikket tre interessante forsøg, der måske ikke bringer det endelige svar, men rummer nogle muligheder til efterfølgelse:

Tre interessante forsøg

1. DitCentrum er et community, der forlænger den journalistiske indsats på Nordjyske Medier og giver nordjyderne et sted, hvor de kan diskutere og opbygge netværk. Om journalisterne synes, det er seriøst eller relevant, hvad borgerne snakker om, er vel ikke særlig interessant.

2. På JydskeVestkysten har næsten 1600 meldt sig som borgerjournalister. Det viser, at der er en stor lyst og interesse for at bidrage. Som Journalisten har noteret, er aktiviteten endnu ikke overvældende, men det er formentlig noget, JyskeVestkystens ledelse arbejder med. 

3. På århusvest.dk har 12 "amatører" fået et journalistisk grundkursus og driver efter starthjælp af journalist Birger Agergård nu selv et website for den vestlige del af Århus. Som borger i den del af Århus kan jeg her finde betydelig flere nyheder og interessant stof i det hele taget, end de "professionelle" medier Jyllands-Posten, Århus Stiftstidende osv. nogensinde vil kunne levere.

Er indholdet relevant?

Er indholdet af borger-artiklerne så relevant? En meget stor del er omtaler af lokale aktiviteter. Det er vigtigt lokalstof. Mange lokaljournalister bruger en stor del af deres tid på at skrive den type artikler og klager over for meget pligtstof. Her leverer borgerne det selv med stort engagement og i større mængder end før. Journalisterne kan så kaste sig over mere udfordrende opgaver. De skal nu bevise, at de har en vigtig rolle at spille. 

Hvis jeg var journalist udstyret med en vis foretagsomhed og forretningssans, så ville jeg begynde at opbygge et lokalt mediehus baseret på et samspil mellem professionelle journalister og uddannede amatører. Det kan gøres i Århus, på Nørrebro, i Korsør... overalt.

At kalde det "en demokratisk revolution" er måske nok at bruge lovlig store ord. Men hvis journalistik handler om at gøre folk klogere og hjælpe dem med at navigere i det moderne samfund, så kan denne form for samvirke mellem amatører og professionelle også have sin berettigelse. 

Derfor er det også klart, at borgerne både kan, vil og skal skrive journalistisk stof.