Det seneste år har masser af selvbestaltede Web 2.0.-guruer forurenet det offentlige rum med vrøvl om, at borgerne overtager journalisternes rolle. Det skulle borgerne angiveligt gøre via læserkommentarer, blogs, billeder, borgerjournalistik, diskussionsfora eller sågar kort med brugeroplysninger. Men at borgerne kan overtage journalisternes rolle, er naturligvis tågesnak.
Hypen er bedst eksemplificeret med følgende kampråb fra TIME Magazines første nummer i 2007 med et spejl på forsiden og overskriften DIG. "Dig, ja dig," lød det. Du er årets person, for "du kontrollerer informationsalderen. Velkommen til din verden". I coverhistorien kunne man under rubrikken POWER TO THE PEOPLE læse: "Du kontrollerer medierne nu, og verden vil aldrig blive den samme."
Gu' er nettet da fantastisk. Det gør os til bedre journalister, og vi er slet ikke færdige med at udnytte potentialet til at forankre vores journalistik hos de borgere, som det i sidste ende handler om. Men hvis vi vil udnytte mulighederne rigtigt, så må vi samtidig besinde os på, hvad brugerne ikke kan, ikke vil og ikke skal.
Poetisk, men i modstrid med realiteterne
TIME Magazines lille manifest var nærmest poetisk, men blot i modstrid med den faktiske udvikling. Man kan starte med at sammenholde sludderet med simple observationer af virkelighedens brugergenererede indhold fra billeder af vaffelspisende hunde over solnedgange til læsernes kommentarer – alt for ofte anonyme, perfide eller for private til for alvor at interessere nogen uden for skribentens egen matrikel. Der er meget langt til de luftige forventninger om, at borgerne overtager mediernes dagsorden, hvilket man da også netop har konstateret i den omfattende amerikanske rapport The State of the News Media 2008. At borgerne ikke har overtaget mediernes dagsorden, er også klart ud fra følgende tre eksempler:
1) Man kan se på trafikken. Mediernes hjemmesider baseret på brugergenererede nyheder er ofte selvdøde – sandsynligvis er det derfor, trafiktallene er hemmelige.
2) Man kan se på økonomien, hvor TV 2 for nylig åbent erklærede, at brugersitet 1234.dk formentlig ikke kommer til at give overskud.
3) Endelig kan man se på nyhedsstrømmen, at det ikke er brugerne, der "kontrollerer medierne". Så skal man da helt frem til vejrudsigten med et enkelt billede af en pæn solnedgang indsendt af en borger (medmindre der er brand i gaderne, så kommer flere brugergenererede videoer frem i primetime).
En lille havelåge
Hvis brugerne har overtaget den såkaldte gatekeeperrolle, så er det en meget lille havelåge i forhold til den ladeport af nyheder, der produceres professionelt efter klassiske kriterier.
Når det er vigtigt at slå fast, så er det ikke, for at journalister skal kunne fede sig over, at de ikke blev tilovers på historiens kirkegård. Nej, det skyldes, at den new age-agtige snak om Web 2.0. har skabt så meget panik i medierne, at man er parat til at smide barnet ud med badevandet. Det handler ikke kun om mislykkede satsninger på snævre nyhedsbaserede brugersites. Panikken synes at have fået mange medier til at tro, at man nu skal redigere på de uredigerede Web 2.0.-sites’ præmisser og derfor må skrotte gamle publicistiske idealer.
Hvordan kan man ellers forklare, at selv erfarne mediehuse nu tillader, at borgere anonymt sviner hinanden til på deres sites? Hvordan kan det ellers være, at man tillader, at skillelinjerne mellem redaktionelt stof og annoncer brydes ned? Hvordan kan det ellers være, at man har sænket kravet til dokumentation på nettet?
YouTube genererer ikke nyheder selv
En brugergenereret tjeneste som YouTube er et fantastisk hælermarked af alverdens videoklip. Her kan professionelle finde inspiration til nyheder, men YouTube genererer ikke nyheder af sig selv.
Medierne kan noget andet, og det har ikke ændret sig med nettet. Tværtimod. Vi kan sortere i mylderet, skabe overblik og give aktuel og troværdig information. Hvis vi smider det væk i panik nu, hvor der er allermest brug for det, så bliver vi først ligegyldige.