Avismediet som diskursivt miljø
Print er pinligt selvretfærdigt

Skrevet af
Dagbladene mister millioner af offentlige støttekroner, når nye støtteordninger træder i kraft næste år. ”Politikerne undlod at tage drøftelsen om udviklingen af vores demokrati og vores kulturelle sammenhængskraft som nation og mediernes betydning for den”, skriver ansvarshavende chefredaktør og koncernchef for Berlingske, Lisbeth Knudsen, på sin blog. Men avisens funktion og rolle som unik nyhedsleverandør er en konstrueret opfattelse, der er i kraftig forandring.
400 millioner kroner omfordeles
Fra næste år vil ca. 400 millioner kroner, der tidligere har været øremærket til aviser, skifte hænder. Det sker, når den offentlige mediestøtte ændrer karakter fra distributionsstøtte til produktionsstøtte. Det betyder nemlig, at det ikke længere kun er dagblade, der kan få del i de offentlige støttekroner. Debatten omkring omlægningen af mediestøtten viser, at vores opfattelse af medier har stor betydning for deres funktion og rolle i samfundet, og at avismediets position er i stor forandring.
 
Omlægningen af mediestøtten kan opfattes som endnu et skridt i retningen af avismediets status som truet genstand. Det må tolkes som en del af en større forandring i mediebilledet, hvor nye nyhedsmedier i stigende grad skubber til de traditionelle. Med disse forandringer i mediebilledet følger forandringer af selve medierne, i takt med at vores opfattelse af forskellige medier forandres.
 
Der er krig om mediestøtten. Fra næste år er det nemlig ikke længere kun dagblade, der kan få del i de offentlige støttekroner

Fra distribution til produktion
Med den ny mediestøtteordning er det logikken for fordelingsnøglen af støttekronerne, der ændres markant. Støtten forandres fra distributionsstøtte til produktionsstøtte. I ordet "distribution" hersker logikken fra de trykte medier over for "produktion", der rummer logikken for alle nyhedsmedier: at de producerer nyheder.
Det betyder også, at vores opfattelse af de trykte medier forandres. Avisen kan ikke længere kræve eneret på sin funktion og samfundsrolle, eller på sin betydning for den dybdegående journalistik.

Demokratistøtte 
Tankerne om at ændre vilkårene for mediestøtten kan spores tilbage til medieaftalen for 2007-2010. Den førte til undersøgelser og nye forslag om at arrangere støtten på nye måder. I 2011 fremlagde Mediestøtteudvalget, med professor Anker Brinck Lund i spidsen, ideen om demokratistøtte frem for distributionsstøtte. Dette gjorde de i deres analyse af hvilke centrale parametre, der kunne indgå i overvejelserne om omlægning af de offentlige støttekroner.
Se Mediestøtteudvalgets rapport her

Udvikling af journalistik og demokrati
Når vi ser på debatten om forandringerne i mediestøtten, som særligt har fundet sted i aviserne, så bliver det tydeligt, at mediernes funktion og rolle i vores samfund på mange måder er konstitueret diskursivt. Det vil sige, at måden vi taler om medierne på, skaber betydning til deres funktion og rolle. Betydningskonstruktionerne for avismediet er især præget af diskurser for journalistik og evolution.

Avismediets historiske betydning for udviklingen af journalistik og demokrati er vigtig. Avisen var det første nyhedsmedie, og journalistik som profession og dens kritiske blik på magthavere har udviklet sig sammen med aviserne. Derfor får aviserne betydningsmæssig relation til mediers demokratiske funktion.
 
Denne kulturelle betydning har efter al sandsynlighed afgørende betydning for vores opfattelse af avismediet i dag. Avismediet har i alle tilfælde kunne tage patent på den "rigtige" og dybdegående journalistik. Den opfattelse er blevet underbygget af undersøgelser, der viser, at den journalistiske fødekæde er afhængig af aviserne. Det er med andre ord aviserne, der skaber nyhederne, hvorefter de andre medier versionerer dem.
 
Man kan spørge om grunden til avisernes led i fødekæden er, at de har flere ressourcer til rådighed på baggrund af mediestøtten, eller om de omvendt er berettiget til mediestøtte, fordi de har behov for flere ressourcer end andre medier, netop fordi de er første led i fødekæden. Det er den velkendte diskussion om hønen og ægget. Men det er også et af de vigtigste principper, som den nye mediestøtteordning bliver et opgør med.
 
 
Hvem kom først? Hønen eller ægget? Er grunden til avisernes led i fødekæden, at de har flere ressourcer til rådighed på baggrund af mediestøtten? Eller at de er berettiget til mediestøtte, fordi de har behov for flere ressourcer end andre medier, netop fordi de er første led i fødekæden? Den nye mediestøtteordning bliver et opgør med denne diskussion

Opfattelser af avismediet i debatten om mediestøtte
I min undersøgelse af italesættelsen af avismediet i forbindelse med debatten om den forandrede mediestøtte viser jeg, at avismediet blandt andet vurderes efter sin funktion for journalistiske vurderingsprincipper. Avismediet opfattes som dybdegående og som eksklusiv hovedleverandør af journalistik. Avisen er samtidig i evolutionært slagsmål med nye medier, der truer med at overtage avismediets journalistiske funktion og samfundsmæssige rolle.
 
For det andet karakteriseres avisen ved en markedslogik, hvor avisen opfattes som kommerciel virksomhed, der konkurrerer med andre medier om nyhedsforbrugere og annoncekroner. Avismediet udstilles som en dårlig forretningsmodel, der er utilpasset på et marked, der er præget af gratis journalistik og nye medier, og derfor er offentlige støttekroner nødvendige. Avisen opfattes også som et medie, der producerer og distribuerer nyheder på en utidssvarende og lavteknologisk måde i forhold til nye medier og digitale medier.
 
Avismediet opfattes som udviklingsmæssigt stillestående i et foranderligt, dynamisk mediebillede, både teknologisk, markedsmæssigt, journalistisk og politisk. Avismediet er en truet genstand, men den overlever på sin vigtige samfundsrolle for den offentlige demokratiske debat, og avisen skal være der, hvis mediernes samfundsrolle skal opretholdes.  Samtidig er den afhængig af politisk støtte, i et felt der styres af markedskræfter.
 
 
En af specialets konklusioner er, at på trods af, at avismediet er en truet genstand, vil den overleve på sin vigtige samfundsrolle for den offentlige demokratiske debat

Ny støtte til medier næste år
Omlægningen af mediestøtten betyder, at landets store dagblade, f.eks. Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten såvel som gratisaviserne, mister penge. Se fordelingen af mediestøtte i 2013 her

Til gengæld vil internetmedier, f.eks. altinget.dk, efter al sandsynlighed kunne indkassere millioner i nye støttekroner.

Detaljerne for den nye mediestøtteordning er endnu ikke på plads, ligesom grundlaget for fordeling af produktionsstøtten endnu ikke har set dagens lys. Det vides heller ikke, hvilke eller hvilket nævn, der skal behandle ansøgninger og vurdere, hvor mange penge de forskellige ansøgere skal have.

Lovforslaget skal i øvrigt godkendes i EU, hvorefter regeringen har til hensigt at lade den nye fordeling træde i kraft fra 2014.

Speciale: Avismediet som diskursivt miljø
I mit speciale "Avismediet som diskursivt miljø" opstiller og diskuterer jeg en opfattelse af medier som diskursive miljøer. Det vil sige, en opfattelse af medier som konstrueret af måden vi italesætter dem. Ved at implementere diskursanalyse udvikler jeg en metode, der gør det muligt at undersøge medieteknologier som sådanne diskursive miljøer.
 
Jeg tager netop udgangspunkt i betydningskonstruktionen af avismediets situation, funktion og rolle som nyhedsmedie i debatten om ændringer af den offentlige mediestøtte i perioden fra den 1. august 2009 frem til den 31. december 2010. Jeg laver en analyse af, hvordan forskellige sociale strukturer determinerer produktions- og distributionsprocesser, og jeg beskriver, hvordan de kommer til udtryk, og hvilken betydning de har for vores opfattelse af avismediet. Du kan læse hele specialet her
 
___________________________________________________
 
Links:
 
 
 
 
 
___________________________________________________
 

Relaterede artikler

Farvel til mediefyrstinden fra Pilestræde - Berlingskes chefredaktør gennem otte år og administrerende direktør for Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, træder tilbag...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

33 JOB

presserådgiver

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.