Avismediet som diskursivt miljø
Debatten om forandring af den offentlige mediestøtte på ca. kr. 1.5 mia. kan tolkes som en del af en større forandring i mediebilledet, hvor nye nyhedsmedier i stigende grad skubber til de traditionelle trykte aviser. Med forandringer i mediebilledet følger forandringer af selve medierne, måden vi taler om dem og måden vi opfatter dem på.
af Allan Krogh Paludan Malver
Ovenstående fører til mit speciales hovedformål: at undersøge hvilke diskurser der kendetegner avismediet i et mediebillede i forandring. Mere konkret undersøger jeg hvordan danske dagblade italesætter avismediets situation, funktion og rolle som nyhedsmedie i debatten om ændringer af den offentlige mediestøtte.
I afhandlingen opstiller og diskuterer jeg en opfattelse af medier som diskursive miljøer. Det vil sige, en opfattelse af medier som repræsenteret af diskurser med relative faste træk, der kendetegner hvert medie, gør det til et unikt kommunikationsmiljø og gør mediet forskelligt fra andre medier. Med andre ord muliggøres det at opfatte medier som konstrueret af måden medier vi italesætter dem. Ved at implementere diskursanalyse udvikler jeg en metode, der gør det muligt at undersøge medieteknologier som sådanne diskursive miljøer.
Jeg operationaliserer denne metode i en undersøgelse af, hvordan danske dagblade italesætter avismediets situation, funktion og rolle som nyhedsmedie i debatten om ændringer af den offentlige mediestøtte i perioden fra den 1. august 2009 frem til den 31. december 2010. Undersøgelsen rammesættes af en kritisk diskursanalyse, hvor avismediets væsentligste socio-kulturelle kontekst forklares ved hjælp af teorier og undersøgelser, der kaster lys over videnssystemer, overbevisninger og sociale relationer i forskellige praksisformer og kontekster, som avismediets er situeret i.
Jeg giver en fortolkning af, hvordan disse sociale strukturer determinerer produktions- og distributionsprocesser, og jeg beskriver, hvordan de kommer til udtryk som diskurser i et meget stort udvalg avisartikler, der udgør store dele af specialets empiri.
Undersøgelsen viser at avismediet kan kendetegnes i fire overordnede diskurser. For det første en journalistisk diskurs, med en opfattelse af avisen som en journalistisk ressource. Avisen vurderes efter funktion for journalistiske vurderingsprincipper, og avismediet opfattes som dybdegående og som eksklusiv hovedleverandør af journalistik. Avismediet er i evolutionært slagsmål med nye medier, der truer med at overtage avismediets journalistiske funktion og samfundsmæssige rolle. For det andet karakteriseres avisen ved en markedsdiskurs, og en opfattelse af avismediet som kommerciel virksomhed, der konkurrerer med andre medier om nyhedsforbrugere og annoncekroner og beskyttes af politikere.
Avismediet er en dårlig forretningsmodel, der ikke er tilpasset markedet med gratis journalistik og nye medier. For det tredje opstår der en politisk diskurs, der betegner avismediet som noget der kan reguleres politisk. Avisen kendetegnes som afhængig af politikers støtte, det er vital for avisens overlevelse. For det fjerde kendetegnes avisen igennem en teknologisk diskurs, der opfatter avisen som et medie der producerer og distribuere nyheder på en utidssvarende og gammel måde i forhold til de nye medier, der er bedre tilpasset et øget og ændret nyhedsforbrug. Avismediet er truet af nye medier på sin funktion.
Avismediet opfattes som udviklingsmæssigt stillestående i et foranderligt dynamisk mediebillede både teknologisk, markedsmæssigt, journalistisk og politisk. Avismediet er en truet genstand, men den overlever på sin vigtige samfundsrolle for den offentlige demokratiske debat.
Specialet er bedømt ved Medievidenskab, Aarhus Universitet og er tildelt karakteren 10.
