Yahya Hassan bomber Facebook
Er Yahya Hassan blevet gal?

Yahya Hassan - hele Danmarks perkerunderbevidsthed. Polfoto/ Joachim Ladefoged

Skrevet af
De dannede lags digterdarling, slumpoeten Yahya Hassan, har solgt over 100.000 eksemplarer af sin debutbog, er blevet oversat og overfaldet, politibevogtet og anholdt. Har været på alle tv-kanaler og har endda nået at være politiker med en valgplakat med det mangebundede slogan: “Selv om jeg er et svin, så ved I, hvad jeg står for”. Men er det hele blevet for meget for Hassan?
Han brød igennem med et brag - den messende deklameringsstil, den sorte bog, de store bogstaver - som idolet Michael Strunge havde brugt dem i sin punksamling “SKRIGERNE” - 14 år før Hassan overhovedet blev født.
 
 
Yahya Hassan skreg ikke, men vreden og nødvendigheden var der. Digtene var hårdtslående socialrealistisk knækprosa - båret af et flow og en rytme, der lød til at springe direkte fra instinkt til tastatur - uden mellemregninger. Lød til, skal her understreges, for Hassans senere adfærd viser måske, at han er mere bevidst om sine virkemidler, end man lige skulle tro.
 
 
Fotomontage fra Hassans Facebook-profil, februar 2016.
 
Fra ghetto til guld
Den unge Aladdin fra Aarhus V var overalt og på alle flader i efteråret 2013 og det meste af 2014. Historien er nærmest for god til at være sand - fra ghettodreng til gulddreng på få måneder. I store interviews i trykte og digitale medier kritiserede Hassan det miljø, han selv er et produkt af: Ghettoernes verden, præget af patriarkalsk undertrykkelse, dogmatisk religion, vold, bedrageri og misbrug. 
 
Det offentlige Danmark og de talende lag var både skræmte og pirrede på én gang. Det, den unge 2.G'er sagde, var jo både skarpt og foruroligende - gav han ikke alle de indvandringskritiske partier ret? Han nåede da også at optræde ved Dansk Folkepartis julefrokost, inden han fandt ud af, at dét kan man ikke, hvis man også vil være en del af det litterære parnas i Danmark. 
 

Hvis man er et slidt fruentimmer, og hvis man har nogle slidte holdninger, så kan man blive Folketingets formand. Også...

Opslået af Yahya Hassan på 26. januar 2016
 
Hele Danmarks officielle perker-underbevidsthed
Siden har den unge mand mest af alt været i gang med det projekt, Lou Reed kaldte “growing up in public” - en løs kanon med sin helt egen dagsorden - hvis altså nogen overhovedet.
 
Det projekt, har han nu foreløbig fundet den perfekte scene for: Gode Gamle Facebook. Hans væg har i skrivende stund knap 88.000 følgere - og hvis man kommer forbi, bliver man vidne til et fræsende, forstyrret multi-medie-mix. Et karikeret kig ind i hele Danmarks officielle perker-underbevidsthed - for nu at citere Kforums redaktion.
 
Yahya Hassan er blevet lagt for had af en stor del af sit gamle “hood” - redepissere er aldrig populære. Han svarer igen på sin helt egen måde og fortsætter samtidig med at skræmme (og fascinere) cafe latte-damerne med sine påtagede macho-udladninger. Han ligger i en konstant fysisk og verbal kamp med Østjyllands Politi og en hel række mere eller mindre navngivne personer fra den aarhusianske underverden.
 

Til alle mine dejlige haters󾌴󾌴󾌴󾌴

Opslået af Yahya Hassan på 4. februar 2016
 
 
Hassan er angiveligt blevet slået, overfaldet, uretfærdigt anholdt, chikaneret, forulempet, skubbet, drillet, provokeret, forfulgt og meget, meget mere. Facebookvæggen er stor underholdning - et hjemmerullet realityshow fra helvede: Alle modstandere bliver truet med tæsk eller lignende former for retfærdighed i et vildt mix af videoer, fotos, tekstopdateringer, tegninger og emojis.
 

I går aftes blev jeg igen jagtet i trafikken. Skulle politiet kunne beskytte mig i lignende situationer? Nej? Derfor skal man ikke blive overrasket hvis jeg slår idioter som disse i hovedet eller kører dem ned.

Opslået af Yahya Hassan på 24. januar 2016
 
 
 

Black Army har prøvet at brænde min familie levende. Jeg kommer og laver en omvendt Omar Abdel Hamid El Hussein på dem, hurtigst muligt.

Opslået af Yahya Hassan på 19. februar 2016
 
Identitets-karnevalisme for viderekommende
Yahya Hassan har gjort sin facebookside til en kanal for den fortsatte historie om tegneseriefiguren Yahya Hassans genvordigheder. Det er ikke til at se, om det er performance eller blodig alvor, men Hassan viser sig at være provoernes Mohammad Ali: Han får trollet alle med- og modstandere helt op i det røde felt på et splitsekund og danser derpå elegant uden om deres klodsede skældsord. Inden han sætter sit overlegne jab ind med en video, en fotomanipulation eller noget helt femte.
 

Narkopåvirket påstand 󾌴󾌴󾌴

Opslået af Yahya Hassan på 17. februar 2016
 
 
 
 

Første forbryder fanget.

Opslået af Yahya Hassan på 10. februar 2016
 
 
 
 
 
 
Hassans facebook-væg bliver således en livlig afprøvning af alle de positioner, man kan indtage, når man er Yahya Hassan. Der er både knallertbøllen, palestinenseren, politikeren, hofnarren, slagsbroderen og den hormonsvimle unge mand - og de er der alle sammen HELE TIDEN!!
 

Dagen efter attentatforsøget

Opslået af Yahya Hassan på 17. februar 2016
 
 
 
Selv lykkes det for den unge hovedperson at gemme sin rigtige personlighed, og mens kommentarsporet smelter ned i ubehjælpsomt grimt sprog og fantasiløse fornærmelser, hopper vores alle sammens Hassan videre på sine skæve ben på jagt efter den næste position - den næste fornærmelse eller udfordring.
 
 
Våben er den nye accessory
Han tager billeder af sig selv med bue og pil, med køkkenknive, ferrarisolbriller, smøger, forfulgt af politiet med 200 km i timen. Han klæder sig ud, truer og praler som en ægte gangsta rapper, eller smider smileys på det hele for at gøre forvirringen total: Der er ingen anden sammenhæng i det end afsenderen - og hans voldsomt voksende offentlighedsprojekt.
 
 

På lur

Opslået af Yahya Hassan på 18. februar 2016
 
Hassan har et antal identitetsknapper, han trykker på - med stor sikkerhed og naturtalentets sans for PR:
  • Der er 2.G'eren, den utilpassede - perkeren med alle de fordomme, dén rolle indebærer både fra miljøet selv og fra de hvide, danske, politisk korrekte modtagere
  • Der er offeret - den forfulgte. Jaget af politiet, overfaldet, hånet og misforstået.
  • Der er slagsbroderen - som er offerets andet ansigt - ham, der stiller sig frem og råber “kom an - jeg smadrer jer”.
  • Og der er den unge mand, der er blevet velhavende - på digte i stedet for dope, men som stadig vælger pusherens attituder: Skidesprælleren med guldsolbrillerne og scorebemærkninger til tøserne.
  • Endelig har vi politikeren - der kæmper for den palæstinensiske sag - og for indvandreres rettigheder i Danmark - og imod de formørkede imamer.
Alle disse personligheder køres op til max eksponering og max underholdningsværdi på Hassans Facebookvæg. Den eneste person, der næsten ikke er til stede er digteren.

Er Facebook et digt?
Om det skyldes at væggen skal opfattes som et sammenhængende værk - at den ER DIGTET så at sige - eller om det skyldes, at digterpersonen er den mest sande og sårbare, ved kun unge Hassan selv. Jeg hælder til den første teori og betragter væggen som én stor samlet mashup af stemmer og positioner - alle sammen konstrueret med det formål at undgå omklamring  - et samlet røgslør, en camouflage, der tillader Yahya Hassan at forblive uegnet for fastholdere, som en nok så kendt kollega tidligere har formuleret det.
 
Og hermed takker Yahya af for nu.
 

2. Track

Opslået af Yahya Hassan på 10. februar 2016
 

Relaterede artikler

Hva' f**k sker der? Du taler for pænt på facebook - En analyse af debatten på Facebook viser, at langt de fleste af os holder den gode tone over for hinanden - måske endda ...
Hvem er du egentlig på Facebook? - Det giver ikke mening at tale om og forstå identitet som en stabil størrelse på Facebook. I stedet sker der ”identifikat...
Her er mit fucked-up YouTube-liv - Hun blev mobbet, har haft en spiseforstyrrelse, været sammen med sociopatiske "fuck-boys" og tjent penge på at fortælle ...
ARoS maler byen rød - Kunstmuseet ARoS har i de seneste dage stået over for voldsomme reaktioner fra borgere, der føler sig stødt over et nyt ...

Giv din stemme

37 stemmer
4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

53 JOB

Campaigner

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Student assistent

Frist: 9. august kl. 12.00

Digital Storyteller

Frist: Snarest muligt

Presse- og SoMe-konsulent

Frist: 19. august
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.