Nyt essay om algoritmer og begær
Du er en narcissist, et tomt larmende ekko

Essayet Ekko er en samtidsdiagnose og tanker om nogle af de mest afgørende spørgsmål i vores tid – et forsøg på at skildre menneskehedens blind date med kunstig intelligens. Illustration: John Holcroft

Skrevet af
Du er et får. En lemming. En copycat. Et ekko af alle de andre mennesker. Du håber og tror, du er lidt unik, men du gør stort set det samme som alle andre. Du er ikke blot en narcissist, der spejler dig i hele verden gennem tech-giganternes produkter, du er også et simpelt ekko, der kopierer det, de andre gør. Du er produktet, der får tech-verdenen til at løbe rundt, fordi dit begær og din opmærksomhed er så vild en energi. Ved at gå tilbage til Ovids myte om Narcissus og genfinde hans soulmate Ekko, eller mimesis, kan vi bedre forstå de kæmpe menneskelige problemer, big tech skaber for os alle. Her får du et essay om et essay om algoritmer og begær.
Engang for ikke så lang tid siden valfartede vi til Silicon Valley for at lære af og tilbede tech-profeterne. Transhumanisterne fra Singularity University kom også flyvende her til lands, hvor vi faldt på knæ for deres eksponentielle budskaber. Det var i 2017, at VKLA-regeringen nedsatte disruptionrådet, og religionen var på sit højeste. Siden blev de fleste af os klogere. En lang række bøger er blevet spyttet ud, hvilke beskriver myriaden af problemer i den iboende ukritiske tech-determinisme. Min og Jesper Højbergs bog, Langt fra Silicon Valley, til eksempel. Listen er efterhånden blevet lang for bøger, artikler og fortolkninger generelt af, hvilken form for ideologi Silicon Valley-kulturen trækker ned over hovedet på os alle sammen. Nyeste interessante skud på stammen leverer norske Lena Lindgren i bogen Ekko. Et essay om algoritmer og begær.
 
 
Pointen i bogen er, at ekko, eller teorien om menneskets begær efter det, de andre har, og efter at kopiere det (mimesis), er selve grundlaget for Silicon Valley-tech-firmaerne, der definerer den verden, vi lever og ånder i. I øvrigt en pointe som Stjernfelt og Lauritzen også fremførte i artiklen Attention and Dopamine Hits
 

Ekko er en mytologisk figur fra Ovids historier. I 2000-tallet møder vi Ekko i medieteknologien; i virale memes, shitstorme, hekseprocesser og ekkokamre. Den, der får algoritmerne på sin side, vinder opmærksomhedsøkonomiens største trofæ: at blive set. Og Ekkos store kærlighed var Narcissus; ham, der druknede i sit eget spejlbillede. I dette essay fletter Lena Lindgren politik, mytologi, psykologi og videnskab sammen med scener fra Silicon Valley. Ekko er en samtidsdiagnose og tanker om nogle af de mest afgørende spørgsmål i vores tid – et forsøg på at skildre menneskehedens blind date med kunstig intelligens. Lena Lindgren (f.1969) bor i Oslo. Hun er til daglig politisk kommentator i Morgenbladet. ”Ekko. et essay om algoritmer og begær” vandt Brageprisen 2021 i Norge.
 

Ovids myte

Bogens originale greb er en genlæsning af Ovids myte, hvor vi kender Narcissus, men har glemt, at Ekko er en del af myten. I værket Metamorfoser skrev Ovid dem imidlertid ind i samme fortælling, der nogenlunde går sådan her: 
 
Ekko var en meget talende nymfe. Zeus’ kone, Hera, bliver irriteret på hende og kaster en forbandelse. Fra nu af kan Ekko kun gentage de sidste stavelser af andres sætninger. En dag ser Ekko Narcissus og forelsker sig i ham, men han vil ikke have hende. I sorg går hendes krop i opløsning, og hun bliver usynlig. Hun følger stadig efter Narcissus, der en dag kommer til en sø, hvor han ser sit eget spejlbillede og forelsker sig i sig selv. Han er så opslugt af sig selv, at han ikke har tid til at spise og drikke, og til sidst dør han. Det sidste, han råber, er: ”Forgæves, min elskede, farvel”, og Ekko svarer det samme.
 
 
Den hurtige pointe er, at Narcissus bliver fanget i sit eget spejlbillede og Ekko i sit eget ekkokammer. Men pointen er også, at de er forbundne: Narcissus taler med nymfen, der gentager ham, og han bliver fascineret af at høre sin egen stemme. Narcissus har brug for et begærligt ekko omkring sig; det bidrager til hans illusion om storhed.  

 

Den narcissistiske samtidskultur    

Der er skrevet enormt meget om den narcissistiske samtidskultur, helt tilbage fra Lasch’ bog Narcissismens kultur fra 1979. Specielt i en amerikansk kontekst, hvor forskere har fundet symptomer i alt fra reality-tv til pengeforbrug og børneopdragelse, silikonebryster, selfies og prinsessekjoler og en kultur, der fremmer narcissisme i en sådan grad, at de vælger en præsident med en nærmest officiel diagnose som narcissist – og et absurd social media-forbrug. Vi kender til problemerne med narcissismen. Men hvad med Ekko? 
 

Ekkos epoke 

Lena Lindgren foreslår kækt et nyt navn for vores tid: ”Ekkos epoke” med mennesket ”Homo Echo”. Ekkos eneste ønske er kontakt, og hendes eneste egenskab er, at hun kopierer. Hun er den kontaktsøgende imitator. Det kan godt være, at vores samfunds ideologi ikke fremhæver kopisten, men derimod det unikke. Men det er et fatamorgana. For reelt er vi kopister, og den moderne tech bygger i lige så høj grad på ekkoet som på narcissismen. Ekkos superværktøj er algoritmen, der gør det muligt at drive kopismen i storskala. I ekkokamre. Hun ændrer samtiden gennem spredning, der blot er kopier af kopier, der skaber uhyrlige massebevægelser. Viral information formerer sig på samme måde som et virus, nemlig gennem replikation. Ekko skaber en narcissistisk kultur ved at imitere den, kopiere og sprede den.
 

Ekkokamre

Det mest oplagte fænomen forstået ud fra nymfen Ekko er ekkokamre, der er velbeskrevet som de bobler af lukket information, hvor grupper bekræfter hinandens verdensopfattelser på nettet, hvilket resulterer i polarisering og radikalisering. Ekko samler og skaber massebevægelser, hvor folk gentager hinanden, uanset hvor sandt/falsk informationen er, og det hele er baseret på algoritmerne, der netop fremmer denne dynamik. YouTube er et af de mest skræmmende eksempler, der er blevet døbt det største radikaliseringsmaskineri i det 21. århundrede. Problemet er, at det påvirker alle. Man radikaliseres netop altid kun til sit eget sindelag. Det er Ekkos fortjeneste, og algoritmerne har multipliceret effekten til det absurde. 
 

En omvej omkring det mimetiske begær 

Lena Lindgren fremhæver Peter Thiel som en nøglefigur til at forstå algoritmer og begær. Det har andre gjort før. Læs fx Svarres boganmeldelse her, hvor Thiels betydning som centrum for alt (dårligt) i Silicon Valley viser sig. Vi vender tilbage til Thiel, for vi skal faktisk starte skridtet før Thiel, nemlig hos den store franske filosof René Girard, der underviste på Stanford i mimesis og begær. Hans grundlæggende teori lyder, at mennesket er et imiterende væsen, men forsøger at skjule det. Vi tror, at andre har noget, som vi selv mangler. Så vi imiterer. Vi eftertragter helt grundlæggende det, som andre har. Det ses helt tidligt fra de små børn, der slås om legetøjet. Det mimetiske begær er en higen efter det, som de sociale omgivelser ser som attråværdige. Mennesker guddommeliggør hinanden på grund af deres egen værensmangel, siger Girard. Vi tillægger andre et helstøbt selv, som vi selv mangler, men som vi tror, andre har. Gud er ikke død, men er blevet de andre, for mennesket vil altid dyrke noget. Mimesis forklarer, hvordan vi konstant kopierer hinanden og reelt ikke er individualister, men flokdyr. Men der er et paradoks: ”Når jeg vil være i dit sted, er du først min model, men i næste omgang bliver du min forhindring. Det er logisk, for jeg kan ikke få din aura og status, hvis du har den. Mit idol er blevet min rival”, som Lena Lindgren skriver (s. 47). Det er guf for de skruppelløse algoritmer.
 

Ekko som ideologien under Silicon Valley 

Vi styres alle af de andres blikke. Forstår man at udnytte det, ligger verden helt åben. Det fattede Peter Thiel, der studerede under Girard. Peter Thiel er, for at sige det kort, centrum i Silicon Valley. Han var med til at grundlægge PayPal, der sidenhen førte til det, der kaldes PayPal-mafiaen, der ud over Thiel inkluderer folk som Elon Musk (Tesla, SpaceX, etc.), Reid Hoffman (LinkedIn, etc.) og Chad Hurley (stifter af YouTube). Thiel var den første investor i Facebook og sidder stadig i bestyrelsen. Han har stiftet og ejer Palantir, et af verdens mægtigste overvågningsfirmaer med en række statskontrakter (og samarbejdspartner med Cambridge Analytica). I Thiels verden forsøger han på den ene side at frigøre sig selv fra mimesis ved at gå ind for ureguleret hardcore monopolkapitalisme og på den anden side anvende mekanismerne som grundlag for forretning i form af social medie-teknologier, der i deres mest grundlæggende form er baseret på mimesis. I øvrigt, bare lige for at forstå ondskaben i Thiels verden, så hør dette citat: ”Jeg tror ikke længere, at frihed og demokrati kan forenes”. Thiel, der læste Machiavelli som 13-årig, er stor Trump-støtte, får injiceret blod fra 18-årige for at holde sig ung, er posthumanist og vil leve, til han bliver 150 og derefter frosset ned, og listen er meget længere.
 

De tre mimetiske dynamikker

Girards teori om menneskets higen efter det, de andre har, er grundlaget for Thiels ideologi, der er grundlaget for Silicon Valley-kulturen, hvilken handler om at designe social media-algoritmerne, så de fremmer dynamikken i mimesis. 
 
 
Mimesis er Ekko. Sociale medier er som skabt ud fra mimesis og ekko. Det er ikke tilfældigt at Facebook, Instagram, Twitter, Snapchat mfl. bygger på mimetiske kræfter: idoldyrkelse, rivalisering, gruppesuggestion. Det fungerer. 
 
De tre mimetiske dynamikker er udtalte i dag som selve designgrundlaget, der skaber engagement (engagement algorithms): 
 
  1. Vi søger det, de andre har, og vi kigger på det, de kigger på. 
  2. Der opstår smittefænomener som fankulturer, ekkokamre og stammekrige.
  3. Til håndtering af konflikt blomstrer syndebukmekanismerne, og folk bliver hængt ud.
 

Ekkos historie om og om igen 

I nettets begyndelse var der et anarkistisk vildnis, en utopi på mange måder. Vi plaprede løs som Ekko. Men så kom Silicon Valley med sin forretningsmodel, der bygger på begær og algoritme, og Ekko fik en forbandelse. Kopi og en tom skal er resultatet. Jo mere vi ser ind i skærmen, jo mere ser selskaberne os. Som Zuboff glimrende kategoriserer som overvågningskapitalismens tidsalder, hvor opmærksomhedsøkonomien er reel, og du er produktet, mens annoncørerne er kunderne. 
 
Vi er nu fanget i Ovids myte, og vi er både Narcissus og Ekko på samme tid. Vi kigger på os selv i skærmen og sammenligner os med de andre. Teknologierne gør os selvcentrerede i en trøstesløs jagt efter at ligne de andre og hige efter det, de har. 
 
Ovids myte er en ikke videre opløftende grundlæggende fortælling om mennesket, som er blevet gjort til hjørnestenen i de teknologier, der omgiver alle vores liv. 
 

Håb?

”Kigger du længe nok ned i afgrunden, begynder afgrunden at kigge ind i dig”, skrev Nietzsche. Eller, som man siger i Danmark, du bliver, hvad du spiser. Vi kopierer, efteraber, attrår det, de andre har. 
 
Ifølge Gerard, der baserede sin filosofi på læsning af klassiske tekster, blandet andre Bibelen, findes håbet i en spejlvending. At forstå dynamikken i mimesis og frigøre os fra den gennem den andens blik: ”Gør mod andre, som du ønsker, at de skal gøre mod dig”. Den bibelske pointe er så, at det ikke kan lade sig gøre gennem egen vilje, men kun gennem tro. Men det er ikke den løsning, som Lena Lindgren ser. Hun peger derimod på naturen. For naturen imiterer os ikke, som algoritmerne gør. 
 
Når vi indser, og handler på den indsigt, at vores opmærksomhed er det vigtigste, og vi vender opmærksomheden væk fra big tech, så har de tabt. For de er intet uden os.

Relaterede artikler

Skader sociale medier demokratiet? Ja og nej - Over de sidste ti år har vi søgt svaret på, hvad der er roden til den politiske splittelse, vi har set i USA og andre de...
DSA: GDPR har fået en muskuløs storesøster - Forbrugerne har mange grunde til at juble over Digital Services Act, der har et tydeligt dansk aftryk. Men den afskaffer...
Den første SoMe-krig: Hvad har vi lært? - Går det virkelig så dårligt for Rusland på informationsfronten? Og hvad kan vi lære af Ukraines ageren på den digitale k...
Web5: Nu skal vi have et nyt internet for femte gang - Jack Dorsey, den flamboyante Twitter-stifter, bryder sig ikke om det meget omtalte Web3 – som stadig kun er på tegnebræt...
Like den digitale republik - En ny bog af den engelske jurist og bestsellerforfatter Jamie Susskind gør op med tech-giganternes exceptionalisme og ko...

Giv din stemme

17 stemmer
15,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

69 JOB

Student til presseklip og andre kommunikationsopgaver

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.