Lev med det, Mette

En replik til indlægget Mediernes Mette Derangement Syndrome. Ja, der er hold i anklagerne. Mette Frederiksen og hendes ministre er magtfuldkomne, og selvfølgelig skal det påpeges. Niels Jespersen fra Piopio stiller spørgsmålet: Er der hold i de hårde anklager mod Mette Frederiksen og hendes regering, og er metoden lødig? Ja, for Mette er selv skyld i Mette-hetzen. Lev med det, Mette – og alle andre socialdemokrater.

Mette er magtfuldkommen og undergraver den danske tillidskultur, mener Steffen Larsen. Kilde: Philip Davali/Ritzau Scanpix

af Steffen Larsen

Læs Mediernes Mette Derangement Syndrome her.

Det korte svar er: Ja, der er hold i anklagerne. Til hvorvidt metoden er lødig, er svaret: Den er på det samme niveau, som Mette Frederiksen og hendes regering lægger for dagen.

Når nu Danmark har en statsminister, der opfører sig magtfuldkomment, er det betryggende at se, hvordan flere journalister og chefredaktører svarer igen. Og ja, der anvendes i disse modsvar grov satire og referencer til mørke regimer, som f.eks. Det Tredje Rige. Her fristes man næsten til at skrive ”Lev med det”.

Men lad os se på, hvorvidt det billede, som en række journalister og chefredaktører fremstiller af statsministeren, er i overensstemmelse med virkeligheden.

Minkskandalen er det mest groteske eksempel

Det mest groteske eksempel på, at vi har en regering, der opfører sig magtfuldkomment, er minkskandalen. Det er den største politiske skandale siden anden verdenskrig, og den er affødt af en statsminister, der ikke havde noget problem med at tage æren for coronahåndteringen – men dog kun, indtil konsekvenserne for det uagtsomme minkdrab meldte sin ankomst. For så var det meget belejligt lige pludselig Fødevareministeriet og et par embedsmænd, der bar ansvaret, og altså ikke længere Mette Frederiksen.

Problemerne med denne regering begyndte allerede at pible frem længe før minkskandalen. Da nøglerne til Statsministeriet blev generobret, og man indtog regeringskontorerne begyndte Socialdemokratiet nemlig systematisk at udpege ansatte til embedsmændsstillinger, hvilke tilfældigvis alle sammen havde bånd til Socialdemokratiet.

Den egenrådige magtfuldkommenhed viste også sit grimme ansigt under coronahåndteringen, hvor sundhedsmyndigheder blev banket på plads, så deres udtalelser passede med Mettes Frederiksens ønske om en unødigt restriktiv nedlukning af Danmark, og hun varedeklarerede politiske budskaber som sundhedsfaglige.

Det har gennemsyret Mette Frederiksens regering, at de fordrejer virkeligheden. Mette Frederiksen sagde f.eks. den 24. august på et pressemøde ”Jeg vil sådan set gerne diskutere, om der er tale om skandale” (om minkskandalen).

Spin og snedig kommunikation

Men også det faktum, at regeringen har indført mere end 40 skattestigninger, blev fremlagt, som om regeringen i virkeligheden havde sænket skatter og afgifter. Sandheden var dog, at den økonomiske situation har fået aktier og obligationer til at falde markant, hvorfor PAL-skatten (skatten på afkast af pensioner, red.) faldt så meget i indkrævede kroner og ører, at det kunne ses på det samlede skattetryk. Altså reelt løgn og snedig kommunikation, for regeringen havde intet gjort for at sænke skattetrykket, medmindre de siger, at de havde skabt krisestemning på aktiemarkedet.

Et andet eksempel på, at regeringen med klassisk socialdemokratisk spin som værktøj presser deres egen verdensanskuelse ned over virkeligheden, så vi i deres nyeste kampagne. Her slår de sig op på økonomisk ansvarlighed, selvom regeringen har formøblet råderummet væk, gjort 9/10 indkomstgrupper fattigere og nu forværrer inflationen gennem checks til udvalgte vælgergrupper.

Man kunne også nævne Jeppe Bruus’ kritik af de virksomheder, som var konkurstruede under coronanedlukningen: "Du behøver jo ikke at bruge den krykke, jeg stiller til rådighed, efter jeg har brækket dine ben. Du kan jo bare gå uden", kunne han lige så vel have sagt.

På trods af at virksomheder som bekendt var blevet tvangsnedlukket, og de på trods af et forsvundet eller reduceret indtægtsgrundlag stadig skulle betale regninger.

Og det er blot et par af de seneste skud på stammen. Under Mette Frederiksens regeringstid har vores folkestyre ligeledes døjet med FE-skandalen om chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, og skandalen om anklagerne mod Claus Hjort.

Der var sagen om SMS’erne, som ifølge Mette Frederiksen blev slettet på Barbara Berthelsens indstilling af ”sikkerhedsmæssige årsager” – på trods af at ingen i PET, FE eller lignende havde anbefalet, at man slettede den form for dokumentation – altså, selv en blind mand kan se, at det naturligvis handlede om, at man ville undgå, at den interne kommunikation i regeringen under minkskandalen blev fremlagt for offentligheden.

Ødelæggende for tillidskulturen

Den danske tillidskultur, der plejede at kendetegne vores myndigheder, embedsværk og samfund, er i disse dage ved at blive undergravet med Mette Frederiksen ved roret i den danske regering. For hver gang Mette Frederiksen bruger usandheder til at få sin vilje, slår det revner i vores tillidskultur.

Der er så overvældende mange eksempler på, at Mette Frederiksen fordrejer sandheden, træder på grundloven og udnytter regeringsmagten til at styre landet egenrådigt. Så når Socialdemokratiets partiavis, Piopio, sender sin chefredaktør til tasterne for at tage regeringen i forsvar, bør det ikke stå uimodsagt.

For der er visse ting i det danske demokrati, der er vigtigere end vores egne små kæpheste og magtkampe. Der er visse principper, som var her lang tid før, nogen af os blev født. Og der er et folkestyre, der også gerne skulle være her den dag, hvor hverken Niels Jespersen, Mette Frederiksen eller jeg er her længere.