Det mytiske momentum: Når alt bliver succes
Kommentatorer og valgforskere måber. For en måned siden lå Lars Løkkes comeback-projekt Moderaterne under spærregrænsen. Nu er de i en nylig Voxmeter-måling det tredjestørste parti. Løkke og co. har fået det, alle kampagner drømmer om: momentum. Men hvad er det næsten mytiske momentum – eller “The Big Mo” – for en størrelse? Ingen ved det med sikkerhed.
af Mikkel Skov Petersen
Ingen er i tvivl, hvis de har det. Men ingen ved, hvordan man får det på kommando.
Positivt momentum er tilstanden, alle kampagner stræber efter. Medvinden, hvor alt, man rører ved, bliver en selvforstærkende succes. Bare spørg Moderaterne eller Liberal Alliance i disse dage.
Omvendt er negativt momentum enhver kampagnes mareridt. Den nedadgående spiral, hvor alt kommer til at handle om, ja, den nedadgående spiral. Bare spørg Det Konservative Folkeparti eller Dansk Folkeparti under denne valgkamp.
Et samspil mellem faktorer
Benny Damsgaard er, udover at være deltager i Kforums rådgiverpanel under valgkampen, selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver samt tidligere kommunikationschef hos Det Konservative Folkeparti.
Og så er han forfatter til en nylig artikel om netop fænomenet momentum, hvilken blev bragt hos Altinget.
“Momentum, og det at have det, er næsten mytisk i politisk kommunikation. Det er svært med sikkerhed at afgøre, hvad det skyldes. Det er et samspil mellem en række faktorer, der giver en effekt. Effekten kan være en op- eller nedadgående spiral. Hvis spiralen er opadgående, så vil næsten alt, du laver være en succes," forklarer Benny Damsgaard til Kforum.
Han henviser til et citat fra James Forsyth, der er tidligere politisk redaktør for The Spectator. Forsyth skrev i 2010: ”I en valgkampagne er momentum afgørende. Det er, på godt og ondt, den prisme, som medierne rapporterer igennem”.
“Momentum bliver en selvforstærkende opadgående spiral, hvor du har succes, det går godt, og det avler mere succes. Det vil vælgerne gerne være en del af. Meget mere end med en nedadgående spiral,” siger Benny Damsgaard.
Og det er denne opadgående spiral, som i særdeleshed Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne nyder godt af netop nu.
Det er det der sker, når man har momentum. Masser af nem, positiv presse. Som der har været med Pape siden 2019 og indtil august i år …. 😉
— Benny Damsgaard (@bennydamsgaard) October 20, 2022
Medvinden fra momentum kort forklaret.
Konservatives negative momentum
Hvor det altså er indlysende eftertragtelsesværdigt at få positivt momentum, så er det negative momentum noget, alle kampagner lige så indlysende ønsker at undgå. Det er Det Konservative Folkepartis aktuelle problemer et godt billede på.
“Det vi ser nu med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, er, at alt handler om den nedadgående spiral. Vi så det efter søndagens partilederdebat, hvor Pape ikke bliver spurgt om politik, men om han trækker sig som statsministerkandidat. Konservative har nu befundet sig i en nedadgående spiral så længe, at det er blevet selvforstærkende, og så går det endnu dårligere,” siger Benny Damsgaard.
Det Konservative Folkepartis aktuelle deroute er samtidig en case på, hvordan positivt momentum kan slå over i et negativt. Da Søren Pape Poulsen meldte sit statsministerkandidatur red han og partiet nemlig på en opadgående spiral.
“De konservative blev blandt andet store, fordi de blev det sikre borgerlige kort. DF var nedsmeltet, Liberal Alliance og Venstre var i krise og havde været det før 2019. Og der er politik bare et nulsumspil: Når det går dårligt for nogle, så kommer det til at gå godt for nogle andre,” siger Damsgaard, og fortsætter:
“Men så kom Papes sager, og så forsvandt hans popularitet og likeability. Sagerne overskyggede politikken, og så tog Konservative en tur ned ad slisken, og nu er det historien om nedgangen, der tegner partiet. Og det er ikke, fordi de enkelte af Papes sager er så voldsomme. Det er håndteringen, der er problemet. “It’s the lie, that gets you”, som Nixon sagde,” fortæller Benny Damsgaard.
Kommentator: Hvis Løkke melder kulør forsvinder momentum #dkpol #dkmedier https://t.co/6El7MNjqcZ
— Nyheder.dk (@Nyheder_dk) October 19, 2022
Et positivt momentum kan hurtigt skifte til et negativt. Bare spørg Søren Pape Poulsen.
“The Big Mo” er forsøgt sat på matematisk formel
I amerikansk politik er momentum som fænomen så anerkendt, at det har kælenavnet “The Big Mo”. Udtrykket har været kendt i amerikansk politik siden i hvert fald begyndelsen af 80’erne og stammer oprindeligt fra sportens verden, hvor det har været kendt endnu længere.
“Udtrykket “The Big Mo” blev kendt i dansk sammenhæng med en episode fra serien The West Wing, hvor karakteren Josh Lyman får gode nyheder om deres valgkampagne og udbryder: “We got momentum, baby! We got The Big Mo!,” forklarer Benny Damsgaard, der selv har benyttet udtrykket i en af sine valgkommentarer på Kforum.
Selvom momentum altså er en anerkendt faktor i forbindelse med valg, så er der ikke nogen, der kan sætte fænomenet på en præcis formel. Det er dog helt bogstaveligt blevet forsøgt.
Formlen ΔV = f / m er således et forsøg på at formelsætte “adfærdsmæssigt momentum” med udgangspunkt i den britiske fysiker og matematiker Isaac Newton. Denne matematisk-fysiske teori er dog kun en blandt flere teorier, der forsøger at forklare momentum.
Og der er en god grund til, at det er vanskeligt at fastslå præcis, hvordan og hvornår momentum opstår, forklarer Benny Damsgaard.
“Momentum i valgkampagner er det, man kalder en epistemologisk udfordring. Det er svært at isolere bestemte ting, og de enkelte faktorer, og finde ud af, hvad der gjorde forskellen. Du kan ikke tage et valg om at justere faktorer, som du kan inden for anden forskning. Så det er svært at sige med sikkerhed, hvad en kampagnes momentum skyldes,” siger han til Kforum.
