Løkkes kampagne har "The Big Mo"
Lars Løkke og Moderaternes seneste måling fylder ikke overraskende i dagens vurderinger fra Kforums rådgiverpanel. Det unge parti har fået det i valgkampe så eftertragtede momentum – eller "The Big Mo", som det kaldes i amerikansk politik.
af Mikkel Skov Petersen
Hvem kom godt ud over rampen med sine budskaber? Og hvem gjorde sig mere uheldigt bemærket?
Det vurderer tre skarpe kommunikatører hver dag frem til valget, hvor Kforum spørger dem, hvad gårsdagens vinder- og tabersag var i disciplinen politisk kommunikation.
ANNA EBBESEN, SELVSTÆNDIG RÅDGIVER OG TIDLIGERE BL.A. PRESSETJENESTEN HOS DET RADIKALE VENSTRE
Helt overordnet så kører blå blok en meget klassisk kampagne med regelmæssige pressemøder. Umiddelbart udgør de en umage konstellation, så de prøver at give folk en idé om, hvordan det kan se ud. De vil forvisse alle om, at de sagtens kan finde ud af det sammen. De prøver at skabe tryghed om et fælles modbillede til Mette Frederiksen.
Tabersag(er)
Alex Vanopslagh er i problemer med de nye oplysninger i sin boligsag. Da sagen først kom frem, lagde han sig fladt ned, men ikke helt fladt, viser det sig nu. Dermed kan han ikke længere redde den med kommunikation.
Mette Frederiksen har også fået et problem med lønstigningerne til offentligt ansatte. Senest har politiet og militæret brysk spurgt, hvem det er, der skal have, for f.eks. Forsvaret mangler jo også folk. Den får hun svært ved at komme udenom.
Det er jo også derfor, vi har den danske model, hvor forhandlingerne mellem parterne foregår i et lukket rum og ikke ude i offentligheden.
Det er ikke kønt at se på.
Vindersag(er)
Løkke oplever at blive talt op, og det afspejler sig i dagens Voxmeter-måling. Det kan bringe ham i den næstbedste situation: at have de afgørende mandater.
Selvom Alternativet befinder sig under spærregrænsen i dagens måling, så kan de også glæde sig over at blive talt op af bl.a. socialdemokraterne.
Benny Damsgaard, selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver samt tidligere kommunikationschef hos Konservative
Tabersag:
Lukrative politikerpensioner
Politikernes løn- og arbejdsforhold er en sikker mediemæssig tabersag for den til enhver tid siddende regering. Især når emnet kommer op under en valgkamp.
Ordningerne fremstår i dag ekstremt lukrative for den almindelige vælger på grund af blandt andet meget fordelagtige pensionsordninger. Den politiske udfordring for enhver regering er, at der er meget lidt opbakning til en oprydning i pensionsreglerne.
En oprydning vil nemlig betyde, at enten skal folketingsmedlemmer og ministre gå markant ned i samlet aflønning ved at afgive deres pensionsordning uden at få kompensation, eller så skal deres normale aflønning stige markant for at kompensere for nedgangen i pension.
Her i valgkampen vil alle på nær enkelte yderpartier dukke sig og håbe, at sagen hurtigt går væk igen. Alle taber.
Vindersag:
Moderaterne som det tredjestørste parti!
Løkke og Moderaterne har det man i amerikansk politik kalder ”The Big Mo”. Opadgående momentum i målingerne.
I dagens Voxmeter står de til hele 9,2 procentpoint og 17 mandater og er dermed det tredje største parti. Succes avler succes i politik, og dagens vindersag er derfor Moderaternes rekordmåling.
Nu starter presset for alvor på Løkke for, at han melder sig som det han reelt har været længe: statsministerkandidat.
Alexander Grandt Petersen, public affairs-rådgiver i Primetime og tidligere formand for DSU samt medlem af Folketinget for S
Løkke har fået det for let i den her valgkamp. Det er synspunktet hos Socialdemokratiet, der lige nu frygter, at Løkke bliver for stor – og dermed får for meget magt over de kommende regeringsforhandlinger. Så mens den første uge i valgkampen gik på at omfavne Løkkes projekt om en bred regering, så går S nu til modangreb og rejser tvivl om, hvorvidt Løkke virkelig vil en bred regering med en S-statsminister for bordenden, eller om han, som han altid har gjort, går blåt.
Løkkes krav til de blå er nogle ret løstdefinerede justeringer af udlændingepolitikken – mens antallet af ultimative krav til en ny S-regering nu tæller både advokatundersøgelse og undersøgelse af FE-sagen – oven i, at der skal luges ud i de udlændingepolitiske tidsler.
Først blev Henrik Dam Kristensen sendt i byen, og nu er det så Morten Bødskov. Så det er troværdige og tunge folk. Løkkes projekt trækker også en hel del frafaldne socialdemokrater, radikale – men også vælgere fra Ø og SF. Alle de utilfredse venstreorienterede. Egentlig kan man undre sig over, at regeringens støttepartier ikke har gået meget mere til Løkke. I stedet har man lidt afdæmpet brugt tiden på at kritisere Mette Frederiksens forslag om en bred regering. Nu sår S så tvivl om, hvorvidt man kan regne med, at Løkke også vil en bred S-ledet regering, og det tror jeg, der er god fornuft i. Vil du en bred regering med Mette Frederiksen for bordenden, så skal du fortsætte med at stemme socialdemokratisk, er budskabet.
Mange af de frafaldne S-vælgere, der nu overvejer at stemme på Løkke, vil gerne have en bred regering, men de vil ikke have en blå statsminister. Det bedste resultat for Socialdemokratiet er en situation, hvor Løkke ikke er tungen på vægtskålen, så har Mette Frederiksen langt flere kort på hånden i regeringsforhandlingerne. Læg mærke til, at Morten Bødskov siger, at deres plan A er en bred regering med V og K. Ikke Løkke – selvom det nok er et mere sandsynligt scenarie. Vi har ikke set resultatet af den kamp endnu. Men det er svært at forestille sig, at Socialdemokratiet decideret taber på at appellere til røde midtervælgere om at tænke sig om en ekstra gang – men det kræver, at partiet fortsat er meget tydelige om, at plan A er en bred regering. Og så burde resten af centrum-venstre oppe deres game.
