Musks mareridtsdage

For tre uger siden køber Elon Musk Twitter, fyrer over halvdelen af medarbejdernem og smadrer det blå “registreret Twitter-bruger”-mærke. Annoncørerne flygter, omsætningen falder, og konkurs – siger Musk selv – lurer i horisonten. Imens er stemningen blandt de tilbageværende ansatte dybfrossen. Vestager raser, fremtiden ser usikker ud. Men der er et alternativ. Her er historien.
Fremtiden for Elons Twitter kan byde på meget forskelligt. Mest sandsynligt: meget større åbenhed. Flere fake news. Flere trolde. Men også færre bots. Færre fattige brugere. Mere hatespeech. Mere Musk selv. Alt i alt: ikke godt. Billede: Getty Images
Fremtiden for Elons Twitter kan byde på meget forskelligt. Mest sandsynligt: meget større åbenhed. Flere fake news. Flere trolde. Men også færre bots. Færre fattige brugere. Mere hatespeech. Mere Musk selv. Alt i alt: ikke godt. Billede: Getty Images
af Jon Lund
1. Elon køber Twitter
Den 27. i sidste måned køber Elon Musk Twitter for 44 mia. dollars. En del penge. Men han er også verdens rigeste mand.
 
På skiftedagen bliver Twitters hidtidige øverste juridiske rådgiver eskorteret ud af Twitter-komplekset. Fyret på gråt – eller gyldent – papir. Også Twitters tidligere CEO  Parag Agrawal og CFO Ned Segal får sparket. Per e-mail.
 
Musk selv ankommer til Twitter med en håndvask i favnen. Med det formål senere på dagen at kunne tweete: “Let that sink in”.

 
Musk er en spøgefugl.
 
2. Elon fyrer mere end 8.000 af de 13.000 ansatte
Efter en fuld uge i jobbet kommer turen til de 7.500 fastlønnede medarbejdere – halvdelen af dem ryger – og en uge senere, om lørdagen, til de 5.500 freelancere, hvoraf 4.500 ryger.

Blandt ofrene er blandt andet hele Twitters menneskerettighedsafdeling – og afdelingerne for product trust and safety, for policy, for kommunikation, kurering af tweet, etisk AI, data science, research, machine learning og tilgængelighed. Blandt freelancerne var det særligt content moderatorer, HR, ad sales og marketing, der stod for skud.
 
Det er jo helt vildt.
 
3. Elon ødelægger blåt mærke
Efter at have hvilet sig i fire dage slår Musk – det bliver så sidste tirsdag – til igen. Denne gang er det det blå tjekmærke, der viser, om brugere er verificerede, der må holde for. Det er nemlig forbeholdt vigtige personer og brands og er derfor underligt elitært i det, mener Musk.


 
I stedet giver han med øjeblikkelig virkning alle brugere mulighed for at få mærket. Uden overhovedet at kontrollere, om de er, hvem de giver sig ud for. Hvis de ellers vil betale 7,99 USD om måneden for det.
 
Det går galt.
 
4. Brand-safety i brand
 
I løbet af timer har spøgefugle kastet sig over den nye mulighed: 


 

 
Det har dem, der ikke kan lide våben, også:
 

 
 
 
 
Det er den slags, der giver brandansvarlige myrekryb.
 
5. Annoncørerne raser
Men også på direktionsgangene spreder uroen sig. Hos f.eks. Eli Lillys aktionærer var budskabet om, at koncernen ville give deres cash cow, insulinen, væk ikke populær.
 


 

Og herhjemme kunne Novo Nordisk mærke den afsmittende effekt: Deres aktionærer var ikke begejstrede over udsigten til gratis konkurrence på insulinmarkedet:


 
Annoncørerne reagerer øjeblikkeligt. Eli Lilly sætter alle Twitter-kampagner på pause. Volkswagen og Pfizer følger trop. Det samme gør T-Mobile og General Motors. Mediebureauerne GroupM, OMD og Mediabrands anbefaler deres klienter at tænke sig godt om.
 
 
6. Elon sætter det nye blå mærke på midlertidig pause
Torsdag aften sætter Elon Musk – belært af virkeligheden – det blå mærke på pause. Men ikke lang tid. Den 29. november, om ti dage fra i dag, skal det være i drift igen.


 

Og det er ikke, fordi han ikke er advaret på forhånd. Det er han.

Men Elon er ligeglad.

7. Elon pisker medarbejderne

De tilbageværende Twitter-folk har det svært. Torsdag sidste uge møder Elon sammen med to af spidserne Twitters annoncører for at berolige dem. Robin Wheeler, den øverste salgschef. Og Yoel Roth, den øverste chef for trust & safety. Dagen efter har de begge sagt op.


 
 

(Hvorefter Wheeler alligevel bliver overtalt til at blive).

89 % af de tilbageblevne tror ikke på projektet. Og nogle lufter kritikken offentligt. De bliver fyret.

Elon er nemlig nervøs. Hvad kan de finde på, de tilbageværende? Tirsdag i denne uge satte han tommelskruerne på. Enten er du med os, eller også er du ude. Skriv under inden kl. 17.



 
Det burde være en sag for Arbejdstilsynet.
 
8. Vestager pisker Elon
Margrethe Vestager er ikke i tvivl. “Det er trist at se, at de gode folk i Twitter ikke har noget at skulle have sagt”. Og: “det nye blå mærke er completely flawed”. 
 

Vestager afviser også, at Kommissionen og Twitter skulle være på konfliktkurs. “Jeg ser EU som et bjerg. Og som et meget attraktivt marked. Twitter må navigere.”

9. Bliver Twitter godt?

Fremtiden for Elons Twitter kan byde på meget forskelligt. Mest sandsynligt: meget større åbenhed. Flere fake news. Flere trolde. Men også færre bots. Færre fattige brugere. Mere hatespeech. Mere Musk selv. Alt i alt: ikke godt.

Men lige nu er det heller ikke for godt. Konkurs kan ikke udelukkes, siger Elon i sidste uge, efter annoncørerne begyndte at flygte.


Måske er Elons Twitter hverken det ene eller det andet. Hverken det gode gamle eller det grimme nye. Men noget helt nyt. En “super-app” måske? Med indbygget betaling.
 
Så måske skulle du prøve noget andet, hvis du er blandt dem, der holdt af Twitter før Musk. Her er fem (lidt halvfortænkte) alternativer. Mange taler om Mastodon som det mest oplagte. Fin brugerflade. Bøvlet onboarding. Decentralt og dejlig forretningsmodel. Fragmenteret og uoverskuelig. Men giv det et skud. Wired guider dig til at komme i gang

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også