Krisepodcast-krisen

Pludselig en fredag udkom den populære podcast Ugens Krise ikke, som den plejede. Hvad der præcis skete mellem de to værter, Anna Thygesen og Lasse Peter Laursen, ved vi ikke. Men vi kan med sikkerhed sige, at bruddet betyder noget vidt forskelligt for den kendte Thygesen og den mere ukendte Laursen. Vi gennemgår krisen om Ugens Krise.
Det gennemgående billede, der tegner sig af Ugens Krise-krisen, er en asymmetri mellem Anna Thygesen og Lasse Peter Laursen. Det afspejler sig i, hvor meget energi de to efterfølgende hver især har brugt på bruddet, og hvad deres strategier har været.
Det gennemgående billede, der tegner sig af Ugens Krise-krisen, er en asymmetri mellem Anna Thygesen og Lasse Peter Laursen. Det afspejler sig i, hvor meget energi de to efterfølgende hver især har brugt på bruddet, og hvad deres strategier har været.
af Mikkel Skov Petersen
 
Gennem 60 episoder over godt et år dissekerede kommunikationsrådgiver Anna Thygesen og ekstern CBS-lektor Lasse Peter Laursen et utal af store og små kriser i Ugens Krise.
 
Krisehåndteringen fra virksomheder, organisationer og enkeltpersoner som Jeanette Ottesen, Christian Bitz, Jes Dorph og Simon Aggesen blev taget kritisk under behandling fredag efter fredag.
 
I enkelte episoder var det desuden værternes egne sager, der blev behandlet. Som 28. maj sidste år, hvor tidligere Falck-chef Peter Golls advokat truede værterne med en injuriesag efter omtale i en tidligere episode af Ugens Krise – en trussel, der i parantes bemærket kunne ligne tilløb til en SLAPP-sag.
 
Det var ikke usædvanligt, at samtalerne i episoderne udviklede sig til regulære mundhuggerier mellem den ligefremme Thygesen og den mere akademisk omstændelige Laursen.
 
Det var også billedet den 26. november, hvor emnet var den kommende dokumentar TV 2: Sexisme bag skærmen, og værterne gerådede ud i et mindre skænderi om virksomheders handlemuligheder i MeToo-sager.
 
Det skulle vise sig at blive den sidste episode af Ugens Krise.
 

Optagelsen, der gik helt galt

Den næste episode skulle have været bragt den 3. december. Der var da også umiddelbart rigeligt at tale om, da Anna Thygesen siden seneste episode i slipstrømmen på TV 2-dokumentaren havde navngivet B.T.-chefredaktør Michael Dyrby som personen bag sexistiske ytringer til netop Thygesen.
 
 
Lasse Peter Laursens Instagram-opslag, hvor han annoncerer, at ugens episode af Ugens Krise ikke udkommer.
 
Men allerede dagen før, den 2. december, annoncerede Laursen på Instagram og med et næsten enslydende Facebookopslag, at optagelserne til den nye episode var “gået helt galt”.
 
I opslagene nævnte han, at deres gæst Louise Degn, der var en af kilderne i TV 2-dokumentaren, var blevet nedtrykt, og at han og Thygesen var blevet uvenner.
 
Så langt er det vist nogenlunde enighed mellem Thygesen og Laursen.
 
Lasse Laursen videredelte sit Facebookopslag på Ugens Krises Facebookside. I bunden af opslaget linkede han en episode af sin egen podcast, Lasses Brevkasse, der udkom samme dag, hvor han gav sin udlægning af, hvad der var gået galt under optagelserne.
 

Fra TV 2 til Blekingegadebanden

I dagens anledning havde Laursen selv sendt et brev til sin brevkasse. Det handlede kort skitseret om, at han under optagelserne bl. a. følte, at der var “blevet trukket fronter op”, og at det var blevet “ukærligt”.
 
Ifølge Laursen havde han under optagelserne søgt “common ground”, men i stedet følte han, at Thygesen, Degn og han var “kommet længere væk fra hinanden”.
 
Det, Laursen groft skitseret havde søgt “common ground” omkring, var, stadig ifølge ham, at jagten og udskamningen på MeToo-krænkere ikke bragte os videre.
 
Hvis vi skulle forstå, hvorfor det var gået, som det var med kulturen på TV 2, så skulle vi lytte til krænkerne. Ifølge Laursen var der her indsigt at hente i Blekingegadebanden, og særligt Bo Weymann, der i sin tid trådte frem og fortalte om sin personlige radikalisering.
 
Vi ved stadig ikke, hvad der blev sagt i den kasserede episode. Men hvis Laursen også der flyttede samtalen fra TV 2-dokumentaren og Dyrby til Blekingegadebanden og Bo Weymann, så forekommer det ikke helt urimeligt at antage, at deltagerne alene på den baggrund kom længere væk fra hinanden.
 

Facebook-krig

Så oprandt fredag den 3. december, hvor den nye episode skulle være udkommet. Kl. 1.40 om natten skriver Anna Thygesen et opslag på Ugens Krises Facebookside:
 
“Ingen grund til mere mudderkastning. Alting har en tid.
Kh Anna”
 
 
Det nye opslag adresserede de 137 overvejende kritiske kommentarer under det første opslag. Laursen indleder med at stå fast på den dagsorden, han skitserede i podcasten dagen før.:

“Debatten er for giftig og slår folk til pindebrænde, hvis de forsøger at sætte andre perspektiver på”, skrev han – og afviste at have kuppet podcasten.
 
Lidt længere nede i teksten kommer Laursen med en indrømmelse:
 
“Mit format har været lidt “gonzo”: Overraskelser til Anna, løbende fokus på hendes og egne blinde pletter og sådan. (...) Men som jeg oplever det, synes Anna ikke, det er fedt med min gonzo-style, og det har nok taget mig for lang tid at forstå. Og jeg har nok også fortrængt det lidt, for uden den del, ved jeg ikke, om jeg har lyst til og kan stå inde for programmet.”
 
Opslaget får 159 igen overvejende kritiske kommentarer. Thygesen svarer:
 
“Jeg synes det er til grin at at kalde din stil for “Gonzo”- du manipulerer og dropper et fælles projekt for at fremme din egen agenda. Gonzo stil er aktivistisk og tjener et højere formål. Jeg føler mig bare røvrendt. Synes faktisk bare at du kører videre i samme spor og bruger endda et fælles foto i din gonzo-kampagne…”
 
På et tidspunkt mellem Laursens podcast og hans kommenterende opslag har Thygesen skrevet og senere slettet et opslag på Ugens Krises Facebookside.
 
Et opslag på Ugens Krises Facebookside, som Anna Thygesen på et ukendt tidspunkt skrev og så slettede igen. Facebookkrigen rasede, mens Anna Thygesen var i fokus i slipstrømmen på TV 2-dokumentaren.
 

Verdens største amatørprogram

Så er der tavst om bruddet i fem dage. Den 8. december har Radio Loud fået de to tidligere værter med i programmet Babylon. Fra begyndelsen af programmet er præmissen uklar.
 
Laursen skriver på sin Facebookprofil:
 
“Babylon på Radio Loud har tilbudt Anna og mig at løse vores krise live. Det har jeg sagt ja til, og det er lige om lidt (klokken 16:00).”
 
 
Samtalen begynder med lidt mundhuggeri, og hvem der skrev hvad og hvornår, og så fortæller Thygesen, hvad hun mener, der gik galt under optagelsen af den kasserede episode: At fokus flyttede sig fra, at episoden skulle handler om den krise, deres gæst, Louise Degn, stod i i forbindelse med TV 2-dokumentaren, til at Laursen flere gange ville tale om, hvis nu ikke Dyrby – og måske også Jes Dorph – ikke vidste, at de gjorde noget galt. 
 
Så fulgte mere mundhuggeri, og Thygesen var efter et kvarter tilsyneladende kortvarigt ved at forlade studiet, så studieværten, Ida Gaunø, hastigt måtte skifte til programmets overordnede emne.
 
På et tidspunkt spørger Gaunø, om Laursen kan forstå, at Thygesen bliver provokeret af timingen for det nye perspektiv, Laursen bringer ind i samtalen, og at hverken Thygesen eller Degn er blevet briefet om det på forhånd.
 
“Hør. Vi laver verdens største amatørprogram,” svarer Laursen.
 
Afslutningsvis spørger Gaunø om, hvilke erfaringer de to tager med sig videre fra forløbet.
 
“Det handler om at opføre sig ordentligt over for andre mennesker,” svarer Thygesen.
 
“Der er ikke plads til nuancer i MeToo,” svarer Laursen og tilføjer:
 
“Og at man skal tage sin egen medicin, når man er så stor en kritiker som Anna.”
 

Våbenhvile indtil 6. februar

Seks dage senere, den 14. december, udkommer et nyt afsnit af Laursens private podcast, der også berører konflikten, men så er der ellers stille indtil 6. februar.
 
Det er Thygesen, der bryder tavsheden med et kort interview til Ekstra Bladet om en kommende ny podcast om kriser, som hun barsler med. Om konflikten med Laursen fortæller Thygesen:
 
“Vi ville noget forskelligt. Jeg ville lave en ugentlig podcast om håndtering af alle slags kriser, hvad enten det var hos kendte, i virksomheder, i politik eller lignende, og så kunne vi nørde rundt i det. Men det ville han åbenlyst ikke. Det skulle pludselig handle om mine og hans kriser. Men nu laver jeg en ny podcast.”
 
“Jeg føler, det i sidste ende handlede om at få mig bragt ud af fatning, og kommunikationskriserne virkede som en biting til sidst,” tilføjer hun til Ekstra Bladet.
 
Thygesen deler et link til artiklen i et Facebookopslag, hvor hun skriver:
 
“Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg var glad for at lave Ugens Krise med Lasse. Jeg synes grundlæggende at han er dygtig og kan sit kram. Men det duer ikke når man til sidst har ondt i maven hver gang man optager.
Alting har sin tid.”
 
Efter Ekstra Bladets interview med Anna Thygesen var det Lasse Peter Laursens tur. Og så blev konflikten ellers optrappet.
 

Nye anklager

Fire dage senere er det Laursens tur til at blive interviewet af Ekstra Bladet. Han fortæller, at han også snart barsler med en ny krisepodcast. Det sker med bl.a. følgende stikpille:
 
“Jeg er fri af de interessekonflikter, som man kan sige, at andre ikke er fri af,” og han uddyber:
 
“Anna Thygesen og jeg lavede jo et program om kriser, hvor de involverede parter i de sager, vi tog op, nogle gange var virksomheder, medier, kendte personer og kommunikationsbureauer, og de fik en masse tæsk af især Anna for f.eks. at have dårlig dømmekraft, have dobbeltroller, bruge ufine metoder osv. Men Anna havde selv ofte problemer med de ting, synes jeg,” siger Laursen til Ekstra Bladet.
 
Thygesen har ikke anden kommentar til Ekstra Bladet “end at det er nogle ret vilde påstande, Lasse Peter Laursen fremkommer med.”
 
Samme dag svarer Thygesen i et Facebookopslag på Laursens anklager i EB, hvor hun opsummerer:
 
“Men min dømmekraft har helt klart svigtet i valg af en enkelt podcastmakker.”
 
Syv dage senere udkommer en episode af Laursens private podcast, hvor han adresserer den seneste udvikling. I episodens følgetekst står der:

“Forleden valgte min gamle podcast-makker på Ugens Krise, Anna Thygesen, at sende diverse grovheder om mig ud over rampen til sine 20.000 følgere.”
 

En asymmetrisk konflikt

Det er så der, den offentlige del af sagen ligger nu. Fra i december at have handlet om, at Laursen ønskede at bibringe et andet perspektiv på MeToo-debatten, og en uenighed om podcastens form og formål til i februar at handle om et fuldskala angreb fra Laursen på Thygesens faglige redelighed.
 
Det gennemgående billede, der tegner sig af forløbet, er en asymmetri mellem Anna Thygesen og Lasse Peter Laursen.
 
Anna Thygesen har egen virksomhed, er kendt debattør, ofte brugt ekspert og har en stor personlig platform.
 
Lasse Peter Laursen var ukendt i den brede offentlighed, før han blev medvært på Ugens Krise sammen med sværvægteren Anna Thygesen, der i teorien kan vælge og vrage mellem yngre upcoming medværter.
 
Det er nemlig indlysende, hvem der taber mest på bruddet, hvilket også forklarer asymmetrien i, hvor meget energi de to efterfølgende hver især har brugt på det, og hvad deres strategier har været.
 
Asymmetrien blev udstillet i en ordveksling i programmet Babylon i december:

“Vi må tage vores egen medicin,” siger Laursen.
 
“Du har aldrig taget noget medicin. Du har aldrig haft noget på spil selv,” svarer Thygesen.
 
“Nej, det har du ret i,” svarer Laursen.
 
“Og du har det ikke engang nu,” siger Thygesen, men deri tager hun nu fejl.
 
Det er nemlig indlysende, hvem der taber mest på bruddet, hvilket også forklarer asymmetrien i, hvor meget energi de to efterfølgende hver især har brugt på det, og hvad deres strategier har været.
 
Thygesen har overordnet forsøgt at lægge låg på, og da hun åbner sagen igen, er det forholdsvis afdæmpet.
 
Laursen har omvendt brugt tre episoder af sin private podcast på at trampe rundt i bruddet, og da låget bliver åbnet på klem i februar, optrapper han konflikten med nye, hårde anklager, der ikke tidligere har været fremført.
 
For den etablerede Thygesen, der i forvejen har den populære podcast Kvindetribunalet på Ekstra Bladet, er det en smal sag at bevæge sig videre. Det er det ikke for Laursen, der har mistet hele sin platform og det shine, samarbejdet med Thygesen har givet ham.
 

Læringspunkter

Tilbage står et temmeligt indlysende fælles ansvar for manglende forventningsafstemning om, hvad det var for en podcast, de i fællesskab udgav.
 
Var det en podcast hvor gonzo-Lasse stak til kendte Anna? Eller var det program hvor de i fællesskab analyserede kriser? Hvem skulle tage hvilken medicin hvornår?
 
I forløbet ligger der dog også noget individuel læring for de to.
 
For Laursen ligger der en personlig opgave i at lære ikke at spille efter sine egne regler, når man indgår i et fællesskab. Og så i øvrigt at lære at stoppe, mens legen er god.
 
Nå ja, og så måske at have lidt ro på i valget af sammenligninger. At bringe Blekingegadebanden i spil var måske lige at stramme den.
 
Når Thygesen skal gøre regnskabet over forløbet op, så må hun erkende et ansvar for ikke at have haft øje for asymmetrien i deres indbyrdes relation. Og dermed også en mangelfuld risikovurdering af Laursens mulige reaktion på at miste den platform, som samarbejdet med Thygesen gav ham.
 
Nu er Laursens offentlige platform nemlig i store træk at være i konflikt med Thygesen. Som fx illustreret med denne artikel.
 

Tilføjelse efter offentliggørelse:

Kort tid efter offentliggørelsen af denne artikel har Lasse Peter Laursen intensiveret konflikten med et personligt angreb på Anna Thygesen i en ny podcast-episode.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også