10 ting vi (også) lærte af Medieudviklingen 2020

Udgivelsen af DR Medieforsknings årlige rapport Medieudviklingen er som juleaften for mange k- og medienørder. Hvert år venter vi i spænding på at finde ud af, hvor mange der bruger Facebook; hvor stort podcast har vokset sig det forgangne år, eller hvor meget streaming og on-demand har kapret fra flow-TV.

Medieudviklingen er et sandt overflødighedshorn af spændende tal og grafer, og 2020-udgaven er med sit uundgåelige coronatema ingen undtagelse. Men hvor mange andre ser på de helt store udviklinger og tendenser, vil vi på Kforum gerne fremhæve de tal, der får lidt mindre opmærksomhed: De skæve, sjove og uventede resultater af undersøgelsen, der får folk til at smile og sige ‘aha!’, når du smider dem på bordet til familiemiddagen eller Teams-fredagsbaren.

Vi begynder i de kongelige gemakker.

1. Royal seermagnet

”Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst. Og det er først og fremmest hensynsløst.” De fleste af os husker nok Hendes Majestæt Dronningens løftede pegefinger, og det var da også de fleste af os, der så den.

Dronningens tale til nationen blev set af svimlende 3,4 millioner seere og er dermed den mest sete TV-udsendelse, siden målingen af seertal begyndte i 1992. Andenpladsen går til Den store bagedyst, der i år fik en ny seerrekord på både flow og streaming.

Se eller gense den kongelige formaning.

2. Mettes møder sugede os til skærmen

Nu vi er ved corona og TV-tilløbsstykker, overrasker det næppe nogen, at mange af os fulgte med og holdt vejret til de første udsendelser fra Statsministeriet, hvor Mette Frederiksen gradvist lukkede landet ned og satte dagsordenen for resten af det herrens år 2020.

Det præcise antal seere er dog overvældende for pressemøde-genren. Den skelsættende seance den 11. marts blev set af over 1,9 millioner danskere, mens pressemødet ugen efter, hvor regeringen lukkede for barer, restauranter, fitnesscentre og det meste andet sjov, blev overværet af hele 2,8 millioner.

“Det, jeg vil sige i aften, kommer til at få store konsekvenser for alle danskere.”

3. Skærmfri sankthans

Nu vi er ved rekorder: Alt imens restriktionerne blev lempet op imod sommerferieperioden, begyndte vi at søge væk fra TV-skærmene. Således var den 23. juni 2020 – sankthansaften – den aften, hvor TV-forbruget nåede det lavest niveau, siden målingen af det begyndte i 1992: Vi så kun 1 time og 15 minutters fjernsyn hver.

Der var næppe mange, der fik firkantede øjne i sommeren 2020. Billede: Getty Images.

4. Så mange hørte faktisk Loud

Der har været meget røre og polemik om Radio Loud. Måling efter måling gav dem nul lyttere på DAB, mens de selv insisterede på, at de ville være store på podcast. Nu har vi tal på det: Den unge, højtråbende radio har i gennemsnit 11.000 ugentlige lyttere, hvoraf 2.000 er mellem 15 og 31 år.

Omtrent 11.000 tænder for den snart étårige radiokanal. Billede: Radio Loud

5. Fredag sang vi fællessang

Fredag aften er et ganske særligt TV-tidspunkt, som alle de store gerne vil sætte sig på. I lang tid har X Factor (tidligere på DR1, nu på TV 2) været nærmest uovervindelig, men i en periode i 2020 måtte talentshowet vige førstepladsen for et andet sangprogram, nemlig Fællessang hver for sig, der indtog rollen som danskernes foretrukne fjernsynshygge fredag aften.

Her sang både kendte, professionelle og knap så talentfulde danskere for, når både højskolesangbogen, dansktoppen og enkelte udenlandske hits blev genoplivet i ny form. Stort tillykke herfra til Philip Faber og hans tro væbner Mads Steffensen for sejren over den ellers mægtige og mangehovedede talentshowsdrage.

Billede: Benita Marcussen/DR

6. Snakker du coronask?

Mange har skrevet om, hvordan coronakrisen har ændret vores sprog. DR’s Medieudviklingen 2020 sætter tal på det og fortæller, at hele 33 coronarelaterede ord sneg sig ind i Den Danske Ordbog i juni 2020.

Blandt de mere åbenlyse sproglige nytilkommere finder vi selvfølgelig ’corona’ og ’coronavirus,’ men ordbogen har også budt velkommen på siderne til udtryk som ’flokimmunitet’, ’smittekæde’, ’infektionsrate’, ’værnemiddel’ – og ‘videomøde.’

33 nye coronarelaterede ord blev det til i juni 2020. Billede: Getty Images.

7. ”Hallo, kan I høre mig?”

Apropos videomøder: Vi zoomede, skypede og teamede som aldrig før i 2020, og mange af os for første gang. Hver anden dansker over 15 år deltog i 2020 i et onlinevideomøde. Blandt dem er det ca. 90 %, der har brugt en videotjeneste for første gang eller markant mere end før nedlukningen.

Videomøder behøver heldigvis ikke være (alt for) kedelige. Læs også Kforums guide til Zoom-sjov.

8. ”Hva' så, Tønder? Har I det godt?!”

Når folket ikke kan komme på festival, må musikken komme til folk. Både DR og TV 2 sendte koncerter og festivaler hele sommeren til stor glæde for mange festivalgængere.

Medierapporten fremhæver særligt årets Tønder Festival på DR2, der nåede helt op over 100.000 seere. Skål!

Countrysangeren John Prine (æret være hans minde) måtte aflyse sin koncert på Tønder Festival 2019 på grund af sygdom, men blev erstattet af en John Prine Tribute-koncert.

9. Vi elsker (podcasts om) Absolute Music

Vi bliver i det musikalske. Det gav nemlig genlyd i Debatdanmark, da kulturminister Joy Mogensen afslørede, at pladen Absolute Music 2 var hendes yndlingsalbum. Men på trods af den megen furore – eller måske netop derfor – blev DR’s podcast om Absolute Music-albummene streamet på livet løs i 2020. Ved redaktionens afslutning var afsnittene om Absolute Music 2 faktisk blevet streamet og downloadet hele 35.000 gange.

Hvis du heller ikke kan få nok af de legendariske hitplader, kan du høre DR P7’s podcast Absolute Absolute Music her.

10. Vi finder os ikke i fake

Vi slutter listen af med at berette, at 2020 blev endnu et år med store mængder misinformation, men også med ihærdige forsøg på at bekæmpe skidtet. I løbet af den amerikanske valgkamp markerede Twitter op mod 300.000 tweets som potentielt vildledende, heraf flere fra den daværende præsident.