Chernobyl-tjeklisten

Alt om HBO-serien Chernobyl

100 meter væk fra reaktoren er radioaktivitetsniveauet stadig som 400 Hiroshima-atombomber. Strålingen gennemtrænger alt, katastrofen er total. Tjernobyl var uden sammenligning Jordens farligste sted at opholde sig. Foto: HBO Nordic.

Skrevet af

Redaktionen Kforum

936 artikler

57 indlæg

Vi er vilde med alt ved og om HBO-serien Chernobyl. Det er USSR-noir og alt dufter af gammel kommunisme på den gode måde. Geigertælleren klikker og atomaffaldet daler. Det er et minitiuøst genskabt 1980’er-univers på randen af Sovjetunionens kollaps. Naturligvis befolket med heroiske brandmænd, kyniske KGB-agenter, frygtsomme apparatchiks og trodsige atomfysiskere i kamp for at redde Europa fra den komplette atomkatastrofe. Vi kan ikke få nok, og vi må bare komme længere ned i katastrofens mørke nedsmeltning. Har du det som os? Læs med, hvis du er fuld af uafklarede, radioaktive spørgsmål. Vi har samlet alt om Chernobyl og Tjernobyl. Til alle som er vilde med serien - her er vores totale Chernobyl-tjekliste. Tjek den ud.

Chernobyl har ikke bare fået gode anmeldelser. Serien har den samlet set højeste score blandt seerne på IMDB af alle tv-serier nogensinde. Vildt – og vildt fortjent. Det er nærmest ikke muligt at støve en negativ anmeldelse op, for der er bare ikke meget at sætte en finger på. Du kan læse nogle af de begejstrede anmeldelser her: Kforum, New York Times, The Guardian. Knap så begejstret er Forbes og Politiken.

Begejstringen har været global, men russerne selv har til gengæld været både skuffede og sure. De føler, at tv-serien tegner et alt for kritisk billede af både samfundet og redningsaktionen. Et gammelt russisk ordsprog lyder: “Det er ikke fremtiden, som er uforudsigelig. Det er fortiden.” Og det er jo forståeligt – Ruslands fortid og historie taget i betragtning. Netop derfor er russerne i gang med deres egen modfortælling og alternative serie om Tjernobylulykken. Du kan læse mere om det russiske perspektiv her.

I forsøget på at få det radioaktive affald under kontrol vaskede de indkaldte tropper gaderne. Foto: HBO Nordic.

Plottet i den kommende russiske tv-serie skulle være, at ydre fjender af Sovjetunionen stod bag katastrofen. Er du som russerne en smule kritisk over for serien, vil du elske The New Yorkers småsure gennemgang af, hvornår og hvordan serien ikke stemmer overens med virkeligheden. Afsluttende med deres subtile hovering over seriens afsluttende sandhedssøgende moralisme.

For hvordan kan man søge efter sandheden med en løgn? En kritisk og komparativ gennemgang, som findes flere steder på nettet. Se for eksempel Business Insiders myte versus fakta-gennemgang af, hvad der faktisk havde hold i virkeligheden. Det har boingboing også gransket i en artikel, hvor de sammenligner dokumentarisk billeder og skuddene fra serien. Hvordan seriens manuskriptforfatter selv ser denne problematik, fremgår af et interview hos Vox. Desuden kan du også høre skaberne Peter Sagal og Craig Mazin fortælle om nogle af tankerne bag produktionen i The Chernobyl Podcast.

Efter eksplosionen fortsatte Tjernobyl-reaktoren med at brænde, eksplodere og producere energi med et radioaktivitetsniveau som 400 atombomber. Hvert sekund. Én af hovedudfordringerne var derfor at få kvalt ilden. Det skildrer serien problemerne ved, da helikoptere faktisk ikke kunne svæve direkte over reaktoren, men krøllede fuldkommen sammen som følge af strålingen. I virkeligheden styrtede en helikopter ned, fordi den ramte en kran. Det kan du se på dette klip.

Frem med sølvpapiret – konspirationsteorier om katastrofen

Wikipedia-opslaget for HBO-serien Chernobyl er altid et godt sted at starte, hvis man vil 360 grader rundt om de centrale spørgsmål og gåder. Når du nu alligevel er på Wikipedia, bør du også læse opslaget om selve katastrofen, der har mange gode links. Her er for eksempel en fin forklaring af, hvilke områder der blev ramt, samt en fin diskussion af seriens store spørgsmål: Var det de ansatte eller reaktorens indbyggede defekter, der forårsagede ulykken?

Kontrolrummet, hvor alt gik galt. Foto: Chernobyl Gallery.

Centralt i diskussion står nødknappen EPS-5 (også kaldet AZ-5 i serien), som lukker reaktoren ned. Er den årsag til katastrofen, eller var den midlet til at stoppe nedsmeltningen? Ifølge Wikipedia er det muligvis hverken-eller eller både-og – hvilket jo er stik imod Legaslov og tv-seriens pointe. Her er teorien, at reaktorens indbyggede defekt og nødknappen EPS-5 er katastrofens egentlige årsag. Således endnu mere forvirret bør du læse Wikipedia-siden for helten Valerij Legasov. Plus naturligvis nekrologen efter hans selvmord i 1988, på toårsdagen for ulykken.

Kontrolpanellet med EPS-5-knappen (øverst i midten), der skulle fungere som en nødafbryder. Men var knappen, der skulle være redningen, hvis alt gik galt, i virkeligheden den afgørende katalysator for katastrofen? Foto: Chernobyl Gallery.

Er du endnu mere nysgerrig, så er der to hovedværker om katastrofen skrevet af henholdsvis en historiker og en journalist. Den første er historikeren R.F Moulds bog Chernobyl Record: The Definitive History of the Chernobyl Catastrophe. Den anden er journalisten Adam Higginbothams bog Midnight in Chernobyl: The Untold Story of the World's Greatest Nuclear Disaster. Her gennemgås katastrofens detaljer ud fra et ønske om at være dokumentarisk med stort D. En anmeldelse af bogen kan læses her.

Er du finere end finkulturel? Hvis ja, vil du elske den berømte russiske forfatterinde og nobelpristager Svetlana Aleksijevitj' essays om Tjernobyl og interviews med katastrofens ofre. Hendes hovedværk, Second Hand Time fra 2015, giver i øvrigt et fuldkomment eminent indblik i Sovjetunionens sammenbrud og betydningen heraf. Vær højkulturel på postsovjetisk manér.

Er du derimod mere paranoid end Paludan, vil du elske den russiske dokumentar om Tjernobyl, som påstår, at dette IKKE var en ulykke. Titlen er The Russian Woodpecker. Budskabet er, at det var en forbrydelse og bevidst sabotage for at skjule et hemmeligt russisk radarovervågningsprogram med det mystiske navn DUGA. Her er vi helt ude i sølvpapirshatteteorierne. Underholdende og bizart usandsynligt. Døm selv ved at læse om dokumentarens modtagelse her.

Traileren til den konspiratoriske dokumentar om Tjernobylulykken.

Er du den naturvidenskabelige type ,er du naturligvis optaget af, om det i dag er farligt at besøge Tjernobyl. Det er der skrevet en fin populærartikel om, hvor der også sættes fokus på, hvordan naturen i området har reageret på strålingen. En diskussion af emnet og løbende videnskabelig udforskning er fint beskrevet her. Og så er der spørgsmålet om, hvor holdbare de beskyttende foranstaltninger egentligt er. Hvordan de har bygget det beskyttende skjold over den ødelagte reaktorkerne, og hvordan det virker, er fint beskrevet her.

Folk er tilsyneladende ikke så bange for strålingen længere, selvom den stadig er skadelig. Det har også affødt en del problematikker – bl.a. at der er mennesker, der ikke vil forlade den forbudte, forurenede zone, der dækker en 30 kilometers radius fra atomreaktoren, eller ligefrem flytter tilbage til deres gamle hjem inden for den. Det er belyst i en fin artikel i Wired, og i en dokumentar møder vi nogle gamle bedstemødre, som flytter tilbage.

Området omkring Tjernobyl er også gået hen og blevet en ret populær turistattraktion, hvor makabert det end kan forekomme at besøge et radioaktivt katastrofeområde. Angiveligt er interessen for besøgene steget med 40 %, siden serien kom ud. Den forladte by Pripjat, som Chernobyl-serien fokuserer på, er særligt blevet en foretrukken destination. Folk valfarter dertil og deler deres eget skud USSR-nedtrykthed på Instagram. Det grænser dog til det smagløse, argumenterer Craig Mazin for i et opslag på Twitter, hvor han også efterspørger, at folk viser respekt, når de knipser løs ved Tjernobyl. Samme anke har flere andre luftet, bl.a. i dette indlæg på Politiken.

Vis dette opslag på Instagram

#chernobyl

Et opslag delt af Jakub (@kenji_vaio_) den 6. Jun, 2019 kl. 12.23 PDT

Frem med geigertælleren – det er sejt at vise, at der altså stadig er pænt med strålingsaktivitet, hvor du og din Instagram er.

Interessen for serien og emnet viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er, at man tager historisk materiale op. For man skal lære af det. Og nogle gange overgår virkeligheden simpelthen også bare fiktionen. Så lige meget om du er til dark tourism, eminent skuespil eller bare til lidt centraladministratorisk bureaukrati, så er Chernobyl med til belyse en - for mange - næsten glemt begivenhed, der bare ikke må glemmes. For Tjernobyl var en ufattelig katastrofe, der nemt kunne være gået endnu værrere - og nemt kan gentages.

Relaterede artikler

Dark Tourism - I de senere år har begrebet ’dark tourism’ for alvor rodfæstet sig i oplevelses-, turisme- og kulturbranchen. Det er ske...

Zuboffs Surveillance sidder i skabet - Shoshana Zuboffs “The Age of Surveillance Capitalism” er en sjælden bog, som du skal læse, hvis du også de næste fem år ...

Pamela Anderson er venstrefløjens nye filosof - Hvad pokker har Pamela Anderson, alle tiders badedragtsmodel og Playboy-centerfold, at gøre i en dybsindig diskussion me...

Er Mads Steffensen populær, fordi han er jyde? - Forleden hørte jeg nogle journalister diskutere, hvorfor Mads Steffensen er Danmarks mest populære radiovært. “Det må væ...

Bunga bunga-Berlusconi - Fænomenet Silvio Berlusconi har i årtier forarget og forblændet. Den lille mand fra Milano, som startede sin karriere so...

Overgrebets koreografi - Det ville ikke være forkert at hævde, at Leaving Neverland i de seneste uger har gået en form for sejrsgang verden rundt...

Dig mod naturen – i din stue - I den nye interaktive Netflixserie 'You vs. Wild' skal du gennem badass-spejder-soldaten Bear Grylls overleve alle mulig...

Led som en Lannister - Ny sæson, men også ny lærebog om Game of Thrones som ledelse. I Win or Die: Leadership Secrets from Game of Thrones har ...

Snakker du også Thrones i pausen? - Game of Thrones er stort. Ikke bare: Har du set det?-stort, men: Hvorfor har du ikke set det?-stort. Noget der ligner en...

En radioaktiv virkelighed - Tre klasseskuespillere, et udsøgt produktionsdesign og manuskriptforfatterens sans for lakoniske replikker udgør nogle a...

Den feministiske apokalypse fortsætter - Tredje sæson af The Handmaid’s Tale er i luften, og hvis man troede, at serien ville byde på mere af det samme, kan man ...

Lær kommunikation af Chernobyl - Sandsynligvis er de fleste danske kommunikationsfolk tiltænkt rollen som brandmænd og biorobotter. Tumlende rundt med hø...

Længe leve luksuskommunismen - Computerkraft og automatisering vil fremover gøre alting så billigt, at markedsmekanismerne bryder sammen, og for første...

Fucking råt for usødet - Glem alt om småfnidderproblemer og højpoleret high school-liv. De nye ungdomsserier taler et helt andet og ærligt sprog....

Watchmen eller Wokemen - HBO’s nye tv-serie Watchmen deler vandene. Kritikerne er ellevilde og er nærmest uden undtagelse i ekstase over seriens ...

Ondskabens anatomi - Det synger vi til sankthans, og titlen Fred til lands spiller naturligvis på tredje strofes udsagn i Holger Drachmanns M...

Et glimt af mennesket og tyrannen Michael Jordan - Netflix-serien The Last Dance er lige så fængende, energisk og glat som dens hovedperson, superstjernen og kulturfænomen...