Bliver Ray-Ban din første ansigtscomputer?

Wearable computers har længe været fremme. Flere og flere bruger smartwatches helt naturligt. Men hvordan står det lige til med ansigtscomputeren, altså smartglasses? Den konkrete anledning til spørgsmålet er, at Ray-Ban Stories nu er på markedet. Til 299 dollars. Produktet er en kombination af Facebooks teknologi, der er meget inspireret af det, vi fik for fire år siden i Snapchat Spectacles, og så Ray-Bans design.

Facebook har deres Reality Lab, hvor visionen er at skabe et metaverse, som FB kalder det. Altså, hvor det digitale og fysiske helt smelter sammen. Ray-Ban-brillen er en del af en større strategi, der handler om at modne forbrugerne og teknologien til Det Store Metavers. Meget science-fiction-agtigt. Og meget creepy, egentlig. For Mark Zuckerberg handler det om at bygge fremtidens kæmpe Facebook, der ikke bare er en hjemmeside eller en stor platform, men udgør selve infrastrukturen for al vores samlede, flydende interaktion, der krydser mellem det fysiske og digitale. Og hvor der er en substantiel økonomi bygget ind i denne struktur. Det er ren overvågningskapitalisme, og du er stadig råstoffet. Det er det store bagtæppe, som disse smarte briller skal ses på baggrund af.

En ny verden findes inden i Ray-Ban-brillerne. Kilde: Facebook

Hør mere om Mr. Zuckerbergs vision her hos The Verge.

Facebook har i forvejen VR-brillerne Oculus Rift, hvor man forsvinder helt ind i det digitale. Men AR-briller er noget andet. Det handler om et digitalt lag oven på den fysiske virkelighed. Google Glass introducerede kategorien i 2014. Dengang til 1.500 dollars.

Nu kan du så få et par intelligente Ray-Ban til en femtedel af prisen.

Det hele følger ganske forudsigeligt hypecyklussen, hvor teknologien bliver mere anvendelig og til billigere penge. Og når de store satser på ansigtscomputeren, så skal den komme. Ligesom elbilen er ”uundgåelig”. Vi venter nu bare på, at Apple lancerer deres længe ventede version. Men hvem er det lige, der vil gå ud og bruge over 2.000 kr. på et par solbriller, der konstant er en trussel om spionage og stalking?

Hypecyklussen for AR. I 2018 var hypen i bund, og teknologien på vej ud af desillusionen. Dengang med en horisont på 5-10 år. Nu er der så gået tre år, og vi kan nok begynde at tale om, at teknologien befinder sig i ”slope of enlightenment” eller endda på ”plateau of productivity”. Kilde: AR Post

Hvad sker der lige for Ray-Ban?

Ray-Ban ejes af kæmpefirmaet Luxottica. Vi kender alle Ray-Ban som et ikonisk brillemærke med en helt særlig og meget analog nostalgi. Vi ser Clint Eastwood for os med cowboyhat og vejrbidt ansigt som Dirty Harry, og vi ser for os Tom Cruise som Maverick med flyverjakke i Top Gun. En analog verden med seje mænd. Nu er netop dette brand så blevet intelligent. Nu kan Clint og Tom filme og streame og være med på de sociale medier med deres Ray-Ban Stories. Det svinger ikke rigtigt, vel? Det kræver en rebranding, og det ser man så også i materialet, der følger med brillerne, hvor det nu handler om unge mennesker, der lever deres liv på YouTube, TikTok og Snapchat. Og det er her, det giver mening: Som et redskab, der gør det muligt meget hurtigt og instant at optage og dele med vennerne.

Ray-Ban rebrandet som de unges digitale ven. Mon det lykkes? Kilde: Facebook

De tørre tekniske detaljer

Der er tale om et formelt samarbejde mellem Ray-Ban og Facebook
På hver brillestang findes et kamera, der kan tage billeder og 30 sek.-videoer
Der er én knap på stellet, hvor man kan operere kameraet
Brillerne har højttalere og mikrofon og kobles til ens smartphone, så man fx kan tale i telefon via brillerne eller lytte til musik eller podcasts. Det er her, brillerne direkte skiller sig ud fra Snaps Spectacles, da de kom frem
Brillerne har et voice display, så de altså også kan styres via naturlig tale.

Mark Zuckerberg og Rocco Basilico, Chief Wearables Officer ved EssilorLuxottica, diskuterer teknologien og designet bag deres første generation af smartglasses. Kilde: Facebook

Arven fra Google Glass

At få skærmen op foran øjnene og samtidig frigivet begge hænder er grundlæggende set smart. Head Mounted Display giver god mening. Men det her Ray-Ban/Facebook-produkt har ikke en gang Heads Up Display, hvor man kan få information og udføre digitale handlinger, mens man naturligt blender ind i dagligdagen. På den måde er de langt mere simple end Google Glass, der var først til at se det kommercielle potentiale i ansigtscomputeren.

Google Glass kom frem i 2014. Jeg satte mig for at forske i dem og skrev nogle videnskabelige artikler her og her, og også nogle artikler blandt andet her og her på Kforum. Hypen var stor dengang, men snart kom de mange kedelige historier om Glassholes. Problemet med filmning og privacy blev stort. Det var også et problem, at Google Glass var grimme og kun noget for tech-nørderne. Endelig var kvaliteten af produktet ikke i top. De var for langsomme og brugte for meget strøm. Og så måske det allervigtigste og lavpraktiske: At tage briller af og på er besværligt. Bekvemmeligheden er ret lav. Enten har man briller på. Eller også har man ikke. De ryger ikke op og ned af lommen som en smartphone.

Google Glass blev udviklet af den førende smartglass-forsker Thad Starner og havde imidlertid en lang række features, der har sat varigt aftryk, fx hvordan man kan swipe sig gennem menuer.

Google Glass blev aldrig lanceret som helt tilgængeligt consumer product, men fik og har stadig et efterliv som en enterprise-version, der anvendes i visse industrier som fx på olieplatforme. Som arbejdsredskab har de vist sig at give rigtig god mening.

Wearable technology dengang Thad Starner (i front med lyst hår) og hans team udviklede de første smarte ansigtscomputere. Der er langt fra produkterne dengang til de fine solbriller i dag fra Ray-Ban, som man ikke umiddelbart genkender som smartglasses. Kilde: Engadget

Fremtiden for Ray-Ban Stories

Jeg har svært ved at se for mig, at Ray-Ban Stories klarer nogle af de helt store hurdler:

at andre mennesker grundlæggende synes, det er creepy, at man har et kamera fremme hele tiden, hvilket potentielt filmer en – selvom en prik tydeligt blinker, når man gør det
at økologien er lukket, og brugeren tvinges til at være aktiv på Facebook. Du skal sågar sige ”Hey Facebook” for at aktivere brillen, og alle dine optagelser bliver lagret i en Facebook-cloud
at man grundlæggende set ikke går rundt med briller hele tiden, medmindre man selvfølgelig faktisk bruger briller
at det kun er en meget lille gruppe, der faktisk synes, det er fedt konstant at dokumentere sit liv på sociale medier.

De andre produkter og den specialiserede anvendelse

Andre produkter fulgte i kølvandet på Google, men ingen af dem har indtil videre vist sig at blive brugt i hverdagen. Vi har til gengæld set en udvikling inden for specialiserede områder, hvor det særligt er Heads Up Display-funktionen, der har værdi. Det drejer sig om forskellige sportsgrene som cykling, med sportsbriller som Raptor, eller skisport, med goggles som RideOn, og så videre. Smarte briller bliver brugt i industrier (se nogle af modellerne her, red.) Hvad jeg dog er mest optaget af p.t., er, hvordan ansigtscomputere kan komme særligt blinde og svagsynede mennesker til gavn.

Gadget-spøgen til side. Steder, hvor ansigtscomputeren giver reel værdi

Ray-Ban er bare en gadget, og jeg tror, få vil købe den. Værdien af produktet er ikke høj nok. Hele grundtanken med produktet er at filme og tage billeder af verden og dele på nettet – dvs. Facebook. Det er, som om det bare ikke harmonerer med privatlivsdiskursen.

Et sted, hvor vi kan se rigtig meget værdi, er dog i mere avancerede versioner, der ikke handler om at filme og dele, men om at få reel information. I mit igangværende forskningsprojekt, BlindTech, undersøger vi, hvordan brillerne Orcam og Envision, der faktisk er Google Glass (se video herunder), kan give værdi for mennesker med blindhed. Disse produkter er langt mere avancerede end Ray-Ban Stories, da de har avanceret objekt- og billedgenkendelse og således kan fortælle den blinde bruger, hvad der er foran i verden (mennesker, omgivelser, objekter, tekst, osv.). Her er potentialet virkelig stort, og det er nok mere disse typer usecases, der vil – eller bør – drive udviklingen fremad, ikke interesser i at bygge et metavers og skabe SoMe-addicts.

Envision-brillerne hjælper synshæmmede med deres selvstændighed. Kilde: Envision

Læs mere om smartglasses her: