Millenials har ødelagt det hele for os andre. Siger generationshaterne. Foto: GettyImages.
Det er millennial-generationen, der i hyperaktivt tempo har smadret traditionelle forretningsmodeller, magtstrukturer, ideologiske fællesskaber - verdensordenen. I hvert fald hvis man spørger tidligere generationer. Der er 1.640.000 resultater, når man googler ”blame it on the Millennials” – mange af resultaterne er egentlig bare clickbait, nogle tenderer fake news. Begge fænomener har millennials i øvrigt også fået skylden for. "Generations hate" er blevet et fænomen.
”Jeg modtager ofte beskeder fra ledelsesprogrammer som for eksempel “Sådan arbejder du sammen med millennials,” med det formål at forberede mig på, hvis det forfærdelige skulle hænde, at jeg en dag løb ind i den slags. Men alle generationer kører deres forgængere og efterkommere over. Vi fordriver ældre generationer, og vi håner dem, der kommer efter os, fordi vi ved, at de har tænkt sig at gøre det samme”.
Det er ingen kunst at skabe generationsstereotyper, men de er ofte smækfyldt med fordomme, og der vil altid være fire fingre, der peger tilbage på dén, der peger.
Tag for eksempel anklagen om, at millennials har disrupted en hel morgenmadsindustri, fordi de er for dovne til at vaske op efter sig. Eller kork-industrien, fordi de ikke orker at trække en vin op, men foretrækker det nemme skruelåg. Her er det ifølge professor Wu den journalistiske formidling, der er noget helt galt med og ikke millenials. Hvad angår morgenmadsindustri-disruption, viser det sig for eksempel at være en skinger skarpvinkling og en heftig overdrivelse af et eksisterende studie.
Blæst al solidaritet ud af community-tanken
De har også ødelagt håndsæben, papirservietten og
fokusgruppen.
Ifølge Joy Howard, marketingdirektør hos Sonos, kan millennials bedst beskrives med Nirvanas "Nevermind"-albumcover. For dem er forbrug medfødt og konsumering en ligeså naturlig tilstand som REM-søvn. De kan nemlig med Howards ord ikke skelne mellem håb, drømme og marketing. Derfor rækker fokusgruppen ingen steder længere.
Og af samme årsag – at identitet ifølge millennials er noget, man iscenesætter – har de naturligvis også sønderknust et fænomen som crowdfunding. En forretningsmodel, der oprindelig – i online-form – havde til formål primært at støtte altruistiske projekter i form af bl.a. kunst og social innovation.
Men millennials fik blæst al solidaritet ud af community-tanken, og crowdfunding kom i stedet til at handle om forbrug, for eksempel finansiering af roadtrips og drømme om botox:
”Crowdfunding used to be so dope. Det var en måde at få idéer ud og få folk, der troede på dem til at investere direkte. Hvor er drømmerne? De interessante hjerner der skal skabe næste generation? Det er som om, at forfængelighed og egoisme har dræbt originaliteten online. Crowdfunding var en fantastiske ressource, når den blev anvendt rigtigt, men den er blevet misbrugt og har tabt sin troværdighed. Den er udmattet, brugt og misbrugt og vil desværre aldrig nogensinde få den samme indflydelse som den engang havde,” siger
trendbloggeren Aiesha El.
De har most modemagtens mænd og kvinder, der engang styrede modens sæsoncyklus med fast hånd. I dag hedder cyklus Kendall Jenner – hun både styrer tempo og tendenser: Når hun poster i dag, er det en trend i morgen – og butikskæder som H&M og Zara sælger den i næste uge…
Kendall Jenner fra Kardashian-klanen.
The disrupters
De er ’the disrupters’, der har invaderet territorier, der tidligere var forbeholdt en udvalgt skare, først musikindustrien og siden film-, TV-, hotelbranchen osv. Og det er da heller ikke nogen overraskelse, at ’disruption’-fænomenet hænger nøje sammen med millennials.
Clayton M. Christensen introducerede ’disruption’ som begreb. Det beskriver innovation, der skåret ind til benet skaber nye markeder og værdikæder. Revolutionerende opfindelser, der har haft en afgørende betydning for udviklingen har eksisteret til alle tider, som for eksempel hjulet, dampmaskinen og bilen. Men disruption adskiller sig ved at være drevet af entreprenører og amatører, der står helt uden for traditionelle forretningshierarkier og på sin vis demokratiserer traditionelle paradigmer og markedsstrukturer.
I et forsvar for sin generation skriver Allee Manning:
”Vi har formået at tæmme narcissismens giftige kraft og udvinde den til at bygge en komplet ny økonomi, muliggjort via tech-drevne platforme som Instagram, Vine, YouTube and Facebook. Ligegyldigt hvad du måtte tænke om hævnpornooffer-der-blev-til-mega-mogul Kim Kardashian, så er der ingen tvivl om hendes brandsucces, og om at hendes millennial-sjæl har gjort hende robust. Det er klart at vores selfie sticks har givet os et dårligt ry, men data viser, at vores værdier ikke er fordærvede”.
Manning referer til et studie fra “Monitoring The Future”, der peger på millennials som langt mere solidariske og optaget af at bidrage til fællesskabet end de to foregående generationer.