Læs forsvaret for punktummet her 

 

For ca. halvandet år siden skrev en 24-årig veninde til mig og spurgte, om jeg ville være hendes +1 til en bogreception, hun var blevet inviteret til. Jeg svarede med en umiddelbart enkel og klar besked: ”Ja.” Det skulle vise sig, at der var en del lag i mit svar, som jeg ikke var klar over. Min veninde skrev en smule fornærmet tilbage til mig, at jeg jo bare kunne takke nej, hvis jeg ikke gad med, og at jeg altså skulle sige til hende, hvis jeg var sur på hende. Vi fik hurtigt redt trådene ud, men den brist i vores kommunikation var med til åbne mine øjne for, hvordan og hvorfor generation Z bruger tegnsætning anderledes end tidligere generationer. 

 

 

Den ældre del af min generation, millennials, og generationerne før os er ikke vokset op med sociale medier på samme måde som generation Z. Disse er derfor ikke en naturlig del af vores måde at kommunikere på. Vi har på en måde oprettet en ny gren på vores kommunikationstræ, som hedder ”sociale medier”, en separat og selvstændig gren, som vores sprogstamme hele tiden prøver at afstøde. Generation Z, derimod, er så smeltet sammen med sociale medier, at de kommunikerer via disse, som vi andre kommunikerer med hinanden verbalt. Det vil sige, at de ting, som vi fra ældre generationer lægger vægt på i verbal ansigt til ansigt-kommunikation, f.eks. toneleje, ansigtsmimik og øjenkontakt (eller mangel på samme), er aspekter, som Gen Z har fundet nye måder at udtrykke, når de kommunikerer via tekstbeskeder på sociale medier. Og det er her, vi kommer til brugen af punktummer. 

 

Generation Z bruger tegnsætning og andre sproglige redskaber på opfindsomme måder til at kommunikere alt det, som man normalt ikke kan have med på skrift. Lange beskeder, hvor al tegnsætning er korrekt, alle egennavne er stavet med stort begyndelsesbogstav, og som ikke indeholder en eneste emoji, virker kolde, kalkulerede og nogle gange passiv-aggressive. Den slags beskeder er blottet for følelser. Ved at skrive 4-5 beskeder i streg med en enkelt sætning i hver, hvor der ikke er nogen punktummer, virker man mere umiddelbar. Det er ikke en person, der har siddet i flere minutter og grublet over sit svar og tjekket sin besked igennem for stavefejl og manglende nutids-r’er. Jeg har endda fået fortalt af flere Gen Z’ere, at de kan finde på at fjerne et nutids-r, kommaer og tilføje en stavefejl eller to i beskeder, da de mener, at det viser, at man er opslugt af den samtale, man er i gang med at føre.

 

 

Men hvorfor er det så så vigtigt for Gen Z at formidle alle disse følelser og tanker, som normalt ikke er så stor en del af skriftlig kommunikation? Jeg mener, at der er to hovedårsager: tastaturkrigere og en øget social bevidsthed.

 

Gen Z har observeret, hvordan deres forældres generation har kommunikeret på sociale medier, og de er ikke imponerede. Det er, som om folk på 50+ stadig ikke helt forstår, at når de skriver noget i en kommentartråd på Facebook, så sidder der ægte mennesker med ægte følelser og læser deres ord. Gen Z tager stærkt afstand fra den slags tastaturkrigere og gør derfor, hvad de kan, for ikke at blive misforstået eller ubevidst komme til at såre nogen, når de kommunikerer med andre på skrift.

 

Med hurtigere internet, bedre smartphones og flere sociale medier er verden blevet mere forbundet end nogensinde før. Det har vi kunnet se, da Black Lives Matter-demonstrationer spredte sig til alle verdens afkroge, alverdens nyhedsmedier skriver om abortrettigheder i Polen, om trans-rettigheder og hadforbrydelser i USA, om klimaflygtninge fra forskellige asiatiske lande. Der foregår virkelig en stigning i social bevidsthed på et globalt plan. Vi kan især se det hos Gen Z, som spiser mindre kød end tidligere generationer på grund af klimaforandringerne, køber mere genbrug, fordi de ikke vil støtte kapitalismen, og generelt går meget op i store socialistiske og humanistiske bevægelser. Det er det brede og inkluderende fællesskab, som generation Z værdsætter og ønsker at bidrage til. Og hvis man gerne succesfuldt vil indgå i sådan et kæmpe fællesskab, er man nødt til at kunne rumme andres følelser og være i stand til at formidle sine egne på en hensynsfuld måde. 

 

 

Dette kursskifte inden for tegnsætning, som generation Z står for, er en ny og smart måde at kunne inkludere sine følelser, tanker og sindsstemninger, når man kommunikerer via tekstbeskeder. Vi er lige nu vidne til en generation, som synes, at det er meget mere værdifuldt at kunne formidle sine følelser og intentioner ordentligt end at gå op i, at ”I” skal være med stort, når der er tale om 2. person flertal. Det følsomme projekt kan jeg kun støtte op om. Mere åbenhed om følelser og færre tastaturkrigere.