Geday: Hvor skal DJ hen nu?
Den 13. september stoppede jeg som direktør for Dansk Journalistforbund efter kun tre måneder på posten. Det fremstod dengang som en ensidig beslutning fra DJ’s side, men det var reelt en beslutning, jeg selv havde været med til at fremtvinge. Hovedbestyrelsen og jeg havde gennem flere uger været uenige om en konkret sag, som var alvorlig og principiel for begge parter. Vi kunne ikke blive enige, og derfor måtte jeg stoppe.
af Elisabeth Geday
.png)
Geday giver sin analyse af, hvad der er galt i DJ.
Jeg vil udfordre forbundets melding om, at DJ’s behov ikke matchede min profil.
I tiden efter fyringen blev der i Journalisten skrevet artikler med påstande om mig, som jeg dengang ikke kunne sige noget til på grund af min kontrakt med DJ. Overordnet var forbundets melding, at DJ’s behov ikke matchede min profil. Den påstand vil jeg gerne udfordre. Jeg var i gang med en plan for at styrke DJ i forhold til en række af de udfordringer, som organisationen står over for, blandt andet i forhold til medarbejdertrivsel og medlemstilfredshed, men af gode grunde nåede jeg kun i begrænset omfang at få initiativerne ført ud i livet.
Tre måneder på en direktørpost er ikke nok til at sætte et blivende aftryk på en organisation. Men det er nok til at analysere organisationens udfordringer. I de seneste uger har jeg haft tid til at nedfælde mine observationer i en rapport sammen med en række bud på, hvordan DJ kan gå til udfordringerne.
Gedays rapport: ni udfordringer for Dansk Journalistforbund
Jeg håber, at min rapport, der har et internt blik på organisationen DJ, kan supplere de rapporter, som forbundet udkom med tidligere på året. Rapporterne om fagenes fremtid beskriver hovedtendenser og udfordringer på de tre arbejdsmarkeder, der er relevante for forbundet, det journalistiske, det kommunikationsfaglige og arbejdsmarkedet for de visuelle fag, mens rapporten Fremtidens forbund giver bud på, hvad forbundet skal gøre for fortsat at være relevant for medlemmerne.
Min rapport omhandler udfordringer eller vinkler på udfordringerne, som ikke er beskrevet i rapporterne.
Ni udfordringer for Dansk Journalistforbund – medier og kommunikation
Hvad pokker er der galt i DJ?
Jeg håber også, at rapporten giver svar på nogle af de spørgsmål om, ”hvad pokker der er galt i DJ?”, som blev stillet i kølvandet på sommerens uro, hvor først redaktøren for fagbladet Journalisten stoppede, formanden gik, og jeg senere blev fyret. Spørgsmål, som har ført til et ekstraordinært delegeretmøde i DJ den 24. november 2019 i København.
Personligt har jeg haft et behov for at nuancere billedet af min tid som direktør i DJ. Det er opfyldt med rapporten her. Nu skal jeg videre i mit arbejdsliv og kommer derfor ikke til at deltage yderligere i debatten om DJ’s fremtid.
Highlights fra rapporten
- Faldende medlemstilfredshed og stagnerende medlemstal truer økonomien i DJ
- En kompleks politisk struktur bremser DJ’s udvikling
- Manglende prioritering giver DJ en uskarp profil og slider på de ansatte
- Rod i personalereferencer skaber uklare rammer
- Gode løn- og ansættelsesvilkår i DJ består, men medlemmers arbejdsmarked er under pres
- Forbundets opdelte, administrative struktur besværliggør tværgående samarbejde
- Forbundets bygninger understøtter ikke en moderne organisation
- Fagbladet Journalisten er en styrke, men også en stor udfordring for DJ
- Organisationskulturen i DJ er konfliktoptrappende og konfliktsky på samme tid
Læs også analyser bragt på Kforum her
Dengang Elisabeth Geday ikke kunne sige så meget endnu:
»Jeg kan ikke sige så meget mere på nuværende tidspunkt, fordi jeg er bundet af min kontrakt. Jeg kan bare sige, at jeg ikke er enig med den begrundelse, som DJ giver«, replicerer Elisabeth Geday på Twitter og LinkedIn.
— Elisabeth Geday (@elisabethgeday) 13. september 2019
