Drop mobilen, og indfør dataskat.
Din Facebook styres af tre mand og en dukke

Vincent Kartheiser diskuterer med sig selv i rollen som algoritmerne, skurken i "The Social Dilemma". Kilde: The Social Dilemma

Skrevet af

Jon Lund
Strategikonsulent

19 artikler

298 indlæg

Netflix-dokumentaren "The Social Dilemma" er techlash for fuld udblæsning. Båret frem af frafaldne disciple fra Instagram, Twitter, Facebook, YouTube og Google, tre mænd og en dukke samt en lille håndfuld eksperter kalder filmen til kamp mod overvågningskapitalismens svøbe: fake news, radikalisering, SoMe-depressioner og folkemord. Og den peger på tre måder, hvorpå vi kan få alting til at blive godt igen.
Trailer til The Social Dilemma.
 
Det skulle være så godt, men faktisk er det skidt. Først bar sociale medier og smarte apps fremtiden i sig, så kom russian interference, ekkokamre, trolling og skærmafhængighed, og den utopiske drøm blev til dystopisk mareridt. Det er den udvikling, Jeff Orlowski sætter spot på i den nye Netflix-dokumentar The Social Dilemma. Jeg har set den. Her er de syv vigtigste takeaways.
 
 
1. Det er uhyggeligt
Dilemmaet i The Social Dilemma handler om balancen mellem alt det gode og alt det onde, teknologien gør for og mod os. Men filmen gør klart mest ud af det sidste: Over 1 time og 34 minutters udpensler filmen alle de tricks, du hver eneste dag udsættes for på mobilen for – uden du opdager det – at holde dig limet til skærmen, at aflure dine inderste tilbøjeligheder og vaner, at finde (og skabe!) dine svage punkter og sælge dig budskaber og produkter, du ellers hverken ville have købt ind på eller af.
 
Men filmen gør mere end det: Den udmaler også de utilsigtede konsekvenser af den overvågningskapitalistiske forretningsmodel, som hele dette cirkus hviler på. Fra teenagerselvhad til folkemord.
 
Antallet af selvskader blandt præteenagepiger er steget med 189 % i USA de sidste ti år. Gennemførte selvmord i samme aldersgruppe med 151 %. Er det de sociale mediers skyld? Kilde: The Social Dilemma
 
Det er uhyggeligt. Og godt og klart fortalt.
 
2. En perlerække af frafaldne
Der er larmende tavshed blandt de adspurgte, da The Social Dilemma i introsekvensen stiller det enkle spørgsmål: "Hvad er problemet?" Lange sekunder går, mens den ene efter den anden af filmens sandhedsvidner vrider sig i deres stole.
 
Dette lineup er The Social Dilemmas store scoop: En skønsom blanding af tidligere udviklere og designere, investorer, topchefer og mellemledere fra Google, Facebook, Twitter, Instagram, Uber, Pinterest og YouTube stiller i filmen op og aflægger hver deres vidnesbyrd om, hvordan tingene i virkeligheden fungerer hos verdens tech-mastodonter. Og de er ikke hvem som helst: Facebooks ex-monetization-direktør, like-knappens opfinder, Twitters vicedirektør og manden bag ”infinite scroll” er alle blandt filmens talking heads.
 
Joe Toscano var Experience Design Consultant hos Google. Justin Rosenstein og Tristan Harris er to andre ex-Googlere, der medvirker i The Social Dilemma. Kilde: The Social Dilemma
 
Det virker stærkt, at det er folk indefra, der fortæller historien. At der er så mange af dem. Og at de alle er ex’er. Det sidste bygger troværdigheden op: Nu kan de se, hvad de gjorde. Og fortælle sandheden, forstår man.
 
3. Gode kloge hoveder
The Social Dilemma er i det hele taget godt castet. Ikke kun på praktikersiden, men også på klogeåge-fronten. Særligt Jaron Lanier og Shoshana Zuboff – to af mine yndlings-tech-kritikere – får taletid. De er dejligt skarpe, både i analyse og advarsler.
 
Hvis tingene fortsætter ad samme vej som hidtil 20 år endnu, giver Jaron Lanier os ikke mange chancer for at være i stand til at løse verdens problemer. Kilde: The Social Dilemma
 
Og som karakterer: den kæmpestore Lanier med tynde rasta-fletninger og plirrende øjne og den 68-årige Zuboff med det store hår og det markante brillestel.
 
4. Tre mænd og en dukke
The Social Dilemma befinder sig i yderkanten af dokumentargenren. En væsentlig del af filmen består af en fiktiv historie bygget op omkring teenageren Ben, spillet af Skyler Gisondo, og hans familie, Bens Pinocchio-agtige avatardukke og tre mænd, der hiver, dirigerer og nudger Ben, mens han kæmper med sit eget sociale liv, jalousi, forældreoprør og sit politiske tilhørsforhold.
 
Skyler Gisondo spiller Ben, der tror, han kan lægge mobilen fra sig en uge. Kilde: The Social Dilemma
 
Det er aldrig noget helt godt tegn, når en dokumentar bliver nødt til at opfinde sin egen case i stedet for at finde en i virkeligheden. Men det forhindrer ikke grebet med Ben og de tre mænd i at fungere ok som drama og rigtigt godt som pædagogisk illustrativt gestalt.
 
For de tre mænd, alle spillet af Vincent – Pete fra Mad Men – Kartheiser, er selvfølgelig ikke sig selv, men et billede på den ellers uhåndgribelige, mystiske instans, der gemmer sig bag Instagram, Twitter, YouTube og alle de andres dragende brugerflader. Algoritmerne, den kunstige intelligens. Engagement-scores, vækstmål og indtjeningsoptimering.
 
5. Passer det?
Dommedagsprofetier er ofte trættende. Der er næsten altid et eller andet, de har misset. Et eller andet brød, der skal spises til. Og det er ikke mange formildende omstændigheder, The Social Dilemma remser op. Filmen argumenterer for sin sag, mere end den undersøger den, hvilket lidt giver fornemmelsen af, at det hele skal tages med et gran salt.
 
Er vi virkelig så letpåvirkelige, som filmen påstår? Er Facebook og Google og de andre virkelig slaver af deres forretningsmodel? Og hvordan passer kritikken af netop de to, Facebook og Google, og deres rent annoncefinansierede tjenester med f.eks. de største af tech-kæmperne: Apple og Microsoft, hvis iPhones og officepakker mm. primært betales med penge, ikke data?
 
Bens søster Casandra, spillet af Kara Hayward, forsøger at hjælpe Ben. Det er op ad bakke. Kilde: The Social Dilemma
 
Ikke desto mindre står de snit, som The Social Dilemma lægger på virkeligheden, stærkt. Ikke mindst, fordi de problemer filmen, peger på, ræsonnerer så godt med det, vi alle – eller i hvert fald jeg – kan se udspille sig hver eneste dag i den store medieverden. Ja, skærmene æder meget af vores tid.
 
Ja, det er let at føle mindreværd på et internet, hvor du hele tiden spejler dig i de andres likes og mangel på samme. Ja, kommentarsporene bliver alt for ofte alt for fyldte med sproglige giftigheder. Ja, nyheder fordrejes, spinnes og fakes. Og ja: Polarisering er en ting.
 
6. Forbyd handel med personoplysninger
Kort inden rulleteksterne når The Social Dilemma til punktet: Hvad kan vi gøre ved det hele? Slet dine sociale profiler, og tag en kold tyrker – og gør det samme for dine børn, lyder et sæt råd. Det er godt. Men også svært: Jeg kender meget få, om nogen, der rent faktisk gør det og holder stien ren. I hvert fald i stor stil.
 
Shoshana Zuboff, kvinden bag overvågningskapitalismebegrebet, har sit eget forslag til, hvad vi skal gøre: Forbyd annoncemarkedernes handel med personoplysninger. Kilde: The Social Dilemma
 
Forbyd annoncemarkedernes handel med personoplysninger, lyder et andet – det er Zuboff. Ligesom handel med menneskelige organer – eller mennesker selv – er forbudt. Et råd der, hvis det kunne implementeres og håndhæves, helt sikkert ville løse problemet. Men også et råd, der vil ramme meget bredt. Hvor meget brugervenlighed og reel datadrevet samfundsværdi skal vi ofre på den uacceptable kommercielle påvirknings alter, spørger jeg mig selv.
 
Det er filmens tredje forslag, jeg selv tror mest på. Beskat brugen af personoplysninger, lyder det. Ligesom brændstofafgifter. Det vil sætte en bremse på datamøllen og mindske udvindingen af data og brugen af dem mod dine egne bedste interesser. Desværre uddybes det meget lidt. Men bolden kastes op.
 
7. Vil du vide mere?
The Social Dilemma minder en del om sidste års Netflix-dokumentar The Great Hack. Det er den samme overvågningskapitalisme, der bliver afdækket. Det er samme arbejde med filmisk at formidle, hvordan algoritmerne gennemsyrer og påvirker vores verden. Ligesom også The Great Hack er båret af en insider, der går clean.
 
Men The Great Hack følger en enkelt af slagsen, og hun er en fascinerende karakter. Og så fortæller The Great Hack historien om Cambridge Analytica og om, hvordan det datadrevne politiske konsulenthus høstede over 50 millioner profiler fra Facebook, tegnede psykografiske profiler af hele banden og efterfølgende bombarderede udvalgte grupper med stærkt manipulerende anti-Hillary- og pro-Trump-budskaber.
 
Jeg anmeldte The Great Hack her. Vil du se den med det samme, ligger den lige her på Netflix.
 
The Social Dilemmas overvågningskapitalistiske optik er ikke filmens egen opfindelse. Det er Shoshana Zuboffs, og det stammer fra hendes moppedreng af en bog Overvågningskapitalismens tidsalder, som jeg synes var megafed.
 
Du kan finde min anmeldelse af Overvågningskapitalismens tidsalder lige her. Udover at anbefale bogen fungerer anmeldelsen også som et cheat-sheet til Zuboffs tanker: Læs den, og føl dig godt klædt på.
 
Og så skal du selvfølgelige se The Social Dilemma. Her på Netflix

Relaterede artikler

Det er monopolet, der er problemet - Big techs uhæmmede høst af dine og mine personlige data er ikke vores største problem. Det er big techs monopoler, der f...
Instagrimt er instacool - En halvspist donut efterladt i supermarkedets afdeling for rengøringsmidler, eller fire uforklarlige citroner og et styk...

Giv din stemme

18 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

35 JOB

Digital kommunikatør

Se alle job Indryk job

Job

Art director

Frist: 1. november

Presseansvarlig

Frist: 1. november

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.