Hvad med et etisk k-råd?

Kommunikationsbranchen er stadig umoden

Hvor andre brancher for mange år siden er blevet professionaliseret med grønne regnskaber, CSR-rapporteringer, arbejdsmiljøevalueringer, etiske principper i logistik og indkøb osv., er kommunikationsbranchen stadig umoden, når det handler om etik. Det er desto mere problematisk i lyset af, hvor voksende stor magt kommunikation har i den digitale økonomi.

Hos langt de fleste virksomheder og i branchen findes kun hensigtserklæringer og løse principper. Abstrakte etiske principper, som det er umuligt at handle konkret på, og manglende sanktionering er opskriften på etik-washing. Der er brug for at køre kontra med en strammer-kurs. Derfor foreslår vi et uafhængigt organ, der kontrollerer og verificerer etisk adfærd i branchen.

Tænk sig: Det er kun halvdelen af k-medarbejderne, der arbejder ud fra etiske retningslinjer. Det er problematisk. Læs mere her.

De tre sammenhængende elementer

Vi foreslår følgende:

Et kodeks med 7 principper
Et etisk k-løfte baseret på de 7 principper
En certificering baseret på, at man lever op til kodeksets 7 principper.

Et kodeks med sanktioneringsmuligheder

Det er selvfølgelig stadig nødvendigt med situationsetikken og blød paternalisme; dvs. at branchen skal arbejde med etik via fx uddannelsesmæssig opgradering og påvirkning af medarbejdere og kultur i det daglige. For dybest set er et etisk system ikke bedre end de moralske handlinger, medarbejdere udfører. Handlinger, som de altid selv også har ansvar for, som bl.a. Hannah Arendt har lært os.

Men professionalisering af branchen betyder også etableringen af fælles principper og et kodeks med sanktioneringsmuligheder. Derfor vil vi foreslå at gå i dialog omkring og administrere et pligtetisk kodeks i traditionen fra UN Global Compact.

Her er vores konkrete forslag til et koncept, hvor branchen kan blive certificeret:

Trin 1: enighed om principper

Vi bliver sammen med jer enige om XX principper. De skal også være baserede på state-of-art i forskningen og de sporadiske eksempler, der findes fra brancheorganisationer og virksomheder (se nedenfor).

Trin 2: oprettelsen af Det etiske kom-råd

Vi opretter et selvstændigt, uvildigt organ (Det etiske kom-råd), der kan varetage udstedelsen af certificeringen på baggrund af kodekset og én gang om året bedømme, hvorvidt det er blevet efterfulgt.

Det etiske kom-råd vil bestå af uvildige repræsentanter fra universiteter og brancheeksperter uden tydelige egeninteresser. Det vil blive sammensat af os (Timme (Kforum) og Brian(KU)) og 3-4 yderligere medlemmer.

Det etiske kom-råd vil være en NGO med minimal økonomi til at dække administrationsomkostninger. En årlig certificering via kodekset vil koste 3-5.000 kr. for en virksomhed.

Det etiske kom-råd får en underside på Kforum med en kort beskrivelse af konceptet og medlemmerne af rådet samt de virksomheder, der er certificerede.

Trin 3: afrapportering og sanktionering

Én gang om året leverer virksomheden en etisk årsrapport på 5-6 sider, som bliver bedømt af medlemmerne i Det etisk kom-råd. Den årlige afrapportering skal beskrive, hvordan virksomheden i det forgangne år har arbejdet med principperne med henblik på forbedringer og læring. Rapporteringens vurdering publiceres på rådets side. Rapporten får et standardiseret format, som alle virksomheder anvender, hvor de 7 principper kontrolleres ud fra årets opgaveløsning.

Det etiske kom-råd vurderer og giver én ud af tre vurderinger: godkendt, godkendt med bemærkning, ikke godkendt.

Tre forskellige grafiske forslag til et certificeringsstempel, som certificerede virksomheder kan få ved godkendte årsrapporter.

Det er selvsagt frivilligt at tilslutte sig, men vi forventer, at fx offentlige organisationer med tiden vil stille det som et krav til bureauer, at de kan fremvise en sådan tilslutning.

Vores forslag til 7 etiske principper i et kodeks

Vores forslag bygger videre på, konkretiserer, uddyber og nuancerer nogle af de principper, der også findes hos Journalistforbundet, brancheforeningen Kreakom, Transparency International, Helsinki-konventionen (ICCO), Dansk Industri, IPRA Code of Athens, IABC, PRSA, universiteternes egne formidlingsprincipper samt forskningsartikler, der diskuterer principper, særligt via Institute for Public Relations og Center for the Study of Ethics in the Professions, der i øvrigt har samlet imponerende 2.500 kodekser, som man kan søge i her.

Principperne er ikke kontroversielle eller nyskabende. De bygger selvsagt også på menneskerettighederne og gældende lovgivning. De adresserer både dem, der sælger kommunikationsydelser (bureauer), og dem, der køber dem eller selv producerer (virksomheder/organisationer). Disse principper er foreløbige forslag. Vi inviterer til dialog omkring dem før, vi fastlægger dem i et kodeks.

Med medlem mener vi herunder virksomheder og organisationer i både det offentlige og private samt både købere og sælgere af kommunikationsydelser. Alle medarbejdere, der er ansat i en medlemsvirksomhed er også indbefattet af principperne.

1. Gennemsigtighed

Et medlem skal:

1.1 I alle opgaver klart kommunikere, hvem der er afsender i ydelser, services og produkter.

1.2 I alle opgaver kommunikere eventuelle interessekonflikter og tydelig interessevaretagelse til alle involverede og på let tilgængelige hjemmesider.

1.3 Ved interne interessekonflikter sørge for, at arbejdende enheder ikke deler informationer.

1.4 Oplyse om kunde- eller samarbejdspartnerforhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende. I tilfælde af “særlige forhold” skal der redegøres for dette.

1.5 Kommunikere synligt tilslutningen til dette kodeks på hjemmesider og andet materiale.

1.6 Sørge for, at alle implicerede parter i et projekt/en organisation er gjort bekendt med dette kodeks.

2. Integritet

Et medlem skal:

2.1 Gå et skridt længere end lovgivningens minimum for at skabe branchens omdømme som etisk ansvarlig.

2.2 I alle sammenhænge kommunikere sandt og ærligt.

2.3 I alle sammenhænge faktisk være den (de/det), som man giver sig ud for.

2.4 I alle sammenhænge sikre og skabe tillid og troværdighed baseret på fakta og nøjagtighed af alle angivne oplysninger.

2.5 Så vidt muligt vælge løsninger og kommunikationskanaler ud fra en objektiv analyse af det bedste match og ikke ud fra særlige interesser.

2.6 Rette fejl og mangler, der falder inden for ansvarsområdet, så snart de opdages.

2.7 Altid holde sig fri af gråzoner og korruption ift. gaver, repræsentationer og andre økonomiske forhold.

3. Fortrolighed

Et medlem skal:

3.1 Ikke videregive informationer til 3. parter uden accept.

3.2 Sikre, at alle produkter, ydelser, services og rådgivninger er baseret på privacy-by-design.

3.3 Opretholde intellektuelle rettigheder.

4. Skadelighed

Et medlem skal:

4.1 Ikke indhente oplysninger med vildledende eller uærlige midler.

4.2 Ikke direkte miskreditere eller på anden måde føre negativ campaining med mulige personkonsekvenser.

4.3 I alle tilfælde vise hensynsfuldhed og takt ved brug af informationer – særligt i tilfælde, hvor impliceredes dømmekraft er udfordret (fx syge, svage, børn).

5. Samfundsansvar

Et medlem skal:

5.1 Ikke foreslå eller foretage handlinger, som påvirker essensen i det danske demokrati (dets frihedsbegreb, aktører og institutioner).

5.2 Undgå alle former for diskriminering og opretholde social ansvarlighed ift. lydhørhed over for mindretal og skabelsen af positive fællesskaber.

5.3 Anerkende alle involverede parters rettigheder til at redegøre for deres sag og udtrykke deres synspunkter.

5.4 Ikke samarbejde med virksomheder, der overtræder lovgivning.

5.5 Ikke bidrage direkte til den økologiske krise fx gennem samarbejder og kundekontakt.

6. Ledelse og ansvar

Et medlem skal:

6.1 Sikre, at alle medarbejdere forstår deres ansvar for at følge kodekset.

6.2 Sikre, at særligt ledere forstår og praktiserer ansvaret for at kommunikere kodekset og skabe en kultur baseret på principperne.

6.3 Sikre, at ledere efteruddanner og fører etiske samtaler med medarbejdere, der tit står i etiske dilemmaer.

7. Konsekvenser

Et medlem skal:

7.1 Anerkende at følge disse principper og afrapportere én gang årligt til Det etiske kom-råd.

7.2 Promovere kodekset over for ikke-medlemmer i branchen og hjælpe branchen med at blive kendt som etisk.

Det etiske k-løfte

Som del af kodekset vil et medlem, hvilket i praksis vil sige lederen for en enhed, skulle underskrive kodekset og derved aflægge et etisk k-løfte.

På vegne af min enhed aflægger jeg hermed det løfte, at vi vil overholde principperne i kodekset. Vi vil handle professionelt, søge sandhed, nøjagtighed, retfærdighed og tage ansvar for vores rolle i samfundet. Jeg vil sørge for, at medarbejdere får viden om og kompetencer til at forstå og løse de etiske dilemmaer og udfordringer, de kan møde i deres arbejde. Jeg forstår og accepterer, at konsekvensen af manglende opretholdelse af principperne kan føre til tilbagekaldelse af certificeringen.

_______________[underskrift]

Fra lav til høj risiko

Reelt set arbejder hovedparten af k-folk langt fra de daglige etiske gråzoner. Men desto mere magt og betydning kommunikationsbranchen får, desto flere etiske dilemmaer melder der sig også, som vist i figuren.

Y-aksen viser risikoen for etiske dilemmaer, og x-aksen viser typen af kommunikationsarbejde. Desto mere direkte påvirkning man ønsker med sin kommunikation, desto flere etiske dilemmaer. Model er egen udvikling, men bygger på logikken i Risk Heat Mapping.

Lav risiko

Webredaktører, designere, tekstforfattere og andre, der producerer relativt standardiseret informationsmateriale, møder ikke så tit etiske udfordringer. Men de ligger dog altid i baggrunden. Skal man bringe det ene billede frem for det andet? Har man taget højde for skjulte diskrimineringer i sin tekst? Er alle relevante stakeholders involveret på en transparent måde? Disse og lignende spørgsmål er grundlæggende etiske.

Middel risiko

I takt med, at k-folk begynder at beskæftige sig mere direkte med adfærdspåvirkning, fx gennem anvendelse af nudging-strategier og indsigter fra big data-analyser, vokser de etiske dilemmaer også. For hvor meget kan man tillade sig at påvirke folk? Hvilke metoder og kommunikationsprodukter er ok, og hvilke er ikke? Med data kan k-folk fx mere og mere. Men skal man gøre alt, hvad man kan, bare fordi det er muligt?

Høj risiko

I toppen finder vi (som altid) lobbyisterne, der ikke laver andet end at påvirke, og typisk på et politisk niveau. Her står de etiske dilemmaer i kø. Er der grænser for, hvad der kan lobbyes omkring? Er våben ok? Er det ok at lobbye for produkter eller virksomheder, der samlet set tjener samfundet dårligere? Hvilke snedige kommunikationstricks er acceptable, og hvilke er ikke? Findes der budskaber og aktører, der retfærdiggør, at målet helliger midlet?

Vi inviterer til et minisymposium

Etikfilosofien er rig på etiske dilemmaer. Det ene mere absurd end det andet. De går typisk under et navn som Trolley-problemer. Fx: Hvis du bliver tvunget til det, vil du så redde ét barn eller to ældre fra den visse død? Etik er ikke svært, hvis der ikke er dilemmaer. Sådan er det også i kommunikationsbranchen. Vil man digte en smule videre på en god historie om de “gode aktører” for at undgå, at de “onde aktører” vinder en sag?

Vi vil gerne have din feedback på ovenstående typer af dilemmaer og principperne og konceptet i det hele taget.