Rikke Akselbo Holm
Nicolai PPS Haagensen
Klaus B. Johansen
Bjørn Guldager
Tue Meyhoff
Lars Lemche
Jens Hundevadt
Per Sandholt
Birgitte Rasmussen
Suzana Indulic
Jakob Bjerregaard
Arne Jørgensen
Jesper Tække
Susan Lund
Charlotte Degn
Mikael Lemberg
Kenneth Korsgaard
Anne Pia Bjerg Overbeck
Mads Bjarni-Kornbech
Hans Henrik H. Heming
Anne Sønderbye
Nina Hanslien
Pernille Bengtson
Angela Heath-Larsen
Henirette Larsen
Lasse Høgfeldt
Styrk dine kompetencer
onsdag d. 20. januar 2010
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (20)

Jacob Rosendal
Brian Due
paul hertz
Timme Bisgaard Munk
Allan Andreasen
Kristian Madsen
Jakob Rasborg
Lennart Christensen
Rikke Schrøder
Kristian Levring Madsen
Anders Christiansen
TONNY WENDEL

Mensch!

Henrik Dahl

Henrik Dahl

forfatter

En bøn: Kunne vi voksne ikke få lov til at slippe for de ulideligt forvrøvlede og stygt politisk korrekte profilannoncer, som reklamebureauet Mensch jævnligt belemrer os med i dagspressen? Egenannoncerne fra Mensch placerer sig i den lidet interessante genre, som den deler med skolebørns fristile om vanskelige emner, nemlig at sige noget dumt om noget væsentligt.

Fra tid til anden blev Karl Marx så irriteret over en eller anden ubetydelig økonom eller filosof, at han skrev lange analyser af deres fejl. Det mest berømte eksempel er nok "Filosofiens Elendighed", der blev til som reaktion på P.-J. Proudhons "Elendighedens Filosofi". Uden så betydelig en modstander ville Proudhon i dag have været glemt; nu huskes han for, at han stod model til en af Marx' mest udsøgte uforskammetheder:

Hr. Prudhon er så uheldig at blive miskendt på en ejendommelig måde. I Frankrig har han lov at være en dårlig økonom, fordi han går for at være en habil tysk filosof; i Tyskland derimod har han lov at være en dårlig filosof, fordi han går for at være en af de stærkeste franske økonomer. I vor dobbeltegenskab af tysker og økonom føler vi os foranlediget til at indlægge protest mod denne dobbelte fejltagelse.


En negl hen over en tavle
Jeg er således ikke uvidende om risikoen ved at beære en undermåler med kritik. Men da jeg forleden læste endnu en ulideligt dum annonce for og fra reklamebureauet Mensch, valgte jeg at acceptere den risiko. På vegne af de gode essayister må jeg hermed bede Frederik Preisler og Mensch om at holde inde. Jeres fristile om emner, der ligger to-tre divisioner over jeres niveau, lyder i dannede øren som en negl hen over en tavle. Desuden kaster I et vanry over essaygenren, vi andre dårligt kan leve med.


Klik på annoncen for at se en større version

Den annonce, jeg vil bruge til at demonstrere min pointe, har overskriften eller titlen: Hvad er egentlig forskellen på Folkekirken og Scientology? Den er i princippet ikke anderledes end bureauets andre annoncer om emner som 11. september, Christiania, EU, islam, sprogets udvikling og andet, som både kan og bør drøftes i offentligheden. Men den blev bragt for nylig, og jeg formoder derfor, at den er mere levende i hukommelsen end de øvrige.

Annoncens problem er dens kombination af emne og behandling af emnet. Som man ser af figuren, findes der væsentlige og uvæsentlige emner, og om hvert af disse emner kan man vælge at sige noget klogt eller noget dumt.



Noget dumt om noget uvæsentligt
At sige dumme ting om uvæsentlige emner kan gøres på flere måder. Man kan drikke sig fuld sammen med en flok venner; så plejer det at komme at sig selv. Andre klarer opgaven uden alkohol. Det kan være over en kop kaffe, hen over hækken eller i et læserbrev i Jyllands-Posten.

Noget klogt om noget uvæsentligt
At sige noget klogt om noget mindre væsentligt har flere fremragende forfattere gjort. Erving Goffman var en af dem. En anden var Roland Barthes. I Mytologier skrev han essays om banale fænomener fra dagligdagen. Men hans metode var fantastisk, og hans indsigter det ikke sjældent også. Derfor er vurderingen af Barthes, og for den sags skyld også Goffman, i vore dage generelt meget positiv.

Noget klogt om noget væsentligt
At sige noget klogt om noget væsentligt er svært. Jürgen Habermas har skrevet om vilkår og betingelser for, at en samtale kan kaldes demokratisk. Det falder klart inden for rammerne. I Danmark har Keld Zeruneith præsteret nye, originale fortolkninger af Iliaden og Odysseen. Dem kan man indplacere samme sted i modellen.

Noget dumt om noget væsentligt
Så er der endelig det dumme udsagn om noget væsentligt. Men møder det ikke sjældent i fristile; specielt når emnet er for svært og eleven for ambitiøs. Man mødte det også i halvfjerdsernes marxistiske analyser af skønlitteratur. Og man møder det med garanti i Mensch' pseudoessays.

Som sagt vil jeg gerne illustrere pointen ved hjælp af en annonce, der sammenligner Folkekirken med Scientology. Ikke fordi jeg er religiøs, men fordi de fleste danskere er konfirmeret. De misforståelser, jeg udpeger, kræver nemlig ikke en teologisk uddannelse; de kræver blot, at man så nogenlunde har fulgt med til konfirmationsforberedelsen.

Nej, folkekirken er ikke et reklamebureau
Straks i teksten hedder det: Hvis Den Danske Folkekirke var en virksomhed, ville den have rod i regnskaberne, en forældet distribution og en forvirret forretningsplan. Det er den så ikke, en virksomhed. Derfor er de følgende betragtninger overflødige. Taleren kunne udmærket sætte sig igen og spare publikum for mere.

Men teksten fortsætter, beruset af grundløs selvtillid: Vision, mission og værdier er ellers klare nok - de står vel nærmest mejslet i en stentavle. Men biskopperne som direktion og kirkeministeren som koncernchef ville nok stå til en lodret fyring, hvis man ser på deres håndtering af en forretning med et budget på 5-6 milliarder.

Passagen skal vistnok være morsom. Det lille ord "vel" i sætningen om stentavlen antyder i hvert fald, at du og jeg er med på et eller andet: Nudge, nudge, wink, wink. Say no more! Men selv hvis man tog spøgen alvorligt, står kristendommens vision, mission og værdier ikke i De ti bud. Man kunne argumentere for, at de står i Bjergprædikenen. Men det grundlæggende er manden, der holdt den. Vision, mission og værdier ligger i Jesu liv, død og opstandelse. Det er derfor, dåben og altergangen er de to sakramenter, Luther valgte at beholde. Det er derfor, påsken er den vigtigste begivenhed i kirkeåret. Så stentavlerne er ikke sjove og indforståede. De er bare dumme og uvidende.

Bag frækheden ligger ulidelig politisk korrekthed
Nu skal den evangelisk-lutherske kirkes betydning for vores kulturarv selvfølgelig ikke undervurderes, fortsætter skribenten med suverænt og alligevel tilbagelænet kendskab til kirke- og danmarkshistorie.

Nej - men det skal katolicismens betydning vel heller ikke? De fleste kirker i Danmark er bygget som katolske templer. Og i hele den katolske periode, der immervæk strækker sig over mere end femhundrede år, kunne man ikke være konge i Danmark uden pavelig velsignelse. Social- og sundhedsvæsenet og store dele af uddannelsessystemet blev grundlagt og administreret af danske katolikker. Man kan tænke på Katedralskolerne i Viborg, Roskilde, Århus og Ribe. Man kan tænke på Katedralskolen i Lund, der efter svenskernes magtovertagelse blev til et fint universitet. Eller på Københavns Universitet, som den katolske konge grundlagde i 1479.

Måske er det simpelthen den kristne kulturarv, man bør tænke på? Men det tør Mensch ikke skrive. For selvom teksten forsøger at spille fræk, er den i bund og grund politisk korrekt. Skal ikke nyde noget af at skrive, at Danmark er et gennem-kristent land, og at enhver, der påstår andet, lyver.

Biskoppen er ikke en bøvet direktør
Men tilbage til teksten. Der findes næppe et fornuftigt menneske, der vil bestride, at tiden efter reformationen i 1536 har afsat en evangelisk-luthersk kulturarv. Så bemærkningen giver nul points for skarpsindighed, selvom den turneres, som gav den hundrede. Nogle har dog klattet deres arvelod bort, ser man tydeligt af annoncen. Pointen med reformationen var blandt andet, at den kristne kirke ikke skulle have en central eller hierarkisk ledelse. Den står under den kristne stats beskyttelse; men det er noget andet. Det karakteristiske ved den danske udgave af den evangelisk-lutherske kristendom er, at gejstlige helt konsekvent vælges nedefra - hvis man anskuer sagen katolsk. Menigheden vælger sin præst. Menighedsrådene vælger deres biskop. I den forstand er en biskop det modsatte af en direktør, og analogien både tom og bøvet.

Sådan bliver teksten ved og ved. Ævl er tæt på at snuble over misforståelser, men kun for at buse direkte ind i vås. Den indlysende forskel på Folkekirken og Scientology er finansieringen. Jovist. Men forskellen på Folkekirken og Scientology er også, at førstnævnte er skrevet direkte ind i Grundloven. Det er der i det hele taget ikke så mange samfundsmæssige indretninger, der er - så den forskel var måske også værd at nævne?

Igen er det, som om den politiske korrekthed bremser Mensch.

Hvad med bibelsproget i dagligdagen?
Kristendommen har i mere end tusind år været statsbærende og kulturdefinerende i Danmark. Det har Scientology ikke. Kristendommen er så selvfølgelig en del af sproget og tænkningen, at det er ganske overvældende. Tænk på udtryk som: Forbuden frugt, syndflod, gammel som Metusalem, kainsmærke, dans om guldkalven, Davids kamp mod Goliat, uriaspost, ørkenvandring, det forjættede land, at kræve nogens hoved på et fad, at sætte sit lys under en skæppe, at kaste perler for svin, slagte fedekalven, jordens salt, at gå på vandet, at gå fra Herodes til Pilatus, at give et judaskys eller at bære sit kors. Tænk på karakterer som den fortabte søn, Lazarus, den barmhjertige samaritaner, tidselgemyttet eller det store dyr i åbenbaringen.

Man kan næppe sige, at Scientology-tænkning og Scientology-talemåder er vævet ind i vores sprog og kultur på samme måde. Hvis der overhovedet er noget værdifuldt ved Mensch' profilannonce, kunne det måske være, at læsningen af den giver ny betydning til udtrykket "via dolorosa".

En ikke-elegant ikke-frækhed
Oven i disse mængder af uvidende sludder, er der attituden. Jeg har allerede været inde på det tilbagelænede overskud, hvormed tekstforfatteren viser sin pletfri uvidenhed om kristendommen, herunder dens evangelisk-lutherske variant. Men teksten bliver ved og ved med den særlige variant af den elegante frækhed, man kan kalde ikke-elegant ikke-frækhed. Det er en ikke-elegant ikke-frækhed at tale om vision, mission og værdier i forhold til Folkekirken. Det er en ikke-elegant ikke-frækhed at tale om bisper som direktører. Det er en ikke-elegant ikke-frækhed at tale om forretningsplanen i enhver religion. Det er en ikke-elegant ikke-frækhed at tale om produktets virkning. Det er en ikke-elegant ikke-frækhed at tale om, at hvis man er indstillet på at bruge penge på et kirkeligt bryllup, er det vel ikke urimeligt, at præst og kirke skal betales lige som fadølsanlæg og blomsterhandler.

Hvorfor er det alt sammen, og meget mere, ikke-elegante ikke-frækheder? Fordi elegance har med præcision, timing og balance at gøre. Og Mensch' tekst er upræcis, dårligt timet og ude af balance. Fordi frækheder bliver frækheder ved at være sande, men respektløse. Og Mensch' tekst er fuld af pinlige misforståelser og elementær uvidenhed, der i bund og grund dækker over det politisk korrekte synspunkt, at Danmark ikke er et kristent land.

Gud er tålmodig, det er jeg ikke
Den eneste grund til, at der indrykkes annoncer i aviserne, er, at de virker. Derfor er det mest forfærdende ved alt dette ikke, at der sidder en eller flere personer på reklamebureauet og forfatter tekster med så meget vrøvl og selvfedme pr. kvadratcentimeter, at selv Troels Kløvedal ville finde det pinligt. Det forfærdende er naturligvis, at der findes klienter, der af en eller anden grund tænker, at dette er godt og dybsindigt. Frækt, javist - men elegant og de rette ord i rette tid på rette sted. Annoncørerne må gøre, hvad de vil, med deres penge. Men hvis Mensch' profilannoncer siger noget om det generelle kvalitetsniveau på bureauet, ville jeg nok, hvis jeg var annoncør, tænke mig om en ekstra gang.

Hele idéen med kristendommen er, at Gud ikke er forretningsmand. Var han det, ville han næppe investere i de forhærdede gemytter på Mensch. Idéen med kristendommen er, at Guds tålmodighed og tilgivelse er uendelig, fordi Kristus døde på korset for vores skyld. Derfor er der håb i det hinsidige, også for ophavsmanden til annoncen om Folkekirken og Scientology. Men jeg er ikke Gud; nur ein Mensch. Jeg synes fandeme, det er svært at acceptere.

---

Se flere af Mensch' annoncer. Klik på den enkelte for at forstørre.


Folk, der anbefaler 'Mensch!'

Annegrethe Rasmussen
Annegrethe Rasmussen - kapow - helt over til Washington DC
Nanna Wang Carlsen
Nanna Wang Carlsen - Elegante frækheder på stribe og i skema. I like.
Jarl Cordua
Jarl Cordua - Suverænt. Henrik Dahl, I salute you!
Nanna Engberg
Nanna Engberg - Herligt :)
Anders Christiansen
Anders Christiansen - for en gangs skyld er jeg enig med Hr. Dahl! Fantastisk
Kristian Levring Madsen
Kristian Levring Madsen - Henrik Dahl er jo selv noget af en meningsmaskine med hang til lange tekster om ikke så meget. Ikke desto mindre er han dog skarp og interessant her.
Lennart Christensen
Lennart Christensen - Man ved jo ikke, om man skal grine eller græde. Men underholdende - det er det.
Jakob Rasborg
Jakob Rasborg - Årets bedste artikel - super godt gået
Kristian Madsen
Kristian Madsen - Mensch. Schmuck.
Allan Andreasen
Allan Andreasen - Citat: "...hvormed tekstforfatteren viser sin pletfri uvidenhed..." - herlig læsning :)
paul hertz
paul hertz - Befriende læsning - Halleluja!
Brian Due
Brian Due - Sandt fra ende til anden
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (60)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her

Af: Nikolaj Stig Nielsen / onsdag 20. januar 2010

Halløj
Du har sikkert ret i, at Frederik Ps tekster er dumme ud fra en akademisk betragtning. Og mon ikke, han sidder og er stolt af det. Men undskyld mig, hvad er din egen kloge og aktive pointe egentlig omkring Folkekirken, som er genstanden for den analyserede tekst? Er vi for tid og evighed bundet til en sammenvævning af stat og kirke i vort land, når det nu forholder sig således i din højt kvalificerede analyse, at "Danmark er et gennem-kristent land, og at enhver, der påstår andet, lyver"?

Når jeg læser din tekst, bliver jeg bekymret for, at du skulle mene, at Danernes kristenhed ikke bare er et historisk objektivt faktum, men også et nutidigt faktum, som vi slet ikke kan undslippe eller neglicere. Måske er det fordi, jeg ikke selv deltog i konfirmationsforberedelserne i sin tid, men det forekommer mig altså ikke rigtigt klogt.

Mvh. Nikolaj


Kristian Madsen

Af: Kristian Madsen / onsdag 20. januar 2010

Mua ha ha. Storladen uforskammethed OG et firefeltsskema. Det bliver næppe bedre!
Jakob Rasborg

Af: Jakob Rasborg / onsdag 20. januar 2010

Befriende læsning og et fint bevis på Mensch overfladiske forsøg på at være dybe

Af: David Stray Jørgensen / onsdag 20. januar 2010

Kære Dahl

Det du anklager Mench for er nøjagtig det du gør, når du selv udtaler dig. Smager af selvfedhed.

Du bruger ikke så få ord, filosoffer, citater etc. hvor du bl.a. får vist hvor litterær du er, i dine "dannede ører" (dine egne). Er det nødvendigt at inddrage 6 filosoffer for at kommentere Preislers "fristil", som du så nedladende kalder den. Igen jeg(Dahl) er litterær og Preisler skriver læserbreve, på linje med de udfald, man oplever i JP.

Ikke desto mindre hænger du JP læserbrevskribenter ud for at være dumme. Faktum er at få et læserbrev i JP, kan vise sig at være meget mere værd end i Politiken, hvis man vel og mærke har lyst til at påvirke nogen. At JP er en racistisk avis, ved enhver jo(næsten) Var det det du ville sige? Din lille firkant er jo fuldstændig subjektiv, og enhver ville således kunne placere Habermas, diagonalt modsat og slippe godt fra det.

Mench pointe er jo ikke uvæsentlig 5 miliarder er mange penge, på en en i realiteten uddød historie. De penge ville gøre rigtig godt i f.eks. folkeskolen.

At inddrage afdøde mennesker i din argumentation, og en subtil gentagelse af "Det er en ikke-elegant ikke-frækhed at tale om" Hvad fanden mener du i grunden med den sætning?
Øh?

Mench prøver på noget, de stiller spørgsmålstegn. Man behøver ikke være enig, men at beskylde dem for det ene og det andet, medens du nedgør deres tekst på et kombineret infantilt og intellektuelt niveau, er et problem, da man dels viser foragt for det skrevne ord, på et niveau, hvor man går efter manden og ikke bolden. Dels samtidig profilerer sig som litterær intellektuel, som om der var noget i det. Det er jo fint at man kan citere og derved vise, hvad man mener er gode skriverier, men så skal man holde sig til det.

Jeg er i den henseende glad for at få at vide, hvem der er guds talsmand i det her forjættede land. Jeg vidste således ikke hvad ideen med gud var og hvorfor han døde på korset, eller at hans tålmodighed og tilgivelse er uendelig. Det skal så siges at for mig som mench, er tålmodigheden og tilgivelsen over for gud gensidig.

Med venlig hilsen


David Stray jørgensen
Cand. jur , daglig leder af 5te
Balder Olrik

Af: Balder Olrik / onsdag 20. januar 2010

Hvis der bare var en bold... Kristian - Men Henriks artikel blottet for reel kritik - Han er bolden.
Det eneste der kan redde ham er at han griber knoglen og siger "Undskyld Frederik! - Jeg var fuld - konen er lige skredet og min kat er sprunget ud fra 4 sal. " ;-)

Af: Rosa Trier / onsdag 20. januar 2010

Dejligt indlæg, Henrik Dahl. Helt overrasket over den nedladende, selvfede, uvidende, indforståede 'drilletone', hvormed reklamefolk forsøger at skaffe flere penge til deres reklamer på bekostning af folks følelser - helt på linie med Jyllandsposten og Muhammedtegningerne. Ad. Der findes faktisk ikke noget mere øretæveindbydende, så kan virkelig godt forstå, at du har haft behov for at give dem nogle klask.

Mvh Rosa Trier

Af: ?? / onsdag 20. januar 2010

Er jeg den eneste, der mangler 2 kommentarer i den her strøm? Hvor blev de af?
Balder Olrik

Af: Balder Olrik / onsdag 20. januar 2010

Nej Du har helt ret - min kritik af Henrik Dahl blevet censureret bort,

Citat Wikipedia:
Henrik Dahl:
Medstifter og -ejer af analysefirmaet Explora (tidligere Advice Analyse)(1998-)

Komunikations forum:
Ejet af Advice Komunikation

Bøhøver jeg at blive eksplicit?
paul hertz

Af: paul hertz / onsdag 20. januar 2010

@ Balder: Henrik Dahls tilhørsforhold til Advice har jo aldrig været en hemmelighed, men jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvad din pointe med det er?

Af: Jesper Skov / onsdag 20. januar 2010

@David Stray Jørgensen

"Mench pointe er jo ikke uvæsentlig 5 miliarder er mange penge, på en en i realiteten uddød historie. De penge ville gøre rigtig godt i f.eks. folkeskolen."

- Apropos uvidenhed... Ca. 85% af folkekirkens udgifter bliver finansieret af medlemmerne selv (kirkeskatten). De sidste ca. 15% af folkekirken bliver dækket af et statstilskud, men da kirken også udfører offentlige opgaver som navneregistreringen, så udligner statsstøtten og udgifterne til navneregistreringen sådan ca. hinanden.

"Mench prøver på noget, de stiller spørgsmålstegn. Man behøver ikke være enig, men at beskylde dem for det ene og det andet, medens du nedgør deres tekst på et kombineret infantilt og intellektuelt niveau, er et problem, da man dels viser foragt for det skrevne ord, på et niveau, hvor man går efter manden og ikke bolden. Dels samtidig profilerer sig som litterær intellektuel, som om der var noget i det. Det er jo fint at man kan citere og derved vise, hvad man mener er gode skriverier, men så skal man holde sig til det."

- Dahl går både efter bolden og manden, og det er han i sin gode ret til. Din kritik har noget jantelovsagtigt over sig. Som en folkeskolelærer der forsvarer den dumme elev med, at det vigtigste er at stille spørgsmål og være kritisk. Men det er noget vås. Man skal vide noget, hvis man gerne vil kritisere og blive taget seriøst. Man viser først respekt for det skrevne ord, hvis man anvender det efter moden overvejelse og refleksion.
Balder Olrik

Af: Balder Olrik / onsdag 20. januar 2010

@paul hertz
Pointen er at Henrik Dahl har fået sine gamle venner til at censurere kritik af ham væk.
Timme Bisgaard Munk

Af: Timme Bisgaard Munk / onsdag 20. januar 2010

I denne debat tråd er redaktionelt fjernet to indlæg. Det først fordi det var et kortfattet anonymt smæde indlæg og i det andet tilfælde et indlæg med forfatter som overskred vores retningslinjer for god debat kultur. Dårlig debat kultur på kforum er personlige angreb på forfatteren som ikke indskriver sig i den faglige debat/ artiklens tematik og vidensdeling omkring kommunikation. Iøvrigt generelle retningslinjer der gælder for alle debatter til alle artikler og er omtalt i brugsbetingelserne for dette forum ved profil oprettelse. God debat kultur er at forholde sig til sagen ikke forfatteren og den faglige dialog og videns øgelse gennem faglige vidensudveksling. I dette tilfælde betyder det indlæg der forholde sig eksplicit til diskussion om Mensch egen annonce som kommunikation og branding Herunden diskussion om forholdet mellem den danske folkekirke og sciencetology som inkommensurable, sidestilllede eller substituerbare religioner. Hvad der i Henrik Dahls artikel og de mange gode kritiske faglige indlæg / modsvar i tråden på fronemvis kædes sammen med spørgsmålet om branding og kommunikation af Mensch. Fjernelsen er derfor udelukkende sket på baggrund af de generelle retningslinjer for takt og tone i den faglige debat og har intet at gøre med økonomiske, politiske eller organisatoriske forhold omkring virksomheden Kommunikationsforum. Det er alene en redaktionel beslutning, Med venlig Hilsen redaktør Timme Bisgaard Munk.
Jakob Rasborg

Af: Jakob Rasborg / onsdag 20. januar 2010

OK. Det lyder helt fornuftigt Timme. Men burde det ikke fremgå, at de var fjernet?

Af: Alexander Thomsen / onsdag 20. januar 2010

Er jeg den eneste, der i denne sammenhæng, mindes følgende scene fra Princess Bride?
http://www.youtube.com/watch?v=3EkBuKQEkio

I må selv vælge, hvem af de to kamphaner repræsenterer hvem. :-)
Balder Olrik

Af: Balder Olrik / torsdag 21. januar 2010

@Timme Bisgaard Munk

Det er fint med den slags retningslinjer, men det ville klæde dig som redaktør at udøve samme kritik overfor artikelforfattere. Specielt når der er tale om en situation hvor Henriks Dahls personlige motiver er så åbenlyse som i denne artikel, der er fuld af skældsord og nedladenheder.
Er det OK for dig som reaktør?

Husk på at I, i den meget prækære situation at I er direkte konkurrenter med Mensch, hvilket fordre at du holder tungen ekstra lige i munden. Både i det redaktionelle, og cencurerende arbejde, hvis i vil bevare nogen troværdighed.

Og dem der måtte mene at der ikke er en interesse konflikt, kan passe tage denne lille udfordring i i bedste Princess Bride stil..

Hvilken forsidetekst er fra hhv. Mensch og Advice?
*****
X lever af rådgivning.
Det har været grundideen siden etableringen af X. Vi rådgiver om ledelse, kommunikation og branding, og vi gør det på tværs af de traditionelle fagdiscipliner. Som regel med vores kunder som aktive medspillere i processen.
Hvad så med kampagnen, lederseminaret, websitet? Det laver vi også, men aldrig uden at rådgivning er en væsentlig del af produktet. Og altid med trangen til at stille opgaven på hovedet og nå frem til en bedre løsning.
*****
Der er dem, der ville kalde Y for en kommunikations-virksomhed. Der er måske også nogle, der ville kalde Y et reklamebureau.
Selv kalder vi os bare Y. Fordi det handler om kommunikation imellem mennesker. Om kommunikationen foregår via nettet, tv-reklame, annoncer eller PR er kun et spørgsmål om værktøjer.

Pick a glass ;-)
Knut Skjærven

Af: Knut Skjærven / torsdag 21. januar 2010

Nogle gange tænker jeg virkelig på om den danske nationalsport måske er at svine hinanden til. Og det uanset hvad der står i disse annoncer. Jeg kunne heller ikke lide den sidste.

Nu er det næppe sådan at antallet af år på universiteterne, og graden af paratviden borger for nogen som helst form for kvalitet. Læs i stedet Thomas' artikel om Rams vs. Ive. Og bliver klogere. Også på form.
Allan Andreasen

Af: Allan Andreasen / torsdag 21. januar 2010

Nu skal vi ikke lade paranoiaen løbe afsted med os. Hvis konsulenter fra ét bureau ikke måtte skrive om et andet bureau, så ville vi med et slag miste rigtig mange forfattere og artikler. Hav nu tillid til, at den del af læserne, som handler hos de forskellige bureauer, de såkaldte kunder, godt kan skelne skæg fra snot. Jeg løber ikke ud og køber Henrik Dahls produkter (hvad de end er), fordi han causserer (glimrende) over de lange Mensch artikler. Og at Timme skulle have gjort Henrik en vennetjeneste - tja, vi bør vel altid hælde til den mindst komplicerede forklaring, hvilket Timme i mine øjne har givet med henvisning til retningslinjerne for debat. Og hvis der vitterlig skulle være tale om en vennetjeneste, så er det sandelig en af de mere kluntede :)
David Stray Jørgensen

Af: David Stray Jørgensen / torsdag 21. januar 2010

Nu vel

Debatten går tydeligvis ud af flere tangenter, dels Dahls formulering, dels om Dahl tilsyneladende skoser en konkurrent og så indholdet af Mensch annonce.

Jeg vil først give Jesper Skov ret i at hvis de 5 milliarder er selvfinansieret, så er det jo billige points, i det det står enhver frit for at melde sig ud af folkekirken.

Mht. til både at gå efter bolden og manden. Det har jeg jo så selv delvist har gjort. Jeg synes Dahl i sin kritik ikke kunne holde tungen lige i munden.

Det synes jeg fjerner fokus fra reklamen. Efter genlæsning af reklamen uden at forholde mig til hvem der er hvem, synes jeg i grunden bare det er et indlæg i debatten. Man kan diskutere det rimelige i at et reklamebureau, bruger sine penge til at gå ind og påvirke den folkelige debat. Overskriften kunne vel være ”Skal vi privatisere folkekirken?” Og så er den vel ikke længere? Her kunne man igen anføre at reklamen kunne være formuleret, kortere anderledes med andre argumenter.

Det kunne diskuteres om ledelsen ville stå til lodret fyring? Altså folkekirkens. Det kan diskuteres om det er rimeligt at man kan betale sig til spalteplads i en avis, når det gælder debat. Går Politiken f.eks. ind og læser reklamen, før de siger ja, og kunne Mench skrive noget, som Politiken ville censurere. Tænk hvis halvdelen af avisen bestod af indlæg, som denne her reklame.

Jeg vil ikke underkende at folkekirken selvfølgelig har påvirket os, som nation, men lige som vi for længst(nogle af os) har sagt farvel til Thor og Odin, er folkekirken måske også på vej ud, og andre religioner på vej ind. Menneskerettighedserklæringerne er et eksempel på nye leveregler.

Vi udvikler os med hast i det her samfund, hvor rollemodellerne forsvinder i samme takt som man udskifter sin mobil. Alt er muligt. Vi vil se nye samlivsformer etc. Kirkens rolle bliver i den henseende mere perifer, uanset dens indflydelse i tusind år, og det var det samme med Odin.

Af: Nikolaj STig Nielsen / torsdag 21. januar 2010

Jeg synes, der er mange problematiske elementer i Henrik Dahls tekst. Et af dem er det tarvelige debatniveau, hvor han starter med at definere modparten som en undermåler. Et andet er den fuldstændige mangel på en klar pointe i Dahls tekst.

Det værste er dog for undertegnede, at præmissen om, at Dahls skriver på vegne af de gode essayister, ikke er holdbar. Dahl demonstrerer ikke dyder som en god essayists ud fra nogle af de kriterier, jeg umiddelbart kan komme på.

1. Argumentation. Dahls argumentation forekommer ustruktureret og usammenhængende. Teksten ovenover er et godt eksempel. Man savner en klar pointe og en sagligt begrundet holdning ind imellem alle de selvhævdende referencer og postulater. Som eksempel på en essayist, der mestrer struktur og argumentation bedre end de fleste, vil jeg nævne Søren Krarup. Ikke en mand, jeg personligt er enig med ret meget om, men se ham f.eks. give Dahl baghjul mht. klarhed, fynd og sammenhæng i argumentationen her: http://tidehverv.dk/index.php?option=com_content&;task=view&id=836

2. Indlevelse og sanselighed. Dahl skriver som en nørd. I det omfang personlige sansninger forekommer, virker det hos Dahl som et middel til yderligere selvforherligelse. Læs f.eks. Jørgen Leth, og lær noget om minimalisme, ydmyghed overfor stoffet og om at sanse og videreformidle det banale såvel som det ufattelige i essayform på vedkommende, præcis og original vis.

3. Teoretisk og metodisk stringens. Dahl lægger ikke skjul på, at han har læst store, tykke bøger af Castells, Bourdieau og Luhmann og gået på fine universiteter. Men han har ikke selv et sammenhængende teoretisk begrebsapparat at støtte sig til som sociolog – det virker mere som om, det er dagsformen, der afgør, om han render i Øst eller Vest. Sorry, men der er langt fra Dahl og til de rigtigt gode sociologers essays. Den dybt debile matrix i artiklen ovenfor siger vel nærmest alt.

4. Æstetik. Sproget er et værktøj – også til forførelse. Nogle mestrer det til en sådan perfektion, at økonomi med ordene går fuldstændigt op med rytme, sammenhæng og betydninger. Når hvert eneste ord er valgt med omhu og leder naturligt hen til det næste, kan det være en fornøjelse at læse et stykke tekst, uagtet at man måske er uenig, eller at forfatteren reelt løber med halve vinde. Heller ikke her vil jeg betegne Dahl som ”god” eller endsige noget særligt. Slet ikke i forhold til Frederik Preisler, der efter min mening er en af branchens allerdygtigste sprog-forførere.

Undskyld, kære Henrik Dahl, men det er en vildfarelse, at du kan skrive kloge ting på vegne af de gode essayister. Prøv med nogle af de kvaliteter, jeg har fremhævet her, så KAN det sikkert gå hen og blive godt – men umiddelbart er der desværre lang vej hjem.

Mvh. Nikolaj
Simon Kvist Olsen

Af: Simon Kvist Olsen / torsdag 21. januar 2010

Forfriskende med en debat, der har lidt nerve.

Dahl, du skriver:

"Straks i teksten hedder det: "Hvis Den Danske Folkekirke var en virksomhed, ville den have rod i regnskaberne, en forældet distribution og en forvirret forretningsplan." Det er den så ikke, en virksomhed. Derfor er de følgende betragtninger overflødige. Taleren kunne udmærket sætte sig igen og spare publikum for mere."

Jeg er sikker på, at Preisler og Co. udmærket er klar over, at kirken ikke er en virksomhed. Til trods for det er det i mine øjne stadig en interessant sammenligning at gøre sig. Og derfor skal taleren ikke sætte sig ned igen. Ligesom der stilles krav om at virksomheder følger med i samfundets udvikling, er det vel ikke helt ude i hampen at stille krav til, at kirken forvalter sine 5-6 mia. kroner om året så de skaber mest mulig nytte og gavn for danskerne. Skal kirken fortsætte med at spille den samme i samfundet, som den har gjort i mange år? Eller skal den forsøge at tilpasse sig en moderne livsførelse, så form og indhold i kirkelige aktiviteter er noget, man kan forholde sig til i 2010? Har kirken overhovedet sin berettigelse i sin nuværende form? Et faldende antal kirkegængere tyder på, at svaret er nej. Kirkens problem ser ud til at være, at deres loyale brugere simpelthen dør, uden at nye kommer til.

Du slutter af med at skrive: "Hele idéen med kristendommen er, at Gud ikke er forretningsmand. Var han det, ville han næppe investere i de forhærdede gemytter på Mensch."

Her kan man da tale om en boomerang-effekt der vil noget. Som du skrev, at kirken ikke er en virksomhed, så "taleren kan udmærket sætte sig og spare publikum for mere", bliver du her offer for din egen kritik. Gud er ikke forretningsmand, og derfor bliver den spydige kommentar om, at han næpppe ville investere i de forhærdede gemytter på Mensch overflødig efter din egen logik. Personligt tror jeg bare det hedder humor, og det er en god ingrediens, hvis man som annoncør gerne vil fastholde læserens opmærksomhed. Derfor mener jeg, at Menschs annonce både er underholdende, men den rejser også nogle vigtige spørgsmål. Men at du først skarpt kritiserer Menschs brug af humor for i samme tekst at lave nøjagtigt samme fejl det er da det mest underholdende af det hele. Specielt når du ophøjer dig til den position, som du gør efter at du har sammenlignet dig med Karl Marx: ”Jeg er således ikke uvidende om risikoen ved at beære en undermåler med kritik. Men da jeg forleden læste endnu en ulideligt dum annonce for og fra reklamebureauet Mensch, valgte jeg at acceptere den risiko."


Jeg forstår heller ikke hvor du vil hen med, at man ikke kan sammenligne biskop og kirkeminister med en direktør i en virksomhed. For mig at se handler det ikke, som du argumenterer for, om, hvordan en direktør/biskop indsættes på sin post. Faktisk mener jeg, at det er fuldstændig irrelevant. Til gengæld synes jeg i lighed med Mensch, at en biskop/direktør har det til fælles med en direktør, at de har beslutningsmagt og har ansvaret for den organisatoriske udvikling. Men måske mener du, at forandring ikke er noget, der hører sig til inden for det kirkelige ressort? Hvis man køber historien, så giver det sig selv, at kirken er hellig, men er den set fra dit synspunkt hellig i mere end én optik?


@David Stray Jørgensen: Du skriver, at 85% af kirkens udgifter finansieres af medlemmerne selv via kirkeskatten. Det er meget muligt, men jeg synes du overser det interessante i det her, som Mensch også adresserer. Nemlig at der er automatisk medlemsskab af klubben. Jeg mener, at kirkeskatten udgør 0,7 %. Hvis man tjener 400.000 svarer det til 2800 kr. om året. Et ganske dyrt kontingent, hvis man ikke virkelig bruger det aktivt.
David Stray Jørgensen

Af: David Stray Jørgensen / torsdag 21. januar 2010

Enig i stort set alt hvad du siger også det med automatskatten, men igen det virker mere som om vi synes selve debatformen er interessant end de små deltaljer i Mench indlæg.

Men ja, jeg tror hvis valget var aktivt i forbindelse med modtagelsen af sit skattekort, tror jeg ikke de havde det samme antal penge at rutte med.

Af: Pointen / torsdag 21. januar 2010

Pointen er følgende:

Artiklerne fra Mensch er ikke skrevet til mennesker som Henrik Dahl.

Det gør ikke problematiseringen dårlig eller uskarp. Men det gør den overflødig.

Af: Benedicte Christiansen / torsdag 21. januar 2010

Til Simon Kvist Olsens bemærkning om 'automatisk medlemsskab af klubben':
Blot så al misforståelse er udelukket:
Man bliver ikke automatisk medlem af folkekirken. Man bliver medlem af folkekirken ved at blive døbt. Eller naturligvis ved at melde sig ind. Og ud igen kan man altid komme.
Til almen orientering:
http://www.folkekirken.dk/organisation/medlemsskab/
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / torsdag 21. januar 2010

Selvfølgelig er folkekirken en virksomhed. Den er bare ikke kommerciel. Men der er ansatte, services og kunder. Ministerier, direktorater og kommunekontorer er jo også virksomheder.

Kristendommen og andre religioner - i en hvilken som helst afskygning - er ikke en virksomhed. Men folkekirken er - for den markedsfører en service til visse religiøse mennesker.
Hvis religion var en bil - ville folkekirken være et VW-værksted.


Selvfølgelig er biskopperne direktører. De er bare ikke ansat af en bestyrelse. Men de er ansat til at varetage folkekirkens virksomhedsinteresser.

Der er ingen grund til at blande religionshistorie og lignende ind i den diskussion. Den er hurtigt overstået.

Henrik Dahl skriver besnærende.
Men præmissen er forkert.
Måske skulle han overveje at lade være med at læse disse annoncer.

Disclaimer: Jeg har aldrig været medlem af folkekirken eller andre religiøse service-virksomheder.

Kresten Schultz Jørgensen

Af: Kresten Schultz Jørgensen / torsdag 21. januar 2010

Hold da op for en diskussion - efter at den kloge Henrik Dahl karaktermyrder en Frederik Preisler, der som reklamemand ret indiskutabelt gennem et tiår har sat nye standarder for reklame- og massekommunikation.

Jeg synes, at Henrik er en sand intellektuel, der altid har været god til at ironisere over andres indsats, og utroligt dårlig til selv at stå på mål for noget som helst selv; inspirerende som kommentator af dem, der vover noget, men altid mindst én time fra fronten.

Frederik har vovet noget. Og Mensch's livsstilsannoncer har bidraget til at positionere bureauet Propaganda og nu Mensch, uanset de står distancen på sociologisk institut. For faen: De er massekommunikation, der sender klare signaler i en reklameverden af mobilfis og pristilbud.

Anderledes udtrykt: Vurdér reklame som reklame - ikke som en skoleridt i Barthes og Goffman. Henrik: Du har for megen fritid :-)
Claus Dahl

Af: Claus Dahl / fredag 22. januar 2010

Angående "det er bare reklame"-vinklen: Sådan som jeg forstår Mensch-kampagnen, så er det noget med et metabudskab i stilen "Vi har udsyn, men vi sigter skarpt på dine kommercielle mål" - så skulle man mene at det er fair effektundersøgelse at se "vi har udsyn"-delen af budskabet efter i sømmene.

Af: Nicolai / fredag 22. januar 2010

Sejt, kan se mit indlæg om at Henrik Dahl nok ikke havde skrevet i fulde alvor, men mest som en joke er blevet slettet... Stærkt redaktionelt arbejde.

Af: Anna / fredag 22. januar 2010

Jeg ved ikke om du Henrik Dahl nogensinde har været på en helt virkelighedsrigtig arbejdsplads i Danmark? Jeg har et langt livs erfaring fra jobs i to gange sundhedssektor, private arbejdspladser og to gange store offentlige institutioner. Jeg har været igennem mængder af mere eller især mindre relevant papirarbejde,mussamtaler uden regulært mål, umulige gruppearbejder, mere papir, notater til ministerier og møder uden indhold. Herefter coaches i rigelig, moderne mængde til alle ansatte , virksomhedsværdi´er som havde deres trygge placering på mere papir uden reelt at blive anvendt o .s.v.
Med det i baghovedet har jeg jævnligt læst Mensch´s Reklame-opråb og hver gang tænkt at de rammer plet på en enkel og forståelig måde.Jeg synes faktisk de er præcise, korte og at de afspejler moderne virksomheders dilemmaer.. Ikke fjollet og tåbeligt som så megen anden reklame. Kort sagt, jeg er ikke enig med dig.
Hilsen Anna
Peter Porsmose

Af: Peter Porsmose / fredag 22. januar 2010

Kend genren og forfatter – er altid nogle af de videnfelter, man skal have afdækket, når man kaster sig ud i en akademisk analyse. Genren er en annonce og forfatteren en reklamedirektør. Så at angribe teksten, som et sociofilosofisk indlæg læst med akademiske briller er i mine øjne at skyde gråspurve med kanoner. Og sågar et cheap shot.

...men underholdende læsning er det bestemt! Og det har fået os "forbrugere" hen til tasterne. På den vis er indlægget vellykket – set ud fra et marketingsperspektiv!

Af: Betina Sidelmann / fredag 22. januar 2010

Når Henrik Dahl starter med at afvise sammenligningen af Folkekirken med en virksomhed, så vil jeg bare lige indskyde at den franske sociolog Pierre Bourdieu, ligeledes har lavet en aflyse af kirken som en virksomhed. Jeg går ud fra at Bourdieu falder i kassen, væsenligt og klogt!

Så selvom om de fleste indlæg handler om marketingvinklen, så er det faktisk også noget om sammenligningen set fra et religionsvidenskabeligt synspunkt.

Af: Rosa Trier / fredag 22. januar 2010

@ David Stray Jørgensen: 'Går Politiken f.eks. ind og læser reklamen, før de siger ja, og kunne Mench skrive noget, som Politiken ville censurere. Tænk hvis halvdelen af avisen bestod af indlæg, som denne her reklame'.

Hmmm.... Politikken er en af reklamebureauet Menschs (tidl. Propaganda) fornemmeste kunder (http://www.mensch.dk/#/Politiken/), og de er gået hånd i hånd i årevis. Derfor er det måske mere relevant at spørge Politikken, om de har givet Mensch gratis reklameplads til gengæld for modydelser, end hvorvidt avisen forholder sig kritisk til deres annoncer, når de nu producerer deres egne...

Politikken benytter sig af Mensch, fordi det er kendt som det reklamebureau i Danmark, der er allerbedst til at (eller måske de eneste der rigtigt kan) sælge produkter til oplyste, (venstre)orienterede, såkaldt kritiske forbrugere. Det tjener de styrtende med penge på.

Firmaet har feks. længe haft den højeste bruttoavance pr. medarbejder og den højeste gennemsnitsløn af alle reklamebureauer i Danmark - og sammenregnet efter en matematisk model førte det til, at Bureaubiz i sin Bureauanalyse for 2007 over 87 bureauers nøgletal kårede Propaganda McCann som Danmarks stærkeste på nøgletal (http://www.bureaubiz.dk/composite-920.htm).

Derfor er det også utroligt vigtigt, at man forholder sig kritisk, når et så magtfuldt, kapitalorrienteret reklamebureau går ud og reklamerer for sig selv i store helsides annoncer, kommunikerer direkte til dem, de skal sælge deres produkter til og laver indforståede kontrakter med læserne, som Henrik Dahl også gør opmærksom på i sin kritik og analyse af reklamerne. Hvad er det egentlig, de vil sige med deres reklame? Med forlov er det ret naivt at tro, at de bare helt uskyldigt vil være en del af samfundsdbatten, for med reklamen har de jo som altid et produkt, de skal sælge - i dette tilfælde dem selv.

Det er på tide, at der er nogen, der går ind og forholder sig kritisk til Mensch/Propagandas måde at sælge produkter på til en gruppe i samfundet, der normalt ikke sådan lige hopper på reklamer. Mere af det! Gerne med andre metoder og andet sprogbrug end Dahls, men også gerne lige så skarpt.

Af: Rosa Trier / fredag 22. januar 2010

Ok, bliver lige nød til at tilføje noget...

Mensch sælger deres reklamer i bogform, fordi de selv synes, de er så gode - det er sgu da humor.

Af: LBH / fredag 22. januar 2010

Er det mennesket Henrik Dahl, der føler sig moralsk beklikket over den (for) forfladigede analyse af folkekirkens rolle og organisation? Forståeligt (som vi bliver ældre bliver vores evne til anerkendelse af andres synspunkter når de støder vore egne værdier som regel mindre), men en lidt tynd indpakning af et personligt og moralsk korstog.

Er det kommunikationsrådgiveren Henrik Dahl, der tilbyder en analyse af motivet bag Mensch's kommunikation til os sagesløse? Belevent, men ærgerligt for hans professionelle troværdighed, da han tilsyneladende både glemmer formatet og målgruppen i sit udgangspunkt. Formodentlig ikke noget hans (betalende og dermed knapt så sagesløse) kunder vil sætte pris på i opgaveløsningen.

Er det sociologen Henrik Dahl, der tilbyder et friskt perspektiv på grundig afkodning af det reelle indhold og dets konsekvenser? Så er det vel "om igen", med et så normativt , ikke kilde-refereret analyseapparat (og det vist pænt overhovedet at kalde modellen dét), der dybest set blot bruges til at nedgøre det "analyserede".

Måske er det slet ikke et essay, men en "klumme". Og så kan meget jo tilgives, selv en tynd kop te, når den er underholdende at indtage. Og dét er den. Tak til både Henrik Dahl, Mensch (jeg har s'gu altid syntes Preislers prosa og bagvedliggende ud- og menneskesyn var forfriskende, uden altid at være enig) og alle de kloge kommentatorer.

Mvh
LBH

Af: Henrik Venø / lørdag 23. januar 2010

Faktur er, at i alle læser og har læst stort set alle Mensch annoncer, og at i helt sikkert vil blive ved med det i fremtiden. Så man må sige at de gøre deres arbejde godt, selv på Henrik Dahl.
Thomas Kazinski

Af: Thomas Kazinski / søndag 24. januar 2010

"Hvis din nabo var en bil" hed Henrik Dahls første rigtige bog. Det er han så ikke, en bil altså. Taleren Henrik Dahl kunne dermed selv udmærket ha sat sig igen og sparet publikum for mere.

Men det gjorde som bekendt ikke. Senest har præstesønnen så kastet et indlæg ud, der forsøger en kritik på reklamedirektøren Frederik Preislers annoncetekst, der tematiserer folkekirkens rolle.

Det er svært at forstå hvad ærindet er for Henrik Dahls indlæg, der ender i en advarsel til kunder mod at vælge Mensch som bureau.

I tilfældet Preislers tekster har vi jo at gøre med noget som rent faktisk bliver læst, forstået og flytter kunder den rigtige vej i en tid, hvor det ikke er den lange brødtekst og printmediet, der nyder den store bevågenhed.

Dahls indlæg synes at bygge på en en falsk antagelse og forker præmis, nemlig at Menschs annonce ikke er en annonce, men et filosofisk værk.

Men det er det ikke, et filosofiskværk altså. Det er en annonce, der med al rimelighed i salgsøjemed demonstrerer at her er et bureau, der kan se virkeligheden fra flere vinkler.

Og her overraske den potentielle kunde over at han og andre travle mænd og kvinder - pludselig havde læst langt over de 160 ord han eller havde lært på Handelshøjskolen var max for en annonce brødtekst.

Véd ikke hvordan det går for Dahls bureau og kunder, herunder fra dagbladsbranchen.

Men jeg véd at Mensch er kommet ud med et kanon resultat og i øvrigt i sin tidligere inkarnation som Propaganda har vundet flere priser og solgt flere aviser med deres reklamer end de fleste kritikere kan bryste sig af.

Så at advare kunder mod Mensch ved hjælp af Karl Marx og Habermas er nu nok lige vel optimistisk. Good luck!

Af: Anders Schoubye / søndag 24. januar 2010

Hej Henrik,

Desværre forholder du dig ikke til den centrale pointe i Menchs reklame. At folkekirken er på tilbagetog og derfor bør adskilles fra staten.

Med din litterære og historiske viden burde du bidrage til indholdet i denne debat frem at ironisere over formen og detaljer i teksten. Dit indlæg bidrager desværre kun til underholdning i debatten uden at bringe debatten videre. Jeg synes dog, at det er god underholdning.

Af: Heino Pjahnkenharp / mandag 25. januar 2010

"Hvis din nabo var en bil?" Det er han så ikke, og derfor er de følgende betragtninger overflødige. Taleren kunne udmærket sætte sig igen og spare publikum for mere.
Thomas Rydahl

Af: Thomas Rydahl / mandag 25. januar 2010

Dahls indlæg er den bedste anmeldelse af Menschs annoncer, jeg nogensinde har læst. Jeg har altid opfattet dem som en rig reklamemands køb af klummeplads eller en web 1.0'er, der ikke ved at man kan oprette og drive sin egen blog med links, billeder og plads til kommentarer i stedet for at købe sig ind i en frokostavis. Men Dahl har løftet annoncerne til et nyt niveau. Hvilket er et perfekt oplæg til en god diskussion om bl.a. så spændende emner som folkekirken.
Nanna Kinch

Af: Nanna Kinch / mandag 25. januar 2010

Henrik Dahl, du har så meget ret, at jeg er tæt på at trække mit synspunkt fra cocktailfilosofferne tilbage. Det er og bliver en pestilens uden lige at vide noget om noget som helst, fordi man så i stigende grad bliver konfronteret med ignoranters tåbeligheder udsat for megafon.

Selvfølgelig er det legitimt at sammenligne Scientologi og Folkekirken. Man laver stort set ikke andet, når man studerer religionsvidenskab ( "... Og jeg ved hvad jeg snakker om, 7 år...") Men hvis man vil spille dyb i en annonce, skal man altså også være det - ellers fortjener man virkelig at blive banket på plads som her.

Og det er altså ikke et argument, som flere af jer hævder ovenfor, at annoncen "bare er en reklame" og at den "ikke er skrevet for folk som Henrik Dahl". Hvad er da det for noget sludder? Vi er da alle udsat for Menschs annoncer i samme grad. Der står da ikke en flink repræsentant for Mensch for toppen af rulletrappen på Kgs. Nytorv metro og siger: Nå, Nanna, du har henslæbt din ungdom ved Institut for Religionsvidenskab, så du får lige et par særdeles mørke solbriller og en blindestok så du kan blive forskånet for den ydmygelse det er, at ingen har indkaldt dig som ekstern konsulent før de smurte vrøvl ud over hele stationen.

Selvfølgelig kan man sammenligne Scientologi og Folkekirken som religiøse institutioner, selv om Scientologi for mig at se har mere tilfælles med den katolske middelalderkirke i sin særdeles indbringende afladshandel. Pave Urban d. II ville jo blive grøn af misundelse. (Ups, da blev jeg skyldig i selvfed namedropping, mea culpa).

Men det hænger ikke sammen at sammenligne dem som virksomheder, og det er ikke fordi, man ikke kan tale om at folkekirken "sælger en vare", men fordi den ikke i sin struktur er en virksomhed. Den er en forening af græsrodsdemokratisk tilsnit, hvor hvert menighedsråd ansætter sin egen præst, der gerne pr. tradition er fløjtende uenig med sin nabopræst i stort set alt mellem himmel og jord. Der er ikke for 5 flade øre styring på det, biskopperne er nærmest bare en slags konfliktmæglere og administrative ledere, og ingen af dem må udtale sig på Folkekirkens vegne. At sammenligne biskopper med direktører er derfor gabende latterligt, og sætter ikke spørgsmålstegn ved noget som helst andet end hvorfor der er så mange arbejdsløse religionsforskere, når der er sådan et stort hul i den almene viden om netop dette.

Tak, Henrik Dahl
Henrik Dahl

Af: Henrik Dahl / mandag 25. januar 2010

Det eneste, der optog mig, da jeg gik i gang med at skrive kritikken af Mensch, var modsætningen mellem "alvorens retorik" og indholdets underlødighed. På den ene side har annoncen et lay-out, der leder tanken hen seriøse analyser i seriøse medier. Flot opsætning i spalter med løs bagkant. En lille "blurp", hvor redaktøren (som jo nok er identisk med forfatteren i dette tilfælde) trækker en særligt vægtig passage frem. Den slags. På den anden side er indholdet gennemført forvrøvlet. Jeg mener: Ville I ikke, mine kommentatorer, blive betænkelige, hvis I læste en analyse af finanskrisen, og det skinnede igennem, at forfatteren opfattede Skamlingsbanken og Doggerbanken som pengeinstitutter? Sådan virker teksten på mig.

Så: ren og skær ærgrelse over den falske varedeklaration, alvorens retorik for mig at se indebærer.

Med hensyn til motiver for at skrive i øvrigt, så er det sådan, at jeg som alle andre forfattere lever af at skrive det, jeg har på hjerte. Har ikke økonomiske interesser i nogen reklame- eller kommunikationsvirksomheder, og tager ikke imod bestillinger på hverken konsulent- eller kommunikationsopgaver.
Thomas Rydahl

Af: Thomas Rydahl / mandag 25. januar 2010

Jeg synes det er alle tiders med den debat dit indlæg har skabt. Men det kunne nu også være interessant at diskutere det som annoncerne taler om, nemlig folkekirken, og ikke kun (som så ofte før) diskutere hvordan man skal diskutere. Derfor: Jeg kan godt nu godt lide at han, Mensch'et, sammenligner folkekirken med en virksomhed. Ikke at det er en sandhed. Men fordi det giver et nyt syn på sagen (eller et gammelt), hvilket måske er meget godt, når nu mange ofte tilgiver folkekirken eller lader den eksistere på særlige vilkår. Jeg synes også at folkekirken skal forny deres indhold, opdatere det og stille nye krav til sig selv og sine medarbejdere, hvad enten de er direktører eller bisper.
Tom Vilhelm Jensen

Af: Tom Vilhelm Jensen / tirsdag 26. januar 2010

@ ALLE: tak for den mest interessante tråd jeg har set på dette site. Fantastisk læsning. Har desværre aldrig set de nævnte Mench-annoncer, så er ved at dø af spænding.
Hep.
Thomas Kazinski

Af: Thomas Kazinski / tirsdag 26. januar 2010

@Tom Vilhelm: Jamen så er det din heldige dag for HenrikDahl's indlæg er forsøgt stillet på skuldrene af en hel række af Propaganda /Menschs annoncer.

De fleste kan nu nok huske dem alligevel .

Det er i det hele taget svært at pege på Propaganda / Mensch reklamer både for dem selv eller deres kunder, der er passeret som skibe i natten (måske med undtagelse af Torm).

Få andre bureauer man kan sige det samme om, fx når det gælder om at sælge for deres aviskunder.

Prøv selv at tænke tilbage på se- og erindringsværdige tiltag for at få folk til at læse dagblade (personligt kan jeg selv ud over Berlingskes kun selv huske Information med sort Pia Kjærsgaard og Politikens "Pladder humanist..").

Og så selvfølgeligt Menschs indrykninger, der som helsides annoner, der rent faktisk bliver læst er et levende bevis for dagbladene på at den trykte tekst ikke er død i salgssammenhæng.

Det er bedrifter som kunderne tydeligvis kan se og fx Apotekerne har taget til indtægt.

Det er nu ikke Henrik Dahl indlæggets optik, men at dette er 'noget dumt om noget væsentligt'.

(Vil man hænge nogen, finder man nu altid et reb. Her skulle det flettes af forgangne filosoffer forkerte sammenligninger. Hvis man ikke kan bedrive, kan man altid belære).

Men tag et kig på annoncerne, hvis du interesserer dig for kommunikation i praksis.

Det er måske ikke så dumt, som en anden kunne tro.

Tom Vilhelm Jensen

Af: Tom Vilhelm Jensen / onsdag 27. januar 2010

@Thomas: tak for endnu et fragment af den sandhed, vi alle er på jagt efter.
Tom Vilhelm Jensen

Af: Tom Vilhelm Jensen / onsdag 27. januar 2010

@Søren,
ha ha, du har helt ret. Jeg skal gerne indrømme, at jeg hverken af set annoncerne eller gider læse Dahl´s artikel Mensch!. Jeg læser kun kommentarene, og de er TOTALLY OUTSTANDING. Sikke en underholdning. Tak igen.
Henrik Dahl

Af: Henrik Dahl / onsdag 27. januar 2010

Mod slutningen af filmen "Dogville" har hovedpersonen Grace en samtale med sin far. Han anklager hende for at være arrogant, fordi hun ikke bedømmer indbyggerne i Dogville ud fra de samme standarder, som hun bedømmer sine egne handlinger. Ganske vist har de behandlet Grace frygteligt og handlet på måder, hun aldrig selv ville handle - men da de nu engang er fra Dogville, må man tilgive dem.

Grace indser, at faren har ret. Selvfølgelig er det enormt arrogant at sige, at folk i Dogville tilhører en anden kategori af menneskeheden, end jeg gør. Derfor må man se igennem fingre med, at de - målt med mine standarder - er afskyelige mennesker.

Søren Parup: siger du, at fordi reklame nu engang er reklame, så må man se igennem fingre med studentikost vrøvl? Så vil jeg da gætte på, at du er hjemfalden til den samme kritik, som Grace's far retter mod Grace. Eftersom du næppe ville finde dig i at blive spist af med studentikost vrøvl, hvis du bad din advokat om at udarbejde et responsum om noget, der var vigtigt for dig. Eller betalte en konsulent for at analysere den virksomhed, hvor du eventuelt arbejder?

Hvad Grace's far siger, er, at det er arrogant at undskylde moralsk forkastelige handlinger med, at det er en slags laverestående væsener, der har udført dem. Mennesker er mennesker, og moralsk fordærv er moralsk fordærv. Hvad jeg siger, er, at studentikost vrøvl er studentikost vrøvl. Også når det står i en annonce. Og at det ville Grace-agtigt, hvis jeg sagde: Nå ja; vrøvlet er skrevet af nogen, der ikke kan gøre for det: reklamemænd. Så skidt-pyt; selvom jeg ville dumpe enhver studerende, der vrøvlede i tilsvarende grad.

Jævnstillingen af alle mennesker, der vrøvler, mener jeg dog ikke skal have samme konsekvenser, som Grace lader jævnstillingen af alle onde mennesker få. Hun er alt for radikal til min smag.
Nanna Kinch

Af: Nanna Kinch / onsdag 27. januar 2010

@ Thomas: Faktisk har jeg hverken været klar over, at Mensch's tekster var reklameannoncer eller hvad det var reklame for før denne debat. Og hvordan ved du egentlig at de bliver læst? Den dagbladsreklame, der står klarest i hovedet på mig er "Find dig i Ekstra Bladet, eller find dig i hvad som helst". Klar afsender, klart budskab, og desværre lidt for sandt til at det er behageligt.

Jeg synes heller ikke Henrik Dahl hænger Mensch i et hvilken som helst reb
Vil man lave en sjov reklame, falder det til jorden, hvis det ikke er sjovt.
Vil man lave en æstetisk reklame, falder det til jorden, hvis den ikke er smuk.
Vil man lave et slogan, der rimer...... (arg, traumatiske minder)
Og vil man lave en reklame, der er dybsindig, falder det til jorden, hvis den ikke er dyb.

Simpelt i grunden.
Nanna Kinch

Af: Nanna Kinch / onsdag 27. januar 2010

I øvrigt har jeg lyst til at indsparke at filosofiske analyser af reklamer langt fra er en disciplin, Henrik Dahl har opfundet. Fagforeningernes "Vær solidarisk med dig selv" for et par år siden fik en tur i den etiske analysemaskinen, og det samme får "Party now, apologize later" for tiden.

Må man heller ikke det?
Nanna Kinch

Af: Nanna Kinch / onsdag 27. januar 2010

Hej Thomas A.H.
Min kommentar var egentlig rettet til Thomas K.'s indlæg. Undskyld forvirringen, jeg må lære at være mere bevidst om min modtagergruppe. Tsk tsk, og så på K-forum
Jesper Toldam

Af: Jesper Toldam / torsdag 28. januar 2010

Blot en (måske) kreativ vinkel på debatten:

http://www.kommunikationsforum.dk/jesper-toldam/filer

God fornøjelse :-)
Henrik Dahl

Af: Henrik Dahl / fredag 29. januar 2010

@ Jesper: Synes godt om!
Gunnar Langemark

Af: Gunnar Langemark / fredag 29. januar 2010

Tak Jesper. Du højner niveauet OG underholdningsværdien.
K-forum kan sgu stadig vække begejstring.
Mark Andersen

Af: Mark Andersen / fredag 29. januar 2010

PR manipulere akkurat som kirken gjorte førhen, samme funktion handler om at få folk til at føle og tage deres penge ud af lommen, og netop som du skriver - Den eneste grund til, at der indrykkes annoncer i aviserne, er, at de virker. guld, penge. samme motivations faktor, make believe.
Thomas Kazinski

Af: Thomas Kazinski / søndag 31. januar 2010

@Jesper: Tak. Dejligt at se en sand discipel hylde en stram diktering af hvordan man skal omgås de hellige skrifter og deres udlægning.

Fantastisk energi, der er på dette emne. Se antallet af læsere og kommentarer.

Det er jo blevet en hel lille Stentavle-krise her inde på K-Forum.

Forfriskende at konstatere, at der stadig er strøm i hegnet og at de ikke kun er 'de andre' -religioner, der stædigt holder fast på deres skrifter og hvad man udgyder om dem.

Nu er jeg ikke selv specielt optaget af korrekt udlægning af religiøse tekster. Men jeg tror ikke der er nogen herinde, der er u enige med dig i at Folkekirken jo ikke er en virksomhed. Ligesom din nabo ikke er en bil. Altså sådan rigtigt.

(hvis Folkekirken var en virksomhed, havde der nok rullet flere hoveder, når præster, provster og biskopper fyrede den af med konerne på dyre hoteller og middage for kundernes – og ikke i øvrigt ikke besøgenes – skatte kroner. Men holder man fast i at det ikke må sammenlignes med en virksomhed slipper man jo til at forholde sig til det problem, der er det egentlige indhold eller fx give bud på hvordan Folkekirken i kommunikation kan forklare sin relevans og rolle).

Man kan nu måske frygte mister en hel del i debatten om Folkekirkens rolle, hvis man hænger sig i om debatindlæggene er teologisk korrekte eller om der bruges metaforer.

Hele selskabslegen - som Henrik jo også selv plejer at holde meget af - handler jo om 'Hvis...'

Giver som regel gode nye forståelser at tænke parallelt. Men det gælder måske kun for nogen og at man skal læse indlægget som at legen er forbi og den rette vej er at alle holder sig til, hvad der de facto står i bibelen og den 'rigtige' folkekirkelige udlægning.

Èn ting er den spændtrøje debatten så under stor jubel her kan i føres af Folkekirkelige fundamentalister, noget helt andet er hvilken kedsommelig kommerciel kommunikation der vil komme ud i den anden ende.

Forestil dig hvad der ville være sket for all time classics kreative, hvis man i tidens de dogmer om ikke at måtte sige 'Hvad nu hvis...'

Hvor interessant var fx Apple's '1984' så blevet? (Hvor en præmis er ’Hvis the big blue IBM var/er/bliver…’)

Ser frem til at Henrik Dahl og hele hans følge af hurra-råbere begynder at beskæftige sig konstruktivt med deres bud på god kommunikation frem for bare at tage den magelige rolle at påpege andres fejl fra 1-10
Jens Langergaard

Af: Jens Langergaard / mandag 1. februar 2010

Jeg har tre af "manifesterne" fra Mensch til at hænge på opslagstavlen. De to af dem; "Der var ingen avis i morges" og "Undskyld ventetiden" minder mig hver dag om kundefokus og den tredie "Brug færre ord" burde mange kommunikatører, inklusive Henrik Dahl, også have hængende. Thumps up for Mensch
Laura Hauer

Af: Laura Hauer / onsdag 3. februar 2010

Fantastisk Jesper Toldam. Jeg tillader mig at genbruge dit link til dem der skulle have overset det. http://www.kommunikationsforum.dk/jesper-toldam/filer

Af: Ole Schwander / onsdag 3. februar 2010

Helt rigtigt. Uudholdeligt at se de overfladiske og lommefilosofiske tekster...!
Jens Langergaard

Af: Jens Langergaard / onsdag 3. februar 2010

Følg Lauras tip lige herover, og nyd den mest brilliante replik til Dahl. Jesper Toldam har da helt ret; de vantro på Mensch kan da ikke skrive om folkekirken uden referencer til katedralskolen i Lund :-) http://www.kommunikationsforum.dk/jesper-toldam/filer

Af: J Carter / tirsdag 9. februar 2010

Han får da skabt noget debat, ham Dahl. Han skal have sit eget talkshow.
Ulf Konradsen

Af: Ulf Konradsen / lørdag 13. februar 2010

Nys tilmeldt K og dette er en af de første tråde jeg læser. Glad er jeg for, at jeg læste den i sin fulde længde, inden trangen til at kaste mig ind i debatten blev for stor, for nu kan jeg nøjes med: Tak Jesper Toldam...
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.