Jeg skriver selv på en afhandling, hvor et af kapitlerne omhandler disse konditorer, og har derfor en personlig og faglig interesse i stedets historie. Men på baggrund af, at stedet vedvarende er blevet ombygget, og at det nuværende interiør er af nyere dato, fandt jeg og mine kollegaer ikke, at hverken bevaring eller fredning kunne komme på tale, men højst en supplerende dokumentation, som også er den normale praksis, når andre lokaliteter i byen forandrer sig. 

 

Debatten er præget af like-knappens tyranni

Min holdning til det bevaringsværdige ved stedet er efterfølgende naturligt nok blevet et element i debatten om den fremtidige brug af den prominente adresse – som et argument ”for” McDonald’s på Kongens Nytorv. Bl.a. har Ulla Holm her på Kommunikationsforum citeret mig flere gange i sit forsvar for McDonald’s indflytning på lokaliteten.

 

Jeg er personligt ikke specielt optaget af, hvem der rykker ind i à Portas lokaler, selv om jeg synes det ville være spændende, hvis nye ejere synliggjorde den historiske udvikling ved at bevare dele af det eksisterende interiør. Men at en diskussion, der grundlæggende handler om, hvordan et konkret byrum skal bruges i fremtiden, bliver reduceret til et for eller imod McDonald’s, synes jeg er ærgerligt. Denne alt for forenklede diskussion er, tror jeg, på den ene side skabt af de sociale mediers velegnethed til at dyrke den simple dikotomi. Like-knappens tyranni. Og på den anden side af den journalistiske iver for at bygge historier op i simple modsætningspar. Find en fortaler og en modstander. Så har man både en historie og en potentiel debat.

 

Det interessante er ikke McDonald’s

For en kulturhistoriker som mig er en så forenklet debat i sig selv ikke særlig interessant. Det der derimod ER interessant, er, hvordan man i debatten kan aflæse de betydninger, folk læser ind i stedet og dets fortidige og fremtidige brugere. Under overfladen, under det forsimplede ”fandme ja eller nej til McDonald’s”, gærer en symbolsk kamp om, hvad byen er, hvad den skal være, og hvem der har magten til at definere, hvordan vi skal "læse" den og dens bestanddele. Skal á Porta for eksempel læses som kulturarv, som elitært kultsted eller som kuldsejlet konservatisme? Og skal McDonald’s indflytning ses som udtryk for multinational uniformering, som en mangfoldighedsskabende eller klassenivellerende institution på Kongens Nytorv eller som respektfuld aktør i bevaringen af "stedets ånd"?

 

Som den franske filosof Lefebvre skrev i 1970erne, er rum ikke bare noget, der er, men noget, der skabes kontinuerligt gennem diskurser, praksis og ideologi. Og det interessante er mindre, hvad der siges om rummet, end hvorfor det siges, og hvem der siger det. F.eks. er det jo ikke rigtigt, at Kongens Nytorv er spidsborgerlighedens byrum. Det er det også, men det kan også opfattes som magtens, turisternes og den shoppende middelklasses byrum – og går man ned i Nyhavn eller om hjørnet til Gothersgade, er det jo i den grad også en af byens "folkelige" partyzoner. Man kan tale om, at byrummet er præget af forskellige aflejringer af betydning og historie, der kan trækkes frem til at understøtte forskellige anvendelser og læsninger af det.

 

Når mange har oplevelsen af Kongens Nytorv som et borgerligt byrum, skyldes det, at borgerskabet i 1800-tallets anden halvdel fik magt til at omdefinere pladsens betydning og forsøgte at overlejre det enevældige standssamfunds symboler og palæer ved at opføre nye pragtbygninger rundt om kongens plads med rytterstatuen af Christian 5. Opførelsen af Det nye Kongelige Teater i 1874, D’Angleterre 1875, Magasins nuværende varehus i 1893-4 og ikke mindst Store Nordiske Telegrafselskabs bygning fra 1892 videreformidlede alle en ny elites idealer og var genstand for både beundring og diskussion. Særligt opførelsen af D’Angleterre under et konsortium med bl.a. finansmanden C.F. Tietgen i spidsen vakte røre, fordi det var en del af anlægget af Ny Østergade, der medførte sløjfningen af nogle af de gader, hvor byens fattigste boede. Dette blev forsvaret med hygiejniske og sociale argumenter, der bestemt havde en hvis gyldighed; men ikke desto mindre var konsekvensen, at en lang række mennesker måtte finde et andet sted at bo, og at Østergadekvarteret ændrede sig. 

 

Kgs. Nytorv vil få en ny anvendelse
At McDonald’s indflytning i á Portas gamle lokaler naturligvis ikke ville have samme vidtrækkende konsekvenser, siger sig selv. Men ikke desto mindre kan den læses som en del af en ny aflejring af betydninger og anvendelse af pladsen, der er knyttet til pladsens rolle som knudepunkt i det nye og udbyggede metrosystem.

 

Med Cityringens færdiggørelse vil Kongens Nytorv i højere grad blive knyttet til byens transportnetværk, den vil kunne udvikle sig til ankomstzone, et knudepunkt, et mødested, hvilket kommer til at ændre såvel brugen af pladsen som sammensætningen af de mennesker, der opholder sig på den. I den anledning skal vi ikke primært lægge vores kræfter i tage stilling til en tilfældig multinational fødevarekædes indflytning, eftersom den uundgåeligt vil spille sin rolle i udformning af en ny historisk aflejring, sådan som vi har valgt at skrue vores samfund sammen. Vi skal hellere bruge energien på at sikre os, at den ikke bliver alene om at definere pladsens fremtid.