Fanme ja til McDonald’s på Kgs. Nytorv

Fanme nej til McDonald’s på Kgs. Nytorv, skriver folk på Facebook. Fanme ja, siger jeg. Jeg elsker det, du elsker det, alle elsker det. Selv Kasper Bech Holten elsker det. Elsk med.
af Ulla Holm
Igennem de seneste to år har København gennemlevet en sand inflation af burgerrestauranter. Ifølge medieomtalen tyder alt på, at det har været til stor begejstring for byens cafégængere. Jævnligt har man tilsvarende i Politikens iByen og Berlingskes AOK kunnet læse guides til byens bedste burgersteder. Samtidig har både danske og internationale kokke gjort deres for at integrere fastfood-klassikere som en fast del af det gastronomiske repertoire - ligesom hæderen har regnet ned over Redzepis onion rings på Noma. Derfor kan det synes som lidt af et paradoks, når Facebook-gruppen ”Fanme nej til McDonald’s på Kgs. Nytorv” indleder en hadekampagne mod opførelsen af en ny McDonald’s i A Portas gamle lokaler på Kgs. Nytorv.
 

Her er modsætningen mellem finkultur og massekultur sat skarpt op i Facebook-gruppen ”Fanme nej til McDonald’s på Kgs. Nytorv”. Billedet er naturligvis knipset fra taget af Det Kongelige Teater. Fint skal det være
 
Nedenfor kommer otte grunde til, hvorfor anti-McDonaldisterne bør stikke piben ind.
 
McDonald's på Kgs.Nytorv er frisk folkelighed på det fisefornemme kongelige torv
Igennem de seneste år er det blandt byplanlæggere og arkitekter samt aktivister på især den yderste venstrefløj blevet populært at efterlyse en ”demokratisering af det offentlige rum”. Man bryder sig ikke om ”ghettodannelser”, men har et ideal om, at folk fra alle samfundsgrupper skal blande sig med hinanden. Området omkring Kgs. Nytorv har indtil nu været et byrum forbeholdt den økonomiske og kulturelle elite. Det gælder ikke mindst Café A Porta, der ifølge bl.a. Politiken har været forbeholdt de velbeslåede: ”Op igennem det 19. århundrede blev stedet et populært mødested for den kulturelle elite i hovedstaden, som her konverserede om litteratur, nye skuespil og den seneste parisermode. Det var stedet at blive set, drikke likør og spille billard.” Senere blev stedet en populær ramme om jetset-fester og lunchende kvinder fra det pæne borgerskab. Med åbningen af McDonald’s bliver stedet tilgængeligt for et publikum med en mere mangfoldig profil. McDonald’s vil derfor bidrage til den demokratisering af det offentlige rum, som mange mener er efterstræbelsesværdig.
 
Her samles vreden og de fine fornemmelser
 
Stedet har altid været internationalt og multinationalt. McDonald's er nutidens A Porta. A Porta er fortidens McDonald’s. Historien gentager sig i tråd med stedets ånd
Som Jakob Parby fra Københavns Museum fortæller i et interview med Politiken, blev A Porta grundlagt af en schweizisk konditor tilbage i 1800-tallet, hvor stedet serverede schweizisk konditorkunst, kaffe og chokolade. A Porta har derfor allerede fra begyndelsen været et internationalt koncept med udenlandsk ejerskab. Det globale ligger stedets rødder og oprindelse.
Igen fra Facebook-gruppen ”Fanme nej til McDonald’s på Kgs. Nytorv” 
 

A Porta. Her kommer en psykotisk klovn til at herske i et rødt-hvidt univers
 
McDonald’s er ikke konforme kulturimperialister. De er kultursensitive og samtænker kultur og historie
McDonald’s ses ofte som det ultimative symbol på amerikansk kulturimperialisme. Men faktum er, at McDonald’s er en af de mest kultursensitive virksomheder i verden. Det gælder både i sammensætningen af kædens menuer, men også når det kommer til respekt for lokale værdier og skikke. F.eks. var jeg for tre uger siden på en McDonald’s i Jordan, hvor man hverken måtte spise inden for eller uden for McDonald’s på grund af Ramadanen. Det var et valg, ledelsen havde truffet i respekt for den lokale kultur. McDonald’s’ ledelse har da også bekræftet, at man vil bestræbe sig på at respektere A Portas arv og miljøet omkring Kgs. Nytorv: ”Vi synes selv, bygningen er blandt de smukkeste i København, og derfor samarbejder vi tæt med en arkitekt om at ombygge restauranten med respekt for stedets historie og det miljø, den ligger i," siger McDonald’s kommunikationsdirektør til Politiken. Den del af kritikken, der går på, at McDonald’s konformiserer det offentlige rum med sine mange standardiserede outlets, er i en københavnsk kontekst på grænsen til det hykleriske. F.eks. kan man blot henvise til Meyer-imperiet, der jo har op til flere ens filialer i hver bydel og ikke står tilbage for McDonald’s, når det kommer til at opkøbe fallitboer for at opføre endnu en Meyers Deli eller bageri.
 
McDonald’s-mad er ikke mere usund end al anden fastfood
Som forfatteren til den nye ”The Locavore’s Dilemma – In Defense of the 10.000 Mile Diet” Pierre Desrochers sagde i et interview med Weekendavisen for to uger siden, er lokale råvarer ikke sundere end globale råvarer. Det er dårlig livsstil og forkerte valg, der gør forskellen. Ernærings- og kaloriemæssigt er en burger altså en burger, pommes fritter er pommes fritter, uanset hvor ingredienserne kommer fra. Samtidig er der fra forbrugerens synsvinkel en kvalitetsgaranti, når der er tale om et multi-brand som McDonald’s. Som Desrochers siger i samme interview: ”Der er en grund til, at der overhovedet kom mærkevarer. Det skyldes ikke bare reklamens magt. Forbrugerne stolede ikke altid på sælgerne på lokale markeder. De havde mere tillid til en stor fødevareproducent eller en supermarkedskæde, som det var muligt at drage til ansvar. (...) Produkterne er underkastet en kontrol for kvalitet og spredning af sygdomme, som lokale fødevarer solgt på markeder eller fra stalddør viger udenom.”
 
Interiøret er ikke originalt, men lige så nyt og” kunstigt” som en McDonald’s
Står det til historikeren Jakob Parby fra Københavns Museum, er A Porta ikke bevaringsværdig af den årsag, at stedets interiør ikke er det originale fra 1800-tallet. A Porta blev totalrenoveret i 1999 og fik et helt nyt interiør. ”Derfor er der altså ikke tale om lokaler, som Københavns Museum finder historisk interesse i at registrere for eftertiden,” siger han til Politiken. Med andre ord: A Porta i sin nuværende skikkelse er nøjagtig lige så ”kunstig” og nutidig som en McDonald’s. Men måske er der nogle, der tænder på ”staged authenticity”?
 
Hadet mod McDonald's er blindt
Dæmoniseringen af McDonald’s hviler på en blind og snobbet tese om, at de multinationale fastfoodkæder ikke leverer gastronomi, men ussel hundeæde, der – med Søren Franks ord i Information – er at sidestille med lokumspapir. Det er lodret forkert, al den stund en række af de store globale fastfoodbrands faktisk lever op til de kriterier, der normalt lægges til grund for god gastronomi. Som jeg dokumenterer  i min kronik i Information 24. august 2012, er den globale fastfoodscene, inklusiv McDonald’s, præget af en høj grad af innovation, kreativitet, nyfortolkning af klassikere og gastronomiske eksperimenter. Det danske gastronomiske kulturparnas’ modvilje mod at anerkende global fastfood som et værdigt gastronomisk produkt hviler derfor mere på gammeldags fine fornemmelser end på realiteter.
 
Hadets kultursyn er reaktionært og ret forudsigeligt
Kritikken af McDonald’s på Kgs. Nytorv er udtryk for et reaktionært kultursyn. I Mellemøsten, hvor jeg netop har været, og i Kina, kan man slet ikke få nok af moderne vestlige konceptkæder. Selv i Ramallah, Bethlehem og Jenin har man de vestlige kædekoncepter som forbillede. Her støder man f.eks. på ”Stars and Bucks” – en tro kopi af Starbucks: Det grønne runde logo er nøjagtigt det samme, selv den hvide skrift og symbolet i midten er svære at skelne fra Starbucks. Det gælder også interiøret og menuen. Men herhjemme vil man tilsyneladende hellere have, at København skal være et museum for den gamle spidsborgerlige kultur. Og når jeg siger museum, er det i ordets bogstavelige betydning. For som med alle andre støvede museer gider ingen jo at sætte deres ben på A Porta, ellers ville stedet jo ikke være nødt til at lukke. Man vil ikke desto mindre hellere have, at det står som et tomt monument over en svunden tid end at lade det indgå som en del af den levende kultur til gavn for byens gæster og beboere.
 
Jeg elsker det, du elsker det, alle elsker det. Selv Kasper Bech Holten elsker det 
Man erindrer sig, at den McDonald’s, der lå på Nørrebros Runddel, måtte dreje nøglen om, da Ungdomshuset forsvandt. Det viser blot, at selv McDonald’s mest indædte kritikere elsker McDonald’s – selvom det er tabu at sige det offentligt. Folkekøkkenerne kunne ikke stå mål med en saftig cheeseburger, når demoen var omme, eller fråderen meldte sig oven på en gedigen koger. Mon ikke også de rasende anti-McDonaldister i denne omgang inderst inde begærer det, der frastøder dem? Når sulten melder sig, er ingen for fin til McDonald’s. Det fik jeg bekræftet, da jeg en 1. nytårsdag for tre år siden stødte ind i Kasper Bech Holten i køen på McDonald’s ved Nørreport. Selveste repræsentanten for den finkultur på Kgs. Nytorv, man endelig ikke må smudse til. Han elsker det tydeligvis. Elsk med.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job