Den Korte Avis udstiller sig selv
Kampen mod de venstreorienterede, muslimerne og de gamle medier

Skrevet af

Johan Varning Bendtsen

6 artikler

1 indlæg

Online-mediet Den Korte Avis lever en stormombrust tilværelse i disse dage. Imponerende læsertal og hård kritik fra andre medier går hånd i hånd. I alt fra fagbladet Journalisten over Politiken til Jyllands-Posten er der blev sat spørgsmålstegn ved Den Korte Avis’, efter eget udsagn, skarpe, klare og seriøse journalistiske produkt. Kritikken har nu fået den ene halvdel af ægteparret bag mediet, Ralf Pittelkow, til at komme ud af busken. Pittelkows svar på tiltale ender dog blot som en understregning af, at der åbenbart er enormt langt til selvindsigt og refleksion hos det succesfulde medie, som i stedet synes at have placeret sig selv i en offerrolle, hvor likes, læsertal og politisk ukorrekthed synes at skygge for alt andet.
Disclaimer: Nedenstående er ikke journalistik. Det er et tilstræbt subjektivt indlæg, som hverken foregiver at levere balanceret oplysning, ej heller smykker sig med sagligheden og den tilstræbte objektivitets forpligtende klæder. Indlægget er udelukkende udtryk for skribentens egen, farvede holdning, og nej, vedkommende modtager hverken mediestøtte ELLER er tilmeldt Pressenævnet. Faktisk er han heller ikke radikal muslim, skingrende venstreorienteret eller repræsentant for nogle af de gamle medier.
 
 
Ralf og Karen brander sig som et ”klart, skarpt og seriøst journalistisk” produkt. Det mindste man kan gøre må så være, at forsøge at leve op til denne deklaration. Kilde: Polfoto/Mik Eskestad.
 
Den Korte Avis har endelig besluttet sig for at svare på den kritik, som en række medier, senest Jyllands-Posten, har rejst angående netmediets gøren og laden. Desværre bliver Ralf Pittelkows svar leveret ud fra devisen om, at angreb er det bedste forsvar. Pittelkow ignorerer kritikkens substans for så i stedet at skyde med kaloriefattige spredehagl, der forsøger at (bort)forklare omverdenens kritik som en kombination af misundelse og venstreorientering.
 
Jyllands-Posten går i panik
Den Korte Avis’ modsvar til Jyllands-Posten og co. leveres under overskriften ”Jyllands-Posten går i panik over Den Korte Avis’ succes.” Så er præmissen ligesom på plads. Selvrefleksion? Pff! Fjerne fokus og gøre det til et spørgsmål om misundelse? Tjek!
 
Læs hele artiklen fra Jyllands-Posten her

Først og fremmest er det måske lige at stramme den at snakke om ’panik’. Mediers kritik af andre medier er naturligvis altid en delikat sag, men det, artiklen gør, er jo altså at videreformidle substantiel kritik – både fra Midt- og Vestjyllands Politi angående direkte fejlagtige påstande i en artikel fra Den Korte Avis såvel som fra flere uafhængige forskere, der beskæftiger sig med medier. At affeje kritikken som foranlediget af misundelse virker ikke bare useriøst, men også som billig motivforskning i mangel på bedre.
 
Dernæst gør Ralf opmærksom på Den Korte Avis’ massive læserfremgang – altså det, som efter sigende forklarer omverdenens misundelse og kritik. 1,3 millioner brugere besøgte mediet i løbet af oktober. Tillykke med det. Det er imponerende, ikke mindst i en tid, hvor mange medier kæmper med at finde opskriften på, hvorledes man kan holde fast i læserne på en rentabel måde. At der så går voldsom aggressiv og eksplicit clickbait i den, det er jo så, hvad det er. Den vogn er mange velrenommerede og selvhøjtidelige medier hoppet på for længst, så det skal Den Korte Avis ikke hæfte for.
 
 
 
Ta’ den, medieestablishment!
Efter at have konkluderet, at omverdenens kritik bunder i misundelse, tager Ralf skridtet videre og optegner et verdensbillede, hvor Den Korte Avis som en anden David kæmper mod en trebenet goliat bestående af venstreorienterede, radikale muslimer og gamle medier – dem, som Ralf og Karen betegner ’Journalistisk Venstreparti’. Sammensværgelsen vil i sin misundelsesrus forsøge at stække det lille medie, koste hvad det vil. For eksempel benyttes det nederdrægtige våben at påpege åbenlyst fejlagtige og manipulerende oplysninger i Den Korte Avis’ artikler. Hvad bilder de sig dog ind!? Ralf knuser dog ubarmhjertigt kritikken uden at blinke: ”Hvis man gjorde det samme med andre mediers løbende fejl, ville de alle kunne hænges ud,” forklarer han. Ha! Ta’ den, medie-establishment! Eller tag jer måske bare til hovedet.
 
Ralf slår igen mod Jyllands-Posten. Kilde: Politiken
 
Udover at det mildest talt er sjældent (læs: aldrig!), at man oplever Jyllands-Posten blive omtalt som venstresnoet, så er der et andet element i Ralfs svar, som forekommer absurd. Hvis præmissen for svar på tiltale er, at man hos Ralf og Karen er så forargede over, at der i den etablerede presse eksisterer en bias mod venstre, så er det da ironisk, at man forsøger at rette op på denne ubalance ved at gøre præcis det samme – bare biased til den modsatte side. Det er et herligt idealistisk synspunkt at ville sætte fokus på nogle, i egen optik, oversete områder og sager. Ved at manipulere med virkeligheden, som Jyllands-Postens eksempel med de østeuropæiske tyvebander viser, at Den Korte Avis gør, rammer Ralfs kritik af Jyllands-Postens ”grove forvanskninger” og ”proportionsforvrængninger” dog Den Korte Avis som en boomerang. Modvægt skaber ikke nødvendigvis balance, Ralf.
 
 
januar 2014 lå Den Korte Avis nummer to over de mest viralt delte medier i Danmark med i gennemsnit 374 interaktioner pr. historie efter Informations 610. I Februar 2014 lå de nummer et med 483. Den succes vil måske inspirere andre medier til at køre samme stil ... Skærmbillede: Den Korte Avis
 
Journalistisk Højreparti?
På Den Korte Avis’ Facebook-side beskriver man sig selv som ”en meget anderledes avis”, der vælger få centrale nyheder ud, analyserer og vurderer dem i letlæste artikler. Man kalder det ”nyheder med forklaring.” Heri ligger en afgørende forskel fra den klassiske nyhedsjournalistik, hvor en grundlæggende fællesnævner er, at fakta og holdninger holdes skarpt adskilt. Dette kombineret med en kritisk tilgang til valg og brug af kilder skal værne mod, at der kan sås tvivl om oprigtigheden af den videreformidlede information. Hvis man, som Den Korte Avis giver indtrykket af, leverer noget, som foregiver at være nyhedsjournalistik, og dermed implicerer en tilstræbt objektivitet, forsøger man normalt at holde nyheder og holdninger hver for sig. For troværdighedens skyld.
 
Naturligvis er ingen journalistik 100 procent objektiv, og ja, de etablerede medier træder også ved siden af dydens smalle sti fra tid til anden. Forskellen er bare den, at der i ni ud af ti tilfælde er en tydelig skillelinje mellem nyhedsjournalistikken og så det holdningsprægede indhold, eksempelvis analyser og kommentarer. Den Korte Avis’ ide om ”nyheder med forklaring” kan umiddelbart synes som en sympatisk service, men virkeligheden er bare den, at det som oftest bliver et skalkeskjul for noget, som man, hvis man bevægede sig helt ned på det niveau, kunne fristes til at betegne ’Journalistisk Højreparti’.
 
Et nyligt eksempel på forklaring for fulde gardiner er tirsdagens tophistorie ”Hvorfor bøjer De Radikale sig villigt for demokratiets fjender?” Artiklen er ikke forsynet med noget label. Som tophistorie på et medie, der betegner sig selv som en ’avis’, må vi derfor gå ud fra, at det er at betragte som nyhed (med forklaring). Allerede i overskriften afsløres dog, at der på forhånd er taget stilling på vegne af læseren. Tak for det, må jeg måske selv få lov?
Åbenbart ikke – De Radikale har bøjet sig, og de har tilmed gjort det villigt. I artiklen står endvidere: ”Det handler om mennesker, ikke vælgere”, lyder det i partiets nye kampagne. Men Marianne Jelveds praktiske version lyder snarere: ”Det handler om magt – mennesker er noget, vi taler om.” Sådan skal den da skæres!
 
Strikkede gorillaer
Torsdag bragte Den Korte Avis så artiklen ”Hun havde en sjov ting i vinduet, som pludselig blev kaldt racistisk – men hun gav sig ikke”. Hvorvidt overskriften er en slet skjult opfordring, det kan man kun gisne om. Som en DKA-specialitet understreges pointen igen-igen med en afsluttende forklaring, bare for at fjerne den sidste rest af tvivl om, hvilken holdning læseren gerne skulle sidde med efter endt læsning. ”Man kan få det indtryk, at sagen er et eksempel på, hvor meget den politiske korrekthed også har fået tag i politiet. Sådan at man begynder at gribe ind over for mulige krænkelser, selv når ingen har følt sig krænket. Politiet går forrest i jagten på ”racistiske” spøgelser.
Artiklen handler i øvrigt om en episode i England, men skribenten får trukket en afsluttende parallel til situationen her til lands. ”Endnu har de i Østjylland ikke formuleret retningslinjer for at imødegå racistiske strikkede gorillaer. Men det kan jo komme.” Suk. At beskylde andre medier for holdningsmæssig slagside, det virker umiddelbart som hykleri af dimensioner.
 
Offerrollen
I svaret til Jyllands-Posten forklarer Ralf også, at grunden til, at det går så dårligt for de andre medier (at de føler sig nødsaget til at kritisere DKA), er, at man hverken fornyer sig eller skriver om den hverdag, læserne ”befinder sig i.” Bevares, det er da altid forfriskende med lidt kant og noget her-kommer-jeg-attitude. Nyskabelse, innovativ tilgang, forandring. Buzzwords så det vil noget. Ja, endda i et sådant omfang, at Ralf sammenligner Den Korte Avis med Mads Skjern i Matador – opkomlingen, der skal bekæmpes med alle midler af establishmentet (Damernes Magasin). Men Ralf. For fa’en. Lad nu være med at gøre det til et spørgsmål om misundelse og mindreværd fra omverdenens side. Kritikken går meget konkret på falsk varebetegnelse og dårlig håndværksmæssig journalistik. Det er så patetisk at placere sig selv i offerrollen og snakke udenom. Hvis I har så ret, hvorfor reagerer I så ikke, når de medier, som leverer kritik af jer, forsøger at få fat på jer? Hvorfor stiller I ikke op til en kommentar?
 
På hjemmesiden matadoronline.dk kan man i øvrigt læse, hvad skuespillerne forestiller sig, der bliver af deres respektive karakterer i fremtiden. Jørgen Buckhøj siger blandt andet om Mads Skjern: ”Mads Skjern ejer en masse penge, men det er også alt, hvad han har (…). Økonomisk er han en succes, menneskeligt en fiasko.” Det er herligt for Den Korte Avis, at læsertal og likes galoperer derudaf. Og man er uomtvisteligt en væsentlig faktor i forhold til den offentlige opinion. Spørgsmålet er dog så bare, om man ikke netop derfor skulle sætte barren lidt højere og rent faktisk levere et produkt, som lever op til andet og mere end enormt fængende overskrifter iblandet politisk ukorrekte kommentarer. Eksempelvis helt basale journalistiske dyder.
 
DKA går sin enegang
Ralf er blandt andet sur over, at de journalistiske scoops, Den Korte Avis leverer, ikke bliver fulgt op af andre medier. Som eksempel nævner han et interview, hvor DKA i en artikel den 1. september angiveligt afslører, at en talsmand fra Grimhøj-moskéen i Aarhus ikke vil tage afstand fra ’Islamisk Stat’. Kun DR og TV 2 tog ifølge Ralf historien op, og dette endda på en måde, hvor de i Ralfs optik forsøgte at forsvare talsmanden. Mærkeligt nok (videre)bringer Berlingske allerede næste formiddag historien i artiklen ”Dansk moské støtter Islamisk Stat”. Ja, med DKA som kilde. Fuldstændig ukritisk i øvrigt. Men Tanten i Pilestræde er måske ikke stor nok til at tælle med som et af de ”store, gamle medier”, Ralf? Derudover sker der jo så det meget interessante, at I selv, Den Korte Avis, på jeres egen side, allerede den 2. september bringer talsmandens dementi (og respekt for det, i øvrigt).
 
Det viste sig jo, at manden slet ikke var fan af organisationen Islamisk Stat – han gik derimod som muslim ind for en islamisk stat – ikke det frygtelige terrorregime Islamisk Stat. I lægger så, går jeg ud fra, selv en overskrift på talsmandens dementi – ”Fadi Abdallah: Vi støtter opførelse af en Islamisk stat”” – som mildest talt ikke er dækkende for pointen med indlægget (men hvad gør det, alle læser jo altid hele artiklen … ). Efter talsmandens dementi forholder Den Korte Avis’ skribent sig så til kritikken med ordene ”Jeg har ikke citeret Fadi Abdallah for noget, han ikke har sagt, eller udeladt væsentlige passager.”
 
OK. En del journalister og folk med erfaring med journalistiske interviews vil nok hævde, at det faktisk handler om at få det, som den interviewede mener, frem. Ikke at citere ordret, når det er så tydeligt, at der foreligger en begrebsforvirring. Så var det måske i virkeligheden meget godt, at ikke flere af de store, gamle medier viderebragte jeres såkaldt store nyhed, som viste sig at basere sig på en sproglig misforståelse?
 
”JP er politisk korrekt”
Ralf langer ydermere ud efter Jyllands-Posten for ikke at tage historien op. Men Ralf fortæller dernæst, at JP så faktisk tog historien op. De kom bare for skade, at stryge islamisten med hårene, som han formulerer det. Ralf går skridtet videre og kritiserer dækningen (som så åbenbart alligevel har fundet sted) for at være ”medløbende.” Eneste tænkelige forklaring på dette er, ifølge DKA, ”politisk korrekthed.” Og dét ville i hvert fald ikke finde sted i Ralf og Karens stue! ”På Den Korte Avis ville vi ikke drømme om at lave politisk korrekt censur af virkeligheden. Det er måske den største forskel mellem Jyllands-Postens og vores forhold til journalistik.”

1) Hvor er det ejendommeligt at høre JP blive kaldt politisk korrekt igen og igen. Hvis det er målestokken for det danske medielandskab, så må Uriasposten vel efterhånden være centrum-venstres menighedsblad. 2) Nej, Ralf, det ville givetvis ikke finde sted på Den Korte Avis. Men forskellen på DKA og JP’s respektive forhold til journalistik skal måske ikke blot findes der, men også andre steder. Lad mig give et eksempel fra ovenfor omtalte artikel, som I selv betragter som ”en stor nyhed”: I Den Korte Avis’ såkaldte interview med talsmanden for moskéen siger vedkommende ikke én eneste gang, at han støtter organisationen Islamisk Stat. Alligevel skriver I, vel at mærke inden et eneste citat (dokumentation, I ved) er bragt, følgende mellemrubrik ”Talsmand støtter Islamisk Stat”, efterfulgt af ”Nu siger talsmanden for moskeen på Grimhøjvej i Aarhus lige ud, at han støtter Islamisk Stat.”
 
Men det gør han jo ikke? I citerer efterfølgende talsmanden for at sige, at han støtter en islamisk stat. Der er en verden til forskel på disse to holdninger – og det er vel i øvrigt ikke særligt opsigtsvækkende, at han støtter en islamisk stat, eftersom manden jo er muslim. Mange jøder ønsker en jødisk stat, kristne ditto.
 
Jeg er ikke ude på at forsvare hverken Islamisk Stat, Islam eller andet, men jeg har svært ved at forstå, hvordan Den Korte Avis kan have det fint med at bringe en artikel, som så tydeligt manipulerer med virkeligheden – hvorefter de bliver korregeret af kilden – for så alligevel at bryste sig af artiklen her nogle måneder senere.
 
Modsat Den Korte Avis’ har Jyllands-Postens artikel om selvsamme Fadi Abdallah jo rent faktisk belæg for både overskrift, vinkel med videre. Kunne det tænkes, at jeres mission om altid at være i opposition til de politisk korrekte masser og Journalistisk Venstreparti måske nogle gange fører til, at I forfølger historier og vinkler, som ikke holder så meget længere end dørtrinnet i Dragør?
 
Eksperter? Ellers tak!
Pittelkows trumfkort er imidlertid usagligt i helt uhørt høj grad. Jyllands-Posten (på nuværende tidspunkt ”Politiken Vest” – mega facepalm!) har nemlig formastet sig til at gøre brug af kilder i artiklen om Den Korte Avis. Såkaldte ekspertkilder endda. Men en af disse, Mark Ørsten fra Roskilde Universitet, har tidligere spået DKA en svær fremtid, hvorfor Ralf nu mener, det er et adelsmærke, med kritik fra denne Mark.
 
Problemet med at journalister gør brug af kilder, de forestiller sig vil bakke deres vinkel op, findes utvivlsomt mange steder. Men hey, hvad så hvis man forestillede sig, at to eksperter, uafhængigt af hinanden, bekræftede kritikken? Nå ja, det er jo lige præcis det, som de gør i Jyllands-Postens artikel. Og ham, som ikke er ond RUC-forsker, men derimod fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, han siger jo ligeud, at en del af Den Korte Avis’ artikler mangler dokumentation og ikke lever op til ”almindelige krav til journalistik.” Hvis I rent faktisk har et seriøst svar på en substantiel kritik, så kom dog med det. Kom dog ud af busken. Hvorfor har I hverken villet tale med Journalisten.dk, Jyllands-Posten, Politiken eller andre, som har ønsket et svar? Det udstiller jo bare jer selv, at alt bortforklares med røde stråmænd på ren autopilot.
 
Afslutningsvis i svaret på kritikken kryber Ralf dog til korset og anerkender, at en af de artikler, som står for skud i JP-artiklen, var ”klart for hårdt trukket.” Hvis Ralf med ”for hårdt trukket” mener direkte misvisende og manipulerende, så har han ret. Det er dog ikke imponerende selverkendelse fra et medie, som har som erklæret mål at ”skabe orden i kaos”. Kunne man eksempelvis forestille sig at bringe en berigtigelse? Nej, i sidste ende er det jo altså Jyllands-Posten, som, ifølge Ralf, har et problem med ”både læsertal, journalistik og etik.”
 
Hvad nu, DKA?
Hvad skal der ske, når vi kigger fremad, DKA? Når I rammer 1,3 millioner hits om ugen i stedet for om måneden. Når JP og resten af Journalistisk Venstreparti har drejet nøglen om. Vil I så begynde at kære jer om journalistikken? Eller om befolkningen, for den sags skyld.
 
For det er jo dem, der taber, hvis ikke I begynder at overveje det der med selv- og efterkritik, kilder, dokumentation og tilstræbt objektivitet. De taber ikke nødvendigvis interessen for jer, ej heller for samfundet. Men de taber den nuancerede føling med virkeligheden, som den klassiske nyhedsjournalistisk et stykke hen ad vejen til stadighed er garant for. I ved, der hvor begge parter får lov at komme til orde, hvor skribentens holdning ikke camoufleres som en del af fakta, hvor det mestendels er op til læseren selv at drage en konklusion på baggrund af den saglige, tilstræbt objektive og ikke mindst interessante læsning, som vedkommende er blevet præsenteret for.
 
Hvis ikke kommentarer og nyhedsjournalistik skilles ad, hvis ikke muligheden for genmæle bliver en dyd, også selv om det indebærer en risiko for, at budskabet måske ikke helt fremstår så tydeligt som ellers, så risikerer vi en polarisering, hvor forholdet mellem læser-læser, læser-medie og medie-medie udhules for den sidste rest af tillid. Altså det modsatte af den orden og balance, som I giver udtryk for, at I ønsker jer.
 
Det virker, som om I har fundet en model for jeres foretagende, som virker. Oprigtigt tillykke med det – det er der ikke mange andre, som har formået. Men når det nu går så godt, og læserne øjensynligt er vilde med jer, så mand jer dog samtidig op, og tag noget ansvar.
 
Der er naturligvis ingen, der har patent på journalistikken, men så længe man brander sig som et ”klart, skarpt og seriøst journalistisk” produkt, så er det mindste, man kan gøre, da at forsøge at leve op til denne deklaration. Det er vel trods alt kun den politiske holdning, og ikke de journalistiske historier, som skal være ukorrekt.
 

Relaterede artikler

Avisens vej ud af krisen? Start et teleselskab - Mange mennesker har et sært forhold til aviser. Mens DR kan hævde, at licens er noget, vi giver til hinanden, så er hold...
Hurra! Vi kan afskaffe mediestøtten - Krisen i de danske medier er ved at være overstået. Ytringsfrihed vil blive suppleret med annonceringstvang – eller hvor...
Velkommen til fake news i Danmark - Eksplosioner af voldtægter begået af flygtninge og antisemitiske angreb er nogle af de alternative fakta, som det nye 24...

Giv din stemme

34 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Job

Praktikant

Frist: 31. oktober

Kommunikations- og presserådgiver

Frist: 2. november

Kommunikationspraktikant

Frist: 15. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.