Den Korte Avis undergraver dansk journalistik

De får mediestøtte. De er et af landets mest virale medier. Deres Facebook-side flyder med heftig debat, og de havde 878.000 læsere i april. Altså er Den Korte Avis umiddelbart et fremragende eksempel på, hvordan et moderne, pluralistisk mediebillede med plads til opkomlinger kan og bør fungere. Herligt! Og dog. For hvis man betragter Den Korte Avis gennem nogle uger, så opdager man ret hurtigt, at de stille og roligt undergraver selve præmissen for den faglige paraply, de gemmer sig under: den journalistiske objektivitet (og altså dermed fagets integritet).

Den Korte Avis: et politisk tabloidblad på speed? Skærmbillede fra Den Korte Avis’ forside 20/5 2014

Den Korte Avis brander sig under sloganet: "Klar. Skarp. Seriøs." Fair nok, netjournalistik er ofte mere fræk end papiraviserne. Sådan lidt tabloidt på speed. Og det er da også sundt med et pluralistisk mediebillede, hvor den politiske korrekthed udfordres af klassens frække drenge. Sådan bør mediebilledet i et liberalt demokrati som det danske se ud. Men et tabloidt format og et opgør med den politisk korrekte tone, som Ralf og Karen øjensynligt er så bange for, skal stadigvæk foregå inden for rammerne af den objektive nyhedsjournalistik – i hvert fald, hvis det ikke skal gå udover troværdigheden. Ikke bare hos Den Korte Avis, men hos den samlede danske journaliststand, som i disse Se og Hør-dage har historiske problemer med integriteten.

Den Korte Avis’ overskrifter er altid stærkt subjektive og fængende små kampe mod den politiske korrekthed (og almindelig anstændighed?). Det er for det meste noget med, at etniske minoriteter har lavet rav i den. Skærmbillede fra Den Korte Avis’ forside 20/5 2014

Præfabrikerede holdninger direkte ned i halsen

Hvor de fleste andre medier bibeholder en skarp skillelinje mellem fremlægning af fakta og den subjektive konklusion, så drager Den Korte Avis fra starten konklusionen på vegne af læseren. Jo, jo, men sådan fungerer journalistisk vinkling jo lang hen ad vejen, kunne man indvende. Og det er da rigtigt, at vinkling og rubrik altid sætter tingene på spidsen. Men lad mig alligevel give et par eksempler på, hvor langt Den Korte Avis har flyttet sig fra klassiske idealer om objektiv informationskanal og så til en decideret formidler af færdigproducerede budskaber.

Under tophistorier fra april kan man blandt andet læse: "'Kommunen bør ekspropriere folks huse for at skaffe plads til flygtninge'" (med den tilhørende beskrivelse: "Nu kan folk ikke engang vide sig sikre på at kunne beholde deres parcelhus, når politisk korrekte fanatikere bedriver udlændingepolitik"), "'Vi har en plan – vi ved bare ikke, hvad den går ud på'", "EU-eliten fatter ikke, hvad der foregår", "Det er vigtigere at være politisk korrekt end at fange forbryderne" eller "De politisk korrekte har ødelagt folkeskolen".

Det er altså ikke op til læseren at danne sig en holdning på baggrund af de præsenterede fakta. Det er præfabrikerede holdninger direkte ned i halsen. Endvidere bruges citationstegn om udsagn, som ikke er citater, men som alligevel fungerer som en slags sandhedsmarkør, ligesom historierne ofte er fra udlandet, på trods af, at læseren i rubrikken får et indtryk af, at historien foregår i Danmark.

Karen Jespersen og Ralf Pittelkow omkring lanceringen af Den Korte Avis i 2011. Siden er læsertallet vokset støt – men konsekvensen kan blive en grundig udhuling af dansk journalistik i løbet af få år. Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Succesen driver mediebranchen til amerikanske tilstande

Man konstruerer ligeledes kunstige dikotomier – enten er man en ordentlig, lovlydig borger, ellers er man ’politisk korrekt’. Det er eksplicit subjektive betragtninger, hvor skurken er udpeget, inden artiklens bevisførelse (læs: almindelig journalistisk dokumentation) er påbegyndt.

Og nej, det er ikke bare, fordi jeg og hele Politiken-segmentet bliver skidebange, når nogen endelig tør at være lidt politisk ukorrekte. Det er simpelthen problematisk, fordi de direkte misvisende (men hamrende interessevækkende) rubrikker presser hele mediebranchen. Den Korte Avis har nemlig succes. Og dette bliver alt andet lige på bekostning af andre medier på et i forvejen presset marked. Men hvis præmissen for denne succes er propaganda i journalistikkens forpligtende klæder, jamen så bliver de andre medier på et tidspunkt tvunget til mere eller mindre at lade sig inspirere heraf.

I disse (medie)krisetider er alle jo på jagt efter den gyldne formel for høje læsertal kombineret med en fornuftig bundlinje. Men hvis Den Korte Avis’ praksis gøres til et eksempel til efterfølgelse i jagten på overlevelse, jamen så tror jeg, at hele journalistikkens integritet vil være godt og grundigt udhulet i løbet af få år. Eventuelt med amerikanske tilstande som 'the new normal'.

I januar 2014 lå Den Korte Avis nummer to over de mest viralt delte medier i Danmark med i gennemsnit 374 interaktioner pr. historie efter Informations 610. I Februar 2014 lå de nummer et med 483. Den succes vil måske inspirere andre medier til at køre samme stil ... Skærmbillede: Den Korte Avis

Kildernes ord fordrejes

Hvis vi bevæger os lidt længere ind i artiklerne på Den Korte Avis, bliver det først rigtig interessant. Et meget sigende eksempel på, hvordan man på forhånd har bestemt sig for promoveringen af en given holdning, men ikke rigtig har materiale til at dokumentere den i selve artiklen, er artiklen "Vold i danske fængsler: fanger torturerede, voldtog og forsøgte at klippe brystvorter af medfange". Lidt nede i artiklen kommer et afsnit med mellemrubrikken ”Indvandrebandernes medlemmer kommunikerer med vold”. Spændende. Det vil jeg da gerne vide noget mere om. Afsnittet indledes så med følgende:

”Hos Fængselsforbundet er forbundsformand Kim Østerbye ikke i tvivl. Den stigende vold skyldes indvandrebanderne og det faktum, at fængselsvæsenet ikke har kapacitet til at tackle problemet.”

Okay, det lyder da voldsomt. Lad mig høre ordene fra en autoritets mund, du ved, sådan rigtig journalistik med en kilde, der én gang for alle sætter lortet på plads …

”'Miljøet på fængselsgangene har været under voldsomt pres de seneste år. For det første er der overfyldt i fængslerne. For det andet tager vi imod et stigende antal bandemedlemmer, hvoraf mange bruger vold som kommunikationsmiddel," siger Kim Østerbye til bladet ’Fængselsfunktionæren’ og fortsætter:
'Og for det tredje er personaledækningen blevet forringet. I den situation er det ikke underligt, at volden stiger,' understreger Kim Østerbye."

Jamen … Hvad!? Kim Østerbye, kronvidnet, som skulle vise, hvor gale i skralden de her mennesker er, han nævnte jo slet ikke indvandrebanderne én eneste gang. Jovist, han forklarer, at en del af problemet skyldes de mange bandemedlemmer, men så vidt jeg er orienteret, så var der også noget med nogle AK81'ere og lignende, som havde en andel i de overfyldte fængsler.

Fængselsforbundets forbundsformand siger ikke, at presset på fængslerne har noget med indvandrere at gøre. Alligevel laver journalisten hos Den Korte Avis netop den kobling i mellemrubrikken og indledningen i kapitlet. Forbundsformanden tillægges derudover en holdning, som han slet ikke giver udtryk for. Men ifølge Den Korte Avis er han slet ikke i tvivl. Det er ikke bare ekstremt ubehageligt for en kilde, men det er også manipulerende i forhold til læserne.

Det nærmer sig tilstandene på amerikanske FOX News, hvor O’Reilly, Hannity og Kelly kun lige når at høre nogle få ord fra kilden, som måske ikke helt passer med historien, hvorefter de med et ’So, basically what this guy is saying is… (indsæt her mediets eget bud på virkeligheden, som ikke heeeelt kan udledes af dokumentationen)’ – og pludselig har det hele lige fået en ekstra subjektiv dimension.

Den Korte Avis dækker historien om, at 185 Subway-bikse i Storbritannien har indført halalkød, og så skal læserne selvfølgelig have opfrisket, hvad det vil sige: "Halal-slagtning betyder, at dyrene får halsen skåret over og dør langsomt, mens de bliver tømt for blod." og "halal-slagtning er langt mere end selve slagtemetoden. Alle halal-slagtede dyr bliver slagtet, mens en imam læser islamiske bønner og som det vigtigste siger: 'Allah er størst'". Skærmbillede: Den Korte Avis

Anklager andre for at politisere, men …
For et par uger siden skrev man "Muslimer har presset stor butikskæde til at forbyde salg af svinekød og erstattet det med halal-kød".

T’et på ’erstattet’ får det til at se ud, som om det er en handling, muslimerne – hvem denne sammentømrede gruppe, der i samlet flok er draget til Subways hovedkontor for at stille et ultimatum, så end er – har udført. Men lad nu det ligge. I artiklen står dernæst, at "Ifølge avisen (refereret til som MailOnline, ikke noget med dybe links her, JB.), er det ledelsen selv, som åbent erkender, at ændringen er sket efter 'stærke krav' fra muslimske kunder".

Men hvad dækker disse ’stærke krav’ mon over? Det lyder jo voldsomt. Kilden i artiklen, som benævnes ’kædens ledelse’, fortæller dernæst: ”Vi tilpasser vores udbud til kunderne. Hvis befolkningens sammensætning ændre (ja, ups, en lille smutter, JB.) sig i et område, så tilpasser vi os det, siger en talsmand fra kæden.” Hmm, OK. Efterspørgsel, som har indflydelse på udbuddet, altså. Sidst, jeg tjekkede, var Karen Jespersen stadigvæk medlem af Venstre, så det der med markedsmekanismer burde altså ikke være fuldstændigt fremmed for den lille redaktion. Alligevel fortsættes artiklen så med underrubrikken "Briterne må indordne sig under muslimer". Come on!

Et udmærket eksempel på Den Korte Avis’ hykleriske syn på journalistik er artiklen "Enhedslisten har en ven på TV2". I denne harcelerer Ralf og Karen over, at en navngiven journalist på TV2 betegner partierne til højre for midten som ’højrefløjen’. Ralf og Karen har efter eget udsagn efterfølgende ’holdt lidt øje’ med vedkommende, men de har ikke kunnet finde betegnelsen ’venstrefløjen’ nogle steder. Dette fremstilles som en sejr for Enhedslisten, hvorfor Den Korte Avis konkluderer: "Hokus-pokus, sådan kan man med sit ordvalg politisere, så det driver".

Man fristes da til at glæde sig over, at Den Korte Avis åbenbart har fået øjnene op for problemet med journalistik, som mere eller mindre eksplicit vælger side. Interessant nok bringer Den Korte Avis så nogle dage senere artiklen "TV fører valgkamp mod Løkke".

Ægteparret Karen og Ralf bør overveje, om ikke sloganet 'Klar. Skarp. Seriøs.' klinger hult, når Den Korte Avis gang på gang ofrer objektiviteten. Foto: Nikolaj Svennevig

De skulle kigge sig selv i spejlet
Ralf og Karen er trætte af, at medierne igen bringer GGGI-sagen op. Det sætter nemlig Lars Løkke i et dårligt lys, forstås. Særligt irriteres man over, at "De fleste journalister er venstreorienterede, og ikke alle kan styre sig med deres holdninger".

Herefter oplister man en række eksempler på, at DR og TV2 er alt for kritiske over for den tidligere regering, hvorimod den nuværende stort set bare får stillet en mikrofon til rådighed. På Den Korte Avis er man altså hammertræt af subjektiv journalistik, som ikke fordeler sol og vind lige. Hvorfor kan de store medier ikke løfte deres publicistiske ansvar i stil med Ralf og Karen?

Men altså, kære Den Korte Avis, et dyk i arkiverne fra ugerne op til jeres fortørnelse viser jo faktisk, at Den Korte Avis har bragt artikler som "Regeringen prøver at skjule, hvor dårligt det går med integrationen", "De politisk korrekte har ødelagt folkeskolen", "Nu sidder knivene i ryggen på Helle Thorning", "Lykketoft laver åbent mordforsøg på Thorning" og "Thorning har kun en fremtid i Bruxelles".

Ambitionen om en fair, objektiv journalistik er ædel, men inden I kalder andre for politiserende, hykleriske eller det, der er værre, så kig lige jer selv i spejlet en ekstra gang. Ellers klinger "Klar. Skarp. Seriøs." altså en lille smule hult.