|
Oversigt over danskernes brug af nyhedsmedier i 2015
Hvad fortæller dit nyhedsforbrug om dig?

Måske at din hang til radionyheder trækker paralleller til Public service-nyhedselskeren? For så er du kvalitetsbevidst og knap så tosset med de sociale medier. Illustration: Davidson Grafisk

Skrevet af
Der er snart ingen ende på undersøgelser, tabeller og figurer, der kortlægger danskernes medieforbrug. Men vi får sjældent indblik i, hvordan de enkelte danskeres hverdagsliv med medierne ser ud. Her får du de seks hyppigste nyhedsbrugere - Er du en af dem?
TV2’s ”Badehotellet” slår DR2's ”Bedrag”! Igen og igen hører vi om popularitetsbarometerets dom over tv-seningen på de forskellige kanaler. En måling Gallup leverer efter deres mangeårige tv-meter-analyser.

Vi får også løbende tal for antal sidevisninger og ’unikke brugere’ på danske internetmedier. DR's Medieforskning leverer årligt en solid oversigt over danskernes brug af hele paletten af elektroniske og digitale medier, fra gammeldags tv-sening til streaming og podcasts. Det samme gør Kulturstyrelsen med den årlige rapport Mediernes udvikling i Danmark 2015, suppleret med specialrapporter om fx de sociale mediers rolle i den offentlige debat, journalistisk etik, osv.
 
 
Danskernes nyhedsbrug i store højder
Heller ikke på nyhedsområdet mangler der undersøgelser. Gennem surveys, der måler fra det såkaldte "stor højde”, kortlægges det nationale gennemsnit af, hvordan danskerne navigerer rundt på de mange traditionelle og digitale nyhedsplatforme - hvilke der vinder frem, og hvilke der taber terræn. Én af undersøgelserne er jeg selv med til at lave i regi af Center for Magt, Medier og Kommunikation på Roskilde Universitet: den årlige Reuters Institute Digital News Report, der i 2015 målte brugen af forskellige nyhedsplatforme i 12 lande.
 
  • Danmark ikke længere er et land, hvor tv-nyheder opfattes som ’vigtigste nyhedskilde’ af de fleste, modsat lande som Frankrig og Tyskland, hvor tv-nyheder ligger 30 procentpoint over onlinenyheder. I Danmark dominerer onlinenyheder (inklusiv nyheder via sociale medier) med fem procentpoint over tv-nyheder som vigtigste nyhedsmedie (se figuren).
     
  • Danskerne er fortsat blandt de mest brandloyale nyhedsbrugere, og brandloyaliteten er steget fra 46 procent til 54 procent, der går direkte til nyhederne på kendte nyhedsinstitutioners hjemmesider eller apps. Samtidig benytter folk sig dog også i stigende grad af digitale mellemmænd som søgemaskiner (29 procent, mod 15 procent i 2014) og sociale medier (38 procent, mod 16 procent i 2014). Afhængigheden af globale distributører som Google og Facebook er altså i stigning, også på nyhedsområdet.
     
  • Tidligere læste danskerne især overskrifter og korte nyhedsartikler på nettet. I 2015 læser et flertal (59 pct.) også længere nyhedsartikler, og 8 procentpoint flere end i 2014 ser videobaserede nyhedshistorier (18 pct.).
 
Tv hitter stadig blandt danskerne, men er begyndt at tabe terræn i forhold til de forskellige kanalers nyhedssites online sammen med de sociale medier

Fakta som disse – og en lang række andre – kan ses i rapportens figurer og tabeller. Både for disse indsigter om nyhedsbrug, og for dem der berettes om nedenfor, gælder det, at vidensinteressen i sidste instans handler om, hvorvidt borgernes mediebrug fungerer hensigtsmæssigt som ressourcer for demokratisk handling. Fra stemmeafgivning ved valg til deltagelse i demokratisk debat på forskellige niveauer af det politiske system.
Tv hitter stadig blandt danskerne, men er begyndt at tabe terræn i forhold til de forskellige kanalers nyhedssites online sammen med de sociale medier
 
Medierne i det levede liv
I 2015 har vi på Roskilde Universitet undersøgt, hvordan nyhedsmedierne på tværs af platforme indgår i danskernes hverdagsliv. Vi har altså kortlagt de mønstre i nyhedsbrugeradfærden, der så at sige ligger nedenunder de statistiske brugsmønstre, som Reuters-undersøgelsen kortlægger.
 
Denne undersøgelse er gennemført med kvalitative metoder, hvor 36 danskere på tværs af køn, uddannelse, bopæl og alder med deres egne ord har fortalt os, hvordan de bruger – eller ikke bruger - nyhedsmedier i løbet af en typisk dag og uge, og hvilke årsager der ligger til grund for denne brug.
 
Enkeltindividers nyhedsforbrug er blevet kortlagt - og sammenlagt til en kollektiv adfærd - hvilket har resulteret i seks nyhedsrepertoirer
 
Her får vi altså dels viden om, hvilke nyhedsmedier vores informanter bruger, dels indsigt i, hvordan denne nyhedsbrug bliver meningsfuld for dem. Man kan også sige det på den måde, at vi her kigger på danskernes levede liv med nyhedsmedierne og får viden om, hvordan enkeltindividers brug af nyhedsmedier bliver til den kollektive adfærd, som vi registrerer i de aggregerede, statistiske brugstal.
 
Denne kvalitative analyse, som vi kombinerer med en form for faktoranalyse, finder frem til, at danskernes hverdagspraksisser med nyhedsmedierne resulterer i seks markante tværmediale nyhedsrepertoirer, der udviser forskellige blandingsforhold mellem 36 forskellige traditionelle og onlinebaserede nyhedsmedier i det danske nyhedslandskab.
 
For hvert af de seks repertoirer er analysens output en prioriteret liste over gruppens opfattelse af, hvor vigtige de 36 nyhedsmedier er for dem i hverdagen. Nedenfor vises hvert nyhedsrepertoire’s Top-5, og analysen fortæller også om placeringerne fra seks til ti. Der er store forskelle på, hvordan danskernes mix af forskellige nyhedsplatforme ser ud: Der er mange der stadig har ’gammeldags’ tv-nyheder øverst placeret på nyhedsmenuen. Rigtig mange har et dagblad eller en tabloidavis (online og/eller på papir) blandt de foretrukne; og flere og flere får nyheder gennem sociale medier som Facebook. Men ganske mange bruger stadig Tekst-TV, radionyheder spiller også en stor rolle som forgrund eller baggrundstapet i hverdagen, og mange vil nødigt undvære deres ugentlige fagblad eller det lokale dagblad. Denne blanding af noget fælles og noget forskelligt præger mediemixet i de seks nyhedsrepertoirer.
 
Seks nyhedsrepertoirer viser danskernes foretrukne brug af nyhedsmedier i hverdagen. Illustration: Davidson Grafisk (Klik for større billede)
 
Repertoire 1: Den ivrige online-nyhedsbruger
Repertoirets 5 vigtigste nyhedsmedier:
  • Landsdækkende online-kvalitetsavis
  • Født-online nyhedsmedier
  • Public service-nyheder online
  • Nyheder på YouTube
  • Internationale online nyhedsmedier
 
1. Den ivrige online-nyhedsbruger
 
Den ivrige online-nyhedsbruger foretrækker onlinenyheder fra både traditionelle og fødte-online nyhedsmedier (fx Den korte Avis eller Avisen.dk). Deres top-10 (hvoraf kun de fem vigtigste kan ses her) er rent online, bortset fra den trykte gratisavis, og omfatter traditionelle nyhedsmedier online, sociale medier, søgemaskiner, nyheder via email og blogs. Tv- og radionyheder gives lav prioritet og nærmer sig ikke-brug. Medievalget viser internationalt udblik, og disse borgere er kvalitetsbevidste - det landsdækkende dagblad online er nr. 1; public service-nyheder online er nr. 3; internationale nyheder online er nr. 5.
 
Repertoire 2: Public service-nyhedselskeren
Repertoirets 5 vigtigste nyhedsmedier:
  • Public service-radionyheder
  • Public service-nyheder online
  • Landsdækkende online kvalitetsavis
  • Public service-tv-nyheder
  • Public service-tekst-tv
 
2. Public service-nyhedselskeren
 
For public service-nyhedselskeren er hele syv nyhedsmedier i gruppens top-10 public service-medier, seks af dem er tv- eller radionyheder, kun ét er online. Disse nyhedsbrugere værdsætter radionyheder (nr. 1). Alle nyhedsmedier i deres top-10 produceres af traditionelle nyhedsinstitutioner, mens sociale medier er perifere som nyhedsmedier. De er kvalitetsbevidste og opsøger public service-nyheder både på radio, tv og online, ligesom de bruger et landsdækkende dagblad online; de har aktualitets- og debatudsendelser både på tv og radio i deres top-10. Overblik får de fra Tekst-TV.
 
Repertoire 3: Den tværmediale ’overblikker’
Repertoirets 5 vigtigste nyhedsmedier:
  • Formiddagsavis online
  • 24-timers tv-nyhedskanal
  • Public service-tv-nyheder
  • Facebook-nyheder
  • Public service-tekst-tv
     
3. Den tværmediale 'overblikker'
 
De mennesker, der bygger sig dette repertoire i hverdagen, går efter hyppige opdateringer af nyhedsbilledet i form af korte, lette nyhedsformater på en varieret række af teknologiske platforme, hvor tv-formater dominerer, og hvor nyheder via Facebook også spiller en fremtrædende rolle.
 
Trykte aviser er mere i baggrunden af repertoiret (formiddagsavis på papir er nr. 7), mens onlineaviser spiller en central rolle (nr.1). Samtidig med at behovet for nyhedsoverblik dominerer, udviser gruppen også en vis interesse for nyheder med baggrund og dybde: tv- aktualitetsprogrammer af underholdende eller baggrundssøgende karakter er nr. 6 og nr. 9. Forskellige public service-formater er rangeret som nr. 3, 5, 6 og 8.
 
Repertoire 4: Mainstreammedie-’netværkeren’
Repertoirets 5 vigtigste nyhedsmedier:
  • Landsdækkende trykt kvalitetsavis
  • Andre sociale medier (end Facebook og Twitter)
  • Internationale tv-nyheder
  • Public service-tv-nyheder
  • Facebook-nyheder
     
4. Mainstreammedie-'netværkeren'
 
Gruppen har et alsidigt nyhedsrepertoire, der kendetegnes af forskellige strategier for nyhedsbrug: Med den landsdækkende trykte kvalitetsavis i front, og public service-tv-nyheder som nr. 4, finder de også i høj grad nyheder gennem deres netværk på nettet (nyheder på/fra sociale medier som nr. 2 og 5). En anden strategi går ud på at få nyheder fra store nationale og internationale mainstream- nyhedshuse (nr. 1, 3 og 4), også ved brug af søgemaskiner (nr. 10 på listen), og Internationale onlinenyheder (nr. 9). Traditionelle danske nyhedsmediers onlineudgaver ligger (modsat repertoire 1 og 2) uden for top-10.
 
Repertoire 5: Den professionelle/intellektuelle ’netværker'
Repertoirets 5 vigtigste nyhedsmedier:
  • Nyheder på Facebook
  • Public service-radio-aktualitetsprogrammer
  • Fagblade
  • Public service-tv-aktualitets- og debatudsendelser (seriøse)
  • Nyheder på Twitter
     

5. Den profesionelle/intellektuelle netværker
 
Ligesom for Repertoire 4 spiller nyheder på sociale medier en hovedrolle for de professionelle 'netværkere', men Twitter er usædvanlig i en dansk sammenhæng, hvor Facebook er altdominerende. Forskellen ift. Repertoire 4 har især at gøre med vigtigheden af aktualitetsprogrammer i radio og på tv – for radios vedkommende signalerer det “P1-lytter” (eller Radio 24/7). Den høje rangering af fagblade er også noget særligt og peger på, at den professionelle identitet er vigtig. De mere almindelige nyhedsmedier kommer i anden række. I top-10 er det fx det landsdækkende dagblad på papir (nr. 6) og online (nr. 10) og tv-nyhedsudsendelser (nr. 9).
 
Repertoire 6: Den traditionelle aviselsker
Repertoirets 5 vigtigste nyhedsmedier:
  • Trykt gratisavis
  • Landsdækkende trykt kvalitetsavis
  • Lokal trykt ugeavis
  • Lokalt trykt dagblad
  • Public service-tv-nyheder
     
6. Den traditionelle aviselsker
 
Gruppens nyhedsbrug domineres af trykte nyheder – gennem både landsdækkende og lokale aviser - og omfatter både betalte og gratis aviser. Aviserne suppleres med public service-tv-nyheder, efterfulgt af supplerende nyhedsmedier som regionale tv-nyheder (nr. 7) og tv- aktualitetsprogrammer (nr. 8), samt to netbaserede nyhedstjenester: nyheder via e-mail (nr. 6) og nyheder via søgemaskiner (nr. 10). Bortset fra disse to netbaserede nyhedsmedier, der sikrer disse borgere nyheder, som de personligt har bestilt, nyheder fra eller specifikt søger bestemte nyheder i, glimrer netbaserede nyhedsmedier ved deres fravær – såvel fra traditionelle nyhedshuse (nr. 22) som via sociale medier (nr. 15).
 
 
 
Den trykte avis - og gerne flere af dem - er i høj kurs hos Den traditionelle aviselsker.
 
Hvilken hverdag gemmer sig under nyhedsforbruget?
De indsigter, som vi får gennem nyhedsrepertoirerne, sikrer, at vi i debatten om mediernes samfundsmæssige roller bygger på en forståelse af, hvor kompleks hverdagen med medierne er nedenunder de statistiske gennemsnit. Repertoirerne udspringer af menneskers livsforløb og historie, og af den måde deres liv er organiseret på i hverdagen med børn og ægtefæller, arbejde og transport i hverdagens forskellige kontekster.
 
For eksempel fortæller Astrid, en 54-årig softwareudvikler (Repertoire 2), hvordan hendes forholdsvist målrettede brug af nyhedsmedier gennem årene er undergået et skifte. Fra at have været domineret af trykte aviser, tv og radio, er Astrids medievaner mere orienteret imod online-nyheder, men stadig suppleret med en stor dosis radio og noget tv som følge af, at hendes mand ofte ser tv-nyheder, og hun så ’ser med’. Trykte aviser er ikke helt forsvundet fra hendes univers, men kommer mere tilfældigt ind, fx i forbindelse med at hun passer sin søsters børn, og søsteren abonnerer på Information (som hun selv har gjort det tidligere). Radioens fremtrædende rolle skyldes, at hun og hendes mand dagligt kører en del i bil til og fra arbejde, hvor de hører radionyheder, især på DR P1, hvor de både hører egentlige nyheder og mere aktualitetsprægede programmer som Orientering og P1 Morgen. Årsagen til, at trykte aviser er næsten forsvundet fra Astrids repertoire, er, at internettet giver mulighed for gratis kvalitetsnyheder, i hvert fald fra public service-institutionen DR, der suppleres med BBC-online og andre internationale nyhedskilder (fx Al Jazeera). Specielt når der sker store ting rundt omkring i verden. Hun bruger slet ikke sociale medier.
 
Nyhedsstrømmen er i dag tilgængelig på en bred vifte af medier og platforme
 
Andre borgeres brug af nyhedsmedier har et mere tilfældigt præg og er stærkt afhængigt af, hvad der finder vej til deres newsfeed på sociale medier. Det gælder for eksempel for Ghita, en 40-årig veluddannet kvinde (Repertoire 1), der siger, at hun får sin viden om, hvad der sker i samfundet, ”primært, fordi der er nogle, der har skrevet om det på Facebook og postet et link, som jeg er gået ind på. Jeg følger ikke så systematisk med i nyheder.(…) Mest så tjekker jeg feeds, bare tjekker feedet og ser, hvad folk har skrevet og sådan noget. På den måde får jeg et lille udpluk af, hvad der sker i verden. Er der så noget, der er interessant, så går jeg ind og læser om det, og hvis jeg har tiden til det, eller hvis jeg bare ikke kan komme ud af sengen, så kan jeg godt søge videre - når nu jeg alligvel er inde på Politiken, Information eller Berlingeren…”
 
Som det fremgår af disse to eksempler, kan viden om nyhedsrepertoirer også vise os, at borgerne typisk ikke søger at bygge sig et individuelt ’ekkorum’ bestående af nyhedskilder, der bekræfter dem i deres forudfattede meninger. De søger derimod at sammensætte en nyhedsmenu, der tilsammen giver dem en mangfoldighed af informationer om det samfund, de lever i.
 

Relaterede artikler

Når researcheren sidder med ved middagsbordet - De kendte kvalitative metoder er hver for sig slet ikke er i stand til at indfange den dynamik og kompleksitet som forbr...
Er der penge i podcast? - Skal man mase sig ind i det pakkede medielandskab, så er det tilsyneladende podcasts, der er sagen. Billigt at producere...
SeLealand - Med fire millioner kroner er internetmediet Zetland største modtager af mediestøtte fra Kunststyrelsens innovationspulje...
Bias: Data skal demokratiseres - Bias er et helt nyt webmedie, der med en fakta- og datafokuseret metode vil kvalificere den politiske, kulturelle og sam...
Skamkultur på sociale medier - Har vi en moral på Facebook? ja, det har vi faktisk, og den giver sig udtryk i skam. Jakob Linaa kigger på sociale medie...
Kan Christian Jensen grave guld på Politiken? - Når Informations chefredaktør Christian Jensen sætter sig i det navnkundige hjørneværelse på Rådhuspladsen, begynder han...
Meeker - de vigtigste slides til k-folket - Mary Meeker. Internettets ukronede dronning. Hun kan fortælle dig alt om fremtidens digitale trends - og det gør hun i d...
Sådan vinder din virksomhed med mobilvideo - Mobilvideo er blevet hver mands eje. Mediet er brugervenligt, engagerende, tidens store content-vinder og en favorit bla...
Medieindustri og politikere i parløb mod DR - Et parløb mellem private medieinteresser og blå blok kan svække public service i almindelighed og DR i særdeleshed, pote...
Facebook skævvrider nyhedsbilledet - Facebook er på vej til at blive danskernes foretrukne nyhedsmedie, og det sætter de klassiske nyhedskriterier ud af spil...
Hurra! Vi kan afskaffe mediestøtten - Krisen i de danske medier er ved at være overstået. Ytringsfrihed vil blive suppleret med annonceringstvang – eller hvor...
Podcast-prognose - Den vedvarende diskussion om podcastmediets potentiale og udfordringer fortsatte ind i 2017. Men hvad er op og ned? Og h...
Velkommen til fake news i Danmark - Eksplosioner af voldtægter begået af flygtninge og antisemitiske angreb er nogle af de alternative fakta, som det nye 24...

Giv din stemme

9 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Ugens profil

Niels Ditlev

Niels Ditlev skifter 1. maj fra kommunikations- og pressechef chef i WWF Verdensnaturfonden til kommunikationschef i Danske Regioner.

Netværk

Presseansvarlige

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Praktikanter

Frist: Hurtigst muligt

Tekstforfattere

Frist: 1. juni

Teamleder for kommunikation

Frist: 11. maj
Se alle job Indryk job

Netværk

Kommunikatører

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Kom til K-dag om Facebook

Lær Facebooks vigtigste og nyeste funktioner

29. august

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.