|
|
Knud Romers desperate liv og branding
Med det opsvulmede øje mod verden

Knud Romer er ikke et renæssancemenneske, men prototypen på det senmoderne. Fra ung og oprørsk, over kreativ og kommerciel til slidt og poetisk. Hele vejen igennem har han håndteret sit brand dygtigt. Foto: Søren Bidstrup/ Scanpix Ritzau.

Kvaliteter som vanskæbne, skrivegeni og personligt mod er helt fremme ved relanceringen af Knud Romer med ”Kort over Paradis”. Det er Romerrigets PR-maskine og underliggende netværksarbejde imidlertid også.
Knud Romer er her og der og alle vegne. Dette er formentlig en nødvendighed, hvis hans nye erindringsbog Kort over paradis tilnærmelsesvis skal komme på omgangshøjde med Den der blinker er bange for døden, der angiveligt har solgt fornemme 200.000 eksemplarer.
 
 Vi møder Knud Romer i medierne med sit lukkede blinde øje, slidte ansigt, pjuskede hår og budskabet: ”Jeg har det rigtig dårligt…” Ikke som en enkeltstående bemærkning, der skal mane til hensyntagen til en hårdt prøvet mand. Nej, vi får gennem forfatteren en situationsberetning i detaljer med vidnesbyrd om grøn stær, diabetesmistanke, truende blindhed på begge øjne, sanseløs druk, ukontrollabel B-skatsgæld a la Dan Turèll, indlæggelse på et privat psykiatrisk hospital samt alvorlige ægteskabelige problemer (separation).
 
 
 
Tror publikum, nysgerrigt som det nu engang er, at forfatteren ligger på "Dødens rand", så gør Knud Romer det efterfølgende løbende til en gammel løgn gennem sin herligt levende optræden på TV og i radio, hvor han i den grad snakker fanden et øre af. Interviewerne får typisk dårligt et ben til jorden. Man kan sige, at han med dramaturgiske virkemidler skaber en ulidelig spænding, brand awareness, gennem den gåde og den appel, han etablerer omkring personlig ulykke, katastrofe og undergang. Noget, vi alle på tværs af alle klasser og hudfarver kan identificere os med.
 
Indignation, vrede og anger
Professor, dr.phil. Vincent Hendricks fremhæver gerne, at de historier, som får mest transmission på de sociale medier, er historier, som indeholder indignation, vrede og anger. Knud Romer har alle disse elementer med. Og selvom meget af hans teatralske patos måske ikke rammer skønånderne, de egentligt litterært interesserede, så er det mit skøn, at rabalderet virker på den større kreds, de disponentenheder, som står foran at skulle købe Kort over Paradis og give den væk i julegave.
 
Går vi mere ned i substansen, så har Knud Romer som personligt brand klart positioneret sig ud fra en etableret mangelsituation i kulturlivet. Allerede da jeg traf ham i 1983 – vi er cirka jævnaldrende, fremstod han som bærer af den store tysk-østrigske kulturtradition med Wien som zenit. Noget, der under den kolde krig ikke var efterspørgsel efter, hvor København kulturelt og åndeligt distancerede sig maksimalt fra de indflydelser, der før 1945 var så selvskreven en del af det danske kulturliv.
 
Knud Romer holder åbningstalen ved udstillingen af den holstenske maler Ditlev Blunck på Nivaagaard Malerisamling i marts  2017. Foto: Torben Christensen/ Scanpix Ritzau.
 
Early Innovator
Som årene er gået, og det amerikanske kulturelle hegemoni har forgrenet sig udi gangsta rap og reality overlords som Donald Trump, kan man sige, at Knud Romers passionerede bekendelse til den store centraleuropæiske kultur har fået en klar revival. Det er tydelig positionering, hvor han har været en slags early innovator, før københavnske værtshuse og reklamebureauer fik navne som Mensch, Biergarten, Umwelt, Märkbar, eller tyske biler som Audi, VW, Mercedes og Porsche blev danskernes foretrukne transportmidler.
 
Mange danskere har en oplevelse af forfatteren som ekspert i tysk kultur. Bestemt mere dominante elementer i Knud Romers brand er hans store personlige mod, hans evne til at spille hofnarren, der adresserer ”Elefanten i rummet” eller populistiske angreb på opinionsdannere og beslutningstagere; mennesker, der typisk er hæmmede og reducerede af at skulle repræsentere akademisk faglighed eller organisatorisk ledelsesansvar.
 
Den aldrig glemte ydmygelse
Ingen har som Knud Romer i Kort over Paradis leveret så sønderlemmende kritik af den venstreorienterede udskridning, som var dagens orden på bl.a. Litteraturvidenskab, Københavns Universitet Amager, inden kommunismens sammenbrud i 1989:
 
”Jeg blev mødt af et menageri af mænd med langt hår og kasserolleklip i panden og vildvoksende, busket skæg. Ralf, Torben og Dan, eller hvad de nu hed – og man blev kørt gennem en ideologisk mølle, der mindede om hjernevask. Teorierne var doktriner og byggede på ukritisk antagede forudsætninger, som stod til troende… Det var en religion. Enhver afvigelse blev straffet med ekskommunikation. Man blev lukket ude af det gode selskab – og det vil sige dem, der har magten, taleretten og titlerne på instituttet… Der flød med akademiske ringvrag. De gemte sig rundtomkring på deres kontorer og kunne ikke klare sig. Flasken i skuffen klirrede.”
 
Knud Romer og hans svære toer Kort over Paradis. KIlde: Forlagsliv.
 
Sprogets mester
Romers sprogbehandling og miljøbeskrivelser er så hæsblæsende præcise, at jeg kommer til at tænke på publicisten Edvard Brandes karakteristik af et andet dansk supertalent, der efter min hukommelse går på, at ”der er med Johannes V. Jensen kommet noget vildt og voldsomt ind i dansk journalistik”.
 
Det samme med Knud Romer. Han skriver forbandet godt, så godt, at anmelderne har en tendens til at overse nogle underliggende diskrepanser, som peger på nogle styrker og svagheder i hans brand. Når man påtænker, i hvor høj grad Knud Romer fremstilles som fortaler for den store europæiske roman, med alt hvad det indebærer, er det påfaldende, hvor få menneskelige udviklingsforløb hans autobiografi indeholder.
 
Trods det, at der er 528 sider at brede sig på, får vi dårligt navnene på bare en håndfuld af hans venner og den kæreste, der i 1980’erne forekom at være en uadskillelig del af hans offentlige fremtoning. Denne uventede blufærdighed med at beskrive de individuationsprocesser, det samspil mellem mennesker, som er det klart mest bevidsthedsudvidende ved den centraleuropæiske tradition, peger på et ståsted så individualistisk og kulturelt narcissistisk, at han – trods en imponerende litteratur- og filosofihistorisk namedropping – i virkeligheden peger hen mod noget af den ureflekterede individualisme, som reality-begrebet bl.a. er udtryk for.
 
Militant generobring af ungdommens land
Med sin stærkt læseværdige Kort over Paradis har Knud Romer ikke blot generobret ungdommens land, men han har også flyttet den modne mands erkendelse bagud, langt bagud i tid, hvilket igen er med til at svække indtrykket af personlig udvikling.
 
Jeg husker os alle som charmerende umodne, som man nu er det, når man er i 20’erne. Og især Knud, der med en forældreanskaffet lejlighed på en af Københavns dyreste adresser virkede som et curlingbarn, årtier før fænomenet blev gængs standard.
 
Når Knud Romer i den grad excellerer i namedropping af allehånde kulturelle fænomer og koryfæer, men ikke i omgangskredsens navne, skyldes det formentlig en oprigtig hensyntagen til folks privatsfære. Jeg tænker på den rettekultur, som opstod efter Den der blinker er bange for døden, hvor personer fra hans fortid følte sig kaldet til at stå frem og dementere virkelighedsindholdet i hans beskrivelse.
 
 
Som fast kronikør på Berlingske tilbage i 1980’erne fik jeg gud hjælpe mig publiceret hele tre kronikker med titler som Den sidste Radetzky om Wien, hvor min fars familie – før min far blev gjort til vidne til massakrer og dernæst flygtning – havde besiddet et hus i Trautsohngasse. Knud var tilsvarende frustreret over, at han dengang endnu ikke fik sine skrifter publiceret. Jeg har ikke glemt den Romerske formaning, jeg modtog i min ydmyge 40 m2 store hybel på Ledreborg Allé:
 
”Ja, det kan godt være, at du får dine ting trykt. Det kan godt være, at du en dag får en ejerbolig, får bil, får kone. Men du vil altid være småborger! Du vil altid skulle sjufte for at komme derhen. Mens jeg derimod aldrig behøver at arbejde. Min fars formue og hans kapitalpension er så stor, at den vil kunne forsørge mig hele mit liv.”
 
Netværksmagt
At faderens netværksarbejde også kunne give helt konkrete resultater, oplevede jeg, da Knud inviterede mig ind på Københavns Bymuseum, hvor han havde fået job som studentermedhjælper. ”Direktøren er en af fars frimurervenner!”, hed det sig. Knud Romer den ældre var en af de brødre, som blev eksponeret i forbindelse med dagbladet Aktuelts lækage af Den Danske Frimurerordens medlemsliste i 1975. Denne hændelse leder til spørgsmålet, om skjult netværksmagt er en underliggende del af fænomenet Knud Romer.
 
Nu tror jeg jo, at talent, frækhed og dygtighed er den fornemmeste drivkraft i brandet Knud Romer. Men slående var det dog at opleve ham i Aftenshowet 7.6., hvor han ikke blot fik lov at gennemføre en monolog stort set uden interviewerens afbrydelse. Undervejs var der også et stærkt positivt webcam-interview med ”min ven Sune”, hvor seerne så ikke får at vide, at pågældende Sune er Lindhardt & Ringhof-redaktionschefen Sune de Souza Schmidt-Madsen, der må siges at have en direkte kommerciel interesse i, at Kort over Paradis bliver præsenteret så favorabelt som muligt.
 
Det virker som netværksmagt, når kunstneren og hans distributionsselskab, som i Knud Romers tilfælde, kan gå ind i et public service-program og definere indholdet med modifikationer og uden modsigelser. Det er sjældent set.  
 
Blandt Hellerup-drenge
Talentet er indiskutabelt. Men havde det rakt ind i en premiumkarriere som forfatter uden de privilegier og økonomiske fordele, som en netværkende familie kan give?
 
Netværksmæssigt kan man sige, at Knud Romer som redaktør af Romerriget på Radio24syv har fundet vej til sine ligesindede. Noget af det sidste, jeg hørte om Knud tilbage i 1980’erne, var, dels at hans omsorgsfulde mor over for mig udstillede sin bekymring og bad mig holde øje med ham, dels at Knud selv havde fundet vej til bl.a. Café Victor.
 
Med Radio24syv-programcheferne Mads Brügger og Mikael Bertelsen, søn af Café Victors grundlægger og gift med en arving til en af Danmarks største formuer, er Knud kommet hjem til sine demografiske ligesindede. Den nådesløse kritik af universitetsmarxismen modsvares i Kort over Paradis af en meget tilgivende karakteristik af den reklameverden, han senere entrerede.
 
Man fristes til at skrive, at et element af hans succes er, at han trods sin heftige gestik, sin patos, sin Sturm und Drang i udtrykket lader de eksisterende magtforhold intakte. Han er den revolutionære, som hans eget liberale segment elsker at lade sig hudflette af. Og så alligevel ikke. Der er tegn på det modsatte, f.eks. når han kritiserer plejehjemmene eller de forskellige nedskæringer i kulturlivet. Her stiller han sig på de svages side.
 
Han har et meget højt etos
Det er disse uforudsigeligheder, som er hans brands styrke. Jeg kan ikke se nogle umiddelbare trusler (udover ham selv), eftersom hans tilstedeværelse langt hen ad vejen skyldes talent og benarbejde. Spørgsmålet er, om ikke Irene Manteufels nylige karakteristik af Mads Brügger kan passe på Romer:  ”Han har et meget højt etos, hvor man ikke er i tvivl om, at han brænder for folkeoplysning – men for folk med forudsætninger. Han vil oplyse og belære, men uden nogen leflen for middelmådighedens behov. Det er dejligt elitært, og det er usædvanligt.”
 
Den borgerlige, fabulerende, begavede, ironiske stil, som Brügger, Bertelsen og Romer repræsenterer, er naturligvis på sigt truet af de umærkelige trendskifter, som altid sker. Trends opstår på næsten uforklarlig vis som modreaktioner på en urolig og truende hverdag. Romer repræsenterer den store uvilje, der dannede sig mod 68’ernes hegemoni i medier og læreanstalter. Omvendt repræsenterer han også en privilegeret superindividuel tilgang, som vi endnu mangler at se en rigtig reaktion på.

Relaterede artikler

Den evige jøde - Der er stor forskel på, hvordan Lars von Trier har fremstillet sig selv og sine film gennem karrieren, men provokationen...
Forsvind ind i disse bøger under solen - Hvilke fantastiske bøger skal vi egentlig læse i sommerferien? Hvilke fagbøger, graphic novels, klassikere og krimier pa...
Jeg fik dem bare ikke læst! - Åh, de friskduftende stakke af nye bøger, sprængfyldt med inspirerende viden og afhængighedsskabende fortællinger, stakk...
Boost dit barns brand - Brandingstrategien skal være benhård fra starten, hvis dit barn skal have succes på alle platforme. Følg denne guide til...
Lykken er luksusskod - Måske fik vi ikke den Tesla, den strandvejsvilla, de Noma-besøg og de designerting, som vi ønskede os af livet – men pyt...
Vild med bøger vildt dårligt - DRK’s nye bogprogram med Flemming Møldrup er blottet for nerve og idé og undlader konsekvent at tage litteraturen seriøs...
Dit skrivebord er dit brand - Vakler du mellem Lalique-brevpresseren til 1.100 pund, et humoristisk tøjdyr eller en udstoppet elefant? Kforum guider ...
Brand igennem med jord, vind og vilde urter - Konstruktionen af nordisk regionalisme er en stærk tendens som udgangspunkt for Nordic branding, men har vi egentlig for...
Perfide ordgyderier fra elfenbenstårnet - Carsten Jensen er nok den højest profilerede polemiker i danske medier. Det er han blandt andet i kraft af formuleringer...
Den endelige sandhed om dødsstjernen DR - Hele pamper-parnasset piber over, at kulturministeren vil rundbarbere DR´s budget på 3,9 milliarder – endnu en gang. Ind...
Har du talt med en bog i dag? - Takket være Googles AI-projekt kan du snart tale med alle bøger i verden på én gang. Fremtidsforskeren Ray Kurzweil har ...
Tag din dårlige anmeldelse som en mand - Er det en god idé at hænge anmeldere ud på Facebook eller true dem med tæsk, fordi de ikke kan lide ens bog? Næppe. I st...
Tintin i grænselandet - I snart to årtier har Mads Brügger med ulastelig påklædning, trademark-stoneface og energi uden bremser bevæget sig genn...

Giv din stemme

25 stemmer
4,0/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

37 JOB

Kommunikationsrådgiver

Se alle job Indryk job

Job

Head of communications

Frist: 25. august

Kommunikationsstudent

Frist: 28. august

Head of communication

Frist: 7. september
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.