Er du lige så blank som dit Word-dokument?
Måske kender du følelsen: En pludseligt opstået og intens trang til at pudse lysestager eller rydde op i kopirummet, når der ligger en tekst og venter på dig. Læs med her og lær, hvordan du slipper for skriveblokeringer.
Det tomme dokument stirrer ondt på dig. For tredje gang i dag finder du en undskyldning for at minimere vinduet og lige ordne noget andet. Artiklen skal afleveres, inden dagen er omme, men du er lige så blank som dit dokument – og komplet idéforladt. Du aner ikke, hvordan du skal komme videre, og du er mindst 10 gange startet på noget, som du hurtigt og frustreret har kasseret igen.
Du er med andre ord ramt af en seriøs skriveblokering. Men det er der heldigvis råd for – og blokeringen er faktisk lettere at overkomme, end du måske tror. Tricket er nemlig at dele skriveprocessen op i tre skarpt adskilte faser: tænkefasen, skrivefasen og rettefasen.
1. Tænkefasen
Forbered dig. Skriveblokering handler om, at du ikke har tænkt igennem, hvad du har på hjerte. Mange begår den fejl, at de kaster sig over tastaturet, så snart de skal i gang med at skrive. Det skal gå hurtigt, og du vil gerne have noget fra hånden.
Men det er den sikre vej til at løbe direkte ind i en massiv skriveblokering. For hvis du ikke har gennemtænkt, hvad du egentlig vil sige med din tekst, ender du med at sidde og stirre på den tomme side og frustreret konstatere, at du ikke aner, hvor du skal starte eller slutte.
.gif)
I denne første fase skal du derfor gå systematisk til værks og gøre dig grundige overvejelser om, hvad du vil sige med teksten. Gør dig helt klart: Hvad er dit hovedbudskab, hvilke argumenter vil du bruge, og hvilke eksempler kan konkretisere og understøtte dit budskab?
Tegn strukturen på et papir, så du helt visuelt har overblik over teksten og dens elementer. Skriv gerne få stikord til hvert element, men gå ikke i detaljer med, hvad der skal stå hvor. Det vigtigste i denne fase er, at du samler dine tanker og ved, hvad du gerne vil sige.
2. Skrivefasen
Nu ved du i grove træk, hvad du vil frem til i din tekst, og det gør det lettere at gå i gang med at skrive. I skrivefasen er det vigtigt, at du skriver løs – og hverken tænker på grammatik, ordvalg eller slåfejl. Sæt et ur og beslut dig for at skrive uafbrudt i f.eks. ti minutter ad gangen, og udfold de argumenter, du har besluttet dig for i tænkefasen.
Brug ikke tid på at vride din hjerne på at finde de helt rigtige formuleringer eller vendinger; bare skriv derudad! Har du brug for en slavepisker, der sikrer, at du skriver, skriver, skriver, er der hjælp at hente i forskellige skriveapps.
.gif)
Der findes fx en app, der sletter det, du allerede har skrevet, hvis der er for lange pauser mellem, at du rører tastaturet – eller en anden, hvor der lyder en alarm, og skriften bliver rød, hvis du ikke skriver uafbrudt. Der findes også andre, mindre sadistiske skriveapps, der kan hjælpe dig i gang med hurtigskrivningen. Læs om dem her.
3. Rettefasen:
Når du har været igennem både tænke- og skrivefasen, har du en hel masse indhold, der kræver en kærlig hånd og rød pen. Du skal med andre ord i gang med at rette, tilføje, bytte om og slette overflødigheder.
I denne fase er det afgørende, at du ser teksten med nye øjne – og det gør du bedst ved at holde en pause. Læg teksten fra dig, allerhelst natten over, men ellers minimum fem minutter. Drik en kop kaffe, ryd op i det kopirum, hvis der virkelig trænger – og vend så tilbage til teksten. Print eventuelt teksten ud – og lav gerne om på margin, så du ikke bare ser det, du tror, der står.
I rettefasen bør du gå fra helhed til detalje, så start med at bytte om på afsnit og rette formuleringer, inden du kaster dig over kommaerne og slåfejl. Så er du sikker på, at du ikke bruger unødvendig tid på at rette småfejl i et afsnit, der måske alligevel ender med at blive kasseret.
.gif)
